Boganmeldelse: En fast hånd i ryggen – om afviste asylansøgere og hjemrejse
Anne Nielsen, medlem af SOS Racisme
Michala Bendixen, som er formand for Refugees Welcome, har — godt hjulpet af Julie Rask og Nanna Vedel-Hertz — skrevet endnu en god, kort, klar og overskuelig bog om et svært emne: om Danmarks behandling af afviste asylansøgere og deres hjemrejse. Til bogen er indsamlet baggrundsviden fra hjemmesider, lovforslag og debatter, samtaler med forskere, rådgivning af asylansøgere og interviews af flygtninge, der er afviste og udvist, – eller som har fået ophold, eller er rejst til et andet land.
Virker presset til at få de afviste sendt ud?
Michalas konklusion er NEJ
“Gennem 38 år har den danske strategi over for afviste asylansøgere været baseret på en teori om, at hvis deres levevilkår gøres tilstrækkeligt dårlige, rejser de hjem frivilligt. Og hvis man giver ophold i de mest håbløse sager, vil det bare gøre Danmark til en magnet. Der er intet belæg for denne teori, og erfaringerne viser tydeligt, at den ikke virker. Det eneste resultat er tusindvis af ødelagte liv og en masse spildte skattekroner”.
På 3 ½ år – fra marts 2016 til september 2019 – havde 653 beboere forladt Kærshovedgård:
• 74 var udrejst eller udsendt
• 78 havde fået opholdstilladelse
• 26 var i et andet center
• 419 var udeblevne – dvs. flygtet og gået under jorden i Danmark eller et andet land, nogle dog umiddelbart før de var ankommet til Kærshovedgård.
Havde det drejet sig om enhver anden befolkningsgruppe ville politikerne have stoppet denne ulogiske og dyre behandling, da den ikke virker, men skader. Der var flere fra udrejsecentret, der fik asyl, end som blev udsendt. Men de skulle slet ikke have været pålagt at bo på udrejsecenter.
Danmarks udstødte sjæle mobbes af politikerne
Michala begynder med at citere Edward Stanley i dokumentarfilmen Cast Away Souls, 2017:
“De siger, at døren er åben, du kan gå, hvis du vil. Men de fleste har fingeraftryk her, så hvis de tager til et andet land, bliver de sendt tilbage til Danmark. Den eneste mulighed er at rejse tilbage til dit hjemland, og nogle gange kan Danmark ikke gøre det. Så hvorfor holde os i sådan et center? Vi har en stærk følelse af at fortryde. Vi ville ønske, at nogen havde fortalt os inden vi kom, hvor lidt vores liv betyder i denne del af verden. At det at søge om asyl kunne føre til kriminalisering, tilfældig frihedsberøvelse, og at miste retten til at leve som et menneske. Vi er Danmarks udstødte sjæle.”
Jeg ville ønske, der fandtes en maskine, der kunne indlæse denne bog i hjernerne på vores politikere! Så de kunne vågne op og begynde at reflektere over tingene! Jeg ville med glæde betale for en bog, til hver folketingspolitiker, der vil læse denne!
For mange politikere opfører sig som mobbere og straffer udlændingene mest muligt for at få dem skubbet hjem – altså push for fuld udblæsning! Og de fortsætter selv om de ”motivationsfremmende foranstaltninger” gennem 38 år har vist sig ikke at virke. De udvistes rettigheder og muligheder krænkes endnu mere nu end tidligere: ringe hensyn til privatliv og familieliv. Ligegyldighed over for, om de mister livet eller blive udsat for tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling. Justitsministeren og Udlændingeministeren retfærdiggør mobningen med, at ”har man ikke lov til at opholde sig i Danmark, skal man rejse ud”, og omtaler typisk dem, der ikke rejser som ”kriminelle udlændinge”.
Virkeligheden er, at de afviste asylansøgere ”kriminaliseres”. De pålægges formålsløse pligter, hvor få forsømmelser medfører uproportionalt lange fængselsstraffe. Ved tredje dom for pligtforsømmelser idømmes de normalt fængsel efterfulgt af udvisningsdom og indrejseforbud, derved bliver de kriminelle udvisningsdømte og straffes nu efter en straftabel med skærpede straffe. Den blev politisk vedtaget for ”udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvisningsdømte”, med indbygget strafforlængelse, der trådte i kraft d. 1. juni 2021.
Hele systemet skader kun: de afviste får ødelagt deres liv af mobning, frygt, meningsløshed, uoverskuelighed og fængselsophold. De fleste kan højst komme hjem hver anden weekend. De får ingen lommepenge, og får ingen mad, hvis de ikke spiser eller henter den i kantinen. Det er dyrt, uværdigt og ødelægger Danmarks ry.
