Forskellen for os som Den Grønlandske Menighed i Danmark i forhold til den danske folkekirke beretter jeg om gennem vores erfaringe
Charlotte Nebel Pedersen
Den lille forening, Den Grønlandske Menighed i Danmark, har stødt på mangeartede problemstillinger i sit arbejde, selvom vi også er en evangelisk-luthersk kirke. For os herboende grønlændere, og i takt med at vi bliver flere, er vores kirkelige betjening under al kritik. For 17.000 grønlandske borgere er der kun 1 grønlandsk præst ansat som betjener hele Danmark som et stort sogn, set i lyset af at danske borgere har mindst to præster ansat i et sogn med 5.000 – 6.000 indbyggere.
Ønsket om flere præster ansat og dannelsen af et eller to grønlandske menighedsråd, har vi arbejdet hårdt på gennem vores utallige skriftlige henvendelser og møder, såvel til de politisk ansvarlige samt Aarhus Stifts biskop, da denne er præstens overordnede samt til biskoppens medarbejdere. De sidstnævnte har altid været villige til at hjælpe os, men deres henvendelser til ministeren har indtil da også været resultatløse.
Eksempelvis kan nævnes at bestyrelsen i 2018-2019 havde en del korrespondance og holdt et møde med daværende kirkeminister. Denne havde fem af sine embedsmænd med og bad dem om, at de skulle gennemgå Døvemenighedens Bekendtgørelse, som er særskilt fra det almene sogne menighedsråds Bekendtgørelse, og derfor bedre kan tilpasses til den grønlandske menigheds Bekendtgørelse, og når det var færdiggjort, skulle den stadfæstes. Vi var meget opløftede og fortrøstningsfulde da vi gik fra mødet.
Efter en rum tid sendte vi en forespørgsel om, hvordan det gik med vores verserende sag. Kirkeministeren svarede skriftligt, fordi at hun ikke kunne blande sig i Grønlands Selvstyres arbejde og derfor ikke kan godkende vores ønske. Endvidere understregede hun i sit brev, at så længe der ikke er flere præster ansat kan der ikke dannes et eller to menighedsråd, men det kan først blive en realitet når der ansættes flere præster.
Vi betaler adskillige millioner i kirkeskat, og eksempelvis kan det være en stor hjælp for foreningen, at der ydes tilskud til den siddende frivillige bestyrelse som finansierer rejseaktiviteter til bestyrelsesmøder, eksterne møder og til den årlige generalforsamling af egen lomme!
Sådan er betingelserne ulige for den grønlandske menighed i dagens Danmark i forhold til den danske folkekirke.
Hans Egede
Præsten Hans Egede ankom til vort land for 300 år siden for at tilse vikingerne. Da vikingerne ikke længere var boende eller var helt uddøde, bosatte han sig med sin familie blandt grønlændere og gjorde dem kristne. Da han med det samme blev bekendt med, at Inuit som han nu var iblandt, havde et helt andet sprog og kultur, krævede han, at familien og han selv skulle lære sproget. Han tog til deres bopladser og missionerede ved at døbe dem og lærte dem en livsførelse gennem reformatoren Martin Luthers kristne lære.
Martin Luther var meget imod katolicismens praksis af biblens fortolkning og var således direkte imod paven i Rom, hvorfor indførtes protestantisme i 1517, den evangelisk-luthersk kirke. Den dag i dag efterlever vi evangelisk-luthersk lære som eksempel; du skal ære din far og mor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjæle, du skal ikke vidne usandt om din næste, osv.osv.
Efter tilbagevenden til Danmark udgav Hans Egede to bøger på grønlandsk (1739) ABC og (1742) Luthers lille katekismus. Han grundlagde det grønlandske seminarium (1737), der uddannede kateketer og missionærer og udgav pædagogisk materiale til brug for missionsarbejdet.
Opfordring
Til sidst vil jeg opfordre mine landsmænd til, at de skal blande sig i deres respektive sogne ved at gå i kirke og deltage i mange spændende oplevelser som er i sognegårdene, og det er menighedsrådene der laver arrangementer. Hver enkelt skal selv tage initiativ og være mere synlig i sit eget sogn, for på den måde kan vi alle have det rart og hyggeligt og lære af hinanden, grønlandsk som dansk. Ved nærmere bekendtskab er danskerne skønne og hjælpsomme og de er nysgerrige efter alt om os og om vores land.
Kalaallit Ilagiit Danmarkimi atugarisaat
Qallunaat nunaanni kalaaliusugut immikkoortsinneqarnerartarnerput ilagiinni sulinitsinnit misilittakavut allaavigalugit allaaserissavara. Ukiuni arlaqaleqisuni peqatigiiffeerannguaq ”Kalaallit Ilagiit Danmarkimi” sulinermini ajornartorsiuterpassuit aqqusaartorpai naak, Danmarkimisulli Lutherikkusugut naaggaartut. Kalaaliusugut maani najugallit amerliartornerput ilutigalugu ilagiittut sulinneqarnerput amigarluinnarpoq. 17.000-ulluta kalaallimik ataatsimik palaseqarpugut taassumalu Danmarki tamaat palaseqarfiuffigaa, naak, nalinginnaasumik maani nunaqavissut palaseqarfik 5.000 – 6.000-inik inuttaqaraangat minnerpaamik marlunnik palaseqartartut.
