Minileksikon 2020

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

ISBN 978-87-982930-7-1

FORORD – REDAKTION

INDHOLD

Diskrimination i Danmark – tre eksempler

Tabel 1 Uddrag af Integrationsbarometeret for ikke-”vestlige” 

Tabel 2 Tildelte opholdstilladelser 2015, 2017, 2019

Tabel 3 Dansk eller kun udenlandsk statsborgerskab fra de 25 almindeligste lande 1. jan. 2020

Tabel 4 Anerkendte flygtninge 1956–2019

Tabel 5 Asylområdet 2015–2019

Tabel 6 Familiesammenføring af ægtefæller/partnere og mindreårige børn 1992 – 2019

Tabel 7 Selvmord og selvmordsforsøg i asyl- og udrejsecentre samt Ellebæk 2015 – juni 2020

Tabel 8 Racismeparagraffen § 266b, anmeldelser, sigtelser og afgørelser efter 2015 – 2019

Tabel 9 Hadforbrydelser i Danmark 2015 – 2018

Figur 1 Indvandrere i Danmark med og uden dansk statsborgerskab pr. 1. januar 1980-2020

Figur 2 Efterkommere i Danmark, med og uden dansk statsborgerskab pr. 1. januar 1980 – 2020

Forslag til litteratur

Hjemmesider vigtige links

_______________________________
Leksikon a-å

Adoptionspolitisk Forum (APF): Har til formål er at skabe en nuanceret og kritisk adoptionsdebat og arbejde for adopteredes og oprindelige familiers rettigheder.
c/o Kim Witthoff, Midgårdsgade 15, 2200 Kbh. N –
info@adoptionspolitik.org www.adoptionspolitiskforum.org 

Afro Danish Collective – ADC: Arbejder for udryddelsen af strukturel diskrimination gennem vidensarbejde, forskning og evidens. Har også ligeværd og lige muligheder for mennesker af afrikansk baggrund som erklæret målsætning. 
Talsperson: roger@courageinstitute.dk +45 22502237
members@afrodanishcollective.dkafrodanishcollective.dk


Afvisning: Når en udlænding bliver nægtet at indrejse eller forblive i Danmark. Udlændinge, der fx ikke har gyldigt pas og evt. visum til Danmark, kan afvises. Asylansøgere kan ifølge Flygtningekonventionen kun nægtes asyl, hvis de kan udsendes til et land, hvor de ikke risikerer forfølgelse. De internationale bestemmelser findes i Flygtningekonven­tionen, og afgørelsen træffes af Udlændingestyrelsen.  
   Hvis asylansøgeren får afslag her, bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet træffer så den endelige afgørelse, der ikke kan appelleres.
   Kun cirka halvdelen af asylansøgningerne bliver realitetsbehandlet, resten afvises som åbenbart grundløse, eller asylansøgeren tilbagesendes til et andet land efter Dublin-forordningen. Afviste personer indgår ikke i udlændinge-registret og skal udrejse fra Danmark inden for en kort frist.
   EU/EØS-statsborgere kan nægtes ret til indrejse og ophold ”af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed”, men kun hvis der er tale om ”skærpende omstændigheder”.
   Se Asyl, Dublin-forordningen, Flygtning, Schengen-aftalen og Åbenbart grundløs.

Amnesty International, AI: Foretager undersøgelser og laver rapporter om krænkelser af menneskerettighederne verden over, herunder om overgreb mod etniske mindretal. AI laver bl.a. et stort informationsarbejde via bl.a. oplysnings- og underskriftskampagner/ og publikationer.
Gammeltorv 8, 5. sal, 1457 Kbh. K – Tlf. 3345 6565
amnesty@amnesty.dkwww.amnesty.dk

AnmeldHad.dk: Center for Forebyggelse af Exclusion (CFE) foretog registrering af hadforbrydelser og diskrimination, men aktiviteten er ophørt.

Antisemitisme: Stærke fordomme eller fjendtlig indstilling over for jøder. Konspirationsteorier og hetz mod jøder.
   Antisemitisme indgik som en væsentlig del af fascistisk og nazistisk ideologi i 1. halvdel af 1900-tallet, men antisemitismen går meget længere tilbage, og også Martin Luther (1483 -1546) var antisemitisk. Antisemitisme er stadig udbredt.
   Semitter inkluderer reelt også arabere, men i sin dagligdags betydning omfatter antisemitisme kun jøder.
   Se Nazisme, Holocaust og Krystalnatten

Apartheid: Raceadskillelse ved lov. Var gældende i Syd-
afrika fra 1948. Det hvide mindretal havde al magten, og indbyggerne var opdelt i skarpt adskilte racegrupper: hvide øverst, coloured (blandede), indere og nederst sorte. Sorte blev tvunget til at bo i særlige områder, de såkaldte homelands, og ikke-hvide skulle altid bære pas. Samfundet var skarpt raceopdelt, skoler, parker, bænke etc. Der var Whites-only områder overalt. Ægteskab og seksuelt samkvem på tværs af racegrupperne var forbudt. I 1994 blev der indført demokrati, og Nelson Mandela blev valgt som præsident.
   Se Segregation

Assimilation: (at assimilere: gøre lig med) Mindretalskulturer opgiver deres egen kultur og overtager flertallets kultur, en én-vejs-proces, der enten kan foregå frivilligt, som da tysk-amerikanerne nærmest forsvandt fra jordens overflade under 1. Verdenskrig, og Müller genopstod som Miller og Schmidt som Smith osv. – eller under tvang, som da den danske stat forsøgte at assimilere grønlandske børn ved at fjerne dem fra deres familier og sende dem til Danmark for at gøre dem ”danske”.
   Se Integration.

Asyl: Et fristed for forfølgelse. Oprindelig af græsk: asylon – det ukrænkelige. Lande, som har tilsluttet sig flygtningekonventionen, må ikke afvise eller udvise asylansøgere og flygtninge til lande, hvor de udsættes for forfølgelse.
   Landene skal give opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland, uanset om de har været forfulgt (subsidiær beskyttelse).
   I Danmark er der eksempler på afviste asylansøgere, der er blevet sendt tilbage til det land, de er flygtet fra, og er blevet tortureret eller dræbt. Dette er et brud på Flygtningekonventionen, Den europæiske menneskerettighedskonvention og Konventionen mod tortur.
   Ved risiko for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller dødsstraf kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) midlertidigt nedlægge forbud mod tilbagesendelse. Den FN-komité, der overvåger konventionen mod tortur, CAT, kan i konkrete sager træffe afgørelse om, at en tilbagesendelse vil bryde konventionen. Folketinget begrænsede i 2016 muligheden for økonomisk bistand til retshjælp ved sager om udvisning af asylansøgere for FN-komiteer og gjorde muligheden for retshjælp til sager ved EMD betinget af, at der er ”rimelig grund til klagesagen”.

   Se Flygtning og Tabel 2, Tabel 5 og Tabel 6.

Asylansøger: En person, der er flygtet fra sit hjemland og søger om asyl i et andet land. En udlænding, der søger om asyl, og som ikke har et opholdsgrundlag i forvejen, kaldes en spontan asylansøger.  Siden 2002 kan man kun søge om asyl fra Danmark og ikke længere fra ambassader.
   Antallet af flygtninge, der fik asyl i Danmark i 2015, var kun godt det halve af antallet i 1995. Se Tabel 4.
   I 2018 fik 2.600 asylansøgere deres ansøgning behandlet, og i 2019 var det 2.255.  Fra 1.1. – 31. 5. 2020 søgte kun 597 asyl, hvoraf 269 asylansøgninger blev realitetsbehandlet. Det skyldtes, at de fleste grænser op gennem Europa blev lukket under Corona-nedlukningen.
   En stor del af asylansøgerne er blevet afvist efter en åbenbart grundløs hasteprocedure eller sendt til et andet land efter Dublin-forordnin­gen – eller er rejst videre.
   Mens asylansøgernes sag bliver behandlet, skal de være indkvarteret på et asylcenter, mens de, der afvises inden, ofte frihedsberøves i UdlændingecenterEllebæk eller pålægges ophold på et udrejsecenter. Asylansøgere må ikke arbejde, og ikke engang særligt belastede børnefamilier må bo uden for asylcentrene mere.
  Selvmord og selvmordsforsøg ses desværre hyppigt på asylcentrene og i Ellebæk (Tabel 7).
   Se Flygtning, Tabel 2, Tabel 5, Tabel 6.

Asylcentre: Se Centre.

Asylret: Frivillige, der arbejder for afviste asylansøgere. Asylret yder gratis juridisk rådgivning om humanitær opholdstilladelse og familiesammenføring o.a. Asylret aktionerer og samarbejder med andre om at forbedre asylansøgernes livsvilkår.
info@asylret.dk    www.asylret.dk

Bedsteforældre for Asyl, BfA:  Har siden 2007 arbejdet for en mere menneskeligasylpolitik med fokus på de lange ophold i asylsystemet og især på børnenes sårbare situation. Demonstrerer i København og foran Udrejsecenter Sjælsmark og nu også Center Avnstrup.

koordinationsgruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk – tlf. 2030 1592
www.bedsteforaeldreforasyl.dk 

Beskyttelsesstatus: Se Flygtning

Black Lives Matter: Startede i USA i 2013 med hashtagget #blacklivesmatter som en protest imod politiets vold mod afroamerikanere og den strukturelle racisme. BLM Denmark kan kontaktes via Facebook.

Blasfemiparagraffen: Forbød religionsforhånelse, herunder afbrænding af Koranen, menblev afskaffet 2. juni 2017 med Socialdemokratiets stemmer imod.
   Se Racismeparagraffen.

Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR): En græsrodsorganisation, der arbejder imod den stigende islamofobi og advokerer for danske muslimers rettigheder ved at dokumentere og oplyse befolkningen, medier og politikere om strukturel og institutionel racisme i Danmark.
Wesselsgade 2, 2200 Kbh. N – info@cedar.nu – www.cedar.nu

Centre:
Asyl–, Børneindkvarterings-, Hjemrejse-, Kvinde-, Modtage-, Opholds-, Udlændinge- og Udrejsecentre:

Modtagecenter Sandholm ankommer asylansøgere først til.
Uledsagede børn under 17 år kommer på børneindkvarteringscentre, og 17-årige på et opholdscenter. På nogle centre er der afdelinger for børn, der er flygtet og ledsaget af andre end deres forældre, og for børnefamilier med behov for omsorg. Der findes et enkelt kvindecenter.
Asylcentre: Afhængigt af antallet af asylansøgere åbnes og lukkes asylcentre, og asylansøgere belastes af de mange flytninger.
   I 2016 toppede antallet af asylcentre med godt 17.000 indkvarterede på 98 centre. Der var i alt 14 centre med ca. 2.269 indkvarterede ved udgangen af 2019. Hertil kom afviste og udviste asylansøgere i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest, i alt under 200 personer.
Udrejsecentre:
Hvis asylansøgere får afslag på asyl,skal de som regel udrejse efter en kort frist. Inden for en måned afgør politiet normalt, om de samarbejder nok om hjemrejse og om at fremskaffe identitetsdokumenter. Gør de ikke det efter politiets opfattelse, kan de pålægges meldepligt og opholdspligt på et udrejsecenter eller – hvis politiet frygter, at de vil gå under jorden – frihedsberøves i Udlændingecenter Ellebæk.
Sjælsmark, Kærshovedgård og Ellebæk drives af Kriminalforsorgen. Her skal der være ”så utålelige forhold som muligt” ifølge tidl. udlændingeminister Inger Støjberg. Argumentet er, at man skal vide, hvor de er, hvis man pludselig kan sende dem tilbage, og at utålelige forhold på udrejsecentrene vil fremme folks motivation for at rejse ”hjem” – også hvis de er statsløse eller udsendelseshindret.
   Der ydes kun kost og logi på udrejsecentrene, ingen lommepenge, og de indsatte må ikke må have lønnet arbejde Man må heller ikke tage uddannelse, endsige få sundhedsbehandling ud over NUS–princippet, dvs. behandlingen skal være Nødvendig, Uopsættelig eller Smertelindrende, og omfatter fx ved tandbehandling typisk kun udtrækning. Ikke mange er rejst tilbage, derimod er mange gået under jorden eller har søgt asyl i udlandet.
   Udrejsecenter Kærshovedgård, tidligere et åbent fængsel, ligger isoleret omgivet af et højt pigtrådshegn og uden offentlig transport. De indkvarterede, mest afviste asylansøgere, har opholdspligt og meldepligt. Desuden er der personer på tålt ophold, personer dømt til udvisning efter afsonet straf, ”fremmedkrigere” og udlændinge, der skønnes til fare for Danmark. Disse grupper har desuden underretningspligt.

   Straframmen for brud på opholds-, melde- og underretningspligten blev i 2019 hævet til 1 års fængsel for ikke-kriminelle afviste asylansøgere og 1½ år for øvrige. Selv små pligtforsømmelser giver strenge straffe. Hvis afviste asylansøgere dømmes flere gange, kan de komme i fængsel og blive til ”kriminelle udvisningsdømte” og få underretningspligt og fremover blive dømt efter et skærpet strafskema. Kærshovedgård er præget af stor lediggang og stærkt begrænsende vilkår for privat- og familieliv, formentlig i strid med EMRK, og mange bliver psykisk syge. Mange af de afviste asylansøgere har familie, som de sjældent kan se.
   Gamle overtrædelser af pligterne kan desuden give ny fængselsstraf, som sender dem tilbage til Udlændingecenter Ellebæk, og derefter til et udrejsecenter, mens enlige uden børn nu bor på Sjælsmark.

   Udrejsecenter Sjælsmark, en gammel kaserne, huser åbenbart grundløse og afviste efter Dublin-forordningen, og andre grupper af enlige uden børn. Eksperter og ngo’er har i årevis advaret mod at lade børn vokse op i den stærkt belastende isolation, et borgerforslag har krævet ændringer, og i 2020 blev børnefamilier flyttet herfra til Center Avnstrup.
  Center Avnstrup er et hjemrejsecenter for afviste børnefamilier fra asylsystemet. Fra sommeren 2020 bor både afviste børnefamilier, der ifølge politiet samarbejder om hjemsendelse, og øvrige afviste børnefamilier her. De får nu lov til at lave egen mad, men børnene har stadig ikke ret til at gå i folkeskole.

  Udlændingecenter Ellebæk er et detentionscenter for udlændinge, adskilt fra Modtagecenter Sandholm af pigtrådshegn. Danmark fik skarp kritik af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur i 2020, bl.a. fordi de indsatte ikke måtte have mobiltelefon, bygninger og inventar var nedslidte og ofte ikke fungerede, folk var administrativt frihedsberøvet og næsten pr. automatik fik forlænget deres ophold med 4 uger ved en videoretssag. Trods forfaldne bygninger og stor personalemangel er det planlagt at udvide Ellebæk.
   Se Tabel 5, Tabel 7.

CERD: Se FN’s Racediskriminationskonvention.

Civil ulydighed: Civil indikerer, at det er borgere, der protesterer, mens ulydighed indebærer overtrædelse af love eller regler, der opfattes som uretfærdige. Mahatma Gandhi brugte civil ulydighed mod det britiske koloniherredømme, og Martin Luther King Jr. mod raceadskillelseslovene i USA’s sydstater.
   Se Ikkevold.

Danskbonus: Pr.01.01.2020 gives 1.598 kr. før skat i 6 mdr. til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangs­ydelse ved bestået Danskprøve 2 eller tilsvarende. Til andre et skattefrit engangsbeløb 6.367 kr.

