Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

SIDEN SIDST

Hvordan arbejderne blev til muslimer

Det lykkedes SOS Racisme at få forfatteren til ”How the Workers Became Muslims” til at tage en smuttur omkring Danmark på vej tilbage til USA efter et halvt sabbatår i England.

Ferruh Yilmaz, PhD og lektor ved Tulane University i New Orleans, er både dansk og tyrkisk statsborger, men har boet en årrække i USA – hvor han i øvrigt er hvid, mens han i Danmark var sort. Han har skrevet en PhD-afhandling om, hvordan den yderste højrefløj i Europa overtog diskursen omkring brune indvandrere og flygtninge midt i 1980’erne.

Da han kom til Danmark i 1979, var han venstreorienteret, ateistisk aktivist og en del af arbejderklassen. Da var der tale om klassekamp, en økonomisk kamp, hvor modstanderne var kapitalisterne. Da han rejste herfra to årtier senere, var han blevet gjort til muslim. Nu var der tale om en kulturkamp, hvor modstanderne var kultureliten og ”de fremmede”, der truede de fælles danske værdier.

I forårsnummeret 2020 får I at høre, hvordan det gik til.

En supertanker har skiftet kurs ­- integrationen er en kæmpesucces

På Underværket i Randers kom forskeren Hans Lassen og fortalte om sin PhD-afhandling ”En supertanker skifter kurs” (2017). I den dokumenterer han den succes, som integrationen af ”ikke-vestlige” indvandrere og efterkommere har været i forhold til både arbejde og uddannelse. Der er bare ingen, der har villet vide af denne succes – hverken politikere eller medier. Der er tale om en forældreløs succes.

Hans Lassen kalder den brede konsensus om, at vi i Danmark har en forfejlet integration, »en af de største fejlanalyser i dansk historie«. Fra 1981 til midt i 1990’erne var integrationsarbejdet ganske vist en fiasko. I 1996 var der 40 procentpoints forskel på beskæftigelsen af majoritetsdanskere og indvandrere. I dag er forskellen næsten nede på det halve, og det går stadig fremad, fordi vores medborgere med ”Ikke-vestlig” baggrund i dag har meget bedre sprogkundskaber og er meget bedre uddannet og bedre rustet i forhold til det danske arbejdsmarked. Og virksomhederne fokuserer på kvalifikationer, ikke kulturforskelle.

Også de ”ikke-vestlige” kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet blev forbedret markant mellem 1996 og finanskrisen i 2009. Der er ikke noget i forskningen, der tyder på, at man holder krampagtigt fast i traditionerne fra oprindelseslandet, tværtimod er der opbrud i de gamle traditioner.

Fødselsraten er faldet, så den nu ligger tæt på majoritetsdanske kvinders, og der er også flere børn, der kommer i daginstitution. Jobmotivationen ligger meget højere, og Hans Lassen mener, at deltagelse på arbejdsmarkedet har stor betydning for en vellykket integration, fordi det er på arbejdet, vi lærer hinanden at kende.

Og så anser han ”paradigmeskiftet” for at være danmarkshistoriens dårligste timing. Nu hvor danske arbejdsgivere har brug for arbejdskraft, vil Folketinget sende ikke-vestlig arbejdskraft tilbage. »Den politiske debat og medierne er afkoblet virkeligheden, når vi taler om beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere.” understreger Hans Lassen.

Tidsskriftet SOS Racisme retter:

I forrige nummers tryk var det næsten umuligt at læse Niels Havs digt Muslimer og Cyklister. Det beklagede SOS Racisme naturligvis over for ham, men på sand digterisk vis forærede han bladet endnu et digt. Her kommer – med TAK – de to digte:

Muslimer og Cyklister:

Muslimer er mennesker
Som lever efter religionen islam Nogle af dem er cyklister og nogle af dem er danskere

Men det er ikke alle cyklister
der er muslimer
og det er ikke alle danskere
der er cyklister

ja

det er indviklet –folk er forskellige

(c) Niels Hav

Alle religioner er hypoteser

Alle religioner er hypoteser,
som Gud måske godt kan undvære. Snobberne påstår,
at tilværelsen er fuldstændig meningsløs. Dem om det.

At jeg skal dø var en selvfølge
fra dag ét. Alt dør jo omkring os; nogle bor i lejligheder fyldt med døde fluer.

Nu gælder det om at se det i øjnene uden at resignere eller blive kynisk.
Midt i livet, omgivet af børns krydrede forventninger.

(c) Niels Hav

Racisme i det 21. århundrede

Da Folketingets formand Pia Kjærsgaard, der jo selv er erklæret racist (”Der er kun én civilisation – og det er vores!”), forbød Enhedslistens Pelle Dragsted at bruge ordet racistisk om en åbenlyst racistisk bemærkning, troede jeg ikke mine egne ører. For det første fordi politikere her i landet har udvidet ytringsfrihed, og Pia Kjærsgård altid går i brechen for ytringsfriheden – men vist nok kun, hvis den er vendt mod ”de andre”. For det andet fordi episoden viste, at der var et presserende behov for at diskutere, hvad racisme egentlig er for noget, idet Folketingets formand indigneret udbrød: ”Sådan taler vi ikke om hinanden.”

