Integrationsbarometret er regeringens redskab til at følge integrationen af minoriteter fra ikke-„vestlige” lande, både indvandrere fra landene og deres efterkommere, født i Danmark.
For hvert af 9 områder udvælges 1-3 indikatorer: fra registre på Danmarks Statistik, fra Danskuddannelsesdatabasen, Medborgerskabsundersøgelsen, og fra Trafik- og Boligministeriets “ghetto”lister. Indikatorerne måles hvert eller hvert andet år.
På de fleste af de ni områder er det gået fremad, dog er det gået tilbage vedr. indvandreres danskkundskaber. Men med arbejde, selvforsørgelse, kriminalitet, unges selvbestemmelse og holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder er det gået godt!
Arbejde og selvforsørgelse
Når man sammenligner 2012 med 2018-2020 kan man se, der er sket pæne fremskridt, hvad angår indikatorerne beskæftigelse (1) og selvforsørgelse (7) hvor ,,beskæftigelses- og forsørgelsesgabet” ift. folk af dansk oprindelse også er faldet. Det kan både skyldes, at jobmulighederne er bedret siden 2012, og at det er svært at leve for selvforsørgelses-/hjemrejse- eller overgangsydelsen for nye ankomne.
Uddannelse og danskkundskaber
Når det gælder uddannelse (2), er der sket store fremskridt, både ved 9. klasse eksamen, når det gælder afsluttede ungdomsuddannelser, og afsluttede videregående uddannelser. Mht. danskkundskaber (3), så er der sket et pludseligt, stort fald i karaktererne ved 9. klasse prøver i dansk for personer, der er indvandret til Danmark. Måske kan bedømmelsen af mundtlig dansk og dansk retskrivning pludselig være blevet skrappere i 2019, eller det kan skyldes, at der er flere nyligt ankomne flygtninge, der er gået op til 9. klasse eksamen. Derfor er der også vist et tal for 2018. Andelen der ikke oplever problemer i forhold til deres danskkundskaber er samtidig faldet fra 58% til 50%. To ud af tre har gennemført en danskuddannelse inden 5 år efter de er begyndt på den.
Medborgerskab, diskrimination og holdning til ligestilling
Flere med minoritetsbaggrund oplever, at minoriteter anerkendes for deres indsats i samfundet, lidt færre end i 2012 er politisk aktive (4). Lidt over halvdelen er med i en forening i begge år.
Når det gælder diskrimination (5), er det siden 2012 både gået frem og tilbage, men det er næsten halvdelen, der har oplevet at blive diskrimineret inden for det seneste år — i alle årene. Færre unge begrænses i valg af ægtefælle, og lidt færre i valg af venner og uddannelse (6). Kun få unge, 3%, går ikke ind for kønsligestilling, og det er mest mænd fremgår det af et notat fra Medborgerskabsundersøgelsen.
Kriminalitet og udsatte boligområder
Først må man glæde sig over at kriminaliteten er faldet fra 5,4% til 3,5% (9). Den er også faldet hos danske unge mænd. Det er godt, for kriminalitet skaber angst, lidelse og utryghed! Men det er useriøst, at Folketingsflertallets ,,ghetto”lister (8) indgår i integrationsbarometeret: det siger intet om integration, og kun ca. 1% af befolkningen bor i ,,ghettoer” med over 50% ikke-vestlige!
Udsatte boligområder er almennyttige bebyggelser med mindst 1.000 beboere, som desuden overskrider grænsen for mindst 2 ud af 4 andre kriterier. Er området for lille, kan det lægges sammen med en almen nabobebyggelse. Hvis mere end 50% af beboerne er af ikke-,,vestlig” herkomst er det udsatte boligområde en ,,ghetto”.
Har boligområdet stået på ,,ghetto”listen i 5 år, er det en ,,hård ghetto”, og fra år 2030 må der så højst være 40% familieboliger i bebyggelsen, og mange beboere må flytte. Boligselskabet må sælge familieboliger fra til ejerlejligheder, omdanne dem til noget andet, bygge flere lejligheder på grunden, eller rive lejligheder ned.
Folketinget har flere gange ændret på definitionerne, for at få bestemte boligområder med under ,,udsatte områder”, og for at undgå, at andre kommer på. Kriterierne er relative: det handler ikke om en fast andel dårligt stillede beboere, men fx at den gennemsnitlige indkomst for 15-64-årige ikke er under 55% af den i regionen. Ændrede kriterier i 2018 gør, at man ikke kan sammenligne udsatte områder længere tilbage.
Integrationsbarometret for ikke-,,vestlige” indvandrere og efterkommere
Kilde: https://integrationsbarometer.dk/udviklingsrapporter/hele-landet.html Downloadet august 2020. Data er især fra landsdækkende registre i Danmarks Statistik, Medborgerskabsundersøgelsen og Danskuddannelsesdatabasen.