Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Atagatigiit
2020 og 2021 har udover at være præget af en pandemi, også været mærket af debatter om diskrimination og strukturel racisme, der har bragt sindene i kog blandt folk. Både globalt, såvel som i de danske stuer og på Christiansborg.
Et borgerforslag, som vil stramme lovgivning om hadforbrydelser skal vi nu diskutere i Folketinget og det glæder mig.
I Grønland og hvad angår grønlændere i Danmark var og er debatten stadig aktuel. Den har i årevis ligget og ulmet, men er periodevis blusset op og har antaget forskellige former. Som eksempel kan jeg nævne debatter affødt af fødestedskriteriet, hvor danskfødte i mange år fik højere løn end grønlandskfødte. I dag får grønlandske politibetjente stadig ringere løn end deres danske kollegaer, på trods af at de udfører det samme arbejde. I 2016 skabte sagen om den hjemløse Daniel, der døde på metrotorvet Amagerbro i København uden at få lægehjælp, også voldsom debat om diskrimination af grønlændere i Danmark.
Debatten om diskrimination mod grønlændere anno 2020 og 2021 skal ses i en større kontekst. Den har rod i den gamle kolonirelation og de ulige magtstrukturer mellem Grønland og Danmark, som især yngre generationer offentligt forsøger at gøre op med. Mange af de unge får som symbol på det lavet inuit tatoveringer, for derigennem at fremhæve traditioner fra vores oprindelige kultur. Som led i debatten er det også blevet diskuteret, hvorvidt 300-året for koloniseringen af Grønland i år overhovedet bør markeres og fejres. Det er heller ikke gået ubemærket hen, at der var politisk modstand mod at markere 300-årsdagen for Hans Egedes ankomst, men samtidig også et flertal af vælgerne i Sermersooq, som ønskede at statuen af Hans Egede forblev hvor den er den dag i dag.
Jeg skal ikke gøre mig til herre over, om ovennævnte eksempler er en forventet efterdønning af, at Grønland engang var en dansk koloni. Men samlet set sætter det rammen for den kontekst vi befinder os i, hvor mange grønlændere oplever diskrimination i Danmark såvel som i Grønland.
Ulige adgang i Folketinget
Jeg har de senere år oplevet, at vi grønlandske folketingsmedlemmer i højere grad er blevet lyttet til. Det er en positiv udvikling. Men en fortsat ligeværdig plads i Folketinget og for Grønland kæmper jeg stadig for.
Efter konstant insisteren er det lykkedes mig at skabe en plads i de forhandlinger, som vedrører Grønland. For eksempel i finanslovsforhandlinger, socialforhandlinger og politiforliget, på de områder som vedrører grønlandske betjente. Kriminalforsorgsforliget, hvad angår anstalterne i Grønland.
Det er dog fortsat ikke givet, at vi bliver inddraget og deltager på lige fod med vores danske kollegaer, på trods af at vi som grønlandske folketingsmedlemmer besidder en vigtig og lokal viden, som er brugbar i forhandlinger om Grønland og grønlændere. På den måde kan man sige, at diskrimination af grønlændere i Danmark finder sted på flere niveauer, lige fra den almene grønlænder der går på gaden til de bonede gulve på Christiansborg.
Handlingsplan mod diskrimination i Danmark
Rigtig mange grønlændere oplever diskrimination i Danmark. Manglende viden om Grønland og grønlændere og spillevende fordomme er med til at reproducere stigmatiserende opfattelser. Det skal vi gøre op med.
Min erfaring fortæller mig dog også, at vi skal gøre op med fordomme ved at øge viden og dialog om Grønland i Danmark. Både på borgerniveau og for at vi kan sikre et ligeværdigt og godt politisk og parlamentarisk samarbejde i Folketinget.
Vi skal udbrede viden om Grønland i Danmark i folkeskolerne og blandt de yngre generationer, så vi kan lukke det vidensgab der er. Ved sidste skoleforlig besluttede mine kollegaer, at der skal undervises om det historiske Grønland og ikke det moderne samfund. Det vil fastholde og regenerere nye fordomme, desværre. Vi skal fortælle om de positive sider af det moderne grønlandske samfund og den vilde udvikling vi gennemgår på få generationer.
Ved at styrke indsatsen overfor unge kan vi sikre, at kommende generationer i højere grad bliver inkluderende og fjerner den kløft der er mellem ”os” og ”dem”. På den måde kan vi minimere fordomme og diskrimination. Det er der brug for.
