Hov! Det var ikke med vilje!

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

– hvordan kan vi modarbejde diskrimination i hverdagen?

Hvordan kan man som al-lieret — og måske majori-seret (hvid) — bevæge sig i antidiskriminations- og ra-cismefeltet uden at slå sig? Hvordan kan man undgå at sige eller gøre noget upas-sende eller sårende? Og hvad skal man gøre, når man øn-sker, at støtte anti-racisme og anti-diskrimination — men

kommer til at agere klodset — selv om det ikke var meningen?

Det er ikke et ukendt dilemma. Mange ønsker at være med til at bekæmpe diskrimination og racisme. Alligevel sker det, at til trods for, at vi tror vores hand-linger, ord eller opfattelser er i orden – så træder vi i spinaten.

Det kan nok ikke undgås, at der sker uheld. Diskri-mination og racisme er en integreret del af vores fæl-les referenceramme — kultur, historie, sprog, vaner, og hverdag — så det kan blive noget af et minefelt at navigere i. Vi har kun det sprog og viden vi alle deler. For at undgå racisme og diskrimination bliver vi nødt til at tænke lidt ud af boksen.

Prøv at sammenligne med et uheld i trafikken: En cyklist køres ned af en bil og brækker armen. Uhel-det sker, selvom bilisten og cyklisten overholder alle færdselsregler.

Bilisten kan ikke påstå, at cyklisten ikke er blevet ramt, eller ikke har brækket armen. Skaden er sket, selvom det ikke var intentionen. Giver vi alene trafi-kanten skylden, løser vi heller ikke problemet – for problemet ligger til dels i, at reglerne ikke passer til trafikken. Ændres reglerne ikke, vil problemet stadig gentage sig – blot for andre bilister og cyklister.

Det er afgørende, at vi ser på trafikken og reglerne med friske øjne. Der skal etableres nye regler. Vi må køre på en lidt anden måde så alle kan bevæge sig mere sikkert.

På samme måde, kan måden vi omgås hinanden (f.eks. ved vores regler, vaner og hverdagspraksisser), revurderes. De regelsæt vi har lært, skaber en række snubletråde. Når vi gør som vi plejer – dvs. følger so-ciale ”trafikregler” – kommer vi ofte til at ramme for-kert. Det gør skade, selvom det ikke altid er så tydeligt som en brækket arm. Men det betyder ikke, at det ikke gør ondt, eller opleves som vold. Intention er uinter-essant. Det handler jo ikke om intentionen (eller den der volder skade). Det handler om den der bliver ramt

  • – og hvordan vi undgår det sker!

”Race”, nationalitet, uddannelse, seksualitet, køn,

habilitet, social baggrund, klasse, alder, religion, tro

og overbevisning og afstamning påvirker alt sammen hvordan vi mødes med vores verden, medmenne-sker, og hverdag. Ligger disse til grund for, at vi ikke oplever samme rettigheder og muligheder som majo-riteten, er der tale om diskrimination. Sker det uden intention, kan der være tale om strukturel diskrimina-tion og racisme. For diskrimination er indlejret i vores strukturer og hverdag. Følgende punkter tænkes som en hjælp til ”trafikanterne” der gerne vil blive klogere, og dermed undgå at ramme de andre.

Privilegie og position

–Vi er alle del af en fælles historie, samfundsstruktur, og kontekst. Derfor er der også en række ting vi ikke selv har valgt. Position og privilegie hænger sammen med blandt andet baggrund, opvækst, økonomiske og sociale vilkår, køn og ikke mindst med hudfarve. De er med til at påvirke vores muligheder, det vi ta-ger for givet, og hvordan vores hverdag ser ud. Det har betydning for, hvad vi har kendskab til, og det vi ikke forstår. For at agere respektfuldt i dette felt, kan det være afgørende at anerkende. Det vil sige: Erkende (uden skam og skyld) hvordan man selv er positio-neret. Giv andre plads til selv at udtrykke, hvad det betyder for dem.