Danskprøver: Danskuddannelsen for voksne udlændinge afsluttes med en prøve. For at opnå permanent opholdstilladelse kræves en bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende og medborgerskabsprøven eller 1 års aktivt medborgerskab.  For at få dansk statsborgerskab kræves det, at man har bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende foruden indfødsretsprøven. Personer med visse handicap kan søge dispensation mod skærpede dokumentationskrav. Selvforsørgende ansøgere, der har modtaget max. ½ års offentlig støtte de sidste 9 år, kan nøjes med Danskprøve 2 eller tilsvarende.
   Hvis man både taler og skriver godt dansk eller har fået ca. 10 i snit på DU3, er der studieprøve-niveauet. Studieprøven giver adgang til de fleste videregående uddannelser.
   Fra juli 2020 er kommunal danskundervisning gratis for voksne kursister med cpr.nr. og bopæl i Danmark.
   En familiesammenført ægtefælle/partner skal inden 6 mdr. bestå Danskprøve A1, hvorefter de 104.040 kr. i sikkerhedsstillelse kan søges nedsat med 20.808 kr. (2020-niveau). Danskprøve A2 eller tilsvarende skal bestås inden 9 mdr. efter at have fået opholdstilladelse. Herefter får man adgang til yderligere nedsættelse på 10.404 kr. og efter afsluttende danskprøve igen 10.404 kr. For tyrkiske statsborgere gælder særlige regler.
   Se Familie­sammenføring, Tyrkiet, Associeringsaftalen med og  nyidanmark.dk.

Dansk som andetsprog: Angiver, at tilegnelsen af dansk almindeligvis begynder efter tilegnelsen af modersmålet. Hvis et barn lærer dansk fra helt lille, er det tosproget, og man kan tale om to modersmål. Hvis et barn er visiteret til dansk som andetsprog, er det obligatorisk at modtage undervisningen. I løbet af skoleåret 2018/2019 blev 35.702 skoleelever indrapporteret som undervist i dansk som andetsprog.
   Se Tosproget, Modersmålsundervisning.

Danskuddannelse for voksne udlændinge: Alle udlændinge over 18 år med cpr.nr. og gyldigt opholdstilladelse har ret til gratis danskundervisning Flygtninge og deres familiesammenførte (I-kursister) samt selvforsørgende, der følger et program efter Integrationsloven, tilbydes det automatisk i op til 5 år og skal deltage. S-kursister (selvforsørgende) tilbydes 3,5 år/42 mdr. inden for 5 år og skal selv melde sig og desuden betale et depositum på 2.000 kr.   Danskuddannelsen er tilrettelagt på 3 forskellige niveauer, som man indplaceres på afhængigt af ens uddannelsesbaggrund. Danskuddannelse 1 (DU1) er for personer med ingen eller ganske kort skolegang (analfabeter). Danskuddannelse 2 (DU2) er for personer med nogen skolegang, folkeskoleniveau. Danskuddannelse 3 (DU3) er tilrettelagt for kursister med en mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund.
   Alle tre danskuddannelser er inddelt i 6 moduler, der afsluttes med en modultest. Man får et klippekort med op til 6 klip – ét klip pr modul.   Se Danskprøver, Dansk som andetsprog, uim.dk

Dansk Flygtningehjælp – DRC (engelsk: Danish Refugee Council): Arbejder for at give flygtninge en fremtid i hjemlandet, et naboland eller i Danmark. DRC arbejder ude i verden med nødhjælp, genopbygning og minerydning. I Danmark oplyser DRC om flygtninges vilkår og rettigheder, men arbejder også med integration, rådgivning, tolkning, repatriering m.v. Frivilliggrupper giver lektiehjælp, sprogtræning, råd og hjælp til arbejde og uddannelse, socialt samvær etc.  Frivilligrådgivningen tilbyder flygtninge og indvandrere gratis, anonym rådgivning.
Rådgivning i asylsager: hverdage kl. 10-13 – advice@drc.ngo Borgergade 10, st., 1300 Kbh. K – tlf. 3373 5000 drc@drc.ngo   
   Se kontaktdata på flygtning.dk, Dfunk.

Dansk oprindelse: Ifølge Danmarks Statistik har personer – uanset fødested dansk oprindelse, hvis de har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. 

Dansk statsborgerskab/indfødsret: Erhverves ved fødsel, adoption, erklæring eller ved naturalisation. Kravene er løbende blevet strammet. De gældende betingelser kan ses på uim.dk.
   Fødselstidspunktet afgør, hvilke regler der gælder. Børn født 12.10.1993-30.07.2014 med udenlandsk mor og dansk far kan få statsborgerskab efter ansøgning. Siden 01.07.2014 får børn automatisk dansk indfødsret ved fødslen, hvis far, mor eller medmor er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er det kun faren, der er dansk, skal barnet være født i Danmark. Hvis forældrene gifter sig, erhverver barnet indfødsret.
   Adoptivbørn under 12 år får dansk indfødsret ved adoptionen. Hittebørn får normalt også dansk indfødsret.  
   Nordiske statsborgere og deres børn kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, når visse betingelser er opfyldt. Det kan andre, der er født og opvokset i Danmark, ikke.
   Statsløse, der er født og opvokset i Danmark, kan få statsborgerskab gratis, inden de fylder 18 år, uden at skulle opfylde de sædvanlige krav. Herefter gælder særlige regler.
   Danmark tillader nu dobbelt statsborgerskab. Hvis man har boet i landet de sidste to år, kan man generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring, medmindre man er idømt ubetinget fængsel.
   For alle andre kan dansk statsborgerskab fås ved naturalisation, dvs. lov vedtaget af Folketinget, under forudsætning af, at en lang række forhold er opfyldt. Kravene er løbende blevet strammet. Se nyidanmark.dk.
      Dansk statsborgerskab fortabes, når man fylder 22 år, er født i udlandet og aldrig har opholdt sig i Danmark på en måde, der indikerer tilhørsforhold.
   Dansk statsborgerskab kan frakendes ved dom ved lovovertrædelser, men kun hvis man ikke bliver statsløs, dvs. hvis man har dobbelt statsborgerskab.
   Fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab kan frakendes deres danske statsborgerskab administrativt.
  Figur 1 og 2 viser, hvor mange indvandrere og efterkommere, der har dansk statsborgerskab.
   Se Danskprøver, Opholdstilladelse, Udlandsrejser,Valgret, Tabel 2 og Figur 1- 2 samt opdaterede regler på uim.dk

Dfunk – Dansk Flygtningehjælps Ungdom: Selvstændig organisation med fokus på unge flygtninge og asylansøgere (15 -30 år). Har til formål at arbejde for at inkludere og skabe fællesskab mellem danske unge og unge, der er flygtet hertil. Har over 1.000 medlemmer og aktivitetsgrupper landet over.
Rådgivning tirsdag-torsdag Kl. 9-12.30 tlf. 2810 0165 og en hotline Spoerg@dfunk.dk.
Nørrebrogade 110, 1.th 2200 Kbh. N – tlf. 2677 8940 – mail@dfunk.dk – dfunk.dk

Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, tidligere RCT: En selvejende institution grundlagt af læge Inge Genefke i 1982 som det første institut mod tortur i verden. Beskæftiger sig med behandling og rehabilitering af mennesker, der har været udsat for tortur, med klinisk forskning, dokumenta­tion, undervisning og information vedr. tortur. Samarbejder internationalt i projekter om tortur i omkring 20 lande.
Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø- tlf. 3376 0600 
info@dignity.dk
dignity.dk

Diskrimination: Usaglig forskelsbehandling. Man kan skelne mellem handlinger, der stiller en bestemt gruppe ringere: direkte diskrimination, og handlinger, der har en uforholdsmæssig negativ virkning over for en bestemt gruppe: indirekte diskrimination, fx forbud mod hovedbeklædning.
   Ifølge FN’s Racediskriminationskonvention omfatter racediskrimination ”enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.”
   I dansk lovgivning indeholder Lov om etnisk ligebehandling(2003) et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pga. race eller etnisk oprindelse (men ikke tro).       

   Det er en skærpende omstændighed, hvis en lovovertrædelse er en hadforbrydelse:
   Straffelovens § 81, nr. 6: ”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, …

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.” Denne bestemmelse anvendes sjældent af domstolene. Der føres ikke statistik.
   Det er kun politiet og anklagemyndigheden, som afgør, om en anmeldelse ender i retten. Det samme er tilfældet ved Racismeparagraffen § 266b.
   Det er også politiet, der rejser sigtelse og anklagemyndigheden tiltale ifølge Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Racediskriminationsloven), når nogen pga. race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægtes adgang til offentligt tilgængelige ydelser fra salgs-, reparations- og servicesteder, transportmidler, restauranter, hoteller osv., læge- og tandlægebehandling, advokat- og arkitektbistand, befordringsmidler, salg og udlejning af fast ejendom inkl. almennyttige boliger. Man må heller ikke nægte alle samme vilkår. Den regel brydes fx ofte af diskoteker. Det er politiet, der skal efterforske, men der sker sjældent domfældelse.

   Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyderenhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse i forbindelse med forhold på arbejdsmarkedet, fx ved stillingsopslag, ansættelse, aflønning eller lignende. Det er fx forbudt at spørge om nationalitet, religion, politisk eller seksuel orientering i forbindelse med ansættelse.
  Personer, der diskrimineres eller udsættes for chikane, kan i nogle tilfælde tilkendes erstatning for en ikke-økonomisk skade. Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over diskrimination, men det kan være vanskeligt at føre bevis for overtrædelser, idet nævnet ikke afhører vidner.

   Nogle kommuner har ansat en borgerrådgiver, der kan hjælpe borgere, som har oplevet diskrimination og ønsker at klage.
Se Intersektionalitet, FN’s Racediskriminationskonvention, Tabel 8, Tabel 9.  

DRC – Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination:  Mistede sit offentlige tilskud i 2002, da Dansk Folkeparti var blevet støtteparti. Fortsatte med frivillig arbejdskraft, men måtte lukke i 2019.
   Se også Dansk Flygtningehjælp – DRC.

Dublin-forordningen: En aftale mellem EU, Norge og Island, Schweiz og Liechtenstein. Regulerer, hvilket land der skal behandle en asylansøgning, og skal sikre, at en ansøgning kun behandles i ét land. Det skal i den indledende fase besluttes, hvor asylbehandlingen skal ske. Hvis en asylansøger i et andet Dublin-land har nær familie med opholdstilladelse, er rejst ind i det først, har visum el. opholdstilladelse der eller har søgt asyl der, og det kan dokumenteres fx ved hjælp af fingeraftryk i den fælles database EURODAC, vil de danske myndigheder normalt forhandle om tilbagesendelse til det land. Dublin-forordningen har siden 2015 været under kraftigt pres.
   Se Afvisning, Åbenbart grundløs og  nyidanmark.dk.

ECRI (European Commission against Racism and Intolerance): Den europæiske komité mod racisme og intolerance. ECRI er et organ under Europarådet. ECRI udarbejder rapporter om ligestilling, diskrimination og racisme i medlemslandene. Se ECRI’s rapporter om Danmark på: sosracisme.dk
Secretariat of ECRI, Council of Europe, F-67075 Strasbourg
Tlf.
+33 (0) 3 9021 4662 – ecri@coe.int – www.coe.int/ecri

Efterkommer: Efterkommere er ifølge Danmarks Statistik personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis en af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, klassificeres deres børn ikke som efterkommere, men som danskere. 2.-generationsindvandrere er børn af 1. generation, men nogle af dem er født i Danmark og derfor slet ikke indvandrere, men efterkommere. Der har på det seneste været kræfter, der forsøger at få 2. generation klassificeret som 1. generation, hvis de er indvandret sammen med forældrene.
   57% er børn under 18 år (109.606). 1. januar 2020 var der 192.816 efterkommere (3,3%) i Danmark, hvoraf 125.579 (65%) havde dansk statsborgerskab, mens 67.237, mere end hver tredje, ikke havde. Af personer over 18 år havde 14.927 kun udenlandsk statsborgerskab eller var statsløse.
   Se Dansk oprindelse, Indvandrer, Valgret og figur 1 – 2.

Emigration: Udvandring med varig bosættelse for øje. Fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet udvandrede store dele af befolkningen fra Danmark, især til USA, Canada og Argentina. Især i Argentina bosatte man sig samlet, og især de ældre generationer har bevaret dansk sprog og kultur.
   Se evt. Immigration

EMRK: Se Europæiske Menneskerettighedskonvention.

ENAR – European Network Against Racism: Netværk af ca. 160 antiracistiske NGO’er, herunder SOS Racisme Danmark, der arbejder med at bekæmpe racisme, racediskrimination og xenofobi. Desuden arbejdes der med ligebehandling både mellem europæiske og andre lande og med at sammenkæde lokale, regionale og nationale NGO-initiativer med EU’s initiativer.
67 Rue Ducale1000 Bruxelles, Belgien – tlf. +32 (0)2 229 35 70 – info@enar-eu.orghttp://enar-eu.org

ENAR Danmark: kontakt: bashy@mail.dk

Eskimo: Stammer fra kolonitiden. I dag nedsættende.Blev tidligere brugt om inuit (ental: inuk).

Etnisk baggrund/oprindelse el. etnicitet: Afledt af græsk ethnikos: vedrørende folk, folkeslag og ethnos: folk. Der menes normalt kulturel og/eller national baggrund. Udtrykket “af anden etnisk baggrund” bruges sædvanligvis om mennesker, der ikke er hvide. Etnisk dansk betyder en dansker med dansk baggrund i generationer, dvs. majoritetsdansker.

Etniske minoriteter/mindretal: Befolkningsgrupper med en anden etnisk oprindelse end flertallet af befolkningen, bruges mest om ikke-hvide. I Danmark bruges det ofte som en fællesbetegnelse for indvandrere og flygtninge og deres efterkommere, især hvis de ikke er hvide. En alternativ betegnelse er minoritetsdanskere(modsat majoritetsdanskere).
  
Se Ikke-”vestlig”.

Etnisk udrensning: Fjernelse af uønskede etniske grupper ved modarbejdelse, deportation, fordrivelse eller udslettelse.
   Se Folkedrab, folkedrab.dk

Etnocentrisme, etnocentrisk: Når man bruger sin egen kultur og egne normer og værdier som målestok for at bedømme andre kulturer. Et eksempel er eurocentrisme, hvor man bedømmer andre folkeslag ud fra den europæiske kulturs værdier og teorier. Det modsatte er Kulturrelativisme.  

EU-borger/Unionsborger: Af hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed har EU-borgere (samt EØS-borgere og schweiziske statsborgere) ret til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område. EU-borgere har ret til at tage arbejde, starte virksomhed eller yde tjenesteydelser i andre EU-lande. Studerende, pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet kan tage ophold i andre EU-lande, hvis de ikke ligger opholdslandet til byrde økonomisk. Enhver EU-borger har stemmeret og valgbarhed ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.
   EU/EØS-borgere har nemmere adgang til familiesammenføring end andre udlændinge og danske statsborgere. Borgere med lovligt ophold i EU kan ifølge EU’s opholdsbekendtgørelse familiesammenføres, hvis mindst den ene i et parforhold er EU-borger, og hvis krav om selvforsørgelse og bolig er overholdt – danskere dog først, efter de har bosat sig i andet EU-land. Se Familiesammenføring.
   EU-borgere fra ikke-nordiske lande kan ikke få et CPR-nummer uden et opholdsdokument, som dog først er påkrævet ved ophold over 3 mdr. eller for arbejdstagere over 6   mdr.
   Se Tabel 2 og Integrationsydelse.

