2. rangsborgere?

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Næsten hver 10. voksne borger her i landet har ikke stemmeret til folketingsvalg, for de har ikke statsborgerskab.

Tre ud af fire indvandrere har ikke statsborgerskab, og hver fjerde efterkommer, der jo er født og opvokset her i Danmark, har ikke dansk statsborgerskab.

Minileksikon 2020 – Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination:

Valgret: Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og den, der har valgret, kan opstilles til valg. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man ikke stemme ved folketingsvalg, og man kan heller ikke opstille. Til kommunal- og regionsvalg kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år, har haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i 4 år eller er EU-borger eller nordisk statsborger.

1. januar 2020 havde 442.201 fastboende personer i valgretsalderen (9,5%) ikke dansk statsborgerskab og derfor ingen stemmeret til Folketings- og EU-valg. Heraf var 422.201 indvandrere, 14.927 efterkommere og 5.038 af dansk oprindelse (dvs. den ene forælder er dansk statsborger født i Danmark). Det vil sige, at 74% af indvandrerne, 18% af efterkommerne og 0,1% af dansk oprindelse ikke har stemmeret og er uden demokratisk indflydelse på en lovgivning med konstante udlændingestramninger.

Se Tabel 3, Figur 1, Figur 2, der alle har børnene med.

Se Tabel 3,
Figur 1,
Figur 2.