Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Siulequt / Forord

Siulequt

Nanna Knudsenimik ateqarpunga, atuagaassiami uani SOS Racisme aaqqissuisumut peqataavunga. Igalikumi inunngorpunga ilinniartitsisutullu, oqalutsitut nutserisutullu ilinniarsimasuullunga. Normumi uani taallat
assigiinngitsut kalaallisuunngortippakka, ingammillu Annelise Kofoed-Hansenip Nunatsinniilluni taalliarisimasaa Naasuusat pikkunartumik uannut misigisaqartitsivoq, tassami Nunatsinni ulluinnarni misigisartakkatsinnik
oqaluttuarami.

Ukioq manna tassa Hans Egedep Nunatsinnut tikinneraniit ukiut 300-nngorfiat, taassuma qallunaatsiaat kristmiunngorteqqinniarlugit Nunatsinnukarsimavoq, taakkuli nungussimapput, immaqa klimap allanngornerani karrit inerissaarnerisa kinguneranik immaqaluunniit soorlu oqaluttaaatitoqqatsinni oqaluttuarineqartoq upperissagutsigu
taava siulitta nungussimavaat.

Oqaluttuatoqqat amerlasoorsuit allanneqarlutillu qalipanneqarsimapput Aalut Kangermiumit, taanna piniartuugaluarluni nappaammik eqqorneqarami innangaanalersimavoq, qujanartumillu H.J. Rinkip piginnaasai takusinnaasimavai, taamaasillunilu allaatinik qalipaatinillu atortussaannik nassittarsimallugu. Aalut taamaallaat 1822-mit
1869-imut inuusimavoq, inuunerminilu sivikikkaluami suliarpassuaqarsimalluni. Suliai H.J.Rinkip katersorsimavai Danmarkimilu Katersugaassivimmut oqqussimallugit. Ullutsinni siunissamilu nuannaarutigineqarluarput. Aalup qalipagaa Nunatta Katersugaassivianit pigineqarpoq.

Ullumikkut uanga qujasarpunga Hans Egede Nunatsinni kristmiuusutsimik ajoqersuisimammat, taamaasillutami qujanartumik oqaatsivut ullumikkumut suli pigivagut.

Forord

Jeg er Nanna Knudsen og medredaktør i denne udgave af tidsskriftet SOS Racisme.

Jeg er født i Igaliko og uddannet lærer og tolk og oversætter.

Jeg har oversat nogle digte til grønlandsk til dette nummer, og særligt Silkeblomster har gjort indtryk, da Annelise Kofoed-Hansen tegner et stærkt, dog dagligdags billede fra sin tid i Grønland.

I år er det 300 år siden Hans Egede kom til Grønland for at finde nordboerne og genkristne dem, men disse var uddøde – muligvis på grund af misvækst efter klimaændringer, eller måske har vore forfædre udryddet dem, som vi hører i vore forfædres historier.

Mange af disse historier blev nedskrevet og illustreret med akvareller af Aron fra Kangeq, hvis evner H.J. Rink opdagede og som han forsynede med tegne- og maleredskaber. Aron var bundet til briksen på grund af tuberkulose, og han kunne ikke længere gå på fangst på grund af sygdommen. Han levede fra 1822-69, således blev han kun 47, men hans akvareller som H.J. Rink indsamlede i 1850erne og 60´erne og overdrog til det danske Nationalmuseum, vil man have glæde af også i fremtiden.

I dag er jeg taknemmelig for, at Hans Egede fik lov til at blive i landet og udbrede kristendommen, og for at vi stadig den dag i dag har bevaret vort grønlandske sprog