EU’s asyl- og indvandringspolitik: Siden 1999 har EU arbejdet for en fælles asyl- og indvandringspolitik. Danmark er pga. vores retsforbehold ikke bundet, men har tiltrådt flere af fællesskabets politikker, bl.a. fælles visumregler for de fleste EU-lande i Schengen-samarbejdet, fælles grænsekontrol af EU’s ydre grænser bl.a. ved grænseagenturet Frontex, et tilbagesendelsesdirektiv vedr. illegale migranter, fælles tilbagesendelsesaftaler med nogle lande, samt Dublin-forordningen.
   I 2015 brød de hidtidige bestræbelser sammen, fordi de sydlige EU-lande ikke kunne blive ved med at modtage de tusindvis af flygtninge og migranter, der flygtede til Europa, og fordi mange af de øvrige EU-lande, heriblandt Danmark, vægrede sig ved at tage dem.
   Se Tabel 2, Tabel 4, Tabel 5, Dublin-forordningen, Familiesammenføring, Migration og Schengen-aftalen.   

Europarådet: Oprettet i 1949 af bl.a. Danmark. Har de fleste europæiske lande som medlemmer, i alt 47, herunder alle EU-lande. Vigtige formål: At forsvare og styrke principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, bekæmpe racisme, intolerance og diskrimination mod minoriteter samt udvikle gensidig forståelse mellem folk fra forskellige kulturer. Vedtog 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som er grundlag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Rådet har desuden vedtaget en rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. Det er ikke en EU-institution.
Council of Europe, 67075 Strasbourg Cedex, Frankrig
Tlf. +33 (0)3 8841 2000 –
infopoint@coe.inthttp://coe.int

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den – EMD: Oprettet i henhold til EMRK for at overvåge medlemsstaternes overholdelse af menneskerettighederne. Kan modtage klager fra borgere, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket, men alle indenlandske retsmidler skal først være udtømt. Blev inkorporeret i dansk lov i 1992, så Danmark har pligt til at følge domstolens kendelser.

Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den – EMRK: Blev ratificeret af Danmark i 1953 og inkorporeret i dansk lovgivning i 1992. Konventionen sikrer personlig frihed, retten til familieliv, frihed for Tortur, retfærdig rettergang, ytringsfrihed, religionsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed. EMRK er en integreret del af EU’s traktatgrundlag og juridisk bindende.

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Det – EØS: EU-landene + Island, Liechtenstein, Norge og formentlig Storbritannien og Nordirland efter Brexit. EØS er en udvidelse af EU’s indre marked og omfatter bl.a. det indre markeds friheder, herunder fri bevægelighed for personer. Selv om Schweiz ikke er med, har statsborgere fra Schweiz og EØS stort set samme rettigheder i Danmark.
   Se EU-borger, Tabel 2.

Familiesammenføring: Udlændinge med nær familie i Danmark kan søge om opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen. Familiesammenføring gives stort set kun til ægtefæller, registrerede partnere eller faste samlevere og til egne børn under 15 år, men kun hvis en lang række betingelser er opfyldt. 
   Børn over 8 år med en forælder eller omsorgsperson i hjemlandet skal ikke længere vurderes ”integrationsegnede”. I stedet er indført en 3 mdr. ansøgningsfrist, som træder i kraft, fra forælderen har fået sin opholdstilladelse. Selv om alle under 18 år er børn ifølge Børnekonventionen, kan 15-18-årige børn kun familiesammenføres i særlige tilfælde.
   Kravene til familiesammenføring er skærpet utallige gange siden 2002, og de aktuelle regler kan ses på nyidanmark.dk. Øjebliksbillede pr. juli 2020: Man skal have boet sammen i mindst 1½ år, hvis man ikke er gift, ægteskabet skal være indgået af eget ønske og ikke for at opnå opholdstilladelse. Begge parter skal være mindst 24 år (24-års-reglen),ægteskabet skal være gyldigt i Danmark, og der er krav vedr. bolig, som desuden ikke må være i en ”ghetto”. 
   Den herboende ægtefælle skal have været selvforsørgende de seneste 3 år før ansøgningen, skal have haft fuldtidsarbejde mindst 30 timer om ugen i de seneste 5 år, må ikke have modtaget sociale ydelser de seneste 3 år, skal have haft permanent opholdstilladelse i 3 år eller være dansk statsborger, må ikke være idømt 6 mdr. ubetinget fængsel eller dømt for visse volds- og seksualforbrydelser og skal stille økonomisk sikkerhed for 104.040 kr. (2020-niveau) og 106.180 kr. pr. 1. januar 2021.   
   Den ansøgende ægtefælle skal have opholdt sig mindst én gang i Danmark (besøgskravet) og skal bestå Danskprøve A1 inden 6 mdr. og A2 inden 9 mdr. efter ankomsten. 
   Desuden skal parret tilsammen opfylde mindst 4 ud af følgende 6 krav:
– Den herboende ægtefælle:
1) skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende: fx folke­skolens afgangsprøve i dansk eller Studieprøven – begge med et snit på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen) – eller studentereksamen (obligatorisk krav). 
2) har været fuldtidsbeskæftiget i Danmark i mindst 5 år, 
3) har dansk uddannelse på mindst 6 år og mindst 1 af årene skal være ud over grundskolen, 
– Den ansøgende ægtefælle:
4) har enten dansk- eller engelskkundskaber svarende til Prøve i Dansk 1 eller engelsk prøve på niveau B1, 
5) har været fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 af de seneste 5 år, 
6) har en videregående uddannelse af mindst 1 års varighed på erhvervsuddannelsesniveau.
   For flygtninge gælder en del af disse regler ikke   Hvis man som flygtning har midlertidig beskyttelsesstatus(§ 7 stk. 3), kan man først søge om familiesammenføring, når opholds­tilladelsen er forlænget efter 3 års ophold. 
   Flygtninge får ikke mere transporten betalt i forbindelse med familiesammenføring. De har heller ikke ret til en permanent bolig.
   For personer med handicap gælder lempeligere regler pga. handicapkonventionen.
   Betingelserne er lempeligere for EU/EØS-borgereog schweizere, der bor i Danmark, da de er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed.
   Hvis den ene part er dansk statsborger, men parret ikke opfylder ovenstående betingelser, har parret mulighed for at flytte til et andet EU/EØS-land i nogle måneder og derefter tilbage til Danmark og få familiesammenføring efter EU-reglerne. Ifølge EU-reglerne kan familiesammenføring omfatte den danske statsborgers eller ægtefællens/partnerens børn og børnebørn og i nogle tilfælde andre familiemedlemmer, som forsørges af den ene af ægtefællerne.
   Der gælder også særlige regler, hvis ægtefællen i Danmark har opholdstilladelse som studerende eller med henblik på arbejde. 
   Nordiske statsborgere kan frit indrejse, opholde sig, studere og arbejde i Danmark.  
   I 2019 havde i alt 4.587 søgt om familiesammenføring i Danmark (466 af dem efter EU-reglerne). Der blev givet tilladelser til 3.222 (329 efter EU-reglerne) nogle af dem efter ansøgninger fra tidligere år – 2.206 var til ægtefæller/samlevere og 1.014 til mindreårige børn. Der blev givet 1.365 afslag.
    Se evt. ændringer på nyidanmark.dk, eller tjek hos fx Ægteskab UdenGrænser.
   Se Tabel 2, Tabel 6, Fætter-kusine-reglen, Dansk Flygtningehjælp, Tyrkiet – Associeringsaftalen med

Fascisme: Samlebetegnelse for autoritære, nationalistiske, antiparlamentariske og antisocialistiske idealer, der voksede frem i Europa mellem de to verdenskrige. Grundlaget er en opfattelse af, at alle parter i et samfund – staten, arbejdere og arbejdsgivere – har fælles interesser, som samordnes i et stærkt centraliseret, autoritært statsstyre (diktatur). Fascismen blev forbillede for en række højreekstremistiske bevægelser, blandt andet den tyske nazisme, den spanske Franco-fascisme og Italien under Mussolini. Oprindeligt byggede fascismen ikke på racisme, men i dag bruges begrebet mere upræcist, bl.a. om personer og partier med stærkt nationalistiske, højreekstremistiske og racistiske holdninger.

Flygtning: En flygtning er ifølge FN’s Flygtningekonvention en person, der er flygtet fra sit land og “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse”.
   I dansk lov bruges ordet flygtning kun om en person, der har fået asyl, dvs. fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §7. Der findes opholdstilladelser med forskellig status, men med ”paradigmeskiftet” blev de alle midlertidige: 
Konventionsstatus (§7 stk.1) gives til asylansøgere, der opfylder definitionen i FN’s flygtningekonvention. Opholdstilladelsen gives for højst 2 år ad gangen.
Beskyttelsesstatus (§7 stk.2) betyder opholdstilladelse til en udlænding, der ikke dækkes af den ovennævnte definition, men som risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig behandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland. Anvendes i praksis kun, hvor asylansøgerens risiko er særlig høj af konkrete og personlige grunde. Opholdstilladelse gives for højst 1 år og derefter for højst 2 år ad gangen. 
Midlertidig beskyttelsesstatus (§7 stk.3) betyder, at der gives opholdstilladelse til en krigsflygtning, som ikke behøver være individuelt forfulgt, men som kommer fra områder præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Opholdstilladelse gives for højst 1 år ad gangen de første 3 år og derefter for højst 2 år ad gangen. Ved bedring af situationen i hjemlandet revurderes flygtningens status. Der kan normalt først søges om familiesammenføring efter 3 år, men denne regel vil blive vurderet af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2020-2021 
Kvoteflygtninge (§8) er personer, der er anerkendt som flygtninge med et beskyttelses- og genbosættelsesbehov af UNHCR. Siden 2015 har Danmark kun modtaget få kvoteflygtninge. Regeringen vil kun modtage 200 i 2020.

De facto-status blev afskaffet i 2002.
   Hvis uledsagede mindreårige asylansøgere opfylder betingelserne,kan de også få opholdstilladelse, eller de kan få opholdstilladelse af ganske særlige grunde.
   Der kan udstedes en humanitær opholdstilladelse, men det skete kun undtagelsesvist fra 2016-2018, indtil Den europæiske Menneskerettighedsdomstol kendte dansk praksis ulovlig (Se Humanitær opholdstilladelse).
   Endelig kan der teoretisk set gives opholdstilladelse til udsendelseshindrede i første omgang for et år, hvis politiet har opgivet at udsende dem, men det anvendes ikke.
Med ”paradigmeskiftet” har flygtninge ikke længere ret til en permanent bolig og må ikke flytte ind i ”ghettoer”.
   Næsten 2000 somaliske sager er blevet gennemgået, fordi forholdene i Somalia angiveligt var bedret – selv om det samlede antal krigsdræbte civile i Somalia ifølge Acleddata.com var steget siden 2013, og landet i årevis har været verdens skrøbeligste land eller nr. 2 (Fragile States Index 2020). 1459 somaliske flygtninge og deres familiesammenførte mistede deres opholdstilladelser fra 2017-1. juni 2020. En del fik den dog tilbage i Flygtningenævnet. I 2020 er man gået i gang med at gennemgå opholdstilladelsernefor syriske flygtninge fra Damaskus-regionen med henblik på at tilbagesende dem og deres sammenførte familier. Somaliere gennemgår man fortsat med henblik på at tilbagesende alle uden permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab uanset flygtningestatus – også FN-kvoteflygtninge.
   Se Opholdstilladelse, Paradigmeskiftet, Tabel 2, 3, 4, 5

Flygtninge i verden: Ifølge FN var der 80 mio. mennesker på flugt verden over medio 2020. 40% af flygtningene er børn. 45,7 mio. er internt fordrevne, dvs.  flygtet til et andet sted i landet, mens 26 mio. er flygtninge, heraf 5,6 mio. palæstinensere, 4,2 mio. er asylansøgere, og der er 3,6 mio. fordrevne venezuelanere.
  85% af flygtningene befinder sig i et uland og 73% i et naboland. Mennesker flygter især fra Syrien, Venezuela, Afghanistan, Sydsudan og Myanmar. Tyrkiet huser flest flygtninge med 3,6 mio., derefter kommer Columbia, Pakistan, Uganda og Tyskland (1,1 mio.), mens Libanon og Jordan har flest pr. indbygger. Derudover findes der et ukendt antal fattigdoms- og klimaflygtninge og internt fordrevne, men de er ikke omfattet af Flygtningekonventionen.
   Antallet af flygtninge og illegale immigranter, som er døde på vej til Europa, dokumenteres løbende på unitedagainstrefugeedeaths.eu. Denne List of Deathsomfattede 40.555 døde 1993-medio 2020.

Flygtningekonventionen: Danmark var det første land, der tiltrådte FN’s konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, der indtil 1967 kun gjaldt europæiske flygtninge. Fun­gerer som internationalt udgangspunkt for definitionen af, hvad en flygtning er. Sikrer flygtninge mod afvisning til et land, hvor de risikerer forfølgelse pga. race, religion, nationalitet, politisk holdning eller sociale tilhørsforhold. Flygtninge sikres samme rettigheder som statsborgere i opholdslandet, bl.a. i form af adgang til offentlig hjælp og frit valg af opholdssted.

Flygtningenævnet: En appelinstans, der især behandler klager over afslag på asylansøgninger, som gives af Udlændingestyrelsen. Asylansøgeren får beskikket en advokat.
   Ved behandling af en asylsag i Flygtningenævnet medvirker i dag kun 3 personer: formanden, som er dommer og indstillet af Domstolsstyrelsen, en advokat indstillet af Advokatrådet og et medlem fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Siden 2016 udpeger hverken Dansk Flygtningehjælp eller Udenrigsministeriet medlemmer.
   Til forskel fra en domstol foregår procedurerne i Flygtningenævnet bag lukkede døre uden nogen ydre uvildig kontrol, og afgørelsen kan ikke appelleres. Sagerne er typisk heller ikke så oplyste som almindelige retssager, fx undersøges påstande om tortur ofte ikke. Ofte gives afslag pga. ændrede forklaringer eller forklaringer, som ikke findes troværdige. Dette kan ikke efterprøves, da der ikke sker lydoptagelser af asylafhøringerne. En forkert dato, der fx er opstået ved fejloversættelse af en dato fra den islamiske kalender, kan føre til afslag. 
I 2019 traf Flygtningenævnet afgørelser i 1264 nye spontane asylsager, og 48 genoptagne asylsager. I 16% af nye spontane sager blev Udlændingestyrelsens afslag omgjort til asyl.
Flest sager vedrørte asylansøgere fra Afghanistan, Iran, Irak, Somalia og statsløse fra Kuwait.
   Nævnet afgjorde 298 sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af asyl, de fleste vedr. somaliere. 104 sager blev omgjort til asyl, heraf 63 vedr. somaliere.
   Dublinsager: Flygtningenævnet har i 2019 truffet afgørelse i 235 sager. Kun i 12 tilfælde skal Danmark behandle sagen.
   Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke appelleres. Hvis der fremkommer meget væsentlige nye oplysninger, er der en mulighed for, at sagen kan genoptages. 
   Se Tabel 6.
Adelgade 11-13, 1304 København K – tlf. 6198 3700 –
fln@fln.dk –  fln.dk

FN, Forenede Nationer (Engelsk: UN): Verdensorganisation, der blev grundlagt 24. oktober 1945 af 51 stater. I dag er der 193 medlemslande. FN spiller en afgørende rolle i international sikkerhedspolitik, udviklingspolitik, flygtningespørgsmål, i kampen for menneskerettigheder, sundhed og uddannelse m.v. Arbejdet er organiseret i en række specialorganisationer, fx UNHCR, WHO, UNICEF. FN har nedsat komiteer til at overvåge overholdelse af FN’s enkelte konventioner, fx CERD, som overvåger Racediskriminationskonventionen. FN har institutionaliseret en række årlige markeringsdage med fokus på særlige indsatsområder.   Se UNHCR, Konventioner og Menneskerettigheder.
Se de enkelte kontorer på http://un.dk/da/kontakt

FN-dage:
27. januar: mod folkedrab (Auschwitz-dagen) 
21. marts: mod racisme 
20. juni: for flygtninge 
26. juni: mod tortur
10. december: menneskerettighedsdagen  

