Bitha Metelmann
Bitha Metelmann er pensioneret lærer. • 2015 Var med til at stifte foreningen ”Den grønlandske Menighed i Danmark” • 2016 Blev bestyrelsesmedlem i Peter Freuchen Selskabet, Nakskov • 2017 – kasserer for ”Den grønlandske Menighed i Danmark”
Jeg har boet i Danmark i en menneskealder. Gennem årene har jeg erfaret, at nogle grønlandske tilflyttere kommer ud for ubehageligt og store vanskeligheder, og for dem uløselige problemer. Er det udtryk for racisme eller manglende viden om Grønland?
Her skal lige nævnes, at majoriteten af herboende grønlændere er velintegrerede samfundsborgere i Danmark.
Min personlige mening er følgende: når beslutningen om flytning til Danmark er taget, er det en nødvendighed at kunne tale og forstå det danske sprog. Sproget er forudsætningen for integration i samfundet og dermed også for et godt liv. Som nyankommen grønlænder bemærker de hurtigt: • at velkendte skikke hjemmefra og danskernes skikke kan være meget forskellige • at mange danskere har meget lidt kendskab til Grønland (trods det at landene har hørt sammen i flere århundreder)
Før flytning til Danmark er det overordentlig vigtigt at bolig og arbejdsmuligheder er på plads – ligesom det også er gældende i Grønland.
Tilflyttere fra Grønland bør støttes på forskellige niveauer.
Gode måder at støtte tilflyttere på: SPROGET
Grønland og Danmark er i rigsfællesskab. Indenfor rigsfællesskabet bør alle borgere behandles ens. Beklageligvis oplever en del grønlændere diskrimination i forskellige situationer. Denne forskelsbehandling kan bunde i kulturkløften og sprogvanskeligheder. Som tidligere nævnt har det en stor betydning at kunne det danske sprog, når man ankommer. Uheldigvis er der blandt tilflytterne nogle, som slet ikke behersker sproget.
Hvordan kan folk med sprogvanskeligheder få hjælp? Børn og voksne bør have mulighed for at blive undervist i dansk på et særligt for dem tilrettelagt forløb. Børn i skolealderen bør, før de starter i skolen, gå i en modtageklasse. Her kan de, i deres eget tempo få lært sproget og skolekulturen, så de uden besvær kan integreres i en alderssvarende klasse. På denne måde kan børns overgang fra grønlandsk skole til dansk skole lettes for børnene. Modellen med modtageklasser praktiseres i mange kommuner, men der bør være et tilbud til alle tilflyttende grønlandske børn i hele landet.
Voksne grønlandske tilflyttere med utilstrækkelige danskkundskaber bør få et tilbud om at deltage i et grundforløb i dansk – på en sprogskole eller et for dem specielt tilrettelagt undervisningsforløb. Flygtninge og folk med anden etnisk baggrund bør tilbydes danskundervisning på sprogskoler.
Rigsfællesskabets forhindringer
Grønlandske tilflyttere tilbydes ikke undervisning på disse skoler. Årsagen er at Grønland er i rigsfællesskab med Danmark og dermed er grønlændere danske statsborgere, og de kan ikke gå på disse sprogskoler.
Med forbedrede kundskaber i sproget ville den enkelte blive fri for byrdefulde misforståelser forårsaget af sprogvanskeligheder og få forbedrede muligheder for integration i samfundet.
Hvordan kan tilflytterproblemer minimeres for grønlændere?
Kommuner med flest tilflyttere fra Grønland bør organisere et tilflytningskursus for de nyankomne, som har brug for hjælp til at bosætte sig netop i den by/kommune. Kurset skal have udgangspunkt i tilflytternes behov med indgående information om forskellige forhold i det danske samfund og i selve kommunen. Selv for en borger bosat i Danmark kan det være en jungle at finde rundt i systemet indenfor kommunen, sundhedsvæsenet og andre instanser. Dette problem bliver mange gange større for den nytilflyttede grønlænder med sprogproblemer og kultur forskelle.
Et kursus med godt råd og relevant indhold vil være en stor hjælp til at håndtere forskellige situationer. Der kan gennemgås procedurer ved henvendelser f.eks. til:
• Kommunekontor
• Læge
• Tandlæge
• Banken
• Politiet
• Skolen
• m.m.
