,,Ghetto”-loven er fusk og fordomme

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Da folketingsflertallet ændrede ,,ghetto”-kriterierne, var det rent fusk, for de lavede dem kun om for at sikre, at der ikke blev færre ,,ghettoer”.

Kriminalitet
Der var efterhånden kun 3 tilbage på ghettolisten med det gamle kriterium, fordi kriminaliteten har været støt faldende ikke kun i ,,ghettoer”, men i samfundet som helhed. Derfor indførte man et såkaldt ,,dynamisk” kriterium, der ændres hvert 2. år — og så var der pludselig 25, der dumpede.

Indkomst
Selv om overførselsindkomster er ens over hele landet, beregnes gennem-snitsindkomsten for regionen, og de rige nordsjællandske kommuner trækker gennemsnitsindkomsten op, så for eksempel Mjølnerparken dumper på dette kriterium. Det ville den ikke gøre, hvis den lå i Jylland.

Googl BORGERFORSLAG GHETTOER og skriv under!

Uddannelse
Danmarks Statistik havde ikke fået penge til at undersøge uddannelsesniveauet siden 2004. Derfor finansierede de selv sammen med Rockwoolfonden en undersøgelse af de 177.000 indvandrere, hvis uddannelse var ukendt og registreret som ,,grunduddannelse”.

Men med de nye tal, man fandt frem til, ville 14 ud af 22 boligområder på ghettolisten ikke længere dumpe. Så Danmarks Statistik og Rockwoolfondens oplysninger nægter folketings­flertallet at bruge. Nu registreres uddannelser taget i udlandet kun, hvis de er blevet officielt anerkendt i Danmark – og det er et velkendt nåleøje.

Samtidig tæller uddannelser først fra 30 år, for hvis man tog de unge med, ville det se helt anderledes ud.

,,Ikke-vestlige” = ikke-hvide
Det eneste, der kan gøre et boligområde til en ,,ghetto” eller en ,,hård ghetto”, er, hvis halvdelen af beboerne er ,,ikke-vestlige“, der er en manipuleret betegnelse. Her har Danmarks Statistik nemlig taget de sædvanlige EU- og EØS-lande med Schweiz og de ,,hvide” miniputstater som for eksempel Monaco og Andorra. Dertil har de så lagt fire lande, hvis (hvide) majoritetsbefolkninger har rødder tilbage til Vesteuropa: USA og Canada plus Australien og New Zealand, der ligger så langt mod øst, som man næsten kan komme.

På den måde er man endt med 157 ,,ikke-vestlige” stater, der stort set kun har det til fælles, at majoritetsbefolkningerne ikke er hvide. Og ikke nok med, at de ,,ikke-vestlige” beboere i boligområderne er ikke-hvide. Det er også fuldstændig ligegyldigt, om de er danske statsborgere. Så de er åbenbart ikke ,,rigtige danskere”.

Endelig må flygtninge ikke flytte i en bolig på ghettolisten. Og man kan heller ikke få familiesammenføring, hvis man bor der.

,,Parallelsamfund” – en opfindelse uden hold i virkeligheden
Endnu værre er det med kriterierne for de “parallelsamfund”, som folketingsflertallet bruger som begrundelse for ”ghetto”loven. Her har man hittet på 8 kriterier, og en “ikke-vestlig” familie på 3 medlemmer eller mindre skal så bare opfylde 2 kriterier for at tilhøre et “parallelsamfund”.

Det kan for eksempel være:

  • Familien bor i et alment boligområde, hvor 25% er af ,,ikke-vestlig” baggrund.
  • Små børn er ikke i daginstitution.

Er der over 3 medlemmer, skal de opfylde 3 kriterier, og det 3. kunne så f.eks. være:

  • Et barn går i en daginstitution med mindst 25\% børn af ikke-”vestlig” baggrund.

På den måde kommer man frem til, at de såkaldte parallelsamfund er 28.000 ,,ikke-vestlige” familier, der omfatter i alt 74.000 personer.

I regeringens egen rapport indrømmes det, at det er en umulig opgave!


,,En stor koncentration af bestemte befolkningsgrupper, som det er tilfældet i boligområderne på ghettolisten, er SANDSYNLIGVIS med til at forstærke eksistensen af parallelsamfund. Men i sagens natur handler parallelsamfund om DET ENKELTE INDIVIDS IDENTITET OG VÆRDIGRUNDLAG. Derfor er det UMULIGT at komme med et sikkert, statistisk bud på, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund, der reelt lever i parallelsamfund i Danmark”

(Parallelsamfund i Danmark 2019, p 1, Økonomisk Analyse nr. 30)

Institutionaliseret racisme
Så hele ,,ghetto”-lovgivningen er ren og skær institutionaliseret racisme. Den bygger på rent fusk og på svingvælgeres formodede fordomme. Og den er en katastrofe for de ikke-hvide, de fattige og de lavt uddannede — og for deres naboer.

Samtidig er den et frontalangreb på vores almene boligsektor. Det giver ingen mening at smide tusindvis af beboere ud af deres hjem og nedrive, privatisere eller omdanne tusindvis af gode, billige familieboliger, når der er kilometer- og årelange ventelister.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018