Jeg vil helst ikke dø på et sprog jeg ikke taler

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Coronatiden har sat vores medborgere med udenlandsk baggrund i en meget vanskelig situation. De ansvarlige for, at vi sammen skal lære at leve med de nye vilkår, har valgt at udskamme og angribe de særligt vanskeligt stillede minoriteter påpeger forfatteren.

Statist i en gentaget interneringsretorik

I P1 debat d. 12. august omtalte Pia Kjærsgaard (PK) en artikel fra Berlingske samme dag, hvor PK citerede en somalisk mand for at sige at somaliere nok var mere næstekærlige end danskere. Til dét bemærkede PK, at det godt nok var en mærkelig måde at være næstekærlig på at være 500 mennesker til en begravelse, når der var en opblussen i coronaepidemien i samme område som begravelsen. Resten af udsendelsen fulgte samme tankesæt mens begreber som kultur og hygiejne blev betragtet som universelle, ligesom ideen om at indvandrere bare skulle ”tage sig sammen” og at sprog er noget man lærer hvis man vil. Som deltager i udsendelsens panel gik det op for mig at jeg som fagperson bare var statist i en kompleks politisk fortælling om hvordan dovenskab, ligegyldighed, uansvarlighed i parallelsamfund satte resten af samfundets helbred i fare under epidemien. Ghettoer skulle lukkes blev der sagt og politiet skulle sættes ind for at kontrollere at smittede overholdt isolationskrav. Andre mente at de raske i belastede boligområder måtte flyttes væk så de syge blev tilbage i ghettoen. Det var som en genopførelse af historien op til anden verdenskrig eller den amerikanske interneringsretorik rettet mod borgere med kinesisk baggrund under krigen.

Angst for myndigheders daglige forhånelser.

Den seneste uge har vi i Indvandrermedicinsk klinik haft kontakt med flere patienter der var grædefærdige over at indvandrere nu igen var skydeskive i coronadebatten. De fleste af dem havde været spærret inde siden starten af marts, købt sprit og forbudt besøg af selv deres børn. De har ikke råd til mundbind, har ikke penge til at hamstre med og er bange for at luften er smitsom. Recepter er ikke blevet indløst, check af sukkersyge, børnevaccinationer og blodtryk er blevet aflyst hos deres læge, og nu er patienter begyndt at aflyse operationer af frygt for coronasmitte. De føler de gør alt hvad de kan, og mere til, men alligevel bliver de hængt ud i pressen af borgmestre og folketingspolitikere. Flere har oplevet tilråb i offentlige transportmidler, så dem tør de heller ikke anvende.

Mangel på saglig information

Alle mennesker i verden er bange for at blive syge og dø. Alle mennesker ønsker at beskytte sig selv, familien, venner og det samfund de lever i. Men for at beskytte sig selv skal man have viden og handlemuligheder. Hvis man ikke får information, så finder man den der hvor man plejer – på internettet, sladder og venner. Og dét er ikke altid den bedste information. Når man ikke kan handle, så barrikaderer man sig hjemme. Børnene kommer ikke i skole og forældrene er skræmte men uden at kunne berolige børnene. På TV står politiet sammen med statsministeren, gaderne er tomme og butikshylderne er rippet. Dén situation kender flygtninge alt for godt hjemmefra: det er farligt og alvorligt. Informationerne i radio og TV er uforståelige og skifter hele tiden. Nyhedsmedierne i hjemlandene bliver hovedkilden, men situationen er anderledes i hjemlandet end i Danmark, så hvad er rigtigt? Pressen er i mange lande betydeligt mere sensationspræget end i Danmark, så billederne er voldsommere, teorierne vildere og misinformationen flyder lynhurtigt – meget hurtigere end selve pandemien. Farlige råd og skrækscenarier om massedød skaber usikkerhed, og konspirationsteorier om epidemien mudrer virkelighedsbilledet. Det sker lynhurtigt hvis ikke de danske myndigheder kommunikerer hurtigt og målrettet til alle sårbare målgrupper: ældre, psykisk handicappede, flygtninge, migrantarbejdere og de unge der hungrer efter sommerfester.

Erstat frygt og udskamning med fordomsfri empati.

En patient i Indvandrermedicinsk klinik sagde at han helst ikke ville dø på et sprog han ikke taler. Vi er alle bange for at dø og en usynlig lille virus der ser ud til at være særlig glad for fattige, kort uddannede og etniske minoriteter gør kun frygten større. Frygt slører hjernen. Frygt er unødvendig. Udskamning er unødvendig og kan være direkte farlig for folkesundheden, hvis det betyder, at de, der har størst risiko for smitte, er dem, der har størst risiko for at blive stigmatiseret af at blive testet. Politikere har et stort ansvar for at anvende et sprog og en forståelsesramme uden at placere skyld, uden fordomme og helt uden skjulte hensigter. Billige politiske points er dyre for samfundet. Symbolpolitik er det bedste coronavirus ved. Ingen af os har lyst til at dø i en atmosfære af skyld, skam og billig politik.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018