Flere organisationer efterlyser en handlingsplan mod diskrimination i Danmark – det bakker jeg op om. Det er oplagt med en afdækning for at få belyst omfanget af diskrimination i Danmark. Den viden skal bruges som afsæt for en handlingsplan til at modarbejde diskrimination mod etniske grupper, herunder grønlændere i Danmark. Kun på den måde kan vi bekæmpe diskrimination og skabe et samfund med reel plads til alle. Og sikre at færre udsættes for oplevelser, der kan fortolkes som diskriminerende.
Visioner for Grønland
I Grønland er der behov for lovgivningsmæssige opdateringer og klare politiske visioner for at modvirke diskrimination. For at kunne skabe et samfund med respekt for forskellighed og fællesskabet, bør vi gå forrest i at forebygge diskrimination og marginalisering.
Som det ser ud nu, giver ligebehandlingsloven i Grønland ulige beskyttelse mod diskrimination, da den kun beskytter ved diskrimination på grund af køn og primært på arbejdsmarkedet. I Grønland er man altså ikke lovgivningsmæssigt beskyttet mod diskrimination i forhold til etnicitet, religion, seksuel orientering, alder eller handicap.
Jeg mener, at der som minimum bør arbejdes på en lov, der yder generel beskyttelse mod diskrimination uanset race, etnicitet, seksuel orientering, handicap og andre relevante områder. Det anbefales også af Institut for Menneskerettigheder. Samtidig mener jeg, at der bør vedtages en handlingsplan, der sikrer en trinvis bedre beskyttelse mod diskrimination, hvilket Institut for Menneskerettigheder ligeledes peger på. Grønlands ligestillingsråd bør samtidig få udvidet sit mandat, så rådets kompetence går ud over ligestilling mellem køn. Vi har brug for et organ der taler ligestilling uanset etnicitet, religion, handicap mv., så diskrimination modvirkes.
Opdateret lovgivning og en klar handlingsplan mod diskrimination vil i langt højere grad beskytte de grønlandske borgere. Som samfund skal vi måles på, hvordan vi beskytter de svageste. Efter min opfattelse ligger der en tydelig opgave i at modvirke diskrimination – på flere niveauer og ikke mindst overfor sårbare grupper.
Kalaallinik assigiinngisitsineq
Ukiut 2020 aamma 2021 nunarsuarmi nappaammik tunillaassuunnermik imaqaannarnani assigiinngisitsinermut racelu tunngavigalugu nikassaanermut imaqartunik oqallinnertaqarnerannik ilisarnaateqarput. Tamanna nunarsuarmi siaruarsimavoq, soorlu aamma Danmarkimi ineqatigiinni Christiansborgimilu eqqartorneqartarluni. Innuttaasut siunnersuutaat uumisunnermit tunngavilimmik pinerlunnernut sakkortunerusumik inatsisitigut eqqugaasalernissamut tunngasoq maanna Folketingimi oqallisigisussanngorparput, tamannalu nuannaarutigivara.
Kalaallit Nunaanni kalaallillu Danmarkimiittut eqqartortillugit oqallinneq suli ingerlajuarpoq. Ukiorpassuarni pikititsinissamut aallartitseqqajaasarsimavoq, ilaatigullu assigiinngitsutigut takkuttarluni. Assersuutigalugu sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuineq oqallitsitsinikooqaaq, tassa Danmarkimi inuusut ukiorpassuarni Kalaallit Nunaannit inuusunit akissarsiaginnerunikuummata. Ullutsinni kalaallit politiit suli qallunaanit politiinit suleqatiminnit akissarsialunnerupput, naak suliat assigiimmik imaqaraluartut. 2016-mi aamma angerlarsimaffe-qanngitsoq Danieli, qimuttuitsoqarfimmi Amagerbro-mi Københavnimiittumi nakorsanit ikiorneqannginnermi kingorna toquvoq, tamannalu kalaallinik Danmarkimiittunik assigiinngisitsinermut naapitaqarnerannut oqallinnerujussuarmik pilersitsivoq.
