Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email
Afstemning, valg

For få minoritetsdanske kandidater til kommunalvalget og tre ud af fire indvandrere uden stemmeret til Folketinget


Ifølge Altinget er der alt for få minoritetsdanske kandidater til kommunalvalget.  Det bliver kun værre, for med “Paradigmeskidtet” har Folketinget vedtaget, at der nu skal gå 4 år – mod før 3 år – før indvandrere og flygtninge får valgret ved lokalvalg. Desuden har 75 % af vores indvandrere ikke stemmeret ved folketingsvalg, for de har ikke dansk statsborgerskab, og vejen til det danske pas er efterhånden blevet et forhindringsløb, de færreste klarer. 


Gennemsnitligt plejede det at tage 16 år at blive dansk statsborger. Med de seneste stramninger er det kun blevet værre.  
Minileksikon 2020:“Valgret: Valgretsalderen i Danmark er 18 år, og den, der har valgret, kan opstilles til valg. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man ikke stemme ved folketingsvalg, og man kan heller ikke opstille. Til kommunal- og regionsvalg kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år, har haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i 4 år eller er EU-borger eller nordisk statsborger.   1. januar 2020 havde 442.201 fastboende personer i valgretsalderen (9,5%) ikke dansk statsborgerskab og derfor ingen stemmeret til Folketings- og EU-valg. Heraf var 422.201 indvandrere, 14.927 efterkommere og 5.038 af dansk oprindelse (dvs. den ene forælder er dansk statsborger født i Danmark). Det vil sige, at 74% af indvandrerne, 18% af efterkommerne og 0,1% af dansk oprindelse ikke har stemmeret og er uden demokratisk indflydelse på en lovgivning med konstante udlændingestramninger.   Se Tabel 3, Figur 1, Figur 2.”


Kilde: SOS Racisme Danmarks Minileksikon 2020


Altinget:
“I et historisk perspektiv er ikke-vestlige nydanskeres repræsentation steget. Med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder over tid var deres repræsentation i midten af 90’erne cirka en femtedel af deres andel i vælgerbefolkningen. Dette tal steg til cirka halv repræsentation i starten af 00’erne. Siden har niveauet været let faldende.

Man kan diskutere, om halv repræsentation er godt eller skidt. Kvinders repræsentationsgrad i kommunalbestyrelserne er eksempelvis omkring 60 procent. I det perspektiv er det måske meget godt gået, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – hvoraf mange ikke er født og opvokset i landet – er næsten lige så godt repræsenterede…

… Eksempelvis er tyrkiske medborgere faktisk bedre repræsenterede end etniske danskere. Tyrkere udgør omkring 1 procent af de stemmeberettigede til kommunalvalg, men omkring 1,5 procent af de indvalgte.

Tyrkeres høje repræsentation kan blandt andet skyldes, at der er tale om en stor indvandrergruppe, der har været i landet i mange år, og som har stærke netværk. Pakistanere er også en gruppe med en forholdsvis høj repræsentationsgrad. Det betyder naturligvis også, at de fleste etniciteter er væsentligt dårligere repræsenterede, end den generelle repræsentationsgrad for ikke-vestlige nydanskere indikerer…”

Læs artiklen i Altinget: Forskere: Nydanskere er underrepræsenterede i kommunerne

Selv måtte jeg ved både det seneste og forrige folketingsvalg konstatere, at jeg som beboer i den multietniske Sorte Firkant på Indre Nørrebro var ude af stand til at stemme på en ikke-“vestlig” kandidat, hvis jeg ville stemme på Enhedslisten.