Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email
Naderah Parwani

Opråb til medier og magthavere

Naderah Parwani, cand.psych., aut. psykolog og medstifter af Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination advarer medier og magthaverne mod racisme:

Kære medier

Racisme rammer dybt, bredt og over flere generationer. Racisme kan ikke beskyttes under satire og ytringsfriheden, fordi racisme og racistisk forfølgelse sætter mennesker i alarmberedsskab. Ytringsvold, dæmonisering, gruppemobning og personlige trusler sætter mennesker i en trusselssituation, hvor pandelapperne, der skulle udføre kritisk tænkning, lukker ned.

Ytringsvold er psykisk vold. Det påvirker menneskers søvn, koncentration og hukommelse. Det sætter sig i kroppen som spændingssmerter. Det får organerne til at skrumpe. Racisme rammer åndedrættet. Racisme får mennesker til at miste håbet og internalisere hadet, så de tror på at noget er galt med dem. Racisme kan føre til død eller selvmord. Vi skal aldrig normalisere psykisk vold og racisme under satire og ytringsfrihed. Racisme er alt for alvorligt. Det er vigtigt, at vi kan skille tingene fra hinanden og ikke bliver yderligtgående.

Berlingste og Jyllandsposten går over stregen, når de spreder had og racisme, taler mere ind til menneskers dæmoner end deres kritiske tænkning. Kritisk tænkning og demokratisk kommunikation havde et formål og det var ikke at polarisere, vække menneskers had og dæmoner. De er værktøjer, der skulle hjælpe os med at tænke kritisk for at kunne opdage sandheden, for at undgå at blive hjernevasket, netop for at kunne adskille løgne fra virkeligheden.

Vi skal huske, at der er mange mennesker derude, der lukker hadet ind, fordi de er ulykkelige. Tag stilling til den trumpisme Berlingste og Jyllandsposten forsøger at rationalisere. Den grænseløshed er ikke frihed. Den gør ingen af os frie. Demokratisk dialog handler netop om at kunne sætte grænser, at kunne perspektivere og skille tingene fra hinanden, så man netop ikke bliver voldelig i sin kommunikation.

Racisme er ikke en almindelig form for PTSD [Red.: post-traumatic stress disorder]. Det rammer dybere, bredere og over flere generationer. Symptomerne ved PTSD er: Man genoplever den racistiske hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke spændinger i musklerne. Stærk trang til at undgå situationer og lignende, som minder om oplevelsen, fx film, nyheder og racistiske facebookopslag.

Personligheden forandres, måske mindskes interessen for ting, som man tidligere var engageret i. Man isolerer sig og mister tilliden til andre mennesker og til systemet. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker, fordi man lukker sig ind i sig selv. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed på grund af stressbelastningen. Dette kan dog også skyldes, at tilstanden er kompliceret af en depression – hvilket sker ret hyppigt, særligt hvis man løbende udsættes for racistiske overgreb, så man ikke kan komme sig. Man har besvær med at koncentrere sig og huske, dvs. at den kroniske stress kan påvirke hjernen således, at man får “huller” i hukommelsen, så ens hjerne ikke længere fungerer som den skal. Det vil påvirke ens indlæringsevne.

Vi bombarderes med racistiske holdninger hver eneste dag. De opleves som en generel øget vagtsomhed. Man holder øje med hvem der kigger på en, låser hoveddøren, som min mor gjorde for at sikre, at hun ikke blev overfaldet igen. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen.

Racisme rammer bredere. Det rammer befolkningsgrupper, små børn, unge og de ældre. Racisme rammer et samfund, polariserer et helt samfund, splitter befolkningen, smadrer tilliden imellem mennesker. Racisme splitter verden globalt, splitter mennesker på tværs af forskelle. Racismen rammer flere generationer, hvor f.eks. både min mor har været udsat for en hadforbrydelse og begge forældre har oplevet racisme, så har mine søskende og jeg og mine børn også oplevet racisme.

Racisme gør ondt. Det skal stoppes og tavsheden skal brydes. Vi skal blive flere og flere, der taler højt og tager stilling til racismen. De danske medier skal aldrig have lov til at rationalisere had og racisme. Det er vores allesammens medmenneskelige pligt at sikre trygheden og sikkerheden i vores samfund og bekæmpe en polarisering, der kan føre Danmark mod et kaos.

Vi skal handle nu. Vi skal have de passive politikere til at handle nu.

Læge: Racisme sætter sig i knoglerne

Udlændingestramningerne skaber tragedier for øjnene af os