Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

2020 – Erkendelsens år

2020 blev året, hvor det endelig blev slået fast, at det danske samfund er gennemsyret af strukturel racisme, og at hverdagsracisme er en af mange (majoritets)danskeres yndlingsbeskæftigelser.

Nu har debatten om kvinder så godt nok taget over, og der udfolder der sig et sandt drama om, hvor lidt mænd reelt må sige til kvinder (hvilket står i helt knivskarp kontrast til, hvor meget Rassismus P. – og dermed alle andre – har lov til at sige til – og om – muslimer efter politiets og statsadvokatens opfattelse).

Så racismedebatten er – belejligt nok?? – trængt i baggrunden igen.

Det er dog stadig en vigtig debat, og jeg får lyst til at citere SOS Racismes Minileksikon – Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination 2020:

Racisme: Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme.

Nyracismen (neo-racisme) – også kaldet kulturracisme – har efter 2. Verdenskrig afløst den biologiske racisme. Den fokuserer på uoverstigelige forskelle i kultur, religion mm. Samtidig opfatter man sin egen kultur/religion som højst udviklet og mest civiliseret.

Ved institutionel racisme forstås, at flertallet og dets kultur er gjort til standard i sprogbrug, lovgivning, regler, praksis hos offentlige myndigheder osv. Dette medfører diskrimination, så minoriteterne altid er bagud på point.

Strukturel racisme betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi flertallet, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret.

Racisme/racistisk handler – modsat racist – ikke om godt/ondt, men om forskelsbehandling, der gør folk anderledes og ekskluderer dem fra det normale. Det handler ikke om hensigten. Det, der er afgørende, er, hvad det gør ved den, det går ud over.

Hverdagsracisme, også kaldet hyggeracisme eller mikroaggressioner, viser sig i nedladende bemærkninger, jokes, negative forventninger, udelukkelse osv.

Farveblind racisme er benægtelse af hudfarve som faktor på trods af, at virkeligheden er fyldt med diskrimination.

Velmenende diskrimination (benevolent racism) er en ulige relation, hvor der ofte forventes taknemmelighed af velmenende mentorer, ”hattedamer” og hvide antiracister med ”blinde vinkler”, der forhindrer dem i at se deres egne privilegier etc.

I Danmark deles befolkningen ofte op efter ”vestlig” og ikke-”vestlig” oprindelse, hvilket stort set svarer til hvide og ikke-hvide, idet New Zealand og Australien med hvide majoritetsbefolkninger regnes med til ”vestlig” – en opdeling, der skaber grundlag for racisme.

Se også: Antisemitisme, FN’s Racediskriminationskonvention, Fordom, Hadforbrydelse, Holocaust, Ku Klux Klan, Nazisme, Race, Racismeparagraffen, Xenofobi og Tabel 8-9″
https://sosracisme.dk/minileksikon-2020/

Undskyld fra en potentiel racist og sexist!

KOMMENTAR i Jyllandsposten 17.10.2020 af Morten Aagaard:

Foto (c)Jyllandsposten

“…Jeg er som mange andre i min generation vokset op med Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og mange andre børnebogsforfattere, der brugte ordet negere om afrikanere. Neger kommer af det latinske ord negro, der betyder sort. Ordet neger var altså en beskrivelse af farve, ligesom jeg kalder min hudfarve for hvid, selv om det måske mere er beige eller lyserød, der er den rigtige beskrivelse. Som ung lærte jeg hurtigt, at jeg ikke måtte bruge ordet neger, fordi det var udtryk for et menneskesyn, der var fordomsfuldt og diskriminerende af disse menneskers biologiske og kulturelle baggrund. Jeg skulle i stedet sige ”sort”, for det var dengang det acceptable og rigtige at sige. Jeg lærte også, at jeg ikke måtte omtale en kvindes bryster, men godt rose hendes kavalergang i en smuk kjole og også gerne kysse hende på kinden. Det må jeg så ikke i dag, hvilket jeg fuldt ud respekterer, men som jeg desværre stadig har svært ved at vænne mig af med og indimellem stadig kommer til – altså både at beundre kvinders kavalergang og kysse dem på kinden. Jeg har på den måde givetvis begået handlinger, der er blevet opfattet som sexistiske i mit liv, selv om jeg endnu ikke er blevet stillet til regnskab for disse på samme måde som for mine racistiske ord.
I Danmark forbyder Grundloven forskelsbehandling som følge af køn, tro eller afstamning. Ord eller handlinger er altså racistiske eller sexistiske, hvis intentionen fra afsenderen har været at forskelsbehandle, at udnytte, undertrykke eller tage afstand fra et menneske på grund af vedkommendes køn, seksualitet, hudfarve, biologi eller kulturelle baggrund. Men det kan være rigtig svært at afgøre, hvornår det sker, og derfor er vi nødt til at lade være med at sige og gøre en række ting. At udvise sproglig etnisk og kulturel empati er en særdeles vanskelig opgave, som vi helt sikkert skal øve os i at blive bedre til.
Men når jeg begår fejl og f.eks. kalder min datters ven for ”kulsort”, så har det aldrig været min intention at undertrykke eller tage afstand fra ham, ligesom jeg aldrig har haft nogen intention om at undertrykke eller udnytte kvinder gennem mine ord eller handlinger. Alligevel må jeg i dag afstå fra både ord og handlinger, fordi samfundets værdier løbende ændrer sig, og jeg må og skal ændre mig med dem. Anderledes kan det ikke være! Men vi må og skal også kunne tilgive hinanden, når vi rækker hånden ud og siger undskyld, for meget af det, vi i dag kalder for racisme og sexisme, er i virkeligheden bare kulturblindhed og mangel på forståelse for skiftende tider…”

Læs indlægget i Jyllandsposten her


I øvrigt indeholder Grundloven ikke noget som helst forbud mod forskelsbehandling på grund af race, køn eller social baggrund. Den er skrevet for velstående hvide mænd over 30 år. Men menneskerettighederne sikrer ligebehandlingen – i hvert fald på papiret.

Og oprindelsen af “neger”/“Negro” er en helt anden, end der nævnes i debatoplægget:

Neger, N-ordet: Negro/neger hævdes ofte at stamme fra det latinske niger= sort. Det er ikke korrekt. Mennesker fra det afrikanske kontinent blev på latin kaldt afer. Negro/neger har sin oprindelse i slavehandlen og blev overtaget fra de portugisiske slavehandlere, det danske ord neger muligvis via hollandske slavehandlere.
   Antropologer brugte tidligere ordet som betegnelse for det, man mente var den sorte race fra Afrika syd for Sahara.
   N-ordet har siden slutningen af 1960’erne og de tidlige 1970’ere været opfattet som nedsættende i USA, og det gælder ikke kun nigger, men også Negro. Også afrikanere opfatter N-ordet som nedsættende.
   Se også Mulat.” (Også Minileksikon 2020)

Og nu vi er i gang, kan jeg lige så godt tage begrebet race også:

Race: Menneskeracer er noget, mennesker har fundet på, og har ingen bund i biologien. Racer blev oprindeligt søgt defineret ved arvelige træk, der adskilte den ene menneskerace fra den anden, hovedform, hudfarve, bestemte egenskaber osv. Forskellene inden for den enkelte race viste sig imidlertid at være større end forskellene imellem racerne, så nutidsmennesket er én og samme race.
   Se også Apartheid, Nazisme og Racisme.”

God weekend til jer alle sammen!

Læs også Når oplevelser benægtes

Se, læs og/eller download SOS Racisme Danmarks Minileksikon 2020 lige her.