Det koster staten 300.000 kr. om året pr. person, der har opholdspligt på et udrejsecenter. Formentlig er prisen i Ellebæk og andre fængsler højere. Dertil kommer udgifterne til Hjemrejsestyrelsen, hvis 250 ansatte har som det primære formål at få udlændingene ud af Danmark. I de 300.000 kr. er ikke indregnet erstatning for ødelæggelsen af udlændingenes liv, og heller ikke udgifterne til lange fængselsstraffe for pligtovertrædelser i opholdscentrene. Da hverken udrejsecentre, pligter eller straffe tjener noget reelt formål, burde de ansvarlige politikere indse miseren og lukke centrene og Ellebæk. Men de vil hellere skabe psykisk syge og traumatiserede udlændinge, end risikere ikke at virke barske nok på det udlændingepolitiske område! Det betyder ingenting, for de udviste betyder ingenting!
Bogen kommer ind på mange emner:
• afvistes juridiske status og livsvilkår på udrejse- og hjemrejsecentre og i Ellebæk og om børnenes rettigheder
• om konsekvenser af ”midlertidigheden” i ”paradigmeskiftelovene”, og om det virker at behandle udlændinge på udrejsecentrene og i Ellebæk så dårligt som muligt på at få dem til at rejse hjem?
• de såkaldt ”motivationsfremmende foranstaltninger” og strenge straffe for pligtovertrædelser
• om udrejse og hjemsendelser med og uden tvang
• om hvorvidt alle afslag i Flygtningenævnet er korrekte, om asylbehandlingen, og afgørelser i Danmark sammenlignet med andre lande i Europa
Til sidst anbefalinger – baseret på interviews af flygtningene
• sikring af grundig, uvildig rådgivning før og under asylvurderingen
• stillingtagen til udsendelseshindring og grundlag for humanitært ophold samtidig med asylvurderingen,
• lettere adgang til humanitært ophold og dansk statsborgerskab
• løsningsforslag til fastlåste sager, så folk ikke spilder livet i asyl- og udrejsecentre.
I asylfasen skal retssikkerheden forbedres, så asylansøgeren kan få uvildig rådgivning før samtalerne med Udlændingestyrelsen. Desuden skal der være sammenhæng i tingene, så man ikke ophæver flygtninges opholdstilladelser, når man ikke kan sende dem hjem. Michala Bendixen har i sin tidligere bog beskrevet, hvordan Udlændingestyrelsens samtaleteknik og udspørgen kan lede til forkerte resultater og misforståelser.
Der findes allerede løsningsmuligheder i § 9 c i udlændingeloven. Her skal man tage hensyn til familiens enhed, til mindreårige børns tarv, og give humanitært ophold ved alvorlig sygdom, hvis udlændingen ikke kan få den nødvendige behandling i hjemlandet. Men trods en menneskerettighedsdom i 2016 mod Belgien (Paposhvili-dommen), overholder Danmark ikke altid dette princip. Mindreårige asylansøgere bliver i reglen udvist, når de fylder 18 år.
Ligeledes kan der gives ophold ved udsendelseshindringer i over 1½ år, hvor den udviste har samarbejdet, men paragraffen anvendes reelt ikke. Godt halvdelen af de ca. 1100 personer, der er i udsendelsesposition er reelt udsendelseshindrede. Af personer med en verserende udsendelsessag efter afslag på asyl, har 346 været i Danmark i mere end 3 år og 42 af disse i mere end 10 år efter afslaget.
De afviste på udrejsecentrene prøver ikke på ”at vente sig” til asyl. De fleste har reelt kun valget mellem at blive i Danmark – eller gå under jorden, og flest vælger det sidste. Men – hvis de søger asyl i et andet Dublin-land, vil de blive sendt tilbage til Danmark, hvis det opdages, at de har søgt asyl og fået afslag i Danmark. At tage hjem til Iran, Somalia, Irak, Afghanistan, Syrien, Eritrea eller DR Congo er for de allerfleste for risikabelt, så længe der er krig og ikke fred, eller landet fortsat er meget ustabilt.
Nogle af de tvangstilbagesendelser, Danmark har gennemført, har medført fængsling, tortur eller død. I flere tilfælde var tvangshjemsendelserne ulovlige, da de udgjorde et direkte brud på § 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De fleste andre europæiske lande udviser eller tilbagesender af samme grund ikke asylansøgere til Somalia eller Syrien. Anerkendelsesprocenten for asylansøgere af samme nationalitet er meget lavere i Danmark end i Tyskland for irakere og afghanere, og mange afghanere fik ophævet deres opholdstilladelse i 2021.
Bogen er fuld af nyttig information og desuden betragtninger fra de afviste, som særligt rammes af den danske udlændingepolitik.
En fast hånd i ryggen
af Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, Juni 2021
Trykt: 144 s, pris 100 kr + forsendelse.
E-bog: pris 50 kr. MobilePay: 33942.
Kan købes og downloades fra: https://refugeeswelcome.dk/rapporter/pdf/
Samme sted kan ”Velbegrundet frygt” købes eller downloades, se anmeldelsen i SOS Racisme nr. 124: https://sosracisme.dk/tidssfkritartikler/velbegrundet-frygt-om-trovaerdighed-og-risiko-i-asylsager/
Udkommer på engelsk september 2021.