Leder – ØNSKES: Broer bygges – mure nedbrydes
Marianne Olsen
Det er sørgeligt at skulle lægge øre til politikere, der foretrækker at moralisere frem for at finde ud af, hvad det ene fornødne er i vores fælles tilværelse. Enhver ved at mange tusinde mennesker må forlade alt hvad de har uden at vide hvortil de kan hælde deres hoved. Mennesker med navne, så mange, at det ville tage år at nævne dem alle. Hvis vi skal begribe virkeligheden, har vi kun interessens dialog, broen mellem mennesker. Vi har ikke råd til at bygge mure, som man alligevel kan flyve over så let som ingenting.
Politikken kan roligt slippe og poesien tage fat: vi bringer tre digteres fem syn på livet sammen – og døden.
Dette nummer er et helt særligt jubelnummer i glæde over at horisonten er blevet udvidet betragteligt med SOS Racismes medredaktør Nanna Knudsen, der repræsenterer tidsskriftets grønlandske afdeling. Anledningen har været Hans Egedes rejse og arbejde i Grønland, i sig selv en omstridt kendsgerning, hvis historiske faktum vi ikke vil se bort fra. Om det skal fejres eller anklages – markeres skal det i hvert fald, – og nu får læserne mulighed for at stifte bekendtskab med nogle tænksomme og erfarne landsmænd fra Grønland, som har villet være med til at gøre os delagtige i deres holdninger. TAK til Nanna Knudsen for dit kloge, kompetente og venlige medarbejde om dette nummer. Tidsskriftet har denne gang ingen bagside men to forsider: den ene er indgangen til den grønlandske del, og den anden åbner til mindet om den store brobygger, Bent Melchior. TAK til Karen Margrethe Høskuldsson.
Vi siger også – og med glæde – velkommen til Henriette Mentzel som ny formand (forperson kaldet)!
Meget andet har ændret sig: Det kan man læse om i SOS Racismes nye struktur.
I Danmark får ændringer til det værre Jette Møller til at pege på de stadigt voksende stramningers skadelige virkning. Gid Hjemsendelsens fængselsmure må blive revet ned og broer bygget til de folk, der nu lider under dansk fejlslagen politik. Vi længes også mere og mere efter at få vores børn hjem fra fangelejrene i Syrien og græmmes over at de ansvarlige tror, de kan bilde os ind at danske børn kan skubbes ind under ”udlændingepolitik.”
Den 7. august holdt flere mindre organisationer en hyldestfest for Jette Møller, der er syg af cancer. Vi ville feste, mens tid var, og så er det heldigvis gået sådan, at Jette i skrivende stund har det bedre end længe. Det ses på de smukke billeder af Camilla Lohmann og af Bwalya Sørensens ord som vi bringer i uddrag.
Vi kan glæde os over at vores NGO i disse tider får nye medlemmer, der gerne vil gøre en indsats for respekt og medmenneskelighed – for alle menneskers lige værdighed. Velkommen til Kirstine Riis og Lise Baastrup, der præsenteres i bladet. Flere skal være velkomne – også til at fortælle om sig selv.
Medmenneskelighed kræver både empati og usentimental medfølelse. Ingen har digtet så indsigtsfuldt og erfarent om hudløs medfølelse som Dostojevskij, hvis 200 år fejres i år, og ingen har læst ham så indfølende som Leif Bork Hansen, der skriver om Et latterligt menneskes drøm under titlen NAIVITET: vi trænger til at vores evne til at tænke klart forbindes med oprindelighedens medfødte naivitet.
Det er denne klare forstands naive oprindelighed, der har fået Michala Clante Bendixen til at skrive sin uundværlige bog: En fast hånd i ryggen, som enhver med ansvar for andre mennesker bør læse og handle efter. Vi bringer Anne Nielsens anmeldelse af bogen.
Det var klogskabens naivitet, der fik Günter Demnig til at lægge snublesten i stedet for de gravsten alt for mange af vore døde aldrig fik. Derfor TAK til Georg Metz, fordi vi måtte bruge hans tekst Det snublende nære. Det var døde i Middelhavets massegrav, der kunne få vores ven, Bent Melchior til at græde. På hans dødsdag blev der ringet efter en nekrolog, som vi bringer, og dagen efter talte hans adopterede barnebarn, Özlem Cekic ved hans begravelse, en tale, der bringes i uddrag. GOD LÆSELYST