Det endte med vores store konference på Christiansborg: ”Racisme i det 21. århundrede – Hvordan ser den ud i dag, og hvordan kan vi afvikle den sammen?” med meget kompetente eksperter, der fortalte om racisme fra forskellige vinkler og gav deres bud på, hvad vi burde gøre. Vi lavede konferencen i samarbejde med Roger Courage Mathissen (MF for Alternativet), som fik overtalt sit parti til at lade konferencen danne udgangspunkt for den første antiracistiske handleplan på Christiansborg. Det var stort for ham at afslutte sin tid i vores meget hvide folketing på netop den måde

Der er indlæg af flere af vores dygtige oplægsholdere andetsteds i bladet, og referatet af konferencen kan man få tilsendt ved at maile til jette@sosracisme.dk.

Alternativets antiracistiske handleplan ligger her: https://alternativet.dk/application/files/3815/5911/5361/ antiracistiskhandleplan-alternativet.pdf

Anmeldelse af Rassismus

Normalt er racisme en struktur, et system, der gennemsyrer samfundet, men på det seneste er Danmark blevet konfronteret med racisme af den onde slags, hvor der står en racist bag. Rassismus P’s omrejsende haddemontrationer har chikaneret danske muslimer uafladeligt, beskyttet af den danske politistyrke.

Der har været talt meget om RP’s ytringsfrihed, bl.a. har direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen fastholdt, at RP har ret til at opføre sig, som han gør, og at politiet har pligt til at beskytte ham. En lang række juridiske eksperter fastholder imidlertid, at hadtale er misbrug af ytringsfriheden, og at afbrænding af Koranen i offentligheden er ulovlig.

Racismeparagraffen:

Straffeloven § 266 b

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. [Mine fremhævelser]

Det er altid politimyndigheden, der afgør, om der skal rejses sigtelse, og man kan undre sig over, at det danske politi har siddet på hænderne i så lang tid, selv om RP med dem som vidner har truet, forhånet og nedværdiget muslimer i deres egne boligområder og kostet politiet langt over 100 millioner kr.

RP var blevet dømt for racisme af Byretten (senere stadfæstet af Landsretten), fordi talspersonen for Black Lives Matter, afrodanskeren Bwalya Sørensen, havde anmeldt ham for hans udtalelser om, at afrikanere er dårligt begavede. Det kostede ham 14 dages betinget fængsel.

Men hans hadtale mod muslimer fortsatte i ét væk, og nu kunne det være nok. Nu skulle han stoppes. Så den dag folketingsvalget blev udskrevet, anmeldte SOS Racisme ham for overtrædelse af bl.a. Racismeparagraffen stk. 1 og 2. på vegne af i alt 37 foreninger.

Rassismus på stemmesedlen

Der har været almindelig enighed om – især blandt os, som ikke selv bliver svinet til af RP — at det bedste er at ignorere ham. Men palmesøndag den 14. april 2019 sikrede det danske politi RP og hans parti Stram Kurs maksimal landsdækkende opmærksomhed:

  • dels ved helt uden varsel at flytte RP’s haddemonstration fra Mjølnerparken, der var minutiøst forberedt på hans ankomst, til Blågårds Plads – formentlig det værst tænkelige sted overhovedet,
  • dels ved ikke at involvere nærpolitiet og på intet tidspunkt forsøge at indgå i dialog,
  • dels ved at optrappe situationen med sin ekstremt massive tilstedeværelse med angiveligt op til 600 betjente i kampudrustning og med gasmasker og ved at vende tilbage, efter at RP var kørt væk fra området,
  • dels ved at udsætte muslimske beboere i området for RP’s hadtale, bruge tåregas mod fredelige beboere og besøgende, genere erhvervsdrivendes udeservering og slå løs med kniplerne på alt, hvad der rørte sig.1
  • dels ved som sædvanlig at acceptere, at RP’s haddemonstrationer blev filmet – i dette tilfælde af hans eneste meddemonstrant – og lagt på YouTube som propaganda for Stram Kurs og ovenikøbet med ulovligt direkte link til at afgive vælgererklæring.

Faktisk var det lige, hvad der skulle til, for at RP (ulovligt) kunne få indsamlet vælgererklæringer nok til at stille op til folketingsvalget. Men selv om de danske medier fremstillede det, som om store dele af København nærmest stod i brand, var det heldigvis ikke nok til, at blå blok kunne nå at indhente rød blok inden valget.

STRAM DISKURS Statsminister Lars Løkke Rasmussen følte sig “trist” over RP’s opstilling til folketingsvalget, af Bob Katzenelson

RP fik ganske vist 20.000 flere stemmer end nazisterne i 1943 – med et ”program”, der lignede deres til forveksling – men vores demokrati overlevede. Det var trods alt ikke nok til at få Stram Kurs over spærregrænsen, så han tog i virkeligheden stemmer fra Nye Borgerlige, der kom ind med 4 mandater. Men det var tæt på!

