Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Den uafsluttelige dialog: Samfundets grundlag

Interview med Knud Lindholm Lau, talelærer, facilitator, kommunikationsrådgiver, formidler, forfatter, ekstern lektor ved SDU

Definitionen

SOS Racisme: Hvad er racisme?
KLL: Det tænkte jeg nok, du ville spørge om. Det er faktisk en meget kompleks sag at tage fat på: vi synes at vi ved det, straks vi ser udslag af det: tilråb, hadforbrydelser, udtryk for krænkethed hos både dem, der
fornærmer og hos modparten, men skal vi definere fænomenet, kræver det tænksomhed: Jeg vil dele ’racisme ’ op i struktur og holdning. Og lad mig give dig nogle eksempler fra USA: Hvide mennesker ser sorte mennesker samle deres mad op i skraldespande. De ser at alle der finder
deres mad dér er sorte og så danner de en generaliserende struktur.
I stedet for at tænke på den medleven, de hvide og dermed privilegerede kunne have med dem, der får deres mad på den måde, væmmes de og skaber en struktur, der påstår at den måde at leve på er en egenskab ved
de sorte. Det er en racistisk begrundelse. Filosofisk kan man føre det tilbage til Platon og kalde det essentialisme, og det er faktisk meget interessant, for det indebærer at den sortes væsen egentlig ikke kun er noget, man kan se, men det er sandheden om den sorte.

Det er naturligvis bare et eksempel. Vi kender det i forhold til majoriteternes holdning til minoriteter i det hele taget. Det giver sig sprogligt udtryk, når nogen for eksempel taler om muslimen, ligesom nazisterne talte om jøden, det er den essentialisme der er racismens væsen. For racisme handler ikke bare om farve, men også om religion, alt, hvad der kan opfattes som anderledes end én selv Det er ikke det samme som generalisering, det er en grad mere og det er deri det farlige, det afskyelige afslører sig.

Begyndelsen

Siden SOS Racisme blev opmærksom på Victor Klemperers bog ‘LTI, Lingua Tertii imperii, det tredje riges sprog’1 og bogens danske udgiver, Knud Lindholm Lau, blev det en nødvendighed for vores NGO at følges med ham og hans arbejde. Knud Lindholm Lau samler hver dag eksempler fra vores eget sprog og de reaktioner dansk sprogbrug afføder på godt og ondt. Det har han senest gjort i bogen ‘BARE FORDI AT’ fra 2018. Bogen er anmeldt og grundigt gennemgået i Tidsskriftets nr. 119 side 39-42.

Knud Lindholm Lau påviser at sprog skaber, hvad det siger. Han er en akademiker på jagt hele tiden.
Hans egne formuleringer er derfor også stadig nye. De kan hele tiden være i overensstemmelse med tankegangen eller tankeløbet, når meget er på færde.

Det er på den baggrund naturligt at SOS Racisme har bedt om en samtale netop til dette nummer. Efter en hjertelig modtagelse har vi sat te og ostemadder til livs i en stue, der er præget af forskningen: bøger, optagemaskiner af forskellige arter og to gode stole.

Det moralske ubehag

SOS Racisme: Men når vi ser et menneske rode i en skraldespand for at få noget at spise, ville den umiddelbare reaktion vel være skam, fordi vi selv har fået et godt måltid. Det moralske ubehag ville kalde på en trang til at forbedre det samfund, der tillader nogle mennesker at leve på så elendig en måde?

KLL: ja, her kan man tale om kognitiv dissonans. Den består af 1) observation: vi ser hvad der sker 2) vi har en opfattelse af hvad der er rigtigt og 3) vi ved at vi bør handle.

Hvis der er to af disse tre punkter, der ikke passer sammen i vores moralopfattelse, taler vi om kognitiv dissonans. Kognitiv betyder her erkendt. Altså vi erkender at der er noget der er ubehageligt, men i stedet for at gøre noget for at ændre det, skyder vi skylden og skammen fra os, og det er den farlige cocktail racisme er rørt sammen af.

Den politiske skævhed

Politikerne søger – eller nogle politikere – søger – harmoni, ligesom vi vælgere, og af angst for at miste stemmer, finder de en syndebuk. Syndebukken er altid den svageste part. Derfor finder vi det arme væsen hos minoriteterne, når vi taler om vores eget samfund.

Disse fænomener er så indgroede i historiens løb, at man, hvis man ikke tænker sig om, kan overtage tidligere generationers fordomme.

Inden vi skilles minder værten om at der faktisk findes folk her i landet, der har udtalt at det var en lykke, der hvor vestens kultur blev udbredt i verden.

Et udslag af Vestlig kultur

Dokumentationer viser påstandens absurditet: I Knud Lindholm Laus egen eksempelsamling står på side 173 et uddrag af guvernør Philip Gardelius Slaveforordning fra 1733:

1. Hovedmænd for bortløbne eller bortløbende slaver. Negre skulle knibes 3 Gange med glødende Jern og derefter hænges.

2. Medskyldige i et Complot skulle miste et Been, med mindre Ejerne ville pardonnere med at miste et Øre og få en lussing af 150 Slag.

14. … Den Neger som kan overbevises om at have været til Sinds at forgive nogen, skal 3 gange knibes med gloende Jern, derefter radbrækkes og lægges levende på Stejle.

Dokumentationen ovenfor kan også være grundlag for informeret holdning.

SOS Racisme og den utrættelige samler må fortsætte erkendelsens dialog, der, når det kommer til stykket, er forudsætningen for det demokratiske grundlag for vores samfund.

Læs osgå