Ukiut 2020 aamma 2021-mi kalaallinik assigiinngisitsineq ataqatigiinnerusumik isiginiagassaavoq. Tamanna nunasiaataasimanermit Kalaallit Nunattalu Danmarkillu pissaanerannit nikingassuseqarnermit pinngorluni, pingaartumik maanna inuusuttunit ammasumik eqqartorneqarlutik iliuuseqarfiginiarneqalerluni. Inuusuttut amerlasuut inuit kakiornerinik kakiortittalernikuupput tunngaviusumik piorarsimassusertik taamaalillutik erseqqissarumasarmasuk. Oqallinnermut aamma ilaasimavoq ilumut Kalaallit Nunaata nunasiaatigineqalerneranit ukiut 300-t malunnartinneqarlunilu nalliuttorsiutigineqassanersoq. Malugineqanngitsoorsimanngilarlu politikkikkut Hans Egedep tikinneranit ukiut 300-t qaangiunneri malunnartinniarneqarumasimanngimmat, kisianni aamma Sermersuumi qinersisartut amerlanerit Hans Egedep eqqaassutissaanik nikisitserusunngitsut amerlanerusimallutik.
Uanga aaliangersinnaanngilara assersuutit qulaani allaqqasut Kalaallit Nunaata nunasiaataasimaneranit kingunerlutsitsinertut taaneqarsinnaanersut. Taamaattorli ataatsimut isigalugu ataqatigiittumik inissisimaffipput taamaappoq, kalaalerpassuit Danmarkimi assigiinngisitsinerit malugisarpaat, tamannalu aamma Kalaallit Nunaanni malugineqartarluni.
Folketingimi naligiinngitsumik isersinnaatitaanerit
Ukiut kingulliit misigisarnikuuara uagut kalaallit folketingimi ilaasortaasugut tusarnaarneqarnerulernikuusugut. Tamanna ineriartorneq ajunngitsutut taasassaavoq. Sulili Folketingimi naleqqatigiilluni inissisimanissaq Kalaallit Nunaannullu sullissinissaq sulissutigissavara.
Kalaallit Nunaannut tunngatillugu isumaqatigiinniarnerni uteriisiinnavissimanerup kingunerisaanik peqataasinnaalernerput iluatsinnikuuara. Assersuutigalugu aningaasartuutissanut inatsimmut aamma inunnik isumaginninnermut tunngasunut inatsimmut isumaqatigiinniarnerit
politiinullu tunngatillugu isumaqatigiilerneq eqqaaneqarsinnaapput, tassani kalaallit politiit pineqarmata. Pinerluttunik Isumaginnittoqarfik aamma Kalaallit Nunaat pillugu
eqqartuisoqaraangata ilaasarpugut.
Sulili peqataatinneqarnissarput suleqatittalu danskit
naleqqatigalugit ilaatinneqartarnissarput pissusissamisut
isigineqanngilaq, naak uagut kalaallit folketingimi ilaasortaasugut pingaarutilinnik qanimut ilisimasaqartuusugut
Kalaallit Nunaat kalaallillu eqqartorneqartillugit isumaqatigiinniarnerni atorneqarluarsinnaalluta. Taamaalilluta oqarsinnaavugut assigiinngisitsinerit kalaallinut Danmarkimiittunut assigiinngitsutigut ersertarput, kalaallinut naliginnaasunit Christiansborgimiittunut eqquisarmat.
Danmarkimi assigiinngisitsinermut iliuusissamut pilersaarusiornissaq
Kalaalerpassuit Danmarkimiittut assigiinngisitsinerit misiginikuuaat. Kalaallit Nunaat kalaallillu pillugit ilisimasaqarneq annikippallaarpoq isummallu pigiliutiinnakkat ingerlanneqaannarnissaannut pisooqataasarluni. Tamanna allanngortittariaqarparput.
Misilittakkamali paasitippaanga isummat pigiliutiinnakkat unitsissagutsigit ilisimasat oqallinnerillu Danmarkimiittut Kalaallit Nunaat pineqartillugu annertusarneqassasut. Innuttaasut paasitinneqartassapput, taamaattorli aamma Folketingimi politikkikkut naligiimmik inatsisartut suliaatigut suleqatigiilluarnissaq qulakkeerniarneqassalluni. Danmarkimi meeqqat atuarfiini ilisimasat annertusassavagut nukalernilu assinganik paasisimasaqannginneq unitsillugu.
