Aki-Matilda Høegh-Dam
Grønland år 2021
Grønland år 2021 – 300 år efter kolonisering. Efter mange årtiers frihedskamp er Grønland nu en selvstyrende del af Det Danske Kongerige, med eget parlament og regering. Grønland har nu haft et demokrati i 42 år. Indbyggertal: 56.225
Folk har i dag dansk statsborgerskab, og er alligevel ikke danske. Selv folk født af danske forældre anser sig selv for værende grønlandske, men dog ikke inuit, og blandinger af inuit med blå øjne anser sig selv for at være inuit. Det er en tid i en udvikling, og landet har de sidste årtier ikke blot set udviklingen i form af det ekspansive byggeri og ny teknologi, nej, for statistikken viser at flere og flere grønlændere i dag færdiggør en uddannelse, eller bliver iværksættere og andre bliver selvstændige erhvervsdrivende. Arbejdsløsheden er lav.
Verden er ved at åbne sig op. For efter 300 års isolering med både handel og interaktion med resten af den globaliserede verden, har Grønland i dag fået mere udenrigspolitisk selvbestemmelse end nogensinde før. Det grønlandske rederi Royal Arctic Line, vil nu for første gang nogensinde åbne flere ruter til omverden, så landet ikke længere kun skal handle igennem en dansk havn. Teknologien har også gjort det nemmere for den nye generation at få indblik i, hvad der sker i verden, og i at lære flere sprog, og komme tættere på et folkefærd, som man kan relatere sig til.
Der er dog, som i alle lande i udvikling i resten verden, en bagside af medaljen. Stadig for mange i Grønland er socialt udsatte, og vi har en høj selvmordsrate. Det vil den unge generation gerne sætte fokus på med mentalt afkolonisering. Mange i den yngre generation skaber et stort fokus på hvad afkolonisering betyder for befolkningens selvværd, stolthed og styrke.
Under denne brydningstid genfinder man ens rødder. Man har nu fundet stolthed i det, som man før blev oplært i at skamme sig over. Den unge generation vil lære os at omfavne vores land, geografi, verdenssyn, og epistemologi uanset hvor du kommer fra.
Inuit Nunaat år 2100
Året er 2100. Inuit Nunaat, tidligere kendt som Grønland, har nu haft et reelt parlamentarisk demokrati i 121 år. Inuit Nunaat er en selvstændig stat. En republik med parlament, regering, statsminister og en særskilt udvalgt præsident. Præsidenten, som er statsoverhoved, er ikke en udøvende magt som statsministeren og regeringen er, i stedet er det en udvalgt repræsentant for landet. Lidt på samme måde som det danske monarki er blevet til, bortset fra at præsidenten er udvalgt af befolkningen.
Der bor knap 150.000 mennesker i Inuit Nunaat, og en stor del af befolkningen er inuit fra Canada, Alaska og Rusland, såvel som der er kommet en del klimaflygtninge til landet. Inuit Nunaat har et velfungerende og vellykket integrationsystem, som værner om en multikulturalisme ved stadig at have klare retningslinjer for de fællesværdier, der gør sig gældende for at bo i landet.
Den teknologiske udvikling har styrket infrastrukturen i Inuit Nunaat, så det er blevet lettere at transportere mellem byer og bygder. Derudover er Inuit Nunaat anerkendt som det første land i verden, der er 100% kørende på bæredygtig og miljøgodkendt el, vand, og varme. Teknologien har nu også gjort det muligt, at selv den nordligste by i Inuit Nunaat kan forsørge sig selv med grøntsager og frugt gennem drivhuse som kan holde sig isoleret fra kulden selv i –30 grader.
Det har været vigtigt for politikere i Inuit Nunaat at have en fælles vision om et sundere og mere afbalanceret samfund. Den lokale, sunde og mere bæredygtige mad har hjulpet på befolkningens sundhed. Velfærdssamfundet er nu også tilpasset til et Inuit samfund i en moderne og globaliseret verden, hvor kollektivismen har fundet sin vej tilbage til samfundet. En af effekterne af den afkolonisering, som man engang så, har derfor resulteret i, at ældre ikke føler sig så ensomme, børn og unge får sig sikret tidlig indsats og omsorg, og en læge-kirurg effektivt kan operere et menneske 300 km fra en operationsstue gennem en ny teknologi uanset hvor i Inuit Nunaat patienten befinder sig.
