SOS Racismes høringssvar vedrørende ændrede regler ved repatriering.

SOS Racismes høringssvar vedr. j.nr. 2023-6850 med høringsfrist 23. november 2023

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att. uim@uim.dk og lant@uim.dk

SOS Racisme takker for at få tilsendt lovforslaget til høring!

Vi har nogle helt generelle bekymringer og kommentarer til lovforslaget

Danmark mangler lige nu arbejdskraft, derfor er vi lidt forundrede over, at man i den grad forsøger at hjemsende folk. På den ene side synes vi, at hvis danskere med rødder i udlandet gerne vil flytte til deres oprindelige land eller et andet land, de har tilknytning til, skal de have lov til at gøre det.

På den anden side: hvis Danmark skal hjælpe dem med det, skal det være en hjælp som er 100% frivillig og uden pres – hverken fra kommunens side eller fra udlændingemyndighedernes side.

Der kan være mange grunde til, at folk gerne vil rejse tilbage eller ud af Danmark.
Positive grunde:
Nogle par med danske hhv. udenlandske rødder vil gerne prøve at bo i det andet land, for at se hvor de har det bedst; eller fordi den ene ikke trives i Danmark, vil de måske begge prøve at bo i det andet land.
Nogle har måske altid ønsket at rejse tilbage, når de blev ældre eller pensioneret.

Og nogle rejser måske hjem for at pleje og passe eller støtte deres syge forældre eller andre familiemedlemmer i hjemlandet.
Nogle vil måske rejse tilbage for at opbygge en selvstændig virksomhed i landet, eller overtage en gård eller en virksomhed fra familien.

I alle disse tilfælde kan det være en god idé for gruppen at få undersøgt muligheden for repatriering, og et tilskud til det vil sikkert være meget velkomment

Negative:

På grund af det stigende fremmedhad i Danmark oplever mange diskrimination i alle dele af samfundet, også med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet, eller til miljøet på arbejdspladsen.
Mange har været i skiftende job-praktikker igennem tiderne uden at kunne få arbejde. Mange har haft svært ved at få anerkendt deres eventuelle medbragte uddannelse.

Nogle har forsøgt og forsøgt, men har ikke kunnet lære dansk nok til forstå og blive forstået i Danmark.

Nogle politiske partiers vigtigste formål er at udsende flest muligt danskere med rødder i udlandet, i alt fald hvis de er uden for EU/EØS/eller resten af de vestlige lande.

Nogle har måske opgivet at tro på, at fremmedhadet i Danmark vil lægge sig, og håber at kunne få arbejde i et andet land med mindre diskrimination og racisme.
Det går selvfølgelig ud over Danmark i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft, og hvor mange offentligt ansatte med ”varme hænder” er slidt ned.

Det er ubehageligt altid at blive omtalt nedladende og negativt af politikerne. Af den grund undgår mange danskere med rødder i udlandet at høre danske nyhedsudsendelser og debatprogrammer og bruger i stedet udenlandske radio- og tv-programmer. 

Så længe partierne synes, det er i orden, at tid, penge og energi på at konkurrere med de mest ekstreme partier om de fremmedfjendtlige stemmer, og konstant vil tale den indsats ned, der kommer fra danskere med rødder i udlandet, og politikerne ikke vil anerkende det, når børnene klarer sig godt, tager en uddannelse, kommer i job, og forældrene også arbejder, tja, – så må vi jo acceptere, at folk flytter væk til et land, hvor de føler sig velkomne, og omtales som dårlige eller dovne.

Vedrørende: Kommunernes vejledningspligt om repatriering og adgang til indkomstregistret for en gruppe, der ikke har haft arbejde i 1 ½ år af de sidste 3 år, og har haft opholdstilladelse i Danmark mindst 5 år.  

SOS Racisme er imod hele dette punkt, og dermed også imod, at kommunerne skal kunne slå op i indkomstregistret og finde ud af, hvem der har haft mindst lønnet arbejde, de sidste fem år.

Hvad angår at pålægge kommunerne pligt til en ”dedikeret vejledning” hvert andet år, ser vi som en byrde, som Folketingspolitikernes påfører kommunerne, for selv at slippe for at udføre den del, der virker fremmedfjendtligt.

Hvis men vil give mulighed for repatriering, kan man nævne muligheden for det og sige, at de er velkomne til at få en samtale om det, hvis de på et tidspunkt planlægger eller vil undersøge muligheden for hjemrejse.

I mange år har det i forvejen været en pest for sagsbehandlerne i jobcentrene at begynde modtagelsen af nye borgere med at skulle orientere dem om repatrieringsydelsen. At kommunen skulle begynde jobindsatsen for flygtningen med at sige: ”Rejs hjem”. Det gjorde nogle gange at flygtningene ikke kom til samtaler mere, og hellere ville tage straffen i form af ingen ydelser, end at nedgøres og mistros af jobcentret, og miste selvrespekten og tilliden til Danmark. For godt nok havde myndighederne anerkendt deres asylbehov, og at de ikke kunne bo i deres hjemland; men når de så skulle starte på et nyt liv i Danmark med at søge job, og i stedet begyndte med at få en opfordring til at rejse hjem! var det for meget for flere flygtninge, og det gav et misforhold mellem sagsbehandler og jobsøgende.

Nu er det så en gruppe, der ikke har arbejdet så meget eller så hårdt de seneste fem år, der er tale om. Og som de fleste folketingspartier synes man skal give en dedikeret vejledning om repatriering for at få til at rejse hjem. Det synes vi ikke, men i denne situation kunne man måske tilbyde dem mere intensiv vejledning eller specifikke kurser, der kunne bedre deres chancer for at få et arbejde, eller finde ud af om de har andre behov; fx behov for traumebehandling, eller for behandling af en skjult sygdom eller misbrug.

Vedrørende udvisning med indrejseforbud efter udrejsefristen er overskredet

Forslaget er vel i overensstemmelse med de seneste års strategier med et få de udviste til at rejse hjem hurtigt, selv om forholdene ikke var til det, eller selv om de havde mindreårige børn i Danmark.

Det har til nu ført til at mange er gået under jorden i diverse andre Dublinlande. Det kunne det også komme til at gøre, hvis Folketinget udbredte alle de negative erfaringer vi har i Danmark med hjemsendelser også til svært krigsramte lande, til social- og arbejdsmarkedsområdet.

SOS Racisme er klart imod det store antal af mindre lovovertrædelser, der aktuelt medfører udvisningsdomme med frister og indrejseforbud og indrapportering til SIS.

Vi er også imod at man ikke skal kunne få udbetalt den aftalte del af en eventuel repatrieringsydelse ved mindre lovovertrædelser.
Og vi er imod at Hjemrejsestyrelsen skal kunne udstede indrejseforbud.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Danmark,

Anne Nielsen, medlem af koordinationsgruppen