Grønlænderen, som af væsen kan være tilbageholdende, får god instruktion og indsigt i kulturen ved henvendelser til de forskellige steder, og misforståelser kan minimeres ved at man selv ved, hvordan der skal ageres i den givne situation. Det giver ro i sindet.
Dansk uvidenhed
Hvilke oplevelser får tilflytteren ved henvendelsen til forskellige systemer i det danske samfund? Når man taler med danskere erfarer man, hvor lidt den danske befolkning ved om Grønland og grønlandske forhold. Rygter og forlydender om grønlændere bliver betragtet som fakta. Mange tror at livet i Grønland stadig er som i gamle dage.
Hvis en grønlænder henvender sig f.eks. til borgerservice og har brug for socialforvaltningens hjælp, og danskkundskaberne er ringe, kan henvendelsen opleves som affejning af problemerne og ingen ordentlig hjælp for borgeren. Under behandlingen af sagen kommer behandleren med mange spørgsmål, som tilflytteren på grund af sprogbarrieren og kulturelt betinget tilbageholdenhed ikke kan besvare fyldestgørende. Hvorved sagen bliver droppet og grønlænderen bedømmes til at være uintelligent.
Desværre kan der også forekomme ansatte, som er fordomsfulde over for grønlændere og derudfra tager en beslutning for borgeren. Denne fordomsfulde ageren for borgeren udspringer af for lidt kendskab til Grønland, dets folk og kultur, samt ringeagt for folk, som kommer fra Grønland.
Ansatte som beskæftiger sig med grønlandske tilflyttere bør have et kursus i indsigt af kulturforskelle mellem grønlændere og danskere.
Hvordan afhjælpes danskernes enorme uvidenhed om Grønland?
Vejen til bedre viden om Grønland kan være mange, bl.a.:
• ved at intensivere undervisning om Grønland i folkeskolen og gymnasierne.
• iværksætte informative kurser for ansatte i kommuner og lignende virksomheder.
I disse år har fokus været at udgive nye og mere tidssvarende undervisningsmaterialer om Grønland både til folkeskolen og gymnasierne. Men emnet Grønland bør være meget mere indgående og kontinuerligt i hele skoleforløbet, ikke kun som emneuge i en klasseårgang.
I byerne eller kommuner med mange grønlandske tilflyttere burde der jævnligt iværksættes kurser om Grønland og grønlandsk kultur for medarbejderne, som har deres arbejdsfelt med borgere fra Grønland. Målet er at få dybere kendskab til nutidige grønlandske forhold i deres mange facetter, og indsigt i kulturbetinget ageren versus dansk kultur.
Kommunerne kan samarbejde med de fire grønlandske huse, som er beliggende rundt om i landet. Sådanne kurser for medarbejdere i kommunen ville have en god indvirkning og give bedre service for grønlandske tilflyttere.
Med de nye elektroniske hjælpemidler, ny viden og data har det aldrig været så let tilgængeligt som nu at få mere viden om Grønland og landets kultur.
Kalaallit Qallunaat Nunaannut nuuttut ikiorserneqarsinnaaneri
Bitha Metelmann
Ukiorpassuit Qallunaat Nunaanni nunaqarninni tusartarsimavara kalaaleqatitta nuuttut ilaasa nuunnergut Qallunaat Nunaannilu inuiaqatigiinni inooqataalernerminni assigiinngitsutigut ajornartorsiuteqarluatillu aporfissaqartarsimanerat, allaallu immikkoortinneqartutut misigisarsimasut. Immikkortitsisarneq tassaava qallunaatut taallugu racisme imaluunnit Kalaallit Nunaannik ilisimasaqanninnermik tunngaveqarpa?
Unali puiorneqassanngilaq kalaallit amerlanerpaat Qallunaat Nunaanni najugaqalersimasut ajornartorsiuteqaratik inuiaqatigiinnut akuliulluarsimallutik inuummata. Isumaga malillugu nunatsinnit Qallunaat Nunaannut nuussagaani pingaarnerpaaq tassa qallunaatut paasisinnaallunilu oqalussinnaanissaq. Tassami nuuffigisami inuiaqatigiinnut akuliulluassagaani oqaatsit pingaaruteqarluinnarmata.