I takt med den teknologiske udvikling har det været vigtigt for Inuit Nunaat at sikre sig et militært beredskab for landets sikkerhed. Dette beredskab består dog ikke af militæret, som man kender det fra starten af år 2000, nej, her består beredskabet af en cyber-overvågning, hvor en hel skare it-programmører, overvåger landet gennem satellitter og sikrer at systemerne og den elektroniske valuta ikke bliver hacket. Derudover har man et kystvagtsystem, som består af slædehundeløbere, tidligere kaldt for Siriuspatruljen, samt skibsofficerer, der sikrer opretholdelsen af Inuit Nunaats suverænitet.
Bruttonationalprodukt, som engang var den primære metrik til måling af en nations økonomiske output, er kun blevet til en lille del af verdens staternes måling af økonomi. Derfor er det ikke blot salg af fødevarer, vand og ren energi som Inuit Nunaat tjener mest på, det er ligeså meget produktivitet, kreativitet, service og innovation.
Inuit Nunaat er et samfund der giver plads til forskelligheder og meningsudvekslinger. Og selvom der stadig kan være udfordringer, er der sket meget på 79 år.
Akis vision
For at kunne nå en fremtid som dette scenarie bringer, er det vigtigt, vi som politikere sætter det som et mål. Et mål, hvor vi ser mindst 100 år frem i fremtiden, og ikke blot hvad der sker om 5 år. Det betyder også, at vi yderligere skal diskutere, hvilken form for demokrati vi ønsker om 10, 20, eller 50 år.
Inatsisartut medlemmer skal allerede nu havde mere at skulle havde sagt om udenrigs- og sikkerhedspolitikken i Grønland, og de enkelte partier skal tage stilling til, hvad de synes om det, der sker i resten af verden. Unge skal have sikret tryghed og muligheder på samme tid. Tryghed nok til at have overskud til at lære, og så man ikke forhindrer folk i at skabe noget nyt og dermed nye muligheder.
Jeg tror også på, at den identitetspolitiske diskussion ikke skal negligeres, idet at vi nu er i gang med en brydningstid, hvor vi finder ud af hvilke metoder, der virker bedst for vort land. Det gælder i alle aspekter, som både i den økonomiske udvikling, velfærd, i kulturen og ved dagligdagen. Vi er et blandet folk med fælles værdier og identitet, som har brug for et samlingspunkt. Vi er nu i en tid, hvor vi har været under drastisk udvikling siden 1950, men den udvikling stopper ikke foreløbig, og jeg mener heller ikke den bare skal stoppes. Den skal til passes.
Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu takorluukkat
Allattoq: Aki-Matilda Høegh-Dam
Kalaallit Nunaat ukioq 2021
Kalaallit Nunaat 2021-mi, ukiuni 300-ni nunasiaataareernerup kingorna.
Kalaallit Nunaat ukiorpassuarni kiffaanngissuseqarnissamik anguniagaqareerluni Danmarkip kunngeqarfiata ataani Namminersortuuvoq, nammineq Inatsisartoqarluni Naalakkersuisoqarlunilu.
Kalaallit Nunaanni tamat oqartussaanerat ukiuni 42-ni atuutereerpoq.
Innuttaasut: 56.225
Innuttaasut danskisut innuttaassuseqaraluarlutik danskiunngillat. Allaat danskinik angajoqqaallit imminnut kalaallisut isigisarput, taamaakkaluartorli inuttut imminnut isigineq ajorput. Inuillu akuttat tungunortunik isillit, imminnut inuttut isigisarput. Piffissaq maanna ineriartorfiuvoq.
Sanaartornerpassuit teknologilu aqqutigalugu ineriartornerujussuaq kisimi ingerlanngilaq, maannami ilinniakkamik naammassinnittartut amerliartuinnavipput. Taakku saniatigut aamma nammineq suliffinnik aallartitsisartut namminersortuaqqallu amerlatsikkiartuinnavipput. Suliffissaaleqineq annikippoq.