FN-forbundet: En tværpolitisk, ikke-statslig organisation, der har til formål at styrke interessen for FN og at øge forståelsen for nationers gensidige afhængighed og fælles ansvar for den internationale udvikling. FN-forbundet forholder sig kritisk og konstruktivt til spørgsmål vedrørende FN.
FN-forbundet, Tordenskjoldsgade 25 st.th, 1055 Kbh. K.
Tlf. 3346 4690
fnforbundet@fnforbundet.dk –
 www.fnforbundet.dk

FN’s Racediskriminationskonvention: The Convention of Elimination of All Forms of Racial Discrimination blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 1965, trådte i kraft i 1969 og er ratificeret af 177 lande. Danmark har givet borgere ret til at klage i henhold til RDK. En klagesag kan dog først behandles af FN, hvis alle retsmidler er afprøvet i Danmark. De senere år har den danske regering imidlertid ikke nødvendigvis rettet sig efter FN-afgørelser.
   CERD (Committee on the Elimination of Racial Discrimination), FN’s Racediskriminationskomité, er den komité i FN, der varetager overvågning, klagebehandling og gennemførelsen af bestemmelserne i RDK. CERD består af en række eksperter, der kan udtale kritik af et medlemsland. Kritikken har dog ikke bindende virkning som de domme, der kommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De lande, der har tiltrådt RDK, skal med nogle års mellemrum udarbejde og fremlægge rapporter om gennemførelsen af RDK. CERD’s konklusioner om Danmark kan ses på sosracisme.dk.
   RDK kræver, at følgende kriminaliseres: Udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til racediskrimination, voldshandlinger eller tilskyndelse til voldshandlinger mod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse, ydelse af bistand til raceforfølgelse, fx finansiering, samt deltagelse i organisationer og organisering af propagandavirksomhed, som tilskynder til racediskrimination.
   Medlemslande skal gennem lovgivning forbyde og forsøge at afskaffe alle former for racediskrimination og sikre ethvert menneske lige ret for loven, uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse, især med hensyn til følgende rettigheder: Ret til arbejde, fagforeningsfrihed, ret til bolig, adgang til offentlige steder, ret til at forlade og vende tilbage til sit hjemland, stemmeret og valgbarhed.
   Dele af RDK er indarbejdet i dansk lov i Racismeparagraffen, Straffelovens § 266 b, men der sker sjældent domfældelse  samt i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
   Se Tabel 8, Tabel 9.
Office of the High Commissioner for Human Rights, 8-14 Palais des Nations, CH-1211 Geneva 10, Switzerland
Tlf.
+ 41 22 917 9220 + 41 22 928 9855 – infodesk@ohchr.org –

Fobi: Sygelig angst eller afsky for noget. Eksempler: xenofobi: fremmedangst – afrofobi: mod mennesker af afrikansk baggrund – islamofobi: mod islam og muslimerromafobi: mod romaer (også kaldet antiziganisme)

Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid: Paraplynetværk, der arbejder for asylbørns ret til en tryg barndom og for, at Danmark overholder Børnekonventionen i alle forhold, der gælder asylsøgende børn og unge. Har indsamlet 50.000+ underskrifter til et borgerforslag. #rettilentrygbarndom
   Se www.asylboernsfremtid.dk

Folkedrab, folkemord: Udryddelse eller forsøg på udryddelse af et folk, dvs. racismen i sin mest bestialske konsekvens. FN vedtog i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret som: handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, dvs. drab, tilføjelse af betydelig fysisk eller psykisk skade, hindring af fødsler, overførsel af børn til en anden gruppe, eller stærkt forringede levevilkår for at udvirke gruppens fysiske ødelæggelse.    
   Formålet med FN’s folkedrabs-konvention var at forhindre fremtidige folkedrab, men desværre blev Holocaust ikke det sidste folkedrab i det 20. århundrede. Mere end 100 millioner mennesker anslås at have mistet livet som følge af folkedrab siden 1900, bl.a. i Screbenica (1995) og i Rwanda (1994). Danmark vedtog i 1955 Lov om straf for folkedrab, men har fx ikke anerkendt folkemordet på 1½ million armeniere i 1915. Myanmars overgreb mod Rohingyaerne har FN-rapport (aug.2018) omtalt som folkedrab.
   Se folkedrab.dk ogNazismen.

Folkeskolen, etniske minoritetsbørn i: Børn fra etniske minoriteter er omfattet af undervisningspligt på linje med andre børn, når de opholder sig i Danmark i mere end 6 måneder. Kommunerne har ansvaret for, at alle børn indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der svarer til folkeskolens.
Pr. 1. oktober 2019 var der 87.958 minoritetsdanske børn i 0.–10. klasse svarende til 12,6% af alle skolebørnene. De udgjorde 13,6% af folkeskoleelever og 10% af børn i private skoler.

   Tosprogede børn med utilstrækkelige danskkundskaber tilbydes normalt ekstra danskundervisning, i nogle kommuner i særlige modtageklasser, der har børn af forskellige nationaliteter, eller på hold i en del af undervisningstiden.
   Elever med mindst en forælder fra EU/EØS-lande samt Grønland og Færøerne skal tilbydes modersmålsundervisning. Det er en kommunal beslutning, hvor undervisningen af barnet skal foregå.
   I Grundloven § 76 står der: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Børn i asylcentre har ikke ret til at gå i folkeskolen. Nogle har fået lov til det, men en del undervises på Dansk Røde Kors centerskoler, og undervisningen dér fører ikke frem til en afgangseksamen. Børn fra de asylcentre, der drives af kommuner, undervises i modtageklasser eller i almindelige klasser i folkeskolen.
   Forskning viser, at især minoritetsetniske drenge mødes med lave, negative forventninger i skolen (Gilliam 2005, 2009, 2018, Lagermann 2014, 2017, 2019, Soei 2018, Kalkan 2018).

Fordom: Fordomme er negative, generaliserende og forudfattede antagelser om personer eller især grupper. Fordomme kan give anledning til adfærdsmæssige reaktioner såsom diskrimination, mobning, eksklusion og overgreb. Fordomme er selvforstærkende, fordi de kan blokere for dialog. Forforståelse er et mere neutralt begreb for den opfattelse, man har på forhånd.
   Se Diskrimination.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FAU: Forening af advokater, der har en særlig interesse i udlændingelovgivningen. Se liste over advokaternes og foreningens kontaktoplysninger på fauadvokater.com.

Foreningen Nydansker: Foreningens formål er at fjerne barrierer for nydanskere i Danmark og fremme integrationen af dem på arbejdsmarkedet.
Sankt Peders Stræde 28C, 4 sal, 1453 Kbh. K – tlf. 3393 4383
info@foreningen-nydansker.dkwww.foreningen-nydansker.dk

Fætter-kusine-reglen: Når man søger familiesammenføring, er der en formodningsregel, som betyder, at hvis ægtefæller er nært beslægtede, gives der normalt afslag.

Ghetto: Oprindeligt betegnelsen for en isoleret bydel, hvor jøder var tvunget til at bo. Begrebet kommer fra hebraisk Ghet, som betyder adskillelse og fra ital­iensk Geto, som betyder støberi, fordi det jødiske kvarter i Venedig var placeret ved et støberi. Under 2. verdenskrig oprettede nazisterne ghettoer i Østeuropa, hvor jøder blev tvunget til at bo.
   I andre lande bruges ghetto om en meget fattig, isoleret bydel med beboere fra én etnisk eller social gruppe.
   Dansklovgivning bruger ordet ”ghetto om ”udsatte områder”, hvor:
over 50% af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-”vestlige” lande, inkl. danske statsborgere. Når de i de seneste 4 år har været ghettoer, bliver de hårde ghettoer.
   Udsatte områder har 1000 beboere i alment boligbyggeri, og opfylder to ud af følgende justerede kriterier:
1) Over 60% af de 30-59-årige har kun en grunduddannelse eller en udenlandsk uddannelse, der ikke er blevet godkendt i Danmark (18-29-årige tæller ikke med).
2) over 40% af de 18-64-årige beboere har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
3) 15-64-årige beboere (ekskl. uddannelsessøgende) har en gennemsnitlig bruttoindkomst på under 55 % af gennem­snittet for den samme gruppe i regionen (så Nordsjælland trækker gennemsnittet op for Region Hovedstaden).
4) Antallet af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe- el. våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er 3 x landsgennemsnittet. (Med det tidligere kriterie på 2,7% overskred kun 3 ud af 55 udsatte områder – nu ”dumper” 25).
   Folketingsflertallet vedtog en ”ghettoplan”, der betyder, at tusindvis af beboere af ikke-”vestlig” baggrund (inkl. danske statsborgere) og deres naboer mister deres hjem. Hvert år 1. december opdateres ”ghettolisten”, der i 2020 omfattede 40 udsatte områder, heraf 28 ”ghettoer” og 15 ”hårde ghettoer”. I ”hårde ghettoer” skal almene familieboliger i 2030 være nedbragt til 40%, ved at familieboliger nedrives, sælges eller ombygges til anden brug.

Hadforbrydelse, hate crime: En betegnelse for forbrydelser, som ”har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” (Straffelovens § 81 nr. 6). Adskiller sig fra andre forbrydelser ved, at motivet er offerets (formodede) tilhørsforhold til en gruppe og ikke noget, offeret gør, og det skal indgå som skærpende omstændighed ved fastsættelse af straffen. Denne paragraf bruges meget sjældent i Danmark, der har forpligtet sig internationalt til at bekæmpe hadforbrydelser. Der føres sporadisk statistik.
  Se Diskrimination, Racisme, Tabel 8, Tabel 9.

Hjemrejsestyrelsen: Ca. 250 medarbejdere skal sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark – bl.a. 1.100 afviste asylansøgere (medio 2020) – rejser tilbage. Varetager siden august 2020 de opgaver vedr. hjemrejse, der ikke er forbundet med magtanvendelse – herunder rådgivningen, som staten har hjemtaget fra Dansk Flygtningehjælp. Har hovedsæde i Birkerød.

Hjemrejseydelse: Alle, der har været i Danmark mindre end 9 år ud af de sidste 10 år eller ikke haft 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse, får den meget lavere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse (tidl. integrationsydelse) i stedet for kontanthjælp. Hvis man fx. er under 30 år og bor sammen med sine forældre, får man max. 3.594 kr./md. (2020). Reduceres med 2.000 kr. pr. børnefamilie efter 3 år. Man har ikke ret til ferie.
   Der gælder særlige regler for EU/EØS-borgere. Hvis man har haft ophold og arbejde i et andet EU/EØS-land, inden man rejste til Danmark og fik arbejde umiddelbart efter indrejsen, vil man ikke være omfattet af denne ydelse.
   Se Starthjælp, Integrationsydelse.

Holocaust: Kommer af de græske ord holos: fuldstændig og caustos: brændt. På hebraisk bruges ordet shoah. Holocaust bruges normalt om Nazi-Tysklands forsøg på at myrde alle Europas jøder. Under 2. verdenskrig blev over 6 millioner jøder myrdet, de fleste i koncentrationslejre som et led i nazisternes plan om at udrydde de europæiske jøder (=Die Endlösung der Judenfrage). Nogle bruger ordet bredere om nazisternes forfølgelse og udryddelse af ”sigøjnere” (Se Roma), og andre om alle uønskede grupper, dvs. også andre etniske minoriteter, homoseksuelle, udviklingshæmmede, Jehovas Vidner m.v. I Tyskland og en række andre lande er det forbudt at benægte, at Holocausthar fundet sted (Holocaust-benægtelse).
   Se folkedrab.dk, Antisemitisme, Folkedrab, Koncentrationslejre, Krystalnatten.

Humanitær opholdstilladelse: Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i helt særlige tilfælde give opholdstilladelse af humanitære grunde til personer, der har fået endeligt afslag på asyl, hvis de fx lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom. De får ikke derved flygtningestatus.
   I 2016 og 2017 fik kun 3 mennesker humanitært ophold pr. år, indtil Den europæiske Menneskerettighedsdomstol slog fast, at dansk praksis var ulovlig, idet en hjemsendt skal have reel og ikke kun teoretisk mulighed for at få behandling for sin sygdom. I 2018 og 2019 fik hhv. 8 og 18 personer humanitært ophold.
   Se Flygtning, Opholdstilladelse, Asylret, nyidanmark.dk og Tabel 2

IGU:  Se Integrationsgrunduddannelsen.

Ikke-”vestlig”: Som ikke stammer fra vestlige” lande: EU/EØS-landene + Schweiz, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten + Canada, USA samt Australien og New Zealand (der ligger mod øst), dvs. 157 lande.
Under halvdelen stammer fra muslimske lande. Opfundet af Danmarks Statistik i 2002. Indgår i ”ghetto”-lovgivningen.

Ikkevold: En strategi for at nå et politisk mål uden brug af vold, militære midler eller trusler om vold. Stærkt sammenhold og offervilje kan have en psykologisk virkning. Blev fx brugt af Mahatma Gandhi i Sydafrika og Indien og Dr. Martin Luther King i USA’s sydstater.
   Se også Civil ulydighed.

Immigration: Indvandring med varig bosættelse for øje. I 2019 indvandrede i alt 80.744 personer til Danmark udover fra Færøerne og Grønland. Samme år udvandrede 71.553, hvilket resulterer i en nettoindvandring på 9.191 personer.      Se Emigration, Indvandrer og, Tabel 3, Tabel 6, Tabel 6 samt Figur 1.

Indfødsret: Se Dansk statsborgerskab/indfødsret

Indvandrer, immigrant:
Person, som er født i udlandet og flyttet til Danmark med henblik på permanent bosættelse for sig selv og sine efterkommere. Bruges ofte ukorrekt om mennesker, der er født her i landet. Ifølge Danmarks Statistik: Person født i udlandet, hvor ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
   2.-generationsindvandrere er børn af 1. generation, men nogle af dem er født i Danmark og derfor slet ikke indvandrere, men efterkommere. 3.-generationsindvandrere er der ikke noget, der hedder, for de er ikke indvandret, men bør snarere kaldes 3.-generationsdanskere.
   1.jan.2020 var der 614.353 indvandrere i Danmark, de udgør 10,6% af den fastboende befolkning. 150.430, dvs. hver fjerde indvandrer, havde dansk statsborgerskab (24,5%). 463.923 (75,5%) havde kun udenlandsk statsborgerskab.
   Se Efterkommer, Valgret, Tabel 2 og 3, Tabel 6, Figur 1.

Indvandrermedicin: Et forholdsvis nyt område. En rapport (2013) fra Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital – den første klinik af sin art i Danmark – dokumenterer forskelsbehandling af flygtninge/indvandrere på sygehuse og i kommunerne. Det er nødvendigt at træne læger, sygeplejersker og sagsbehandlere i at inddrage flygtninges specielle vilkår, bl.a. bør der oftere anvendes tolk. Ansatte i social- og sundhedsvæsenet mangler forståelsen for, at sproget er det centrale værktøj i samtalen med patienterne. Der foreslås oprettet indvandrermedicinske klinikker i alle regioner for at forbedre patientsikkerheden, beskytte mod forskelsbehandling og forbedre patientforløbene samt sikre oplysning på flere sprog.
Indvandrermedicinsk Klinik, Patienthotellet, 6. sal, Indg. 1, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C – tlf. 6541 3251  
Indvandrermedicinsk Klinik, Afsnit 038, Hvidovre Hospital, Østvej Pavillon 2, 2650 Hvidovre Tlf. 3862 1382

Indvandrerrådgivningen: Forening med gratis rådgivning, men sagsbehandling mod betaling. Der rådgives bl.a. om opholdstilladelse og familiesammenføring, tvangsægteskaber og vold mod udenlandske kvinder.
Rådgivning tirs. og tors. Kl. 11-16 Haslegårdsvej 8-10, D24, 8210 Aarhus V – Tlf. 2622 3611 – 5014 1816 postmaster@indvandrerraadgivningen.dk  www.indvandrerraadgivningen.dk

Indvandrerstop: Da der var mangel på arbejdskraft i slutningen af 1960’erne, kom mange gæstearbejdere til Danmark. Fra 1971 kunne man kun få opholdstilladelse, hvis man i forvejen havde en arbejdskontrakt, og ved oliekrisen i 1973 blev indvandrerstoppet gjort totalt. Udlændinge med opholdstilladelse havde dog ret til at få bl.a. ægtefæller og børn under 18 år familiesammenført.