Qallunaat Nunaannut nooqaarnermi malugisassat siulliit makkuupput:
• ileqqunik sungiusimasanik tikitat ileqquisa allaalluinarsinnaanerat
• qallunaarpassuit Kalaallit Nunaannik ilisimasaqannginnerat. (Naak nunarput ukiorpassuarni Qallunaat Nunaata naalagaaffianut atasimagaluartoq.)
Qallunaat Nunaannut nuussagaani – soorlu aamma nunatsinni illoqarfimmut allamut nuussagaani – ineqarnissaq suliffissaqarnerlu pingaaruteqarluartutut taasariaqarput.
Kalaallit Qallunaat Nunaannut nuuttut – assigiinngitsutigut ikiorserneqarsinnaapput
Assigiinngitsutigut ikiorserneqarsinnaapput Kalaallit Nunaat Qallunaallu Nunaat tassaapput naalagaaffeqatigiit. Naalagaaffeqatigiinnerullu iluani innuttaasut tamarmik assigiimik pineqartussaapput. Ajoraluartumilli kalaallit arlaqaqisut assigiingisitsinermik misigisaqartarput, kulturikkut assigiingissutsit kiisalu oqaatsitigut imminnut paaseqatigiissinaanginneq aallavigalugu. Taariikkattuut qallunaatut oqalussinnaaneq pingaaruteqarluinnarpoq. Nuuttut ilaatigut qallunaatut piginnaaneri annikittartut ilinnartinneqarnissaminik pisariaqatitsisarput.
Oqaatsitigut ajornartorsiutillit qanoq ikiorneqarsinnaappat. Meeqqat inersimasullu qallunaat oqaasiinik tamarmik immikkut ittumik taakkununnga naleqqussarlugit aaqqissukkanik periarfissineqartariaqarput. Meeqqat atuartut atuaqatissaminnut akuliutinnginnerminni immikkut atuartitaaqaarnissaat pingaarluinnarpoq, pissutsinik oqaatsinillu sungiusarfissaanik. Kingornalu atuaqatissaminnut akuliunnerminni oqaatsitigut ileqqutigullu ajornartorsiteqarfissaagalu tamaa aaqqissuinermi annikillisarneqarsinnaavoq. Taama ingerlatsineq kommunne arlalinni atuuppoq. Nunali tamakkerllugu ingerlanneqarnissaa kissatiginaqaaq
Naalagaaffeqatigiinnerup akornguserpaa
Nunatsinnit inersimasut Qallunaat Nunaannut nuuttut, qallunaat oqaasiinik ilinniarnissaminnut “sprogskole”-nik taasagaani – kalaallinulluunniit naleqqussakkannik aaqqissuusani – atuartitaanissamut periarfissinneqartariaqarput. Inuit nunanit allanit nuuttartut tikikkaangata piumasarineqartarpoq qallunaat oqaasiinik ilinniarnisaat. Kalaaleq qallunaatut oqalulluarsinnaanngitsoq/oqalussinnaanngitsoq pimoorussamik aalaqqaataanit qallunaat oqaasiinik ilinniarusukkaluartoq periarfissaqanngilaq, ilinniarfiit nalinginnaasut eqqaasanngikkani.
Nuuttut qanoq oqilisaaffigineqarsinnaappat?
Isumaqarpunga maani Qallunaat Nunaanni kommunit kalaallinik nuuffigineqarnerpaat nunatsinnit nooqammersunut, ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsisunut immikkut ittunik nuuttunut naleqqussakkanik aaqqissuiffigisariaqartut. Soorlu tikerlaanik immikkut paasissutissanik kursusertitsinikkut assigiinngitsunillu nassuiaateqarnikkut. Maani Qallunaat Nunaanni sumulluunniit saaffiginissagaanni assigiinngitsutigut nalorniffiusinnaasartuni, pissutsillu ilisimanagit aporfissaqarfiusuni, pingaartumillu oqaatitigut 2. ajornartorsiuteqaraani siunnersorneqarnissaq pisariaqartinnneqartarpoq. Pikkorissartitsinikkut assigiinngitsunut saaffiginninnissaq qanorlu attaveqarsinnaaneq allallu assigiingitsut sammineqarsinnaapput, soorlu makkununnga saaffiginnerni:
• Kommuuneqarfimmut
• Nakorsiarnernut
• Kigutilerisumut
• Aningaaserivinnut
• Politiinut
• Atuarfinnut
• Allarpassiarnullu
Taama ililluni kalaallit pissuserisamikkut tunuarsimaarsinnaasartut ikiorneqarluarsinnaagaluarput aamma ajornartorsiutaasinnaasut paatsooqatigiinerillu annikillisinneqarsinnaagaluarlutik. Toqqisisimaarnerullutillu saaffiginnissinnaalissagaluarlutik.
