Afro Danish Collective og anti-sort racisme

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Danmarks nye forening for danskere med afrikanske rødder hedder Afro Danish Collective og bekæmper anti-sort racisme. Desuden sætter den fokus på begrebet intersektionalitet.

Intersektionalitet defineres i SOS Racismes ‘Minileksikon 2020 – Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination’ sådan her:

Intersektionalitet: I krydsfeltet mellem to eller flere minoriteter forstærkes diskriminationen, fx for en homoseksuel af anden etnisk baggrund eller en sort kvinde (idet kvinder pga. diskriminationen betragtes som minoritet).

Afro Danish Collective (ADC) skriver i Jyllands Posten:

ATIYO MUSE, AMMA ASARE-NYAKO OG SADE JOHNSON

„…Den antiracistiske kamp i Danmark har eksisteret længe før, ADC blev stiftet, generationerne før os har banet vejen for os, og flere af bestyrelsesmedlemmerne og vores talsperson har bidraget aktivt til denne kamp gennem tiden. Det er vigtigt ikke at reducere en så omfattende bevægelse til blot at være udsprunget af mordet på George Floyd. Afrodanskere har altid brugt deres stemme til at sige fra over for racisme. Vi ser nu en positiv udvikling, hvor hvide danskere i højre grad står ved vores side, hvilket skaber et øget fokus på kampen mod racisme.

ADC har forståelse for frustrationerne, der udtrykkes i indlægget, og vi anerkender den dansk-somaliske befolknings behov for støtte og opbakning. Vi er søsat med en målsætning om inklusion på tværs af den afrikanske diaspora, uden særinteresse eller forfordeling til bestemte etniske grupper. Vi ønsker at adressere de intersektionelle diskriminationsmekanismer, der præger afrodanskeres oplevelser og livsverden på tværs af disse grupper. Initiativet har før foreningens officielle stiftelse oplevet, at dansk-somaliske personer har deltaget i vores workshops, hvor vi har drøftet deres oplevelser med at være afrodanske muslimer i et stigmatiserende politisk klima. Den dansk-somaliske virkelighed er således vævet ind i vores fundament og dna. Vi er opmærksomme på, at muslimske somaliere oplever konsekvenserne af de strukturelle forhold, som undertrykker, marginaliserer og udstiller etniske og religiøse mindretal, igennem både antisort racisme og islamofobi.

Vi ønsker at samarbejde bredt, og vi har aktivt taget stilling til dansk-somaliske borgeres livsvilkår.

Vi henter inspiration fra borgerrettighedsforkæmper og advokat Kimberlé W. Crenshaw, som har udviklet teorien om intersektionalitet.

Intersektionalitetsteorien viser, hvordan politiske og sociale positioner som køn, race, klasse, seksualitet, religion og funktionsnedsættelse interagerer og har indflydelse på et individs muligheder i samfundet. Vi forsøger igennem vores aktivistiske arbejde at se på, hvordan disse krydspositioner danner grundlag for diskrimination og privilegier, og hvordan vi som samfund og enkeltpersoner er nødt til at være bevidste om disse tværgående dynamikker i kampen for ligeværd.

ADC’s bestyrelsessammensætning er ligeledes symbolsk for vores ønske om en progressiv afrodansk repræsentation, med forskellige religiøse overbevisninger, et kvindeligt flertal og tilhørsforhold til bl.a. Somalia, Ghana, Jamaica, Nigeria, Congo, Sierra Leone og Lesotho. Alle vores bestyrelsesmedlemmer er blevet stemt ind ved en demokratisk proces med højeste stemmetal fra vores medlemmer. Der var en kandidat med somalisk baggrund, og hun blev valgt ind med et af de højeste stemmetal.

Vi ønsker at samarbejde bredt, og vi har aktivt taget stilling til dansk-somaliske borgeres livsvilkår, hvorfor vi har indgået forskellige samarbejdsaftaler med foreninger og individer, som ønsker at løfte opgaven om at forbedre situationen. Vi har lettet anker, og vi inviterer indlæggets skribent til at komme med om bord.

Vi arbejder for ligeværd og lige muligheder og ønsker at være en samlende stemme for alle mennesker af afrikansk oprindelse i Danmark uanset køn, seksualitet, nationalitet, funktionsniveau eller religiøs og politisk overbevisning. ADC opfordrer til, at flere melder sig ind og bakker op om kampen mod racisme og diskrimination. I den kommende tid vil vi arbejde med at styrke antiracisme i offentlige institutioner, afholde antiracistiske workshops rundtom i landet, give en platform til dem, som mangler at blive set og hørt, og sørge for, at der er inkluderende fællesskaber afrodanskerne imellem.

Sammen er vi stærkest.”

Læs indlægget i Jyllands-Posten

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018