Rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm, skabte overskrifter, da han i november 2018 gik imod kommunens afgørelse om at stoppe skolegangen for Roda og Ruwayda Hussein, selv om familiens opholdstilladelse ikke blev forlænget. Grundlovsdag modtog han demokratistaffetten for sin kamp. — Foto: Maria Rosenborg Rasmussen
SOS Racisme bringer med TAK et udsnit af Henrik Vestergaard Stokholms takketale:
”Tusind tak for demokratistaffetten. Stafetten giver mig ny energi og mod til at gøre mere – meget mere!
Trussel mod retsstaten
Men det her er også ambivalent, for grunden til, at jeg modtager stafetten er i virkeligheden rigtig trist. Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at hædre folk som mig. For sagen og kampen for familien Abdisa-lan Hussein og børns ret til at gå i skole vidner om et værdimæssigt og politisk jordskred, som truer rets-staten og de værdier, vores samfund bygger på. Den udvikling er jeg virkelig ked af. For det er ikke alle fa-milier i samme situation, der kan trække på en rektor, en skole eller et stærkt civilsamfund med venligboer og frivillige.
For man melder ikke bare børn ud af skolen og kø-rer en familie ud på et juridisk sidespor i retsstaten Danmark.
Men siden har Undervisningsministeriet og mini-steren givet klart svar på, at vi hele tiden har ageret korrekt, og at det var os, der sikrede, at grundlovens §76 blev efterlevet. Der blev også sendt et hyrdebrev ud til alle landets 98 kommuner om at efterleve §76 i lignende situationer. Så alle de dejlige unger i fami-lien kom tilbage i grundskolen efter en tur omkring en gruppe frivillige undervisere på Nyborg gymnasium. Roda og Ruwayda, som sidder her blandt os, gør lige nu deres 10. klasse-eksamen færdig.
Trussel om Sjælsmark og arbejdsløshed
Det sidste og fantastiske nye i sagen er, at familien nu får deres rettigheder tilbage og får genoptaget al støtte fra Nyborg kommune. Sagen er nemlig taget op i Flygtningenævnet igen, som forudset af famili-ens advokat helt tilbage i de skæbnesvangre dage i november. Dermed er vores mission lykkedes, og 6 måneders juridisk tomrum og mareridt er slut. Hvis ikke så mange dejlige mennesker havde hjulpet og været med til at samle penge ind og støtte, så havde familien siddet på Sjælsmark nu. Men nu ser det i ste-det ud til, at jeg kan optage Roda og Ruwayda i gym-nasiet efter sommerferien. Det ser også ud til, at far-mand kan køre Flextrafik igen om kort tid. Det har været et grotesk forløb og en hæslig parentes i famili-ens liv. Men nu er det slut.
Åndsfrihed, ligeværd, demokrati og menneskerettigheder
Jeg selv og mine rektorkolleger er ikke politikere, men stræber hver dag efter at danne og uddanne de unge mennesker ud fra værdier, som er klart beskrevet i gymnasiets formålsbeskrivelse. Vi arbejder nemlig for, at skolernes dagligliv bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og for at styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-rettigheder.
Så snart man mødes ansigt til ansigt og lever sam-men, så forsvinder fordommene, og man får en rela-tion og tillid til hinanden. Sådan er det på alle skoler i
det her land.
”For en løgn, der fortælles én gang, forbliver en løgn, men en løgn der fortælles tusinde gange, bliver til sandheden”.
Sprogets magt var blevet til magtens sprog…
Men de verbale masseødelæggelsesvåben må og skal demonteres nu.
Så stop nu! Det går nemlig også rigtig godt….
Samfundsforskeren Hans Lassen har f.eks. for nyligt undersøgt, hvordan det egentlig går med integratio-nen på arbejdsmarkedet i Danmark. Hans konklusion, som kan læses i hans nye Ph.d.: En supertanker ændrer kurs, viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkom-mere udgør en stadig større andel af alle beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Integrationen er kort sagt en langt større succes, end det der præsenteres i den ensidige politiske debat.
Ægte dansk ånd
Her til slut vil jeg lave en sløjfe til demokratistafet-tens ophavsmand, Ebbe Kløvedal Reich. I min verden inkarnerer han det bedste ved Danmark og den dan-ske ånd, der i disse år har trange kår. Ebbe Kløvedal Reich vidste om nogen, at ord virkelig betyder no-get og brugte sit liv og sine ord på at bygge broer over samfundets mentale skyttegrave. I hans smukke digt ”Danskerne findes i mange modeller”, kondenseres min tales budskab og det, jeg vil med stafetten:
Hvor er den glæde, der smitter og fylder, når dagen ellers er trist og tom?
Hvor er den frihed, vi siger, vi hylder Og hvor er den tro, vi er fælles om?
Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.
Danskerne findes i mange modeller, For livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med. Lad os tale om det frit, lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.
Kafkatten, Retspolitisk forenings udmærkelse.