Palasitta amerlineqarnissaat ilagiit sinniiseqalernissatsinnullu politikkikkut ilagiinnut oqartussaasunut kiisalu Aarhus Stift-ip biskoppianut, taannami palasitta qullersarimmagu, qanimullu suleqataanut allakkatigut saaffiginnittarnigut ataatsimiigiartarnerpassuagullu kinguneqanngillat. Kingulliit taasakka suleqataalluinnaraluarput aammali ilagiinnut ministerimut saaffiginnittarnerigaluat kinguneqarluassanatik.
Assersuutigalugu siulersuisuusut 2018-2019 ilagiinni ministeriusoq allaqattaarfigalugulu Kirkeministeriaqarfimmut ataatsimiigiarfigisimavarput. Taassuma atorfilittani tallimat ataatsimiinnitsinni peqataatsippai, allaat oqarfigalugit maani Tusilartut Ilagiit Sinniissaasa Nalunaarutaat taakkumi immikkuullarissumik Nalunaarutinik peqarmata, misisussagaat kalaallit ilagiinnullu naleqqussakkamik Nalunaarummik atuutilertussamik allassammata. Nuannaajallassimaqaluta tulluusimaarlutalu ataatsimeereeratta angerlarpugut. Sivitsortoq allakkatigut suliap sumut killinneranut apersuinitsinni akissutisivugut, ilagiinni ministerip nunatsinni Namminersorlutik Oqartussat sulinerannut akuliussinnaannginni pissutigalugu palasitta amerlineqarnissaat ilalersinnaanagu. Atsaallu palasit ilappata ilagiit sinniiseqalernissaq piviusunngorsinnaasoq.
Tamatta kirkeskatimut milliuunerpaa luukasinnik akileraartartuuvugut, iluassagaluaqaaq takunannga peqatigiiffik tapiiffigineqartaraluarpat, piumassutsimikkut siulersuisuni suliqartut namminneq aningaasaatiminnik ataatsimiigiarluni angalanerit ataatsimeeqatiginnikkiartornernut allanut ukiumoortumillu ataatsimeersuartarnerit akilersugarimmatigit. Tassaavoq taama naligiinngitsigisumik kalaallit ilagiit Danmarkimi najugallit ullumikkorpiaq atugarisaat qallunaat ilagiiqarneranniit.
Hans Egede
Palasi Hans Egede ukiut 300-rut matuma siorna nunatsinnut pisimavoq qallunaatsiaat ornikkaluarlulit. Qallunaatsiaalli nunaqarunnaarsimammata imaluunnit nungussimammata kalaallit tikitami akornanni ilaquttanilu inooqataalerput kristumiunngortillugillu. Inuit tikitami oqaasii piorsarsumassutsikkullu pissusaat aallaalluinnartut takugamigit, ilaquttani imminullu piumaffigaluni ilinnialerpaat. Najugaqarfiinut ornittarlugit ajoqissuilerpoq kuisitsillugit Martin Luther-illu kristumiussusermut ilitsersuutai malillugit inuunermik ingerlataqarlertillugit.
Martin Luther-ip katuullit upperisarsiornermikkut biibilimi allassimasut akerlianik iliornerat isornartorsiorluinnarlugu pave Roma-miittoq akerlilerlugu katuullinut naaggaartunngorpoq ukioq 1517 tassa kristumiut lutherikkut.
Suli lutherikkut kristumiusut inooriaaserput ullutsinni atuuppoq soorlu; ataatallu anaanallu ataqqikkit, inuassanngilatit, tillisanngilatit, tullit sallullutit naluunaajaatigissanngilat, il.il..
Hans Egede-p Danmarkimut utereerluni kalaallisut atuakkat marluk saqqummersippai; (1739) ABC aappalu (1742) Lutherip katekismusinngua. 1737-imi Ilinniarfissuaq ajoqissanut ajoqersuisunullu aallartsippaa ajoqersuisunullu maleruagassanik ilinniusiorluni.
Kajumissaarut
Naggasiullugu kajumissaarutigerusuppara, kalaaleqativut najugaqarfimminni palaseqarfimmi soqutiginnillutik naalagiarlutik sognegård-inilu tassa ilagiit siniisaasa aaqqissugaannik neqeroorutinut nuannerluinnartartunut orniguttarnissaat. Inuk nammineq suliniuteqartariaqarpoq, taamaasilluni inuttaasunit malugineqarluarluni takussaalerpat nuannersumik immitsinnut ilikkarluta kalaaliugaanni qallunaajugaanniluunniit ataatsimooqatigiinnerulernissarput kajuminnarnerulissagaluarmat. Qallunaat qanimut ilikkarlugit inutsialassuupput nunatsinnut tunngasunik paasisaqarusuttut ikiuukkumatuujullutillu.