Indvandring: Se Immigration.

Institut for Menneskerettigheder, IMR: Oprettet i 2002 som uafhængig national menneskerettighedsinstitution jvf. FN’s Paris-principper i stedet for Det Danske Center for Menneskerettigheder. IMR har til opgave at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.  Forsker i bl.a. menneskeret, diskrimination og integration. Rådgiver regering, Folketing, ministerier og myndigheder. I udlandet samarbejder IMR med nationale menneskerettighedsinstitutioner, myndigheder og retshjælp, så de selv kan styrke menneskerettighederne.
Rådgivning om diskrimination: tlf. 3269 8666 tirs. og tors. kl. 10-12 og 13-15 eller mail: ligebehandling@humanrights.dk.

Wilders Plads 8K, 1403 Kbh. K – tlf. 3269 8888 info@humanrights.dk – menneskeret.dk – humanrights.dk

Integration, at integrere: Sammensmeltning af dele til en ny helhed. Medlemmer af mindretalskulturer bevarer deres egen kultur, men kender flertallets sprog, normer og love og indgår på lige fod med flertallet inden for uddannelse, på arbejds- og boligmarkedet og i forhold til samfundets institutioner (politi, domstole, sundhedsvæsen osv.). Der er tale om en to-vejs-proces, hvor samfundets og flertalskulturens bidrag er den strukturelle integration, dvs. at man sikrer mindretallets adgang til alle samfundets institutioner uden diskrimination.
  Se Assimilation, Integrationsloven, Paradigmeskiftet, Tabel 1.

 

Integrationsgrunduddannelsen (IGU): skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.

Integrationsloven: Lov om integration af udlændinge i Danmark var den første egentlige integrationslov. Den trådte i kraft pr. 01.01.1999 og er siden ændret hyppigt.  
   Med ”paradigmeskiftet” 27.02.2019 blev ordet integration skrevet ud af loven og erstattet af Selvforsørgelse og hjemrejse. Integrationsprogrammet blev til Selvforsørgelses- og Hjemrejseprogrammet for nyankomne flygtninge. Det består af beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse. Programmet forestås af kommunerne. En kontrakt indgås mellem udlændingen og bopælskommunen (om den enkeltes beskæftigelses-/uddannelsesmål), og den gælder indtil en evt. opnåelse af permanent opholdstilladelse eller hjemsendelse.
   Flygtninge bliver fordelt efter et kvotesystem til landets kommuner, hvor de skal forblive i hele introduktionsperioden, medmindre en anden kommune eller organisation indvilliger i at overtage deres program.
   Kommunerne er ikke mere forpligtet til at skaffe flygtninge permanente boliger.
   Hvis man kommer til landet som arbejdstager, medfølgende ægtefælle eller studerende, får man tilbudt et såkaldt introduktionsforløb.
   Se uim.dk og nyidanmark.dk. Danskprøver, Danskundervisning og Opholdstilladelse.

Integrationsministeriet blev nedlagt, da Helle Thorning-Schmidts regering trådte til i 2011, men med V-regeringen oprettedes i 2015 Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Slotsholmsgade 10, 1216 Kbh. K – tlf.  6198 4000        
uim@uim.dk –
 uim.dk
   Se Udlændingestyrelsen, SIRI, Flygtningenævnet

Integrationsråd: Ifølge integrationsloven kan kommuner oprette et integrationsråd/medborgerråd for at sikre kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven. Kommunalbestyrelsen beslutter sammensætningen. Det er kommunalbestyrelsens beslutning, om der afholdes et vejledende valg og i hvilken form. Et råd består af mindst 7 medlemmer med bopæl i kommunen. Integrationsrådene findes i 48 kommuner og vælger 5 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter.
   Se rem.dk.

Integrationsydelse: Hedder nu Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse
   Se Starthjælp, Hjemrejseydelse.

Intersektionalitet: I krydsfeltet mellem to eller flere minoriteter forstærkes diskriminationen, fx for en homoseksuel af anden etnisk baggrund eller en sort kvinde (idet kvinder pga. diskriminationen betragtes som minoritet).

Introduktionsydelse: Se Starthjælp, Integrationsydelse

Inuit (ental: inuk): Fællesbetegnelse for de oprindelige folk i de arktiske egne Grønland, Nordcanada, Alaska og Sibirien.

Islamkritisk: En eufemisme, der anvendes bl.a. af pressen om højrefløjens racistiske anti-muslimer.
   Se -fobi, Muslimer.

Komiteen for Udlændinges Retssikkerhed: Rådgivning Døgnvagt: tlf. 2047 9699 – Fredsbutikken, Mejlgade 107 kld., 8000 Aarhus C – fredsbutikken@stofanet.dk

Koncentrationslejre: Fangelejre, hvor magthaverne uden dom indespærrer personer med bestemte karakteristika fx af etnisk, fysisk, social, mental eller politisk art. Fx i Nazityskland, hvor koncentrationslejrene for ”undermennesker” og politiske modstandere i mange tilfælde udviklede sig til tilintetgørelseslejre. Et andet eksempel er Stalins Gulag-lejre.
   Se Holocaust, Nazisme.

Konvention: Af latin: convenire, at blive enig. International aftale, traktat, overenskomst eller vedtægt. Konventioner ratificeres ved folketingsbeslutning. Ratificerede konventioner er bindende for danske offentlige myndigheder, men kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er fuldt inkorporeret i dansk ret.
   De vigtigste menneskerettighedskonventioner kan ses på:  www.sosmenneskerettigheder.dk  www.menneskeret.dk

Konventionsflygtning:  §7 stk. 1 – Se Flygtning.

Krystalnatten:  9. november 1938 blev et vendepunkt, hvor nazisterne i Tyskland gik fra hetz og politisk chikane mod jøderne til anvendelsen af brutal vold. Tusinder af jødiske butikker blev ødelagt, synagoger blev nedbrændt og gravpladser skændet. Op mod hundrede jøder blev dræbt, og
25-30.000 blev sendt i koncentrationslejre. Næste morgen lå skårene fra de knuste butiksruder overalt i gaderne, heraf navnet krystalnatten.
   Den 9. november markeres i mange europæiske lande med fælles demonstrationer mod antisemitisme, nazisme, racisme og fascisme.

Ku Klux Klan, KKK: En hemmelig højreekstremistisk protestantisk organisation, oprindeligt for hvide, protestantiske, amerikanske mænd. KKK’s vartegn er det brændende kors og kendetegnet er hvide kutter med spidshætter, der skjuler identiteten. Stiftet i 1865 af seks sydstatsveteraner lige efter borgerkrigen med det formål at fratage afroamerikanerne deres borgerrettigheder og sikre det hvide protestantiske overherredømme. KKK stod bag bortførelser, voldtægter og drab på afroamerikanere og på klanens modstandere, men døde ud, da sydstaterne indførte raceadskillelse (segrega­tion) – for så at genopstå i 1915 under indtryk af 1. verdenskrigs patriotisme.
   Medlemstallet i KKK toppede med mellem 4 og 6 millioner medlemmer midt i 1920’erne, hvor kampen var rettet mod indvandringen, især af jøder og katolikker.
   Pga. skandaler visnede KKK hen, men blussede op på ny i 1960´erne pga. borgerrettighedsbevægelsen i USA’s sydstater. I dag består KKK af mellem 5.000 og 10.000 medlemmer – medlemstallet holdes hemmeligt. Nu kan også katolikker og kvinder blive medlemmer.
   Se Racisme, Segregation.

Kulturrelativisme: En kulturopfattelse, der fastholder, at en kulturs fænomener kun bør tolkes og vurderes ud fra den pågældende kulturs egne forudsætninger. Kulturrelativisme stilles ofte op som modsætning til etnocentrisme.

Kvoteflygtning, FN-flygtning: En flygtning, som skal genbosættes og starte et nyt liv. Kommer til Danmark efter aftalen mellem den danske regering og UNHCR om modtagelse af en årlig kvote på ca. 500 flygtninge. Kvoteflygtninge får asyl som konventionsflygtninge, men ikke dermedpermanent opholdstilladelse.
   Kvoteflygtninge hentes i flygtningelejre nær deres hjemland og udvælges blandt andet ud fra en forventning til deres arbejdsevne og deres integrationsmuligheder i Danmark. Efter 3 års stop modtog Danmark igen kvoteflygtninge med regeringsskiftet. I 2020 modtog vi 31, kristne efter ønske fra ministeren og kun med midlertidig opholdstilladelse.
Se Flygtning og Tabel 4.

LGBT+ (Bøsser, lesbiske og trans- og interkønnede blandt udlændinge og danskere med udenlandske rødder): Rapporten Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015) viste, at trivslen blandt et betydeligt mindretal af de minoritetsdanske LGBT+-personer er meget ringe. 20% oplevede at blive socialt udstødt fra familien. 13% havde været udsat for vold fra familiemedlemmer. 33% havde overvejet selvmord inden for det sidste år.
   Som intersektionel i krydsfeltet mellem LGBT og etnisk minoritet risikerer man dobbelt stigmatisering.  
   Rådgivning:
Sabaah: torsdag kl. 18-20 Onkel Dannys Plads 1, 1711 Kbh. V. eller via snak@sabaah.dk

– LGBT Asylum: man.-tors. kl. 10-14, tlf. 7152 3397

   Se Intersektionalitet, LGBT Asylum, Sabaah.

LGBT Asylum: Forening for LGBT+ personer, der er asylansøgere, flygtninge, danske statsborgere og personer med ophold i Danmark. Foreningen arbejder for at forbedre vilkår og rettigheder for LGBT+ personer, der søger asyl eller har fået asyl i Danmark. Der tilbydes rådgivning gennem asyl- og integrationsprocessen, et socialt netværk og psykosocial støtte til både asylansøgere og flygtninge, som identificerer sig som LGBT+ personer.
Telefontid man. – tors. kl. 10-14, tlf.: 7152 3397 
info@lgbtasylum.dk –  www.lgbtasylum.dk

Ligebehandling: Se Diskrimination, Institut for Menneskerettigheder, Lov om Etnisk Ligebehandling, Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Ligebehandlingsnævnet: Nedsat efter Lov om Ligebehandlingsnævnet i 2009. Nævnet er et uafhængigt nævn, der behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Uden for arbejdsmarkedet kun på baggrund af køn, race, etnisk oprindelse og handicap.
   Nævnet behandler klager over forskelsbehandling efter bl.a. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og Lov om etnisk ligebehandling. Nævnsmedlemmerne er jurister, som har særligt kendskab til området.
   Det kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse i overensstemmelse med love og kollektive overenskomster. Det kan kun behandle klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis lønmodtageren godtgør, at vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.
   Nævnet kan ikke afhøre vidner.
   Klager kan sendes via hjemmesiden www.ligebehandlingsnaevnet.dk eller til: – Ligebehandlingsnævnet, Ankestyrelsen, 7998 Statsserviceast@ast.dk eller sikkermail@ast.dk
Besøgsadresser: Nytorv 7, 2. sal, 9000 Aalborg –  Teglholmsgade 3, 2450 Kbh. SV – Fælles tlf. 3341 1200

Lov om etnisk ligebehandling: forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, men ikke tro. Loven gælder dog ikke på områder, der er omfattet af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. eller for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Loven skal forhindre forskelsbehandling og fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.
   Loven angår social beskyttelse, fx social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden – herunder bolig. Klager kan behandles af Ligebehandlingsnævnet, som desuden behandler klager over diskrimination af andre grunde end etnicitet.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.: En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller jobansøgere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår pga. race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
   Der er den krænkede part, der skal bevise, at den anden har gjort noget forkert. Omvendt bevisbyrde gælder alene lønvilkår, hvor arbejdsgiveren må bevise, at arbejdet ikke har samme værdi, og ved afskedigelse pga. graviditet.   
   Ved annoncering må det ikke tilkendegives, at man ønsker en person af bestemt køn eller etnisk herkomst osv. Ved ansættelse må man ikke søge at få oplyst nationalitet, religiøs, politisk eller seksuel orientering.
Se Diskrimination, Ligebehandlingsnævnet, FN’s Racediskriminationskonvention.

Mellemfolkeligt Samvirke, MS, ActionAid Denmark: Oprettet i 1944 under navnet Fredsvenners Hjælpearbejde. Fusionerede i 2009 med ActionAid. Arbejder med rettighedsbaseret udvikling i over 45 lande og støtter udsatte grupper gennem oplysning, udsendte rådgivere og international ungdomsudveksling. Arbejder for forståelse og solidaritet på tværs af grænser og etnicitet også i Danmark.
Fælledvej 12, 2200 Kbh. N. – tlf. 7731 0000
ms@ms.dk www.ms.dk

Menneskerettigheder: Rettigheder, som gælder alle mennesker uanset køn, race, etnicitet, nationalitet, religion, social status eller sprog. Det drejer sig først og fremmest om det enkelte menneskes universelle rettigheder. Tanken om menneskerettigheder udvikledes af franske filosoffer i midten af 1700-tallet. Menneskerettigheder blev skrevet ind i USA’s uafhængighedserklæring i 1776 og ved den franske revolution i 1789 og i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som FN vedtog i 1948.
   Se Menneskerettighedskonventioner.

Menneskerettighedskonventioner:
– FN’s
Menneskerettighedserklæring: Se Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
– Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/EMRK
   Se Konventionersosmenneskerettigheder.dk. 
   Se ECRI, Europarådet, Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN’s menneskerettighedsdag, FN’s racediskriminationskonvention, Flygtningekonventionen, Konvention og UPR-bedømmelse.

MESU – Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed: Gennemfører forskning i bl.a. migration og etniske minoriteters sundheds- og sygdomsmønstre, og hvordan sundhedsvæsenets struktur og funktion og effekt passer til deres behov.
Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 Kbh. K. –
tlf.  3532 7288 –
mesu-office@sund.ku.dk mesu.ku.dk

Midlertidig beskyttelsesstatus (§7 stk. 3): Se Flygtning.

Migration, at migrere: Flytning fra et land eller område til et andet for at bedre sine forhold. Migration kan ske på grund af tvang eller andre ydre omstændigheder som fx klimakatastrofer, krig, forfølgelse, arbejdsløshed, sult (push-faktorer), eller man kan flytte frivilligt til områder med mere tillokkende forhold (pull-faktorer). Migration kan være midlertidig eller permanent.
   Se Immigration og Emigration.

Mino Danmark: En handletank og medlemsorganisation, der ønsker at styrke det minoritetsetniske Danmark gennem viden, samtale og engagement. Fokuserer især på de 82% af efterkommere under 25 år med ikke-”vestlige” rødder, hvor de fleste føler, de hører til i Danmark, men alligevel føler sig fremmedgjorte.

