2020 – Erkendelsens år

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp

2020 blev året, hvor det endelig blev slået fast, at det danske samfund er gennemsyret af strukturel racisme, og at hverdagsracisme er en af mange (majoritets)danskeres yndlingsbeskæftigelser.

Nu har debatten om kvinder så godt nok taget over, og der udfolder der sig et sandt drama om, hvor lidt mænd reelt må sige til kvinder (hvilket står i helt knivskarp kontrast til, hvor meget Rassismus P. – og dermed alle andre – har lov til at sige til – og om – muslimer efter politiets og statsadvokatens opfattelse).

Så racismedebatten er – belejligt nok?? – trængt i baggrunden igen.

Det er dog stadig en vigtig debat, og jeg får lyst til at citere SOS Racismes Minileksikon – Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination 2020:

Racisme: Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme.

Nyracismen (neo-racisme) – også kaldet kulturracisme – har efter 2. Verdenskrig afløst den biologiske racisme. Den fokuserer på uoverstigelige forskelle i kultur, religion mm. Samtidig opfatter man sin egen kultur/religion som højst udviklet og mest civiliseret.

Ved institutionel racisme forstås, at flertallet og dets kultur er gjort til standard i sprogbrug, lovgivning, regler, praksis hos offentlige myndigheder osv. Dette medfører diskrimination, så minoriteterne altid er bagud på point.

Strukturel racisme betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi flertallet, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret.

Racisme/racistisk handler – modsat racist – ikke om godt/ondt, men om forskelsbehandling, der gør folk anderledes og ekskluderer dem fra det normale. Det handler ikke om hensigten. Det, der er afgørende, er, hvad det gør ved den, det går ud over.

Hverdagsracisme, også kaldet hyggeracisme eller mikroaggressioner, viser sig i nedladende bemærkninger, jokes, negative forventninger, udelukkelse osv.

Farveblind racisme er benægtelse af hudfarve som faktor på trods af, at virkeligheden er fyldt med diskrimination.

Velmenende diskrimination (benevolent racism) er en ulige relation, hvor der ofte forventes taknemmelighed af velmenende mentorer, ”hattedamer” og hvide antiracister med ”blinde vinkler”, der forhindrer dem i at se deres egne privilegier etc.

I Danmark deles befolkningen ofte op efter ”vestlig” og ikke-”vestlig” oprindelse, hvilket stort set svarer til hvide og ikke-hvide, idet New Zealand og Australien med hvide majoritetsbefolkninger regnes med til ”vestlig” – en opdeling, der skaber grundlag for racisme.

Se også: Antisemitisme, FN’s Racediskriminationskonvention, Fordom, Hadforbrydelse, Holocaust, Ku Klux Klan, Nazisme, Race, Racismeparagraffen, Xenofobi og Tabel 8-9″
https://sosracisme.dk/minileksikon-2020/

Undskyld fra en potentiel racist og sexist!

KOMMENTAR i Jyllandsposten 17.10.2020 af Morten Aagaard:

Foto (c)Jyllandsposten

“…Jeg er som mange andre i min generation vokset op med Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og mange andre børnebogsforfattere, der brugte ordet negere om afrikanere. Neger kommer af det latinske ord negro, der betyder sort. Ordet neger var altså en beskrivelse af farve, ligesom jeg kalder min hudfarve for hvid, selv om det måske mere er beige eller lyserød, der er den rigtige beskrivelse. Som ung lærte jeg hurtigt, at jeg ikke måtte bruge ordet neger, fordi det var udtryk for et menneskesyn, der var fordomsfuldt og diskriminerende af disse menneskers biologiske og kulturelle baggrund. Jeg skulle i stedet sige ”sort”, for det var dengang det acceptable og rigtige at sige. Jeg lærte også, at jeg ikke måtte omtale en kvindes bryster, men godt rose hendes kavalergang i en smuk kjole og også gerne kysse hende på kinden. Det må jeg så ikke i dag, hvilket jeg fuldt ud respekterer, men som jeg desværre stadig har svært ved at vænne mig af med og indimellem stadig kommer til – altså både at beundre kvinders kavalergang og kysse dem på kinden. Jeg har på den måde givetvis begået handlinger, der er blevet opfattet som sexistiske i mit liv, selv om jeg endnu ikke er blevet stillet til regnskab for disse på samme måde som for mine racistiske ord.
I Danmark forbyder Grundloven forskelsbehandling som følge af køn, tro eller afstamning. Ord eller handlinger er altså racistiske eller sexistiske, hvis intentionen fra afsenderen har været at forskelsbehandle, at udnytte, undertrykke eller tage afstand fra et menneske på grund af vedkommendes køn, seksualitet, hudfarve, biologi eller kulturelle baggrund. Men det kan være rigtig svært at afgøre, hvornår det sker, og derfor er vi nødt til at lade være med at sige og gøre en række ting. At udvise sproglig etnisk og kulturel empati er en særdeles vanskelig opgave, som vi helt sikkert skal øve os i at blive bedre til.
Men når jeg begår fejl og f.eks. kalder min datters ven for ”kulsort”, så har det aldrig været min intention at undertrykke eller tage afstand fra ham, ligesom jeg aldrig har haft nogen intention om at undertrykke eller udnytte kvinder gennem mine ord eller handlinger. Alligevel må jeg i dag afstå fra både ord og handlinger, fordi samfundets værdier løbende ændrer sig, og jeg må og skal ændre mig med dem. Anderledes kan det ikke være! Men vi må og skal også kunne tilgive hinanden, når vi rækker hånden ud og siger undskyld, for meget af det, vi i dag kalder for racisme og sexisme, er i virkeligheden bare kulturblindhed og mangel på forståelse for skiftende tider…”

Læs indlægget i Jyllandsposten her


I øvrigt indeholder Grundloven ikke noget som helst forbud mod forskelsbehandling på grund af race, køn eller social baggrund. Den er skrevet for velstående hvide mænd over 30 år. Men menneskerettighederne sikrer ligebehandlingen – i hvert fald på papiret.

Og oprindelsen af “neger”/“Negro” er en helt anden, end der nævnes i debatoplægget:

Neger, N-ordet: Negro/neger hævdes ofte at stamme fra det latinske niger= sort. Det er ikke korrekt. Mennesker fra det afrikanske kontinent blev på latin kaldt afer. Negro/neger har sin oprindelse i slavehandlen og blev overtaget fra de portugisiske slavehandlere, det danske ord neger muligvis via hollandske slavehandlere.
   Antropologer brugte tidligere ordet som betegnelse for det, man mente var den sorte race fra Afrika syd for Sahara.
   N-ordet har siden slutningen af 1960’erne og de tidlige 1970’ere været opfattet som nedsættende i USA, og det gælder ikke kun nigger, men også Negro. Også afrikanere opfatter N-ordet som nedsættende.
   Se også Mulat.” (Også Minileksikon 2020)

Og nu vi er i gang, kan jeg lige så godt tage begrebet race også:

Race: Menneskeracer er noget, mennesker har fundet på, og har ingen bund i biologien. Racer blev oprindeligt søgt defineret ved arvelige træk, der adskilte den ene menneskerace fra den anden, hovedform, hudfarve, bestemte egenskaber osv. Forskellene inden for den enkelte race viste sig imidlertid at være større end forskellene imellem racerne, så nutidsmennesket er én og samme race.
   Se også Apartheid, Nazisme og Racisme.”

God weekend til jer alle sammen!

Læs også Når oplevelser benægtes

Se, læs og/eller download SOS Racisme Danmarks Minileksikon 2020 lige her.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018