Det gør ondt at få at vide at man bor i en ghetto. Hvorfor? En forklaring på glosens uhyggelige associationer skal søges i ordets historie og den forhånelse der brændemærker både den der bruger ordet og den, det bliver brugt om. Man mærker en slet skjult hensigt af destruktion.
Ordet Ghetto ses fra begyndelsen i ghettoen i Venezia. Ordet synes at være en blanding af to forskellige betegnelser: ” ([sammenblanding af hebraisk ghet, adskillelse, og italiensk get(t)o støberi, idet der lå et støberi på det sted hvor Venezias jødekvarter opstod, jødekvarter i en by; (efter eng.) kvarter m. farvet befolkning; i videre betydning om bebyggelse, der er forbeholdt en enkelt samfundsgruppe.” (Nudansk ordbog 1986)
Definitionerne viser hen til grov diskrimination og segregation, en holdning, der er vokset i det danske samfund, i Folketinget og i regeringen.
Ingen af betydningerne passer på de almene boligbyggerier vi har her i landet.
Mange kommer uvilkårligt til at tænke på ghettoen i Warszawa. Om den står der i Wikipedia:
Warszawaghettoen var en jødisk ghetto i Generalguvernementet Polen, oprettet af de tyske okkupationsstyrker i Warszawa i oktober 1940. I løbet af de tre år, ghettoen eksisterede, forårsagede sult, sygdomme og deportationer til udryddelseslejren Treblinka, at befolkningen i ghettoen sank fra omkring 450 000 til 37 000. I april 1943 gjorde de tilbageværende i ghettoen oprør, den første store væbnede opstand mod nazisternes jødeudryddelser.
Det er disse realiteter der bringer skam og den danske sprogbrug.
Den 27. august 2818 var Simon Emil Ammitzbøll Bille, der dengang var indenrigsminister, i DR p1 i programmet ’ring til regeringen’ otte minutter inde i samtalen kan man høre hvordan han hævder at ville bruge Ghetto-udtrykket og samtidig afviser at det skulle være så slemt, idet han henviser til amerikansk sprogbrug.
Men det svar afslører både vrangvilje og uvidenhed, for det er ganske vist rigtigt at ’ghetto’ bruges, men det bruges kun af folk, som ikke har ambitioner om at blive respekteret.
Den verdensberømte canadiske forfatter Carol Matas reagerede skarpt, da hun hørte at begrebet bliver brugt blandt folkevalgte i Danmark. Hendes mand, Per Brask, der har danske rødder skrev:
”Carol blev ganske forbløffet og forfærdet da jeg fortalte hende om udsendelsen, og at ordet ghetto bruges i officielt sprog i DK. Hun tillægger at ordet i USA jo ikke blot er slang, men nedværdigende slang.”
Det er værd at tage med, når borgerforslaget om at undgå at nedrive de gode almene boliger og således bevare det danske beboerdemokrati.
Ord betyder noget, og Ghetto er et ord, der lægger gift for dem af vores medborgere, der nu føler sig truet til at forlade deres hjem i de almene boliger.