Benægtelse

– Når vi kommer til at agere på en måde der rammer andre, er det ikke ualmindeligt at benægte: ”Jeg mente det ikke sådan” – ”Jeg er ikke racist/sexist/homofob” – ”Det var ikke min skyld” – ”Du overreager/er over-følsom,” og lignende. Men en påtale om diskrimina-tion er ikke en retssag – det er en ulykke. Du skal ikke inddrage formildende omstændigheder som din in-tention for at få nedsat straf. Tvært i mod kan din po-inte om at din intention ikke var dårlig, medføre en række problemer. For eksempel, placerer benægtelse den der er kommet til at diskriminere i centrum. Det flytter fokus fra den der er ramt (den brækkede arm) over til bilen der har ramt cyklen. Det kommer hurtigt til at blive en besked om, at fordi det ikke var menin-gen, er ingen skade sket. Cyklisten med den brækkede arm kan ikke tillade sig at klage, når nu det ikke var med vilje. På den måde bliver det bilisten der fasthol-der retten til at bestemme om der er sket noget, og cyklisten (og cyklistens virkelighed – den brækkede arm) bliver affejet.

Position og privilegie er afgørende her. Hvordan kan det være, at bilisten kan tillade sig at underkende cyklisten? Hvorfor opleves cyklistens virkelighed som mindre afgørende? Hvad er det, der gør at vi hellere

taler om den der diskriminerer, frem for at forholde os empatisk til den der er udsat for det? Det er ret interessant, for alene det er med til at gøre skaden større. Den brækkede arm bliver ikke behandlet, og det har konsekvenser.

Ansvar

– Position har stor betydning, og med position følger ansvar. Jo stærkere man står, desto mere ansvar har man – om det ønskes eller ej. Oftest er det dem der står i en majoritetsposition der har mulighed for og adgang til, at påvirke reglerne. Det er også derfor der hviler et større ansvar hos majoriteten. Majoritets-stemmer har magt og bliver oftere lyttet til end andre. Men hvad vil det sige i praksis?

Der er meget der kan og skal gøres, og der er ikke plads til det hele. Hermed 5 forslag til handling:

  1. Kend/erkend din position! – Forhold dig til, hvor-dan du selv er placeret og tænk over, hvad det kan betyde for dit møde med andre?
  • Drop benægtelse! – Anerkend at andre har en anden oplevelse og virkelighed. Sker uheldet

– så lyt, anerkend den andens virkelighed, og giv plads til den andens oplevelse. Lade være med at sætte dig selv i centrum. Selvfølgelig kan du (som alle andre) tage fejl eller komme til at handle forkert.

  • Respekter! – at andre har en anden oplevelse el-ler erfaring – din fortolkning er ikke den eneste! Og endnu vigtigere — anerkend at folk oplever racisme på baggrund af deres farve, selvom du ikke selv kan se det.
  • Sig undskyld! – Hvis det ikke var din mening at gøre skade, så sig undskyld.
  • Del din platform! Vig din (majoritets) plads! – Som person i en majoritetsposition har man ofte bedre mulighed for at komme til orde end dem der er positioneret anderledes. Tag et an-svar – Er du en del af majoriteten og aktivist – så brug din magt og adgang til at skabe plads til en der ikke har samme adgang. Er du mand, så give plads til en kvinde – Er du hvid, så giv plads til en brun. Osv. Walk the talk.

Kampen mod racisme og diskrimination er en for-del for alle; majoritet såvel som minoritet vinder ved at diskrimination mindskes. Diskrimination er me-get dybt forankret i vores fælles referenceramme, historie, sprogbrug, kultur og praksisser. Det skaber uønskede situationer og positioner – og mange står ufrivilligt positioneret (og socialiseret) som racist, se-xist, homofob, og så meget mere. På samme måde er mange iscenesat som forkerte – forkert farve, religion, seksualitet, alder, osv. Rammen er vores arv, men det kan heldigvis også ændres. Vi har et ansvar, særligt os der står stærkt.

Vi er mange der gerne ville bekæmpe diskrimination og racisme. Trafikreglerne skal ændres. Lad os komme i gang.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018