Nunarsuaq ammariartuinnavippoq. Ukiuni 300-ni mattuteqqareerluni niuerneq nunanullu allanut attaveqaqatigiinneq maanna ammariartortuarpoq, Kalaallit Nunaallu aatsaat taama nunanut allanut politikkimut pisinnaatitaaffeqartigilersimalluni. Umiarsuaatileqatigiiffik Royal Arctic Line nunanut allanut attaveqarnerulissaaq, taamaasilluni niuerneq Danmarkimi umiarsualiviit kisiisa aqqutiginerat taamaatinneqassalluni. Teknologi atorlugu inuusuttut nunani allani susoqarnersoq malinnaasinnaallualernikuupput, tassuuna oqaatsit assigiinngitsut ilinniarneqarsinnaallutik aamma inuiaqatigiit allat tassuuna paasisassarsiorfigalugillu ilinniarfigisinnaalernikuullugit.
Taamaattoq suli iluarsisassarpassuaqarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasut amerlavallaartut suli inuuniarnikkut ajornartorsiuteqarput, imminnullu toquttartut amerlavallaarput. Ajornartorsiutit inuusuttortatsinnit sammineqarusupput nunasiaataasimanerup kingunerisa eqqarsartaatsikkut naqisimajunnaarsinniarlugit. Nunasiaataasimanerup kinguneri suusimanersut itisilerlugit inuusuttortatsinnit paasineqarusupput. Taakku inuiaqatigiittut naleqassutsimut, inuiaqatigiittut tulluusimaarutitsinnut nukittussutitsinnullu qanoq eqquisimanersut paaserusunneqarlutik.
Piffissami allanngulerfiusumi inuiaqatigiittut kinaassuseq takuneqalersarpoq. Siornatigut kanngusuutissaasimasut maanna tulluusimaarutaalersimapput. Nunatta pingaaru-teqassussaa, nunatta nunarsuarmi inissisimanera, nunanut allanut isiginnittariaaseq pillugu kiisalu sumiikkaluaraan-niluunniit kinaassutsimut paasinnilerneq akuersaalernerlu pillugit inuusuttortatta ilinniartittalerumaarpaatigut.
Inuit Nunaat ukioq 2100
Ukioq 2100-ivoq.
Inuit Nunaat, Kalaallit Nunaannik taagorneqarsimasoq, ukiuini 121-ni tamat oqartussaaqataanerannik ingerlatsereerpoq. Inuit Nunaat namminiilivinnikuulluni kunngiitsuuffiuvoq, Inatsisartoqarluni, Naalakkersuisoqarluni, Naalakkersuisunut siulittaasoqarluni, immikkullu toqqakkamik præsidenteqarluni. Præsidenti naalagaaffimmi qullersaavoq immikkut toqqagaq, Naalakkersuisut siulittaasuatut naalakkersuisullu suliaannut assingusunik suliaqanngitsoq, kungitulli isigineqarsinnaasoq, innuttaasuniilli qinersinikkut toqqagaq.
Inuit Nunaanni 150.000-it pallillugit inoqarpoq, tassani inuttaasut ilaat Canadamit, Alaskamit Ruslandimeersuupput. Silaannaap kissatsikkiartornerata ilutigisaanik peqquteqartumik aamma Inuit Nunaanni qimarngusunit nunagineqarpoq. Inuit Nunaanni nunamut tikittunut aalajangersimasumik tatiginartumillu aaqqissuussaqarpoq, nunnit assigiinngitsuneersunit nunagineqarluni.
Teknologi atorlugu angallanneq Inuit Nunaanni aquneqarpoq, illoqarfinnit nunaqarfimmut aamma nunaqarfimmit illoqarfimmut angalaniarneq eqaannerujussuuvoq. Inuit Nunaat nunarsuarmi siullersaalluni akuerisaasumik 100 procentimik piujuaannartitsinissamut tunngaveqartumik innaallagiaqarpoq, imeqarluni kiassarneqarlunilu. Teknologi aqqutigalugu Inuit Nunaata avannarpiaani naatitanik naatitsiffiuvoq, naak sila 30-nik issikkaluartoq.
