Wupti, den er klaret!

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Pia Kjærsgaards opskrift på velafprøvet instrumentel racisme

INTERMETZO

I sidste uge [uge 26, red.] skrev den tidligere partileder en kronik i Berlingeren om racisme. Racisme ligger ikke i det danske dna, konstaterede Pia Kjærsgaard, hvis udtalte skepsis over for alternativ etnicitet i det danske samfund er almen viden.

»Racisme er forfærdeligt,« skrev Kjærsgaard. Det har hun ret i. Racisme er plagsomt. Især for dem, det går ud over. Mere tvivlsom synes den påstand, at racisme »ikke er i det danske dna«. For det første er racisme næppe genetisk bestemt. For det andet – og med flosklen om dna mener Kjærsgaard jo nok dansk mentalitet og historisk tradition – er det næppe en korrekt iagttagelse, at etniske danskere, når det gælder et så universelt fænomen som modvilje mod fremmede, adskiller sig væsentligt fra lignende segmenter i andre folkeslag. Formentlig er der procentvis flere racister i de amerikanske sydstater end i Gentofte, men konkret stemte godt 63.000 på Stram Kurs, hvis kriminelle formand næppe afskriver sig retten til at opfatte sig selv som funktionel racist – endsige være det. Stram Kurs fik under de 2 procent af stemmerne, der skal til, men var tæt på. Lægges dertil sympatisører i Nye Borgerlige og DF selv, hvor man godt kan regne med, at renskurede racister fylder i et eller andet omfang, antyder denne alt i alt synlige procentdel af danskerne, at racisme trives i Danmark. Racisme defineres ikke kun, som DF’s ledere i partiets eksistenskamp åbenbart enes om at hævde, ved gamle raceteorier om lang- og kortskaller, mørk hud eller skæve øjne. Racisme beskrives i den relevante litteratur som aktiv diskrimination på grundlag af køn, religion, kultur, herunder adfærdsformer, og selvfølgelig også på hudfarve.

Et sådant fjendebillede i dansk sovs frembærer en ung mand af mellemøstlig baggrund, der går i jakke og pludderbukser om fredagen, hvis søster bærer tørklæde, som ikke spiser gris, og som heller ikke går til julefrokost og drikker sig lam i roen. Det sidste er en klar fordring på danskhed, som MF Marie Krarup i radioen stillede danske muslimer.

Man kan måske afvise dansk racisme i gammeldags forstand, altså som modvilje mod en race eller flere, da race er noget vås. Moderne racister accepterer vistnok den kendsgerning. Endog folk der ikke bryder sig om jøder, er klar over, at hadet må søges begrundet i andet end racebegrebet, da race eller menneskelige racer i det hele taget kun eksisterer i xenofobien og antisemitismens nederste statuslag.

Selvmodsigende

Mere interessant i denne sammenhæng er unægteligt, at Pia Kjærsgaard slutter sin kronik med en række opfordringer til indvandrere. Formentlig, som det fremgår af sammenhængen, mest til de indvandrere og flygtninge samt deres efterkommere, der har rødder i islam. Såfremt denne ubestemte mængde, der selvsagt må være meget forskelligartet, følger Kjærsgaards anvisninger: »… Wupti, så forsvinder den såkaldte racisme, som indvandrerne oplever.« Her erkender Pia Kjærsgaard selvmodsigende, at der alligevel er racisme i Danmark, men med det forbehold, at det kun er den indvandrerne oplever. Således kunne man også sige, at der ikke var – og er – såkaldt antisemitisme i Danmark, kun den antisemitisme, jøderne selv oplever. Og så er vi jo rolige igen.

Men følger jøderne Kjærsgaards gode råd: Wupti denne såkaldte antisemitisme, der ikke er i danskernes dna, forsvinder altså, hvis jøderne gør, som Kjærsgaard siger. Og hvad er det så, Pia Kjærsgaard siger?

»Døb jeres børn Mads fremfor Muhammed. Og Freja fremfor Fatima … Muhammed, gift dig med Kirsten … og bliv dansk. Aisha: Smid tørklædet. Og Ahmed: Drop pandekagefrisuren, guldkæden og mullah-skægget. Flyt ud af ghettoens parallelsamfund, få danske venner og bliv dansker. Wupti …«

Det skriver Pia Kjærsgaard. Med andre ord: Fjern ethvert religiøst, kulturelt og personligt særkende, der skaber den racisme, som i Danmark kun er såkaldt, for at fjerne den racisme, der stadig kun er såkaldt, men som så forsvinder.

Med fare for at lyde stuelærd, hvad der i sig selv er en alvorlig forsyndelse i den kulturopfattelse, der ikke kender til anden diskrimination end den, de diskriminerede føler, kunne det måske være interessant for Pia Kjærsgaard, hvis hun for en gangs skyld forsøgte at belægge sine ord med den indsigt og forsøg på dybere forståelse, der, uden at man behøver vride hovedet af led, er at finde i de nedskrevne tankers verden.

Filosoffen Hannah Arendts hovedværk: Det totalitære samfundssystems oprindelse (1951-68) beskæftiger sig i første del, »Antisemitismen«, med de politiske og sociale vilkår, der lå til grund for de etniske massemord 1938-45. Arendts nu klassiske værk – til Pia Kjærsgaards orientering – opremser netop de autokratiskes krav til jøderne, som Kjærsgaard nu opstiller som insisterende forslag til danske muslimer: De skal blot give afkald på deres egen forhistorie, deres navn, slægtstraditioner, religiøse tro, påklædning, hårmode, foretrukne bosted samt attråede partnere og sig selv. Så bliver jo disse fremmede som os. Med tiden.

Hvis de så også gifter sig med Kirsten, og hun og Muhammed, der i mellemtiden har taget navneforandring til Oliver, får børn der gifter sig med fremtidens Kirsten og Oliver, ja så: Wupti, er der ikke noget, der hedder såkaldt racisme i Danmark. Den er assimileret bort.

Arendt taler om netop det totale identitetstab, som man for en overfladisk betragtning skulle tro ændrer flertallets syn på de foragtede. Det forholder sig ikke sådan. Identitetstabet er ingen garanti. Snarere tværtimod. Det lærte jøderne på den hårde måde i Tyskland, hvor de mest integrerede, de der totalt afskrev sig selv, blev foragtet endog mere end dem, der tog egen identitet og oprindelse lige så alvorligt som loyaliteten til landsmændene.

Kjærsgaard og hendes krav til indvandrerne retter igen anslag mod en i øvrigt vellykket integration i Danmark. Hun og DF bidrager – altid uden skelen til viden og omtanke – generøst til fædrelandets diskriminerende fordummelse. Den forsvinder ikke så wupti.

Det kan man derimod nære som forhåbning for hendes parti.

Geroge Metz : geme@information.dk

den 3. juli 2020, dagbladet; bringes med forfatterens tilladelse.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018