12. juni 1929–28. juli 2021
Marianne Olsen, red.
I dag har vi mistet Bent Melchior, SOS Racismes trofaste og udholdende ven, vores fuldtro ven. Det er karakteristisk for Bent Melchior at i det øjeblik hans gode hjerte stod stille, blev det bekendtgjort i hele landet og uden for landets grænser.
I jødisk kultur har vi et begreb: ein Mensch, mennesket sådan, som vi tror Vorherre har forestillet sig det. Bent Melchior var ein Mensch.
Min søn sms’ede til mig: han var en kæmpe, og en god kollega sagde spontant: Åh nej, nu har han overladt os til danskerne!
Min jødiske ven, Per Brask skriver fra Canada: ”Ja, ein Mensch er bortgået, må hans minde være en velsignelse. Et liv blev levet til ære for jøder og hele menneskeheden. Han vil blive husket i generationer som en der rakte hånden ud på tværs af alle skel.”
Vi har mistet en ven, der altid talte varmt for det enkelte menneske og menneskets ret til at elske sin egen baggrund, sit kulturelle ståsted og sin personlige forbindelse til Vorherre. Vi oplevede hans utrættelige kamp for flygtninge, der gjorde ham til æresmedlem af Dansk Flygtningehjælp, ligesom han i årene 1993-95 var Præsident for den europæiske afdeling af den internationale jødiske menneskerettigheds organisation B’nai B’rith.
Bent var født den 24. juni 1929, samme år og måned som Anne Frank. Det lagde han vægt på. Det betød noget for ham at hendes livsløb også var bestemt til at blive hans, og han havde den realitet med i sit arbejde.
Bent Melchior fulgte efter sin far Marcus Melchior som overrabbiner 1969-1996. Det var ikke altid lige harmonisk, for nogle af menighedens medlemmer syntes at han var for liberal, og han prøvede endda at blive fyret, fordi han havde vist offentligheden for meget af menighedens liv, så han fik 12 måneders opsigelse, men inden de var gået, var han ansat igen.
Ved staten Israels oprettelse meldte han sig frivilligt til at kæmpe for landet, og han har dog ikke lagt skjul på at han er tilhænger af en tostatsløsning og fredsbevægelsen, ligesom han har talt for palæstinenserne her i landet.
Bent Melchior har skrevet adskillige bøger; han har til dansk oversat de fem Mosebøger, påskeliturgi, bønnebøger og en vejledning til shabbat.
Selv fortrød han at han havde været for streng i sit syn på blandede ægteskaber, men det mærkede den enkelte ikke. I grunden var han altid personlig. Enhver, der har været i berøring med ham, har flere fortællinger at berette. Derfor er sådanne historier også på sin plads her:
For år tilbage var han i Holsted kirke i Næstved med et af sine mange foredrag der altid var farvet af hans kærlige humor. Ved den obligatoriske kaffe i pausen inden spørgsmålene fik jeg lejlighed til at sidde over for ham. Han var som sædvanlig meget åben og venlig, så jeg tog mod til mig og fortalte ham at hans far havde begravet min farmor. Det gav anledning til at vi talte med hinanden om vores familier og næsten selv kom i familie, selv om jeg altså var resultatet af et blandet ægteskab. Bent tilkendegav at han kendte os godt.
En anden personlig historie stammer fra Andreas Simonsen, der havde sendt ham sin bog Grundtanker i Jødedommen fra 1989 og bedt ham om en anbefaling til et tysk forlag. I et brev, den 3.1. 1990 skriver Simonsen til mig: ”Jeg fik forleden svar fra Melchior. Trods lang venten stolede jeg stadig på, at han ikke ville svigte sit tilsagn om en anbefaling. Men desuden har den meget travle mand taget sig tid til en slags anmeldelse, specielt kritiske bemærkninger, idet han har nedlagt sin hovedsagelig positive bedømmelse i den fine anbefalingsskrivelse. Jeg er virkelig taknemmelig over denne nydelige behandling – af en apostat (jeg meldte mig ud af Troessamfundet – efter svare overvejelser og foliosider i min dagbog – i 1947)”
Ja, nu er vi overladt til hinanden, men vi har en menneskelig kæmpe at huske på, når vi skal tage vores beslutninger.
Æret være Bent Melchiors velsignede minde.