Hvorfor kalder regeringen integrationen for mislykket, når integrationsbarometret viser det modsatte?

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Integrationsbarometret er regeringens redskab til at følge integrationen af minoriteter fra ikke-„vestlige” lande, både indvandrere fra landene og deres efterkommere, født i Danmark.

For hvert af 9 områder udvælges 1-3 indikatorer: fra registre på Danmarks Statistik, fra Danskuddannelsesdatabasen, Medborgerskabsundersøgelsen, og fra Trafik- og Boligministeriets “ghetto”lister. Indikatorerne måles hvert eller hvert andet år.

På de fleste af de ni områder er det gået fremad, dog er det gået tilbage vedr. indvandreres danskkundskaber. Men med arbejde, selvforsørgelse, kriminalitet, unges selvbestemmelse og holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder er det gået godt!

Arbejde og selvforsørgelse

Når man sammenligner 2012 med 2018-2020 kan man se, der er sket pæne fremskridt, hvad angår indikatorerne beskæftigelse (1) og selvforsørgelse (7) hvor ,,beskæftigelses- og forsørgelsesgabet” ift. folk af dansk oprindelse også er faldet. Det kan både skyldes, at jobmulighederne er bedret siden 2012, og at det er svært at leve for selvforsørgelses-/hjemrejse- eller overgangsydelsen for nye ankomne.

Uddannelse og danskkundskaber

Når det gælder uddannelse (2), er der sket store fremskridt, både ved 9. klasse eksamen, når det gælder afsluttede ungdomsuddannelser, og afsluttede videregående uddannelser. Mht. danskkundskaber (3), så er der sket et pludseligt, stort fald i karaktererne ved 9. klasse prøver i dansk for personer, der er indvandret til Danmark. Måske kan bedømmelsen af mundtlig dansk og dansk retskrivning pludselig være blevet skrappere i 2019, eller det kan skyldes, at der er flere nyligt ankomne flygtninge, der er gået op til 9. klasse eksamen. Derfor er der også vist et tal for 2018. Andelen der ikke oplever problemer i forhold til deres danskkundskaber er samtidig faldet fra 58% til 50%. To ud af tre har gennemført en danskuddannelse inden 5 år efter de er begyndt på den.

Medborgerskab, diskrimination og holdning til ligestilling

Flere med minoritetsbaggrund oplever, at minoriteter anerkendes for deres indsats i samfundet, lidt færre end i 2012 er politisk aktive (4). Lidt over halvdelen er med i en forening i begge år.

Når det gælder diskrimination (5), er det siden 2012 både gået frem og tilbage, men det er næsten halvdelen, der har oplevet at blive diskrimineret inden for det seneste år — i alle årene. Færre unge begrænses i valg af ægtefælle, og lidt færre i valg af venner og uddannelse (6). Kun få unge, 3%, går ikke ind for kønsligestilling, og det er mest mænd fremgår det af et notat fra Medborgerskabsundersøgelsen.

Kriminalitet og udsatte boligområder

Først må man glæde sig over at kriminaliteten er faldet fra 5,4% til 3,5% (9). Den er også faldet hos danske unge mænd. Det er godt, for kriminalitet skaber angst, lidelse og utryghed! Men det er useriøst, at Folketingsflertallets ,,ghetto”lister (8) indgår i integrationsbarometeret: det siger intet om integration, og kun ca. 1% af befolkningen bor i ,,ghettoer” med over 50% ikke-vestlige!

Udsatte boligområder er almennyttige bebyggelser med mindst 1.000 beboere, som desuden overskrider grænsen for mindst 2 ud af 4 andre kriterier. Er området for lille, kan det lægges sammen med en almen nabobebyggelse. Hvis mere end 50% af beboerne er af ikke-,,vestlig” herkomst er det udsatte boligområde en ,,ghetto”.

Har boligområdet stået på ,,ghetto”listen i 5 år, er det en ,,hård ghetto”, og fra år 2030 må der så højst være 40% familieboliger i bebyggelsen, og mange beboere må flytte. Boligselskabet må sælge familieboliger fra til ejerlejligheder, omdanne dem til noget andet, bygge flere lejligheder på grunden, eller rive lejligheder ned.

Folketinget har flere gange ændret på definitionerne, for at få bestemte boligområder med under ,,udsatte områder”, og for at undgå, at andre kommer på. Kriterierne er relative: det handler ikke om en fast andel dårligt stillede beboere, men fx at den gennemsnitlige indkomst for 15-64-årige ikke er under 55% af den i regionen. Ændrede kriterier i 2018 gør, at man ikke kan sammenligne udsatte områder længere tilbage.

Integrationsbarometret for ikke-,,vestlige” indvandrere og efterkommere

Kilde: https://integrationsbarometer.dk/udviklingsrapporter/hele-landet.html Downloadet august 2020. Data er især fra landsdækkende registre i Danmarks Statistik, Medborgerskabsundersøgelsen og Danskuddannelsesdatabasen.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018