Inuiaqatigiit akornanni peqqissuseq inuiaqatigiillu toqqissisimasumik aalajaatsuunissaat Inuit Nunaanni politikerinit pingaartinneqarpoq. Piujuaannartitsinissaq aqqutigalugu piniarnermit pisat peqqinnartut innuttaasunit nerineqarput, tamanna peqqissuseq tassuuna qulakkeerneqarluni. Naalagaaffik atugarissaarfiusoq Inuit Nunaanni atuuppoq, tassani ataqatigiissuseq innuttaasunit malugineqarluni. Nunaasiaataasimanerup kingunerisa sunniutigisimasai qangiutereersimapput, innuttaasut utoqqaanerusortai kiserliunngillat, meeqqat inuusuttullu siusinaartumik ikiorserneqartarput, nakorsarlu pilattaasartoq inummik ikiortariaqartumik 300 kilometerisulluunniit ungasissuseqaraluartumik teknologi atorlugu pilattaasinnaavoq.
Teknologip ineriartornerata ilutigisaanik sakkutooqarnikkut nunap illersorneqarnissaa pingaartinneqarpoq. Illersornissamut suliaqartut 2000-ikkut aallartinnerasulli suliaqanngillat, naamik, nittartakkakkulli nakkutiginninnikkut suliaqartuupput, tassani it-programmørit Nunarput qaammataasakkut malinnaaffigaat illersorlugulu. Tassani teknologikkut aningaasaqarnerput tiguarneqannginnissaa illersorlugu suliaqartuupput. Sinerissami alapernaarsuisoqarpoq. Qimuttoqarput, siornatigut Sirus-patruljenimik taaguuteqarsimasut. Aamma umiarsuarmi aqumiut Inuit Nunaata namminersortuunera illersorniarlugu umiarsuarmik angalapput.
Naalagaaffimmi tunisat ataatsimut nalingat, aningaasaqarnermut uuttortaatitut atorneqarnera annikillinikuuvoq. Inuussutissanik niuernikkut tunisinerit, imeq kiisalu nukissiutitigut tunisat saniatigut Inuit Nunaata naammasisaqarluarnikkut, nutaaliorsinnaassutsikkut, sullissinikkullu nunanut allanut tunisassiortuuvoq. Inuit Nunaanni innuttaasut assigiinngisitaarnerat ataqqineqarpoq isummersoqatigiittoqartarlunilu. Naak assigiinngitsunik qaangigassaqarluartoqaraluarnikuusoq ukiuni 79-ini kingullerni Inuit Nunaanni pisoqarsimaqaaq.
Akip takorluugaa
Takorluukkat piviusunngortinniarlugit pingaaruteqarpoq politikerit una eqqartussagaat anguniagassanngortillugulu. Anguniagaqassagaanni ukiuni tallimani tulliuttuni susoqassanersoq kisimi isiginagu, ukiunut 100-nut siunissamut isigisoqartariaqarpoq. Taamaattumik pingaaruteqarpoq eqqartussallugu kikkut tamat oqartussaaqataanerat qanoq isikkoqassanersoq ukiut qulit, 20-t 50-illu qaangiuppata.
Inatsisartuni ilaasortat nunanut allanut tunngasunut kiisalu illersornissamut tunngasunut oqattussaaqataanerusariaqarput. Nunani allani pisut partiit isummersorfigisinnaasariaqarpaat. Inuusuttut toqqissisimallutillu periarfissagissaartinneqartariaqarput. Toqqissisimagaanni ilinniarusussuseq takkuttarpoq, taamaasilluni nutaaliornissamut nukissaqartoqalissaaq siunissami periarfissaliinissamut iluaqutaasinnaasumik.
Kinaassutsimut politikkikkut oqallinneq ajattorneqassanngitsoq isumaqarpunga. Maannami piffissaq tassaavoq allanngulerfiusoq, periaatsit uagutsinnut pitsaanerpaat paasiartulerpagut. Una sumulluunniit tunngavoq, aningaasaqarnerup ineriartorneranut, atugarissaarnermut, kulturimut ulluinnarnilu inuunitsinnut. Inuiaqatigiinni assigiinngisitaartuuvugut, assigiinnik pingaartitaqartut. Kinaassuserput ataatsimuulersitsisinnaasoq pisariaqartipparput. 1950-mit maannamut ineriartupiloortoqarnikuuvoq, unitsitassaanani ineriartortoqartuartussaavoq. Ineriartornerli naleqqussartariaqalerpoq.