Sankt Peders Stræde 28, 1453 København K, tlf. 7199 3160 – info@mino.dkmino.dk

Mit Asyl – Støttekreds for Flygtninge i Fare: Deres indsats retter sig især mod børn og unge i asylsystemet.c/o Mona Ljungberg, Skoleholdervej 41, 1., 2400 Kbh. NV
tlf. 2883 1318 –
post@mitasyl.dk –  www.mitasyl.dk

Modersmålsundervisning: Undervisning af tosprogede børn i at tale og skrive deres andet modersmål end dansk. Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed og fremme deres lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur. Den skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur og styrke international forståelse.
   I folkeskolen kan der undervises 3-5 timer om ugen i modersmålet, hvis kommunen kan og vil skaffe en egnet lærer og økonomiske midler. Undervisningen foregår normalt efter skoletid, ofte for børn fra flere skoler, evt. fra flere kommuner. Fra 2002 blev statsstøtten til modersmålsundervisningen afskaffet, og kommunerne har nu kun pligt til at tilbyde den til børn fra EU/EØS-lande og Færøerne og Grønland. Det betød et kraftigt fald i udbuddet.
   Nogle politikere mener, at barnet bør bruge kræfterne på at lære dansk, men sprogforskere pointerer, at abstrakt tænkning og indlæringsevnen generelt fremmes, hvis modersmålsudviklingen støttes. Psykologer understreger, at modersmålet er afgørende for børnenes identitetsdannelse og desuden har stor betydning for forholdet mellem forældre og børn.
   I USA viste en undersøgelse af mere end 700.000 elever over 11 år, at styrkelse af andetsproget alene ikke virker, men det gør undervisning på modersmålet, idet de tosprogede børn så bliver klart bedre end de ét-sprogede (Thomas & Collier, 2001).

Modtagecenter Sandholm: Se Centre.

Motivationsfremmende foranstaltninger: Anvendes, hvis afviste asylansøgere eller udviste udlændinge ikke samarbejder om udrejse. Det drejer sig bl.a. om:
– ophør af den kontante ydelse,
– ophør af undervisning, praktik eller beskæftigelsestiltag,
– hyppig meldepligt hos politiet og ofte opholdspligt,
 oversendelse til et udrejsecenter.
   Se Centre, Tålt ophold.

Mulat: stammer fra portugisisk mulato og betyder egentlig muldyr/mulæsel. Bør derfor undgås.

Multikulturelt samfund: Samfund, hvor forskellige kulturelle og/eller etniske grupper er ligestillet.
   Se Integration.

Muslimer: Nye beregninger (2020) viser, at der pr. 1. januar var ca. 256.000 muslimer i Danmark inkl. etnisk danske konvertitter, i alt svarende til 4,4% af befolkningen ifølge lektor Brian Arly Jakobsen, KU. Det findes 28 forskellige islamiske trossamfund, men ingen fælles paraplyorganisation. Der er 170 moskeer, de fleste i nedlagte fabrikshaller og lign.

Nationalisme: Enekskluderende nationalfølelse, der udvikledes som idé i 1800-tallet som basis for krav om politisk selvbestemmelse for nationer. Det var europæiseringen af verden i selvstændige stater, som bragte nationalismen frem som en positiv tilhørsfølelse – ofte hånd i hånd med demokratiet. Blev efterhånden i 1900-tallet forbundet med eksklusion, fremmedangst, racisme og militarisme.
   Se Etnocentrisme og Kulturrelativisme

Nationalsocialisme: Se Nazisme.

Naturalisation: Erhvervelse af dansk statsborgerskab/indfødsret. Folketinget tildeler dansk statsborgerskab til udlændinge med navns nævnelse i halvårlige indføds­rets­love. Lovforslag fremsættes af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der betales ikke gebyr for ansøgningen, hvis man er under 18 år. Siden 2015 er det muligt at have dobbelt statsborgerskab.
   Betingelserne for naturalisation omfatter blandt andet:    Man skal have permanent opholdstilladelse og skal have boet i Danmark uafbrudt i 9 år forinden (Se Udlandsrejser). For nordiske statsborgere kræves kun 2 år, og der er også lempeligere regler for fx personer, der er gift med danske statsborgere. For statsløse og flygtninge gælder 8 år.
   Man skal have været selvforsørgende de sidste 2 år og må højst have modtaget offentlig støtte i 4 mdr. inden for de sidste 5 år. Gælder ikke SU og pension. Dagpenge ud over 4 mdr. forlænger perioden.
   Ansøgere skal bestå Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende samt indfødsretsprøven af 2015 om dansk kultur, historie og samfundsforhold. Der er skærpede dokumentationskrav ved dispensation. Man skal desuden underskrive en loyalitetserklæring over for Danmark og ved den efterfølgende statsborgerskabsceremoni give hånd.
   Børn, der er født og opvokset i Danmark, kunne indtil 2016 opnå statsborgerskab ved erklæring, men nu gælder det kun nordiske statsborgere. Dog kan statsløse født og bosiddende i Danmark få statsborgerskab uden at skulle opfylde ovenstående krav, hvis ansøgningen indgives, inden de fylder 18 år.
   Man er permanent udelukket fra at få dansk statsborger­skab, hvis man er idømt en ubetinget frihedsstraf på min. 1 år eller på min. 3 mdr. for personfarlig kriminalitet eller er dømt for bandekriminalitet samt for vold mod børn eller en seksualforbrydelse begået efter det fyldte 18. år. Ved andre straffe eller strafferetslige sanktioner er der en karenstid.      
   Man må heller ikke have modtaget offentlig hjælp de sidste 2 år og højst 4 mdr. inden for de sidste 5 år, dog undtaget SU, pension mm. Dagpenge i mere end 4 mdr. forlænger perioden. Man må som udgangspunkt heller ikke have gæld til det offentlige. 
   Er man indrejst, inden man blev 15 år, kan man naturaliseres som 18-årig, hvis man har fået dansk uddannelse. Der gælder også lempeligere regler for ansøgere med almindelig eller faglig uddannelse af dansk karakter.
   For ansøgere født i perioden 1. januar 1961-31. december 1978 af en dansk mor gælder særlige regler.
   Som det ses af Tabel 6 bag i hæftet, har antallet, der får dansk statsborgerskab, været faldende, og en stigende andel af de indvandrere, flygtninge og efterkommere, som bor i Danmark, har fx ikke stemmeret til Folketinget. Siden 2016 er kravene til opnåelse af dansk indfødsret skærpet adskillige gange. De aktuelle regler ses på nyidanmark.dk.
   Se Dansk indfødsret, Danskprøver,Statsløse, Udlandsrejser, Tabel 3, Tabel 6, Figur 1 – 2 og uim.dk

Nazisme, Nationalsocialisme: Begrebet knytter sig til det tyske parti NSDAP, oprettet af Adolf Hitler. Partiets ideologi var ekstremt nationalistisk, imperialistisk og racistisk. Racismen byggede på en opfattelse af hierarki mellem racerne. Den ariske race opfattedes som ”overmennesker”, mens jøder, ”sigøjnere”, afrikanere m.fl. blev kaldt ”undermennesker”.
   I Det tredje Rige (1933-1945) opbyggede Hitler et personligt diktatur understøttet af terror og propaganda. Al opposition blev ryddet af vejen. Hitlers socialstat, bl.a. finansieret af formuer konfiskeret fra jøder, banede vejen for hans popularitet blandt masserne. Ideen om Lebensraum – livsrum, råderum – førte til en erobringskrig, som skulle sikre Tyskland herredømmet over store områder af verden. Jøder og andre ”undermennesker”, fx ”sigøjnere”, blev udnyttet til slavearbejde og systematisk myrdet i koncentrationslejre.
   Se Folkedrab, Holocaust ogfolkedrab.dk.

Neger, N-ordet: Negro/neger hævdes ofte at stamme fra det latinske niger= sort. Det er ikke korrekt. Mennesker fra det afrikanske kontinent blev på latin kaldt afer. Negro/neger har sin oprindelse i slavehandlen og blev overtaget fra de portugisiske slavehandlere, det danske ord neger muligvis via hollandske slavehandlere.
   Antropologer brugte tidligere ordet som betegnelse for det, man mente var den sorte race fra Afrika syd for Sahara.
   N-ordet har siden slutningen af 1960’erne og de tidlige 1970’ere været opfattet som nedsættende i USA, og det gælder ikke kun nigger, men også Negro. Også afrikanere opfatter N-ordet som nedsættende.
   Se Mulat.

NGO, Non-Governmental Organisation: Oprindeligt blev udtrykket brugt om de internationale og nationale organisationer, som ifølge FN’s charter har rådgivende status.
   NGO’er er uafhængige, humanitære nonprofitorganisationer, der forsøger at påvirke befolkningen og myndighederne til forstærkede indsatser inden for deres interesseområder, fx menneskerettigheder eller antiracisme. NGO`erne indsamler midler fra offentlige og private kilder, og specielt udviklingsorganisationer har i de skandinaviske lande stor opbakning fra staten.

Nordisk statsborger: Statsborgere fra Norge, Sverige, Island og Finland kan frit indrejse og opholde sig i Danmark. De kan søge statsborgerskab ved erklæring på bestemte betingelser modsat andre udenlandske statsborgere.

NyiDanmark.dk: En fælles hjemmeside for Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om reglerne for indrejse og ophold i Danmark. Teksten er på dansk, men nogle områder er oversat til engelsk. NyiDanmark.dk indeholder masser af oplysninger, statistik og vejledninger vedrørende lovgivningen om udlændinge- og beskæftigelsesområdet og bør bruges til at tjekke op på lovgivningen på området. Er desværre ikke altid fuldt opdateret. En anden muligheder uim.dk.

Omskærelse, rituel /Omskæring, religiøs: Omkring 1/3 af verdens mænd er omskåret, i USA knap 2/3. I Danmark omskærer man primært drenge af religiøse årsager, hvis omskæringen ikke er medicinsk begrundet. Alle jødiske drenge skal ifølge Moseloven omskæres på 8. dagen efter fødslen. Muslimske drenge omskæres også, de fleste inden for det 1. år.
   Det er forbudt ved lov at omskære piger (kaldes FGM – Female Genital Mutilation). Drengeomskæring er ikke forbudt i noget land.
   Se circuminfo.dk.

Opholdstilladelse: Reglerne for opholdstilladelse fremgår af Udlændingeloven, som siden 2001 er blevet ændret næsten konstant. Der skelnes mellem midlertidig opholdstilladelse og permanent opholdstilladelse
   Nordiske statsborgere kan rejse ind og opholde sig og arbejde her i landet uden særlig opholdstilladelse.
   Statsborgere fra EU/EØS og Schweiz kan opholde sig her i 3 måneder uden særlig hjemmel – og i 6 måneder, hvis de leder efter arbejde (omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsen). Inden tiden er udløbet, kan disse borgere søge om et registreringsbevis hos SIRI, hvis de har arbejde eller studerer her i landet eller har tilstrækkelige midler til at antages at ville være selvforsørgende.
   Statsborgere uden for Norden/ EU/EØS (fra tredjelande) skal have opholds- og arbejdstilladelse for at bo og arbejde i Danmark. Der kræves visum fra de fleste lande i Afrika, Asien og Latinamerika, og det giver normalt lov til ophold i alle Schengen-landene. Et visum er meget vanskeligt at opnå fra lande, hvor danske myndigheder frygter, at ansøgerne ikke vil rejse tilbage. 
   Derudover kan der opnås opholdstilladelse ved asyl og familiesammenføring
   Permanent opholdstilladelse kan EU/EØS-borgere og schweizere få efter 5 årAndre kan normalt tidligst opnå det efter 8 års lovligt ophold i Danmark – i særlige tilfælde efter 4 år. Det kræver yderligere opfyldelse af mange betingelser, fx Danskprøve 2 og medborgerskabsprøven samt en række krav om beskæftigelse, ingen offentlig forsørgelse de sidste 4 år, ingen offentlig gæld. Domme medfører lange karensperioder. Ubetingede fængselsdomme på 6 mdr. og mere udelukker permanent opholdstilladelse for altid og dermed også statsborgerskab – ved visse forbrydelser allerede fra 60 dages ubetinget fængsel. Se nyidanmark.dk   Visse grupper kan undtages for nogle af kravene, bl.a. tidligere danske statsborgere, personer af dansk afstamning, det danske mindretal i Sydslesvig og Argentina. Det er Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om permanent ophold. Opdaterede regler findes på: nyidanmark.dk.   Greencard-ordningen er afskaffet, og reglerne for opholds- og arbejdstilladelse ændres efter de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Se Positivlisten. Fasttrack-ordningen, som kom til i 2015, kan benyttes af arbejdsgivere.  
   Se Danskprøver, Tabel 2, Tabel 6 og nyidanmark.dk.

Parallelsamfund: En specifik minoritetsgruppe, der lever helt isoleret fra det omgivende samfund med egne systemer, institutioner og regler som fx Amish-folket i USA. Iflg. danske forskere findes der ingen parellelsamfund i Danmark.

”Paradigmeskiftet”: Skift fra fokus på integration til midlertidige opholdstilladelser og hjemrejse/repatriering efter Dansk Folkepartis model. L140 blev vedtaget 21.02.2019 af den blå regering samt DF og Socialdemokratiet. Folketingsflertallet gik til kanten af konventionerne og erklærede sig villigt til at løbe en procesrisiko, dvs. risikere at tabe internationale sager om konventionsbrud. Flygtninge får kun opholdstilladelse for 1-2 år ad gangen, også kvoteflygtninge. Deres opholdstilladelser skal gennemgås jævnligt med henblik på om muligt at sende dem tilbage, også til krigsramte lande. Kommunerne er forpligtet at intensivere indsatsen med at orientere borgere om tilbuddet om repatriering, herunder danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. Desuden blev straffene for fx brud på opholds-, melde- og underretningspligten udrejsecentre mangedoblet. Flygtninge har ikke længere ret til en fast bolig og må ikke flytte i ”ghettoer” osv. osv. Tusindvis af danske statsborgere har fået brev fra myndighederne med tilbud om repatriering.
   Se Centre, Flygtning, Integrationsloven.

Pogrom, russisk: Voldelig forfølgelse af en befolkningsgruppe. Oftest anvendt om jødeforfølgelse.
Se Antisemitisme.

Positivlisten: En liste over erhverv, hvor der aktuelt er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der findes to, en for faglærte og en for højtuddannede.Uddannede tredjelandsstatsborgere, som er tilbudt job inden for disse erhverv, har særligt let adgang til opholds- og arbejdstilladelse. Administreres af SIRI og opdateres 1. januar og 1. juli.
   Se Opholdstilladelse.

Positiv forskelsbehandling (Engelsk: affirmative action): En forskelsbehandling, som består i, at en særlig gruppe får fortrinsret, fordi de historisk er blevet diskrimineret og derfor er dårligere stillet end majoritetsbefolkningen. Tilladt i FN’s racediskriminationskonvention som noget midlertidigt, når det er nødvendigt for at sikre etniske grupper eller enkeltpersoner ret til at nyde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.
   Se Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

PTSD: Posttraumatisk stress-syndrom-diagnosen ses ofte hos ofre for tortur samt asylansøgere og flygtninge, der har været udsat for alvorlige traumer under krig og flugt og ophold i asyllejre. Symptomerne er søvnbesvær, mareridt (evt. om dagen), hukommelsestab, koncentrationsbesvær, hvilket bl.a. gør det vanskeligt at lære et nyt sprog.
   Diagnosen kunne før 2015 medføre dispensation fra de sædvanlige prøvekrav til opnåelse af dansk statsborgerskab i overensstemmelse med FN´s handicapkonvention. Nu afgøres sagerne individuelt af Indfødsretsudvalget.                    
   Se: Dignity.

Race: Menneskeracer er noget, mennesker har fundet på, og har ingen bund i biologien. Racer blev oprindeligt søgt defineret ved arvelige træk, der adskilte den ene menneskerace fra den anden, hovedform, hudfarve, bestemte egenskaber osv. Forskellene inden for den enkelte race viste sig imidlertid at være større end forskellene imellem racerne, så nutidsmennesket er én og samme race.
   Se Apartheid, Nazisme og Racisme.

