Det danske system forstår ikke racisme – hadforbrydelser anerkendes ikke

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

SÅ SKETE DET IGEN

Politiet betragtede ikke et racistisk overfald som en hadforbrydelse, før en masse ballade og en af Danmarks fremtrædende menneskerettighedsadvokater Tyge Trier fik dem til at tænke sig bedre om.

En sagesløs kvinde blev udsat for hadforbrydelse, hvor hun blev overfaldet af et fremmed ægtepar, der blandt andet kaldte hende “perkerluder” og ville rive hendes tørklæde af og slå hende med en stor, tung ratlås.

Selv manden, der reddede hende ved at stille sig imellem, markerede, at hun selv var ude om det:

“…manden, der lige har reddet mig, kigger på mig og siger ‘det er også lidt provokerende med dit tørklæde’…” Et klokkeklart eksempel på en mikroaggression, hverdagsracisme, der andetgør hende og samtidig forsøger at gøre hende ansvarlig for overfaldet.

Er vi virkelig kommet så langt ud?

Ikke nok med det: Politiet mente ikke, der var tale om en racistisk forbrydelse, som begås på grund af kvindens etnicitet eller religion (paragraf 81 nr. 6). De afviste, at der skulle være tale om en hadforbrydelse, For det danske system forstår simpelthen ikke, hvad racisme er, og bygger stadig på den gammeldags racismeopfattelse.

Men da Tyge Trier, en af landets førende eksperter i menneskerettigheder, blev udpeget som kvindens bistandsadvokat, og Ekstrabladet og de sociale medier råbte op, skiftede politiet mening.

Læs også: Hadforbrydelse dømmes endnu en gang som almindelig forbrydelse/

Hadforbrydelser i Danmark

Rigspolitiets undersøgelser viser, at mellem 4.000 og 5.400 personer i 2019 mente, at de helt sikkert havde været udsat for racistiske overfald , men politiet registrerede kun racistisk overfald i 569 tilfælde i 2019, hvor 71% af ofrene i øvrigt var danske statsborgere.

Men antallet af tilfælde, hvor politiet rejste sigtelser, var kun en brøkdel af det – og sager, hvor der faldt dom, var endnu mindre. Det fremgår bare ikke af Rigspolitiets opgørelse, for den slags registreres ikke.

SOS Racismes Minileksikon 2020 viser antallet af sigtelser: Tabel 9 Hadforbrydelser i Danmark i 2015-2018: I 2018 blev der registreret 449 anmeldelser inkl. seksuel orientering, men politiet rejste kun sigtelse i 84 tilfælde.

Hadtale er en særlig form for hadforbrydelse, der dømmes efter den såkaldte Racismeparagraf. Her er den enesteeksisterende oversigt over anmeldelser og afgørelser: Tabel 8 – Racismeparagraffen – Straffelovens §266b – 2015 – 2019

Højesteret har afsagt kendelse, der er stort tilbageskridt

Højesteret har lige afsat kendelse om, at “asylansøgere” og “ikke-vestlige” er for brede grupper til at falde ind under Racismeparagraffen, idet de efter et flertal af dommernes opfattelse ikke har et fælles træk, som falder ind under “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro”,

Det bryder med tidligere fortolkninger og er i strid med fortolkninger af internationale konventioner. Desuden har “vestlige” det fælles træk, at alle har rødder i (vest)europæiske lande med hvide flertalsbefolkninger, idet ikke kun USA og Canada regnes med, men også Australien og New Zealand, der jo ligger meget langt mod øst.

“Vestlig” er altså ikke en geografisk betegnelse. Ikke-“vestlige” er 157 meget forskellige lande, der kun synes at have ét fællestræk: deres majoritetsbefolkninger er ikke-hvide. Betegnelsen kan således bruges til at tale om hudfarven uden at nævne den.