Mediernes personlige hetz mod Bwalya Sørensen er slet ikke ok

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Hvor mange gange skal det gentages, at Bwalya bad sorte komme op foran og ikke hvide om at gå om bagi, og at der ikke eksisterer “omvendt racisme”. Her i landet kan sorte ikke udøve racisme imod hvide, for det er os, der sidder på magten.

Vi kan se, hvad der sker, hvis en sort kvinde protesterer højlydt mod racismen. Bwalya er blevet svinet til af den borgerlige presse i månedsvis, og selv i Asta Sekamanes indlæg herunder, går Berlingske ind og nedjusterer 20.000+ demonstranter til 15.000.

Københavns Politi vuirderede, at der var OVER 15.000, og ifølge Teleselskabet 3 var der omkring 23.400, mens min personlige fornemmelse var, at der var mange flere.

Asta Sekamane, bestyrelsesforkvinde i Danmarks Intersektionelle Højskole, skriver i Berlingske:

“…Sofie Linde blev hurtigt støttet af prominente kvinder, der underskrev støtteerklæringer og delte deres egne oplevelser med sexisme, hvilket har betydet, at rigtig mange brancher har skullet se indad og adressere sexisme i egne rækker. Men Bwalya Sørensen, der med sin anden Black Lives Matter-demonstration havde 15.000* individer bag sig på gaden 7. juni, har medført en helt anden reaktion – anført af mediernes fejlagtige rapportering om hendes udsagn fra demovognen.

Faktum er, at Bwalya Sørensen aldrig har bedt hvide personer gå bagest, som det er blevet rapporteret og ukritisk pustet til fra forskellige medier. Tværtimod har hun opfordret sorte, brune og indiginous personer til at gå forrest. Og der er en markant forskel på at beordre folk til at gå bagest og på at opfordre andre folk til at gå forrest.

Konsekvent fejlrapportering

Denne konsekvente fejlrapportering fra medierne, har medført, at samtalen om racisme og den antiracistiske bevægelse i Danmark de sidste syv måneder er blevet kontinuerligt underkendt, undermineret og ignoreret – da fokus i stedet har været en personlig hetz mod et enkelt individ. Fokus har været på at gå efter personen og ikke bolden…”

*Asta Sekamane skrev 20.000+, men Berlingske rettede det til 15.000 (se Politiken: Der var mange flere end 15.000 ved Black Lives Matter-demonstrationen)

Læs indlægget i Berlingske her

Læs også indlægget Tag afstand fra personforfølgelsen af Bwalya Sørensen her