Racediskrimination: Se Diskrimination og Racisme.

Racialiseret/Racegjort: Bruges om ikke-hvidepeople of col-our (POC), og betyder, at man er blevet gjort til en race, for menneskeracer er noget, mennesker har fundet på.

Racisme: Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme. 

   Nyracismen (neo-racisme) – også kaldet kulturracisme – har efter 2. Verdenskrig afløst den biologiske racisme. Den fokuserer på uoverstigelige forskelle i kultur, religion mm. Samtidig opfatter man sin egen kultur/religion som højst udviklet og mest civiliseret.

   Ved institutionel racisme forstås, at flertallet og dets kultur er gjort til standard i sprogbrug, lovgivning, regler, praksis hos offentlige myndigheder osv. Dette medfører diskrimination, så minoriteterne altid er bagud på point.

   Strukturel racisme betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi flertallet, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret.
   Racisme/racistisk handler – modsat racist – ikke om godt/ondt, men om forskelsbehandling, der gør folk anderledes og ekskluderer dem fra det normale. Det handler ikke om hensigten. Det, der er afgørende, er, hvad det gør ved den, det går ud over.

   Hverdagsracisme, også kaldet hyggeracisme eller mikroaggressioner, viser sig i nedladende bemærkninger, jokes, negative forventninger, udelukkelse osv. 

   Farveblind racisme er benægtelse af hudfarve som faktor på trods af, at virkeligheden er fyldt med diskrimination.

   Velmenende diskrimination (benevolent racism) er en ulige relation, hvor der ofte forventes taknemmelighed af velmenende mentorer, ”hattedamer” og hvide antiracister med ”blinde vinkler”, der forhindrer dem i at se deres egne privilegier etc.

   I Danmark deles befolkningen ofte op efter ”vestlig” og ikke-”vestlig” oprindelse, hvilket stort set svarer til hvide og ikke-hvide, idet New Zealand og Australien med hvide majoritetsbefolkninger regnes med til ”vestlig” – en opdeling, der skaber grundlag for racisme.

   Se: Antisemitisme, FN’s Racediskriminationskonvention, Fordom, Hadforbrydelse, Holocaust, Ku Klux Klan, Nazisme, Race, Racismeparagraffen, Xenofobi og Tabel 8-9.

Racismeparagraffen, Straffelovens § 266 B:
Stk. 1: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2: Ved straffens udmåling skal det betragtes som skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.   
   Ifølge FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination(1965) skal de lande, der har tiltrådt konventionen, gøre udbredelsen af racistisk propaganda strafbar. Racismeparagraffen stammer dog helt tilbage fra 1939 og var tænkt som et værn mod den racisme og antisemitisme, som fulgte af den tyske nationalsocialisme.
   Paragraffen anvendes sjældent – på trods af, at racistisk propaganda og racistiske udtalelser er tiltagende i Danmark (Se ECRI og Tabel 8). Paragraffen blev strammet i 1995 med indsættelse af stk. 2 om propagandavirksomhed som skærpende omstændighed.
   Man kan anmelde overtrædelser til politiet, der så kan rejse sigtelse, men sjældent gør det. Det er så anklagemyndigheden, der afgør, om der rejses tiltale. Som oftest når anmeldelsen aldrig en domstol.
   Efter Straffelovens § 81 nr. 6 vil straffen for en forbrydelse normalt skærpes, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Der føres ingen statistik, så ingen ved, hvor tit den bruges.
   Se Tabel 8, Tabel 9.  

RED – Center mod æresrelaterede konflikter (Etnisk Ung) Safehouse i æresrelaterede konflikter. Anonym rådgivning.
Anonym hotline døgnet rundt tlf. 7027 7666 – Red-center.dk

Refoulement: Tilbagesendelse til et land, hvor en person er i høj risiko for forfølgelse, tortur eller umen­neskelig eller nedværdigende behandling. Dette er forbudt efter Flygtningekonventionen, Konventionen mod tortur og Den Europæiske menneskerettighedskonvention.
Se Tortur.

Refugees Welcome: Tilbyder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere og arbejder for at forbedre flygtninges retsvilkår generelt og oplyse om deres forhold.
Se refugeeswelcome.dk med Q&A på engelsk og refugees.dk med alle relevante oplysninger om asylproceduren, lovgivningen, tal og statistik mm på dansk og engelsk. Personlig rådgivning i Trampolinhuset tirsdage kl. 16-19. t
Tlf. 5055 8011
kontakt@refugeeswelcome.dk

Repatriering: Frivillig tilbagevenden til hjemlandet med varigt ophold for øje. Anvendes om flygtninge og visse indvandrere og efterkommere fra ikke-”vestlige” lande.
   Kommunerne yder repatrieringshjælp til indvandrere fra ikke-EU/EØS-lande og flygtninge og deres familie samt familiesammenførte, der har haft ophold i Danmark i 5 år. De skal informere borgere om repatriering ved hver samtale i jobcentrene. Tusindvis af danske statsborgere har fået brev med til bud om repatriering.
   Tilbydes også danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. Andre udlændinge kan ansøge om at blive omfattet.   Det er en forudsætning, at man ikke råder over egne midler, og at man mister sin opholdstilladelse i Danmark. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har dog 1 års fortrydelsesret. Størstedelen af hjælpen udbetales først efter et år. Den udgør op til 142.059 kr. pr. voksen og 43.325 kr. pr. barn (2020).
   Man kan desuden få støtte til rejse og flytning, reetablering, samt til visse udgifter, bl.a. sundhedsudgifter, skoleudgifter og pensionslignende reintegrationsbistand, alt sammen i en begrænset periode. Se mere på uim.dk.
   Staten betaler alle udgifterne og kommunerne får en præmie for hver borger, der repatrieres.
   Bl.a. Dansk Flygtningehjælp vejleder om repatriering.
   Se Paradigmeskiftet.

Roma: Tidligere brugtes ”sigøjner”.Romaer er med anslået 12 mio. Europas største etniske mindretal med eget sprog og mange dialekter. Romaer og sintier er samtidig de mest forfulgte og diskriminerede. Mange har assimileret sig for at undgå fordomme og hetz.
   Under nazismen blev op mod 1½ mio. romaer og sintier myrdet. Sintierne blev næsten udslettet. Romaernes holocaust-dag er 2. august, datoen, hvor 3.000 romaer blev myrdet i Auschwitz-Birkenaus gaskamre i 1944. Racisme mod romaer og sintier kaldes antiziganisme.

Røde Kors: Dansk afdeling af det internationale Røde Kors og Røde Halvmåne. Varetager sundhedsmæssige, humanitære og sociale opgaver i krigstid og i fredstid. I forbindelse med at der kom flere og flere flygtninge til Danmark, overtog Røde Kors fra 1984 driften af asylcentre. Medio 2020 driver Røde Kors 5 store asylcentre for Udlændingestyrelsen.
Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø. – tlf. 3525 9200
info@rodekors.dkrodekors.dk

Rådet for Etniske Minoriteter: Rådets opgave er formelt set at rådgive om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan desuden selv tage sager op. Det sekretariatsbetjenes af SIRI. 5 rådsmedlemmer (inkl. formanden) udpeges af ministeren, 5 vælges af Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, og 4 er fra landets største kommuner. Omkring 47 kommuner har et integrationsråd
C/o SIRI, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby – tlf. 7214 2188
rem@siri.dk – 
www.rem.dk

Rådgivning for Udlændinge, Randers: Stiftet i 1993. Holder åben rådgivning søndag kl. 16-18 i Torvegade 14, 1., Randers C Tlf. 2221 3755.

Rådgivning: Man kan få gratis juridisk rådgivning mange forskellige steder:
Advokatvagten: En slags juridisk skadestue, hvor der ydes mundtlig juridisk førstehjælp. Der er mere end 80 Advokatvagter i Danmark.  Se:  www.advokatvagterne.dk
Esbjerg Retshjælp: Tlf. 7512 5469 – esbjergretshjaelp.dk
Odense Retshjælpen i Vestergade Tlf. 6612 0944 – www.retshjaelpenivestergade.dk
Randers
:
Se Rådgivning for Udlændinge
Silkeborg
Retshjælp: Ons. kl. 19-21 pr. telefon: 2020 4063. Silkeborg Bibliotek man. kl.13-15, tors. kl. 18-20, tlf. 8681 0300 –  www.sirh.dk
Aarhus:
-Århus Retshjælp: Tlf. 8619 4700 – www.aarhusretshjaelp.dk
-Gellerupparkens Retshjælp: Tlf. 8625 7135 – www.gpret.dk
-Komitéen for Udlændinges Retssikkerhed, Mejlgade 107, Aarhus Tlf.
2047 9699
København:
-Vesterbro Retshjælp, Lyrskovgade 4, 4. sal
, tir. og tors. kl. 19-21 –  www.vesterbro-retshjaelp.dk
-Københavns Retshjælp, Stormgade 20, 1. sal, 1555 Kbh. V,

man.-tors. kl. 18.30-21.00, fre. kl. 18.30-20.00 – 

www.copenhagenlegalaid.dk
-Københavnske Advokaters Retshjælp, Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 Kbh. K
, tirs. og tors. 17-19
LGBT Asylum: man. – tors. kl. 10-14, tlf.: 7152 3397
-Sabaah (LGBT+): Onkel Dannys Plads 1, 1711 Kbh. V.  torsdag kl. 18-20 eller via snak@sabaah.dk
  
Endelig kan juridisk rådgivning og sagsbehandling fås ved Foreningen af Udlændingeretsadvokater.
  
Se også Dansk Flygtningehjælp (DRC), Dfunk, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Refugees Welcome.

Sabaah: Betyder ’ny dag’, ’ny begyndelse’. Arbejder for at forbedre vilkårene for minoritetsetniske LGBT+-personer (homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede). Brugerne støtter hinanden, fx hvad angår ensomhed, familiekonflikter, åbenhed, diskrimination, religion, kærlighed mm. Sabaah tilbyder netværkscafeer og rådgivning i København og Århus og normkritiske oplæg om køn og seksualitet i et etnisk perspektiv for unge og fagfolk (landsdækkende).
Rådgivning
torsdag kl. 18-20 eller via snak@sabaah.dk.
Onkel Dannys Plads 1, 1711 Kbh. V. – tlf. 33232000
info@sabaah.dk – 
sabaah.dk

Schengen-aftalen: Folketinget vedtog Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet i 1997. Schengen-området omfatter 26 lande, heraf 22 EU-lande. Samarbejdet omfatter bl.a. visumbestemmelser, betingelser for udlændinges korttidsophold, grænsekontrol og Schengen Information System (SIS) med fælles registrering af bl.a. afviste asylansøgere og kriminelle.
   Schengen-aftalen omfatter afskaffelse af kontrol ved EU’s indre grænser, kontrol af de ydre grænser og lufthavne, udveksling af persondata, bekæmpelse af narkotika, fælles visumregler, asylregler, bekæmpelse af illegal indvandring samt politisamarbejde over grænserne. Grænsekontrollen mod Tyskland og Sverige bortfaldt i 2001, men genopstod i et vist omfang i 2015 og blev omfattende under Corona-pandemien.
   Se EU’s asyl- og indvandringspolitik.

Segregation: Strukturelt organiseret adskillelse af et samfunds indbyggere i etniske, sociale eller religiøse grupperinger. Kendes i rendyrket form fra bl.a. jødiske ghettoer, apartheid i Sydafrika og i USA’s sydstater indtil 1965. Segregation står i modsætning til integration.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse /overgangsydelse: Se Hjemrejseydelse.

Sigøjner: Stammer fra græsk athínganos, der betyder urørlig eller paria med sidebetydningen hedning. Mere neutrale betegnelser er Roma eller Sinti, der er forskellige folkeslag.

SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration: afgør bl.a. sager om ophold til studerende og arbejdstagere, opdaterer Positivlisten halvårligtog sekretariatsbetjener Rådet for Etniske Minoriteter mm. Har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Aabenraa og Odense.
Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, tlf.7214 2000 siri@siri.dk
   Se Udlændingestyrelsen.

SOS Racisme: International, tværpolitisk antiracistisk bevægelse med en gul hånd som logo. Blev startet i Frankrig i 1984 af unge franskmænd og indvandrere – både muslimer og jøder – i protest mod Jean-Marie Le Pens racistiske politik. Der eksisterer selvstændige søsterorganisationer i en del lande. Arbejder for at fremme dialog og tværkulturel forståelse og for at afsløre og bekæmpe diskrimination med ikkevoldelige midler.
SOS Racisme, France: Bureau National, 51, avenue de Flandre 75019 Paris. Frankrig – tlf. +33 (0) 1 4035 3655
 mail via hjemmesiden:
 www.sos-racisme.org

SOS Racisme Danmark: Blev stiftet i marts 1988 og fusionerede 3 år senere med Folkebevægelsen mod Fremmedhad, der var fra 1985. Formål: Gennem oplysning, dialog, debat og andre ikkevoldelige midler at nedbryde myter og fordomme og bekæmpe racisme.
   Arbejder på landsplan med hovedkontor i København og udgiver Tidsskriftet SOS Racisme halvårligt samt dette minileksikon. Hvert 2. år uddeles SOS Racismes Venskabspris. Deltager i den aktuelle debat og udarbejder høringssvar og skyggerapporter, arrangerer debatmøder og demonstrationer mm. Har en hjemmeside til gymnasier/HF:  
sosmenneskerettigheder.dk

Nørre Allé 7, 2. sal, 2200 København N – Tlf. 4233 1969 og
42 33 19 68 –
sos@sosracisme.dk sosracisme.dk

Starthjælp (Introduktionsydelse): Ca. halvdelen af kontanthjælpen.Blev indført i 2002 og afskaffet i 2011, men genindført i 2015 som integrationsydelse, der med ”Paradigmeskiftet” i 2019 blev ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og forringet yderligere
   En Rockwool-undersøgelse (2019) viste, at beskæftigelseseffekten var forsvundet efter 9 år bl.a. pga. for få jobs og modregning ved beskæftigelse. Kvinders butikstyverier voksede, 14-18-årige blev mere kriminelle, børnene fik ringere sprogforståelse og de unge ½ års kortere uddannelse.

Statsborgerskab:
  Se Dansk statsborgerskab/indfødsret.

Statsløs: En person, der intet statsborgerskab har, er stats­løs. Nazityskland fratog jødiske tyskere deres statsborgerskab. Det er grunden til, at statsløse børn og unge, der bor og er født i Danmark, har krav på dansk statsborgerskab, indtil de fylder 21 år (FN’s konvention om statsløse). Hvis de ansøger inden det fyldte 18. år, får de statsborgerskab uden betingelser og uden at betale gebyr.
   De fleste statsløse i Danmark er palæstinensere, der har boet i flygtningelejre i Israels nabolande, eller disses efterkommere.
   Danmark kan som udgangspunkt ikke fratage en borger statsborgerskabet, hvis han/hun derved bliver statsløs, dvs. at vedkommende skal have dobbelt statsborgerskab.
Pr. 1. januar 2020 var der 8.621 statsløse i Danmark mod 3.570 i 2008.
  UNHCR arbejder for at få udryddet begrebet statsløshed inden 2024. Der er 4,2 mio. statsløse i verden (2020).

   Se Dansk statsborgerskab/indfødsret.   

Tidsubestemt opholdstilladelse: Se Opholdstilladelse.

Tilknytningskravet: Var tidligere afgørende ved familiesammenføring, men blev i 2019 underkendt af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol og er nu erstattet af en række strenge integrationskrav. 