Atuarfinnut tunngatillugu isumaqatigiilernermi kingullermi suleqatikka aaliangerput Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaa-nera atuartitsissutigineqartalissasoq, nutaaliaasumilli inuiaqatigiit atuartitsissutigineqartassanngitsut. Taamaaliorneq ajoraluartumik isummanik pigiliutiinnakkanik aalajangiussinermik pilersitsinermillu kinguneqartarpoq. Kalaallit Nunaanni nutaaliaasumik inuunerup ajunngitsortai oqaluttuarisinnaasariaqarpagut kinguaariinnilu ineriartornerup annertuup ingerlanera eqqartorsinnaasariaqarlugu.
Inuusuttut akornanni suliniuteqarnikkut kinguaariinni tulliuttuni peqataatitsineruneq anguniarsinnaavarput “uagut” “ilissilu”-eqqarsartariaaseq peerlugu. Taamaalilluta isummat pigiliutiinnakkat assigiinngisitsinerillu annikillisissinnaavagut. Tamanna pisariaqartipparput.
Peqatigiiffiit arlallit Danmarkimi assigiinngisitsinermut suliniutinik ujaarlerput – tamannalu tapersersorpara. Danmarkimi assigiinngisitsinerup annertussusaa paasinias-sallugu pissusissamisoortuuvoq. Ilisimasat tassani immikkut inuiaassusilinnut assigiinngisitsinernut iliuuseqarnissamut pilersaarusiassamut atorneqarsinnaapput, tassani kalaallit Danmarkimiittut aamma eqqarsaatigineqassapput. Taamaaliornikkut taamaallaat assigiinngisitsineq sulissutigineqarsinnaavoq inuiaqatigiinnillu inissaqartitsisunik pilersitsisoqarsinnaalluni. Taamatullu ikinnerit assigiinngisitsinernik misigisaqassallutik.
Kalaallit Nunaat pillugu takorluukkat
Kalaallit Nunaanni inatsisitigut nutartigassaqaaluppoq, politikkikkullu ersarissumik takorluukkat assigiinngisitsinermut iluaqutaasinnaallutik. Inuiaqatigiinnik assigiinngissutsinut ataqqinnittunik ataqatigiinnermillu pingaartitsisunik pilersitsiniarutta assigiinngisitsinerit anisitsinerillu siuttuulluta pinaveersaartittariaqarpagut.
Maannakkut Kalaallit Nunaanni naligiissitaanermut inatsimmi assigiinngisitsinermut naligiinngitsumik illersorneqarnissamik imaqarpoq, assigiinngisitsinermut tunngatillugu suiaassusermut tunngasut suliffeqarfinnullu tunngasut tungaatigut illersuisoqarsinnaammat. Taamaammat Kalaallit Nunaanni immikkut inuiaassusermut, upperisamut, kinguaassiornissamut tunngatillugu soqutigisatigut, ukiut imaluunniit innarluuteqarnerup tungaatigut inatsisitigut illersorneqarsinnaasoqanngilaq. Uanga isumaqarpunga inatsimmik racemut, immikkut inuiaassutsimut, innarluutinut allanullu assigiinngisitsinermut tunngasunut illersuisoqartoqartariaqartoq. Inuttut Pisinnaatitaaffinnut Instituttimit aamma tamanna innersuussutaavoq.
Uanga aamma isumaqarpunga iliuusissamut pilersaarusiortoqartariaqartoq ingerlaartumik assigiinngisitsinermut illersuutissamik imalimmik, tamanna aamma Inuttut Pisinnaatitaaffinnut Instituttimit erseqqissarneqarnikuuvoq. Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiit piginnaatitaaffitik allisittariaqaraluarpaat, siunnersuisoqatigiit suiaassutsit akornanni naligiissitaaneq piinnarnangu sulisinnaanias-sammata. Siunnersuisoqatigiiffimmik immikkut inuiaassusermut, upperisamut, innarluutilinnut il. il. naligiissitsiumasumik pisariaqartitsivugut.
Inatsisit nutarsakkat assigiinngisitsinermullu iliuusissamut pilersaarummik ersarissumik peqarutta kalaallit inuttaasut iluamik illersorsinnaalissavagut. Inuiaqatigiittut sanngiinnertagut qanoq illersornerlugit nalilersorneqartussaavugut. Uanga isumanni assigiinngisitsineq ersarissumik suliassaraarput – arlalitsigut, pingaartumillu sanngitsortatsinnut tunngatillugu.