Nye Borgerlige har lært vestlige højreekstremisters kneb med at tale ”stuerent”, men vi skal være dybt taknemmelige for, at de ikke blev tungen på vægtskålen og blå bloks redningsmænd. Den tanke tør jeg slet ikke tænke til ende.

Vores klage over politiets dispositioner

De samme 37 foreninger klagede samtidig over politiets dispositioner palmesøndag 14. april, da RP uden varsel blev flyttet til det værst tænkelige sted, Blågårds Plads, der ligger midt i både de autonomes og Loyal to Familias revir. Ingen havde mulighed for at forberede kvarterets børn og unge og beskæftige dem med andre ting sådan en højhellig søndag, hvor alle klubber var lukket pga. påsken. En enorm kampberedt politistyrke, der var hentet langvejs fra og langt overgik antallet af fremmødte, beboere og forbipasserende på gaden, var så vidt vides fremmede i området og tydeligvis helt uinteresseret i dialog.

Foruden mig selv som beboer i området har 8 andre personer med en ”individuel og væsentlig interesse” i sommerens løb sluttet sig til de klagende foreninger, der ikke er ”klageberettigede” ifølge Københavns Politis juridiske afdeling. Så må vi se, hvor meget det lykkes os at få at vide. Vi håber også på folketingsmedlemmers kritiske spørgsmål til den nye justitsminister.

Det er da muligt, at det danske politi er ualmindeligt dumme, men det nægter jeg personligt at tro på. Jeg tror ikke, det var en tanketorsk, at de lige kom til at vælge Blågårds Plads i stedet for fx Dronning Louises Bro og derved placerede RP midt i orkanens øje. Fra min vinkel lignede det en massiv optrapning. Usædvanligt mange blev anholdt, der er faldet meget hårde domme indtil videre, og dagen efter de forudsigelige uroligheder blev de fire områder I København, hvor der bor flest brune, erklæret strafskærpede zoner (herunder mit eget kvarter!).

Beslutningerne om de nævnte dispositioner blev utvivlsomt taget meget højt oppe. Spørgsmålet er hvor højt!

* * *

Trange kår for det antiracistiske arbejde

Vi har ikke oplevet så meget åbenlys racisme her i Danmark i mange år, men desværre heller ikke så få ressourcer til antiracistisk arbejde. SOS Racisme har i en årrække fået to tilskud fra Tips- og Lottomidlerne, men sidste år sprang man over med den ene pulje og ændrede den, så den fremover går til NYE almennyttige kulturelle formål og ikke længere dækker trykkeudgifter, der er vores største udgiftsposter. Vi gik på med krum hals og søgte penge til deltagelse i Ungdommens Folkemøde 2019 under titlen ”Workshops: diskrimination, racisme og sameksistens”. Det fik vi pure afslag på. Men det mest nedslående var den begrundelse, vi fik, at ”der er tale om diskrimination/racisme, ikke et almennyttige kulturelt projekt”. Det var altså noget af en melding.

Vores økonomi har derfor været meget presset siden sidste regnskabsår, så vi har kastet os ud i fundraising. Men vi er vist ikke de eneste, for vi har fået en lind strøm af afslag. Samtidig er der også mere end en tredjedel af vores kære medlemmer, der har glemt at betale kontingent. Ligesom de fleste andre mennesker i det moderne samfund er vores medlemmer travle mennesker, der har vigtigere ting at tænke på, så vi har i årenes løb måttet sige farvel til mange medlemmer på grund af restancer. Nu har vi overskredet smertegrænsen, og vores beskedne egenkapital svinder hastigt.

Det har vi taget konsekvensen af og gjort det muligt for medlemmerne at tilmelde sig betalingsservice. Desuden har vi skåret drastisk ned på antal sider med farvetryk i vores tidsskrift og sat maksimum ned til 28 sider for at reducere både porto- og trykkeomkostninger.

Trykt tidsskrift eller online blad?

Endelig beder vi de af vores medlemmer, der foretrækker et online tidsskrift, vælge denne mulighed. Man kan selvfølgelig fortsat få vores flotte trykte tidsskrift, men så skal man bede os om papirudgaven. Vi sender også tidsskriftet til medier, biblioteker og mange andre, og her vil vi i mange tilfælde gå over til at sende vores nye online tidsskrift, også fordi det så kan videresendes til mange flere.

Hvis du fremover ønsker tidsskriftet online: Send fra din mailkonto en mail til sos@sosracisme.dk og skriv: Blad ønskes online + navn og adresse.

Hvis du fortsat ønsker det trykte tidsskrift: Giv besked til sos@sosracisme.dk: Det trykte blad ønskes + navn og fuldstændig postadresse, eller ring til tlf. 4233 1969 eller 4233 1968, men væbn dig med tålmodighed. Vi er alle frivillige :–)

MISLYDE. I en række tilfælde har regeringen svækket ytringsfriheden på en måde, der kan få alvorlige konsekvenser. Sådan lyder kritikken af flere medlemmer af regeringens egen Ytringsfrihedskommission.

Læs osgå