Dreyfus-affæren: Film + foredrag

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

Cinemateket, København, 5. december, kl 16.30.

Officer og spion. Originaltitel: J’accuse

Kom til en temaaften om Dreyfusaffæren, en skandale der ramte Frankrig i perioden 1894-1906. NB: BILLETSALGET ÅBNER SENERE PÅ EFTERÅRET Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

Alfred Dreyfus bliver uskyldigt dømt for højforræderi, alene fordi han er jøde, og sendt til Djævleøen, hvor han opholder sig i over fire år.

Polanskis César-vindende ’Officer og spion’ skærer begivenhederne helt ned til det nøjsomme: Fokus er på General Georges Piquarts samvittighed. Det er ham, der opdager, at Dreyfus er uskyldigt dømt, og ham, der risikerer både liv og helbred for at få sagen genoptaget. Dreyfusaffæren viser en splittelse mellem nationalisme og viljen til at få sandheden frem.

Filmen introduceres kort — og efterfølges af en 40 minutters samtale/drøftelse af/ om filmen.

Det er i denne affære, man finder kernen i zionismen: Theodor Herzl, en ungarsk-jødisk journalist, havde ment at jøderne gradvist ville assimilere sig med befolkningerne i de lande, hvor de boede, men da han så det franske justitsmord på Alfred Dreyfus tydeligt udspille sig, grundlagde han den bevægelse, der endeligt førte til den jødiske stat i Palæstina.

Foredragsholderen, Marianne Olsen, har skrevet en bog til undervisning i gymnasieskolen om emnet: ’Dreyfus à l’Ile du Diable – souvenirs, journal et correspondance – extraits’.

Filmen vises i samarbejde med SOS Racisme. Billetpris: 100/70 kr. /rabat for medlemmer af Cinemateket og SOS Racisme