Tolkning: Personer, der ikke forstår og taler dansk, vil have behov for en tolk, fx ved samtaler med myndigheder, skoler, institutioner, og sundhedsvæsen. Forvaltningerne og institutionerne må sikre sig, at man er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge. Tolk er obligatorisk i straffesager. Trods advarsler fra sundhedspersonale opkræves der siden 1. juli 2018 gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet fra personer, der har boet i Danmark mere end 3 år.                                           
Flygtningehjælpens Tolkeservice – Tlf. 3373 5335    Se: Indvandrermedicin

Tortur: Ved tortur forstås tilfælde, hvor magthavere mishandler en person fysisk eller psykisk for at få ham eller hende til at indrømme en forbrydelse, for at få oplysninger, sprede frygt eller straffe. FN’s konvention mod tortur (CAT) og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf blev vedtaget i FN 10.december 1984 og er i dag tiltrådt af 158 lande. Konventionen slår fast, at ingen omstændigheder, hverken krig, trussel om krig eller politisk uro, kan retfærdiggøre brug af tortur. Det er ingen undskyldning, at torturbødler eventuelt har handlet efter ordre.
   Man må ikke refoulere, dvs. tilbagesende mennesker til lande, hvor de risikerer tortur. Den FN-komité, som overvåger konventionen, behandler også klager over refoulement. Indgives en klage over en truende tilbagesendelse til et land, hvor en person risikerer tortur, må han/hun normalt ikke tilbagesendes, mens sagen behandles.
   Torturoverlevere og traumatiserede flygtninge kan, udover i Dignity, behandles i andre offentlige og selvejende institutioner, fx Klinik for Traumatiserede Flygtninge, som findes i flere byer under Psykiatrien, og i Hovedstadsområdet.
   26. juni markeres som FN-dagen for torturofre. 

Tosprogede børn: Ved tosprogede børn forstås børn, der vokser op i Danmark med et andet modersmål end dansk.
   Alle børn er hidtil blevet sprogvurderet omkring 2-3 år og igen ved starten af 0. klasse med henblik på evt. ekstra sprogstimulering. Ifølge en ny politisk aftale fra medio 2018 skal alle 1-årige børn fra udsatte boligområder (”ghettoer”) have et 25-timers ”obligatorisk læringstilbud” om ugen, der skal omfatte undervisning i dansk kultur og danske normer. Ellers kan forældrene miste børneydelsen. Denne aftale skal angiveligt sikre en mere jævnbyrdig skolestart, og forældrene skal vejledes i at understøtte deres barns dansksproglige udvikling.
   I folkeskolen skal tosprogede have undervisning i dansk som andetsprog i op til to år, hvis de har behov for det. Mange kommuner fravælger i dag modtageklasser.
   Børn fra EU/EØS-lande samt fra Færøerne og Grønland skal desuden tilbydes modersmålsundervisning.

Trampolinhuset: Et medborgerhus for asylansøgere, flygtninge og andre medborgere, som arbejder for et asyl- og integrationssystem, hvor alle kan arbejde, leve og deltage i samfundet. Tre dage om ugen tilbydes praktik, og jobtræning, sprogundervisning, aktiviteter samt rådgivning til både asylansøgere og flygtninge. 
Trampolinhuset, Thoravej 7, 2400 Kbh. NV – tlf. 3220 0225
Mailadresse: Se
www.trampolinehouse.dk 

Tredjelande: Alle lande uden for de nordiske lande og EU/EØS samt Schweiz.

Tvangsægteskaber: Arrangerede ægteskaber hører hjemme i kollektive kulturer, hvor et ægteskab traditionelt er hele familiens anliggende. I nogle tilfælde anses et ægteskab for så vigtigt, at de unge tvinges til at blive gift. Der findes glidende overgange mellem arrangerede ægteskaber og ulovlige tvangsægteskaber, hvor de unge føler sig presset ind i et ægteskab, de reelt ikke ønsker. Her er det muligt at få støtte og rådgivning. Se fx RED – Center mod æresrelaterede konflikter.  

Tyrkiet, Associeringsaftalen med: En selvforsørgende tyrkisk statsborger, der har haft lovlig beskæftigelse på min. 10-12 timer/uge på det danske arbejdsmarked, og dennes familie kan på visse betingelser generhverve en mistet opholdstilladelse og skal efter EØF’s aftale med Tyrkiet fra 1963 ligestilles med en vandrende unionsborger jf. opholdsdirektivet.
   Se nyidannmark.dk

Tålt ophold: Oprindelig tiltænkt udlændinge, som var under mistanke for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden eller andre alvorlige forbrydelser i hjemlandet, men som ikke kunne hjemsendes til deres land pga. risiko for tortur og lign. Reglerne for denne gruppe er stort set de samme som for såkaldte ”kriminelle udviste”, som har afsonet deres dom, men ikke samarbejder nok om hjemsendelse. Siden har ”fremmedkrigere” og folk, der anses for at være til fare for Danmark pga. sundhed eller sikkerhed, fået samme regler. Ifølge den tidl. integrationsminister I. Støjberg skal deres forhold være ”så utålelige som muligt”.
   Se Centre.

Udenlandske statsborgere i Danmark: Udgør i 2020 537.122 personer i alle aldersklasser, dvs. 9,2% af befolkningen. Heri er ikke medregnet turister og asylansøgere. Pr. 1. januar 2020 var der 614.353 indvandrere, hvoraf 463.923 (76%) havde udenlandsk statsborgerskab, og 192.816 efterkommere, heraf 67.237 (35%) med udenlandsk statsborgerskab.     
   Se Valgret, Tabel 2, Tabel 6 og Tabel 3 samt Figur 1 – 2.

Udlandsrejser: (Opholdsafbrydelser) Når man skal dokumentere, at man opfylder opholdskravet, skal man indberette alle rejser over 24 timer inden for et år, hvis man inden for det år har: 1) haft mere end 10 rejser, 2) har rejst 4 uger eller mere i træk, 3) har rejst mere end 6 uger i alt. År, hvor man ikke har det, skal ikke længere indberettes. Det går (max) 12 år tilbage, eller så længe man har boet i Danmark.

Udlændingenævnet: Domstolslignende forvaltningsorgan, der er uafhængigt af regering og Folketinget. Behandler klager vedr. afgørelser om familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, administrativ ud– og afvisning truffet af Udlændingestyrelsen samt ophold på grund af erhverv og beskæftigelse, studier og au pair-ophold truffet af SIRI Nævnets opbygning svarer til Flygtningenævnet. Kun 3 personer deltager i møderne, dvs. en dommer som formand, en advokat indstillet af Advokatrådet og en embedsmand fra Udlændinge-og Integrationsministeriet, der varetager sekretariatsfunktionen. Sagsbehandlingen sker på møder uden offentlig adgang, men nævnet kan beslutte en mundtlig høring af klageren, evt. med tolk. Mindre sager kan afgøres af formanden alene.                                           
Adelgade 11-13, 1304 Kbh. K – tlf. 6198 3800                                                           udln@udln.dk  –   www.udln.dk

Udlændingeregistret (UR): Elektronisk arbejdsregister for Udlændingestyrelsen, Politiet, Flygtningenævnet og Udlændinge-og Integrationsministeriet. I brug siden 1994 til registrering, journalisering og statistik. Registret omfatter udenlandske statsborgere, fx asylansøgere og personer med sager, som behandles efter udlændingeloven. Når en asylansøger anerkendes som flygtning, får vedkommende et CPR-nummer og registreres i Det Centrale Personregister.

Udlændingestyrelsen: Hører under Udlændinge-og Integrationsministeriet sammen med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
   SIRI afgør sager om ophold til studerende og arbejdstagere, mens Udlændingestyrelsen afgør sager om asylansøgninger og familiesammenføring som første instans og træffer afgørelse om visum i samarbejde med danske ambassader. Udlændingestyrelsen har ansvaret for indkvartering af asylansøgere i asylcentre. Interviewer asylansøgere, som er registreret af politiet, efter ankomst til landet. Deltager desuden i lovforberedende arbejde.                                                                
   Se Udlændingenævnet, Tabel 2, Tabel 5, Tabel 6.
Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved – Tlf. 3536 6600 – us@us.dk  –  www.nyidanmark.dk

Udrejsecentre: Se Centre.

Udvandring: Se Emigration og Migration

Udvisning: Ifølge Udlændingeloven § 22 – § 26 kan en udlænding udvises af Danmark, hvis han/hun idømmes en betinget eller ubetinget frihedsstraf, medmindre det strider mod vores internationale forpligtelser. Også tidligere fængselsdomme har betydning. Der skal dog tages hensyn til familiens enhed. En udvisningsdom kan medføre et indrejseforbud på 4, 6 eller 12 år eller for bestandig. En person med dobbelt statsborgerskab kan miste sit danske statsborgerskab ved dom.  Også mænd, der er født og opvokset i Danmark, er blevet udvist for bestandig ved dom.
  Udenlandske statsborgere, der ikke har nogen opholdstilladelse, kan udvises administrativt.

Uledsagede mindreårige asylansøgere: Efter en stigning i 2016 faldt antallet af børn, der var flygtet uden deres forældre, til 217, 10% af asylansøgerne i 2019. Mens børnene er i Danmark, får de beskikket en værge. En stor del af dem er over 15 år og får deres asylsag behandlet efter normal procedure. Børn, som er yngre eller ikke vurderes at have den fornødne modenhed, kan i nogle tilfælde få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c stk. 3.1 eller 2, ganske særlige grunde. Siden 2010 kan børnene dog udvises, når de bliver 18. Mange børn underkastes en usikker aldersvurdering. 

   Mange uledsagede børn har haft oplevelser, som medfører psykiske traumer. Nogle er sendt bort fra krig og borgerkrig for at undgå, at de hverves som soldater.

   Seboernpaaflugt.dk. Se Centre, Tabel 5.

UNHCRThe UN Refugee Agency (The United Nations High Commissioner for Refugees): FN’s Flygtninge­højkommissariat blev oprettet i 1950 og har til opgave at lede og samordne den internationale indsats til beskyttelse af flygtninge i hele verden og at arbejde for at finde løsninger på flygtninge-relaterede problemer. Retslig bistand skal sikre, at flygtninge ikke returneres til hjemlandet, hvis der er fare for forfølgelse. Det er UNHCR’s opgave at holde øje med, om stater, der har tiltrådt flygtningekonventionen, lever op til dens ordlyd, samt at forebygge og bekæmpe statsløshed. Udgifterne dækkes delvist af frivillige bidrag fra stater og private hjælpeorganisationer.FN-byen i København: Marmorvej 51, 2100 Kbh. Ø – tlf. 4533 6576 – denco@unhcr.orgwww.unhcr.org

Unionsborger: Se EU-borger.

UNITED for Intercultural Action: Et netværk, der fokuserer på indvandrere og flygtninge og modarbejder racisme og fascisme. Over 550 europæiske organisationer støtter UNITED, inkl. SOS Racisme Danmark. Opdaterer siden 1993 the List of Deaths, Dødslisten, med flygtninge/migranter omkommet på vej til Europa.
Postbus 413, NL-1000 AK Amsterdam – tlf.+31 20-683 4778 – mail via: 
unitedagainstracism.org

UPR-bedømmelse (Universal Periodical Review): FN’s Menneskerettighedsråd gennemgår med ca. 4½ års interval de enkelte landes overholdelse af menneskerettighederne. De øvrige lande kommer så med konkrete anbefalinger til det land, der vurderes. Ved 2. UPR-vurdering i 2016 fik Danmark 199 anbefalinger, heraf 134 vedr. især udlændinges og etniske minoriteters menneskerettigheder.
   Se www.upr-info.org

Valgret: Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og den, der har valgret, kan opstilles til valg. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man ikke stemme ved folketingsvalg, og man kan heller ikke opstille. Til kommunal- og regionsvalg kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år, har haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i 4 år eller er EU-borger eller nordisk statsborger.
   1. januar 2020 havde 442.201 fastboende personer i valgretsalderen (9,5%) ikke dansk statsborgerskab og derfor ingen stemmeret til Folketings- og EU-valg. Heraf var 422.201 indvandrere, 14.927 efterkommere og 5.038 af dansk oprindelse (dvs. den ene forælder er dansk statsborger født i Danmark). Det vil sige, at 74% af indvandrerne, 18% af efterkommerne og 0,1% af dansk oprindelse ikke har stemmeret og er uden demokratisk indflydelse på en lovgivning med konstante udlændingestramninger.
   Se Tabel 3, Figur 1, Figur 2.

Venligboerne: Startet af nogle vendelboer i 2014. Formålet er at møde flygtninge med en venlighed, der står i kontrast til det politiske flertals afvisende holdning. Bevægelsen er uformelle strukturer og uafhængig af køn, etnicitet, religion, alder og politisk tilhørsforhold. Alle bidrager med, hvad de kan for at få flygtninge til at føle sig velkomne. Findes nu mange steder i Danmark.

   Se de mange grupper på Facebook – venligboerne.dk 

Venskabsprisen: Siden 1991 uddelt hvert andet år af SOS Racisme som anerkendelse for et godt initiativ, der modvirker diskrimination. 2007: Özlem Cekic (SF); 2009: Kirkeasyl; 2011: Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) & Margrethe Vestager (B); 2013: Advokat Niels-Erik Hansen (DRC); 2015: Khaterah Parwani og Natasha Al-Hariri; 2017: Bedsteforældre for Asyl; 2020: Fatma Tounsi (Almen Modstand).

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne: Vedtaget af FN’s generalforsamling 10. december 1948. Datoen 10. december er nu FN’s Menneskerettighedsdag.
   Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende, men har dannet grundlag for FN’s øvrige konventioner på området, fx: Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), Konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966), Racediskriminationskonventionen (1965), Kvindekonventionen (1979), Torturkonventionen (1987), Børnekonventionen (1989), Handicapkonventionen (2006).
   Uddrag af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder:- Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. – Artikel 2: Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, fx på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
– Artikel 14: 1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. 2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der reelt hidrører fra ikke-politiske forbrydelser.    
   De vigtigste konventioner kan ses under Konventioner på:
www.sosmenneskerettigheder.dk
  Se Europæiske Menneskerettighedskonvention; Flygtning, Flygtningekonventionen.

Vestlig: Se Ikke-”vestlig”.

Xenofobi (fremmedhad): græsk: Frygt og afsky for alt udenlandsk, alt fremmed.
Se Diskrimination, Etnocentrisme, Fobi og Racisme.

Ægteskab Uden Grænser, ÆUG: En forening oprettet i 1996 for at støtte danske borgeres ret til at leve sammen med deres ægtefælle i Danmark. Yder rådgivning også på Facebook.
www.aegteskabudengraenser.dk – mail: kun via hjemmesiden  

Åbenbart grundløs: Særlig hasteprocedure, som anvendes når Udlændingestyrelsen vurderer, at en person er uden chance for at opnå asyl i Danmark. Vurderingen går på manglende behov for beskyttelse i Flygtningekonventionens forstand. I de tilfælde skal Dansk Flygtningehjælp (DRC) høres, og hvis de er enige, sendes asylansøgeren hurtigst muligt ud af landet. Konklusionen ”åbenbart grundløs” findes i to versioner:
Særligt hastende åbenbart grundløs-procedure: Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at asylansøgeren kommer fra et land, hvor forholdene er sådan, at man ikke kan få asyl, og Dansk Flygtningehjælp er enig, afvises ansøgningen hurtigt, og asylansøgeren skal ikke udfyldeet asylansøgningsskema.
Åbenbart grundløs-proceduren (ÅG):Også her vurderer Udlændingestyrelsen, at der intet grundlag er for asyl. Hvis Dansk Flygtningehjælp er uenig, gives der afslag, men sagen behandles i Flygtningenævnet. Hvis DRC er enig, kan afslaget ikke ankes til Flygtningenævnet.

______________________________________________
FORSLAG TIL LITTERATUR:

VIGTIGE HJEMMESIDER:

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018