Lovgivning med diskriminerende effekt skal afskaffes

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email
Niels-Erik Hansen er asyladvokat, frivillig rådgiver i Trampolinhuset, tilknyttet Center for Refugee Studies ved York University Toronto, SDU, KU og Harvard Law School, tidligere Dokumentations- og RådgivningsCentret om Racediskrimination, (DRC), Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling m.fl.

Hvad er den retslige ramme i internationale konventioner og dansk lovgivning for at bekæmpe racediskrimination, og hvordan håndhæver eller ignorerer de danske myndigheder disse i forbindelse med hadforbrydelser og diskrimination i Danmark?

Der var en udrykning i morges på Bispebjerg Hospital. Så vi stopper for grønt og lader ambulancen komme forbi.

Vi er glade for at have et system, som fanger os, hvis falder. Det er et billede på, at vi i Danmark bekender os til velfærdsstaten. Vi er vant til at sende børn i institutioner og skoler. Folk blev sure på ham, som begyndte at gå over for grønt. Vi er kollektive om de her ting, og har stærke forventninger til hinanden. Ikke nødvendigvis nedskrevne forventninger. Vi er vant til at staten, regioner, kommuner er gode og tager hånd om os, når vi skal have hjælp.

Bagsiden er, at kollektivet er baseret på flertallet. Det, som flertallet mener, er rigtigt. Men flertallet har ikke altid ret. Flertalsdiktatur. Flertallet kan undertrykke mindretallet.

Så der er brug for en grænse for, hvordan flertallet kan behandle mindretallet. Der skal være mindretals-beskyttelse. Her har vi konventioner.

Hitler kom til magten ved demokratisk valg. Så demokrati er det mindste onde, og den mindst dårlige løsning, men det er ikke en perfekt løsning. Derfor er vi nødt til at have konventioner. Europæisk men-neskerettighedskonvention er et produkt af anden verdenskrig. Artikel 14 er imod diskrimination.

Borgere i Danmark kan gøre brug af disse konven-tioner.

Også FN-konventioner. CERD (Committee on the Elimination of Racial Discrimination). Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Også blevet til efter Anden Verdenskrig.

Vi har et fintmasket net af rettighedskataloger, som gør, at vi kan beskytte handicappede (som nu har egen konvention). Disse rettigheder bliver løbende monitoreret af FN-organer. I starten af næste år kommer en komite til Danmark for at vurdere, hvordan håndterer konventionen mod racediskrimination. Regeringen har i den anledning lavet en rapport.

Vi har tiltrådt og ratificeret konventionen. Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention er inkorpo-reret i dansk lovgivning, men ikke FN’s konvention om racediskrimination.

Hvorfor ikke? Regeringen svarer, at det er, fordi re-geringen forbeholder sig retten til at majorisere min-dretallet. Balancen skal ikke rykkes, så mindretallet kan gå til domstole og få medhold, når rettigheder krænkes.

  • Artikel 4: Man skal ikke tillade, at folk bruger racistiske ytringer og racistisk vold. Det skal være forbudt at opfordre til racistisk had. Hadforbrydelser, samt former for eksklusion og udelukkelse.

Dan Park: Dømt for racisme i Sverige, men anmeldelser afvist i Danmark. Kunstnere har en særlig ytringsfrihed her i landet.

Klage sendt til FN’s racediskriminationskomite over ytringer fra Pia Kjærsgaard, hvor hun sammenlignede somaliere med pædofile, men politiet afviste at rejse sigtelse. De sagde, at det var brud på konventionen. Hun blev ikke retsforfulgt i Danmark.

Udstilling af Dan Park i Folketinget. Formand for Folketinget er Pia Kjærsgaard.

