Niels-Erik Hansen er asyladvokat, frivillig rådgiver i Trampolinhuset, tilknyttet Center for Refugee Studies ved York University Toronto, SDU, KU og Harvard Law School, tidligere Dokumentations- og RådgivningsCentret om Racediskrimination, (DRC), Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling m.fl.
Hvad er den retslige ramme i internationale konventioner og dansk lovgivning for at bekæmpe racediskrimination, og hvordan håndhæver eller ignorerer de danske myndigheder disse i forbindelse med hadforbrydelser og diskrimination i Danmark?
Der var en udrykning i morges på Bispebjerg Hospital. Så vi stopper for grønt og lader ambulancen komme forbi.
Vi er glade for at have et system, som fanger os, hvis falder. Det er et billede på, at vi i Danmark bekender os til velfærdsstaten. Vi er vant til at sende børn i institutioner og skoler. Folk blev sure på ham, som begyndte at gå over for grønt. Vi er kollektive om de her ting, og har stærke forventninger til hinanden. Ikke nødvendigvis nedskrevne forventninger. Vi er vant til at staten, regioner, kommuner er gode og tager hånd om os, når vi skal have hjælp.
Bagsiden er, at kollektivet er baseret på flertallet. Det, som flertallet mener, er rigtigt. Men flertallet har ikke altid ret. Flertalsdiktatur. Flertallet kan undertrykke mindretallet.
Så der er brug for en grænse for, hvordan flertallet kan behandle mindretallet. Der skal være mindretals-beskyttelse. Her har vi konventioner.
Hitler kom til magten ved demokratisk valg. Så demokrati er det mindste onde, og den mindst dårlige løsning, men det er ikke en perfekt løsning. Derfor er vi nødt til at have konventioner. Europæisk men-neskerettighedskonvention er et produkt af anden verdenskrig. Artikel 14 er imod diskrimination.
Borgere i Danmark kan gøre brug af disse konventioner.
Også FN-konventioner. CERD (Committee on the Elimination of Racial Discrimination). Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Også blevet til efter Anden Verdenskrig.
Vi har et fintmasket net af rettighedskataloger, som gør, at vi kan beskytte handicappede (som nu har egen konvention). Disse rettigheder bliver løbende monitoreret af FN-organer. I starten af næste år kommer en komite til Danmark for at vurdere, hvordan håndterer konventionen mod racediskrimination. Regeringen har i den anledning lavet en rapport.
Vi har tiltrådt og ratificeret konventionen. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk lovgivning, men ikke FN’s konvention om racediskrimination.
Hvorfor ikke? Regeringen svarer, at det er, fordi regeringen forbeholder sig retten til at majorisere mindretallet. Balancen skal ikke rykkes, så mindretallet kan gå til domstole og få medhold, når rettigheder krænkes.
- Artikel 4: Man skal ikke tillade, at folk bruger racistiske ytringer og racistisk vold. Det skal være forbudt at opfordre til racistisk had. Hadforbrydelser, samt former for eksklusion og udelukkelse.
Dan Park: Dømt for racisme i Sverige, men anmeldelser afvist i Danmark. Kunstnere har en særlig ytringsfrihed her i landet.
Klage sendt til FN’s racediskriminationskomite over ytringer fra Pia Kjærsgaard, hvor hun sammenlignede somaliere med pædofile, men politiet afviste at rejse sigtelse. De sagde, at det var brud på konventionen. Hun blev ikke retsforfulgt i Danmark.
Udstilling af Dan Park i Folketinget. Formand for Folketinget er Pia Kjærsgaard.
Blasfemilovgivning. Det bestemmes, at det er et problem for ytringsfriheden. Politiet advarer, at der f.eks. kunne brændes koraner. Stort flertal i Folketinget stemmer for at afskaffe blasfemiparagraffen. Det blev også anbefalet af Institut for Menneskerettigheder.
Menneskerettigheder handler om, at vi er usikre på, at staten altid vil gøre det rigtige. Men her i Danmark tror vi at staten vil passe på os. Det gælder os som hvide majoritetsdanskere. Men det gælder ikke alle, som kommer udefra. Det er ikke altid tilfældet for mindretal. Derfor er det vigtigt at se på formålet med menneskerettighederne.
Integrationsministeriets hjemmeside: Forsiden viser en tæller, der nu er oppe på 114 stramninger. Der sidder fagfolk i ministerier, som burde kunne forklare ministeren, at det er upassende på forsiden af hjemmesiden.
Eksempler på typer af stramninger:
- Ydelser: Taler til idé om at ”de andre” kommer for at nasse på vores velfærd.
- Indfødsret: Vi er ikke glade for, at nyankomne har lyst til at stemme og være med til at styre deres eget liv. Deres liv er i høj grad påvirket af offentlige instanser, men de kan ikke få indflydelse. Deres stemmeret kunne jo få en betydning. I dag har de kun betydning som syndebuk.
Det ville ikke virke i England. Det havde en effekt i Sverige. Er der for få flygtninge og indvandrere? Hvis man vil racismen til livs hos politikere, så skal det kunne betale sige at tale positivt om flygtninge og indvandrere.
Efter de 114 stramninger står der, at vi også lavede en lempelse. Det var, fordi Danmark tabte en sag ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. De tager det, som foregår i Danmark, alvorligt. Der var tale om tilknytningskravet, som blev underkendt på grund af 26-års-reglen, der favoriserede oprindelige danskere. Storkammeret sagde, at det var en overtrædelser af artikel 14. Den danske stat diskriminerede.
Før i tiden var der sager om diskrimination blandt individer. I dag er staten den største udøver af diskrimination.
Man opfordres til at kigge på hjemmesiden www.universalrights.dk
Handlepunkter:
- FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD) inkorporeres i dansk lov, som det allerede er tilfældet med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
- Straffelovens § 266 b præciseres, så det klargøres, at afbrænding og skænding af hellige genstande er overtrædelse af forbuddet mod at ”true”, ”forhåne” eller ”nedværdige” personer pga. tro, som det allerede i retspraksis er fortolket i forbindelse med afbrænding af et kors.
- Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om hadforbrydelser skærpes, så udgangspunktet for efterforskning og retsforfølgelse er offerets oplevelse af et racistisk motiv. Det er altid domstolene, der afgør, om det er en hadforbrydelse, men hvis ikke anklagemyndigheden procederer sagen som hadforbrydelse, så er der ikke mulighed for den fornødne oprejsning.
- Erstatningsniveauet skal forbedres i sager om overtrædelser af forbuddet mod diskrimination pga. race, etnisk oprindelse m.v. FN’s Racediskriminationskomite har netop afgjort, at Danmark har overtrådt FN-Konventionen, fordi et offer for racediskrimination kun fik 2000 kr. i erstatning i en sag i Ligebehandlingsnævnet. Det er ikke effektiv oprejsning som krævet af konventionen.
- Lovgivninger med diskriminerende effekt skal gennemgås og afskaffes, eksempelvis tildækningsforbud, integrationsydelse, ghetto-pakke m.v. Det er blevet en udbredt lovgivningsmæssig praksis at gennemføre love, der sigter på at ramme bestemte grupper, f.eks. kvinder med niqab, flygtninge, m.fl., ved at lave regler med et bredere officielt formål, der forsøger at skjule diskriminationen.
- Reglerne for tildeling af indfødsret skal forbedres. Reglerne er udformet med generelle begrundelser, men reelt med det formål at forhindre muslimer og 3. verdensborgere i at få adgang til at blive ligeværdige borgere med stemmeret m.v. ”Håndtrykstvang” er ét eksempel ud af en række stramninger med samme begrundelse.