Nuuffimmimimi najugallit sullitaminnik qanoq misigititsisarpat?
Qallunaat nalinginnaassumik oqaloqatigalugit paasinartarpoq nunatsinnik qanoq annikitsigisumik paasisimasaqarnerat. Qangali tusatsiartakkatik tunngaveqanngitsut piviusutut isigilersarpaat. Ilaatigullu qangatut kalaallit suli inuusorisarpaat.
Kalaalleq ajornartorsiuteqarluni saaffiginnittoq – soorlu inunnik kommunimi ikiuisartut eqqarsaatigalugit – qallunaatullu oqalulluarsinnaangitsoq – ilaatigut ikiuisussamit sukumiissumik sulissunneqarneq ajorpoq. Tassani pissutaasartut ilagaat oqaatsit aammaattaarli kalaallit ileqqumikkut tunuarsimaartarnerat. Sullisisumik kalaaleq apersorneqarnermini/oqaloqateqarnermini ilaanni akisinnaasannginnera, ima sulisumit nalilerneqarsinnaasarpoq – taanna sianiitsuvoq.
Ajoraluartumillu naammattuugassaassarput sullisisut sullitaminnik nikaginnittutut pissuseqartarnerat, taamalu isiginneriaatsit aalajangiunneqaanarsimasut (fordomme) aallavigalugit aalajangiisarnerit. Tamakku tassa nunatsinnik pissutsinik ileqqunillu ilisimasaqannginnermik aallaveqartartut. Kalaallinillu isiginninnerit kusanaatsut oqaatsillu nikassaasut, ilaanni isserarsimasutut inuiaqatigiini nalinginnaasutut taagutaalersarput. Kalaallinik nikaginninneq paasisitsiniaanikkut millisarneqarsinnaavoq.
Qallunaat kalaallinik assigiinngitsunik sullissisut paasisitsiniaaffigisariaqaraluarput kalaallit pissusaat qallunaat pissusaanit allaanerussuteqarsinnaamata.
Kalaallit Nunaannik ilisimasaqannginnersuaq qanoq ikiorserneqarsinnaava?
Nunatta annertunerusumik ilisimasaqarfiulernisaanut aqqutaasinnaasut makkuupput. Atuarfinni ilinniarfinnilu annerusuni nunarput pillugu annertunerusumik ilinniartitaanermik ingerlataqalernikkut. Kommuneni assigisaanillu sulisunik pikkorsissartitsinikkut.
Maanna meeqqaat atuarfiinni ilinniutissanik Nunarput pillugu saqqumiussanik nutaanik aallussisoqarpog. Aamma Gymnasiani ilinniutissat nutaanerit saqqummeqartalerput.
Kisianni Nunarput pillugu atuarfinni sammineqartarnera annikkippallaaq. Siunissami annertunerusumik sammineqalernissaa kissatiginaraluaqaaq.
Illoqarfinni/kommuneqarfinni kalaallinik nutserfiunerusuni pisortaqarfinni assigisaannilu sulisuussut Kalaallit Nunaat pillugugu annertunerusumik paasisitsisoqarsinnaagaluarpoq.
Ullutsinni kalaallit atugarisaat kiisalu kulturi aallaavigallugu kalaallit qallunaallu assigiinngissutigisaaqnik kursusertitsilluni paasisitsiniaalluni aaqqissuisoqarsinnaalluarpoq. Taama aaqqissuineq kommunip aallulluarsinnaavaa Kalaallillu Illuutai sisamaasut Qallunaat Nunaannilu siavarsimasut ikiueqataasinnaalluarput.
Taama sullisisunik paasisitsiniaanerni kalaalerpasuit nunatsinnit nuuttartut ajunnginninnerusimik sullinneqalissagaluarput.
Kalaallit Nunaannik annerusumik ilisimasaqalernissaq ullutsinni atassuteqaatitigut ajornanngikkaluttuinnartuni aallunneqarluarsinnaagaluaqaaq. Allattoq/