Blasfemilovgivning. Det bestemmes, at det er et problem for ytringsfriheden. Politiet advarer, at der f.eks. kunne brændes koraner. Stort flertal i Folketinget stemmer for at afskaffe blasfemiparagraffen. Det blev også anbefalet af Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettigheder handler om, at vi er usikre på, at staten altid vil gøre det rigtige. Men her i Danmark tror vi at staten vil passe på os. Det gælder os som hvide majoritetsdanskere. Men det gælder ikke alle, som kommer udefra. Det er ikke altid tilfældet for mindretal. Derfor er det vigtigt at se på formålet med menneskerettighederne.

Integrationsministeriets hjemmeside: Forsiden viser en tæller, der nu er oppe på 114 stramninger. Der sidder fagfolk i ministerier, som burde kunne forklare ministeren, at det er upassende på forsiden af hjemmesiden.

Eksempler på typer af stramninger:

  • Ydelser: Taler til idé om at ”de andre” kommer for at nasse på vores velfærd.
  • Indfødsret: Vi er ikke glade for, at nyankomne har lyst til at stemme og være med til at styre deres eget liv. Deres liv er i høj grad påvirket af offentlige instanser, men de kan ikke få indflydelse. Deres stemmeret kunne jo få en betydning. I dag har de kun betydning som syndebuk.

Det ville ikke virke i England. Det havde en effekt i Sverige. Er der for få flygtninge og indvandrere? Hvis man vil racismen til livs hos politikere, så skal det kunne betale sige at tale positivt om flygtninge og indvandrere.

Efter de 114 stramninger står der, at vi også lavede en lempelse. Det var, fordi Danmark tabte en sag ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. De tager det, som foregår i Danmark, alvorligt. Der var tale om tilknytningskravet, som blev underkendt på grund af 26-års-reglen, der favoriserede oprindelige danskere. Storkammeret sagde, at det var en overtrædelser af artikel 14. Den danske stat diskriminerede.

Før i tiden var der sager om diskrimination blandt individer. I dag er staten den største udøver af diskri-mination.

Man opfordres til at kigge på hjemmesiden www.universalrights.dk

Handlepunkter:

  • FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD) inkorporeres i dansk lov, som det allerede er tilfældet med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
  • Straffelovens § 266 b præciseres, så det klargøres, at afbrænding og skænding af hellige genstande er overtrædelse af forbuddet mod at ”true”, ”forhåne” eller ”nedværdige” personer pga. tro, som det allerede i retspraksis er fortolket i forbindelse med afbrænding af et kors.
  • Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om hadforbrydelser skærpes, så udgangspunktet for efterforskning og retsforfølgelse er offerets oplevelse af et racistisk motiv. Det er altid domstolene, der afgør, om det er en hadforbrydelse, men hvis ikke anklagemyndigheden procederer sagen som hadforbrydelse, så er der ikke mulighed for den fornødne oprejsning.
  • Erstatningsniveauet skal forbedres i sager om overtrædelser af forbuddet mod diskrimination pga. race, etnisk oprindelse m.v. FN’s Racediskriminationskomite har netop afgjort, at Danmark har overtrådt FN-Konventionen, fordi et offer for racediskrimination kun fik 2000 kr. i erstatning i en sag i Ligebehandlingsnævnet. Det er ikke effektiv oprejsning som krævet af konventionen.
  • Lovgivninger med diskriminerende effekt skal gennemgås og afskaffes, eksempelvis tildækningsforbud, integrationsydelse, ghetto-pakke m.v. Det er blevet en udbredt lovgivningsmæssig praksis at gennemføre love, der sigter på at ramme bestemte grupper, f.eks. kvinder med niqab, flygtninge, m.fl., ved at lave regler med et bredere officielt formål, der forsøger at skjule diskriminationen.
  • Reglerne for tildeling af indfødsret skal forbedres. Reglerne er udformet med generelle begrundelser, men reelt med det formål at forhindre muslimer og 3. verdensborgere i at få adgang til at blive ligeværdige borgere med stemmeret m.v. ”Håndtrykstvang” er ét eksempel ud af en række stramninger med samme begrundelse.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018