SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
Høringssvar fra SOS Racisme vedr. udkast til ny bekendtgørelse om afgrænsning af almene boligområder, som i 2010 havde mindst 1.000 beboere m.v.
11. august 2023
Til: Social- og Boligstyrelsen, Almenbolig@sbst.dk;
cc. Rita Munk rimu@sbst.dk;
cc. Boligminister Pernille Rosenkrands-Theil sbmin@sm.dk; spert@ft.dk;
SOS Racisme takker for at have fået forslaget til ovennævnte bekendtgørelse om afgrænsning af boligområder sendt til høring. SOS Racismes mål er jo blandt andet at modarbejde racisme og diskrimination og arbejde for udlændinges og flygtninges rettigheder, og vi er meget interesserede i lovgivningen om de såkaldte ”parallelsamfund”, som denne betænkning jo er en del af.
SOS Racisme mener ikke, at ordet ”parallelsamfund” giver mening her. Tværtimod er de områder, der kaldes ”parallelsamfund” –meget blandede, med beboere fra mange forskellige lande i verden – ikke samfund med egne love og regler.
Statens Byggeforskningsinstitut -som nu er under Aalborg Universitet – har vist, at den vigtigste årsag til at mange udlændinge bor i bestemte områder er, at de kun har kunnet få en lejlighed til en rimelig leje dér. Mulighederne herfor er siden blevet indskrænket yderligere med ”parallelsamfundspakken”, som tidligere med en nedsættende og fejlagtige benævnelse blev kaldt for ”ghettopakken”, og med indførelsen af ”forebyggelsesområder”.
Hovedformålet med lovgivningen var ifølge daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at undgå ”huller” i Danmarkskortet, og at mindske kriminalitet i områderne.
En del af det fremsendte udkast til ny betænkning er rent teknisk og handler om at slette numrene på matrikler, der ikke findes mere, og lægge nogle nye matrikelnumre af ejendomme, der er bygget i medfør af lovgivningen på listerne, samt lægge listerne på ministeriets hjemmeside. Dette rent tekniske kan SOS Racisme ikke have noget imod.
Men – trods indgående udspørgen, som er forsøgt besvaret bedst muligt af medarbejdere i Social- og Boligstyrelsen, ser det for os også ud til at handle om noget andet: nemlig at give grønt lys for at få nogle områder lagt sammen med andre eller frigjort fra andre, – for at ændre beboersammensætningen i områderne. Enten fordi Boligministeriet eller kommunen synes, at procentdelen af ”ikke-vestlige” beboere er for stor – eller for ikke at genere et for stort boligområde med konsekvenser af lovgivningen i form af frasalg, ombygning eller nedrivninger.
Inddelinger og ændringer i boligområder
Som lovgivningen er udformet, kan man skalte og valte med de almene boligområder efter forgodtbefindende – alt efter om man ønsker, de skal på en liste over udsathed eller ej. Fx. kan en kommune indstille til social- og boligministeren at godkende, at tilstødende områder med hver for sig færre beboere end 1.000, sammenlægges, så de samlet får over 1.000 beboere og bliver til et ”udsat boligområde” eller ”parallelsamfundsområde”, og med årene kan komme ind under de skrappe regler for omdannelse og så skal afvikle mange familieboliger. Det kunne – ligesom andre ændringer har gjort – ses som et trick for at få skovlen under et boligområde, som politikerne gerne vil have ”ikke-vestlige” beboere væk fra, eller et trick for at omdanne almenboliger til ejerlejligheder for at få skatteborgere med højere indkomster til kommunen.
Det har bl.a. været brugt i 2012 på Bispebjerg, ved sammenlægning af Degnegården, Birkebo og Klokkergården, hvor det samlede beboerantal kom op over 1.000 beboere. Vi ved ikke, hvad der siden er sket med områderne.
Noget tilsvarende er sket i sagen om Nøjsomhed/Sydvej, hvis sag for tiden er for Højesteret.
I Helsingør Kommune truede ”ghettolovpakken” i 2018 med at hele Helsingør Syd ville komme på listen over udsatte boligområder, og kommunen ville få problemer med at anvise boliger til personer med akut behov. Derfor blev to boligafdelinger, som lå ved siden af hinanden og begge var under Boligselskabet Boliggården: Nøjsomhed med 468 lejligheder og Sydvej med 42 lejligheder efter forhandlinger mellem Helsingør Kommune – og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke vurderet sammen med resten af Helsingør Syd, men slået sammen til et område, så det havde over 1.000 beboere og blev vurderet som et ”parallelsamfundsområde”, og taget ud af Helsingør Syd. Dermed blev resten af Helsingør Syd skånet for at komme på listen over udsatte områder, og Helsingør Kommune blev skånet for indskrænkede anvisningsregler i resten af Helsingør Syd.
Desuden skulle Helsingør Kommune angiveligt selv have ønsket, at Nøjsomhed/Sydvej kom på ”ghettolisten”, ifølge artiklen i SjællandskeNyheder.dk, 1. december 2018: ”Nu er Nøjsomhed en ghetto” af Trine Lønbro Nielsen:
”Helsingør Kommune har i en længere periode kæmpet for at få Nøjsomhed med på listen over ghettoer, og med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nye ghettoliste, der blev offentliggjort lørdag klokken 12.00, er dét ønske nu blevet opfyldt.
Tidligere har Nøjsomhed ellers ikke kunnet komme på ghettolisten, fordi det udfordrede boligområde blev vurderet som en del af Helsingør Syd, der også dækker over velfungerende områder som Borupgaard I og II, der langt fra opfylder ghettokriterierne.
Efter en række møder mellem Helsingør Kommune og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tidligere på året lykkedes det dog kommunen at få Helsingør Syd delt op i to boligområder, så Nøjsomhed nu anses for at være et boligområde, der kan vurderes isoleret fra de andre.
Med Nøjsomhed på ghettolisten har kommunen nu fået en række nye værktøjer til at komme kriminalitet og andre udfordringer til livs i området (…)”.
De to boligafdelinger Nøjsomhed (afd. 105) og Sydvej (afd. 114) blev sammenlagt til ét område og kom på ”ghetto”-listen i 2018, da de så ville have over 1.000 beboere, og over 50% ”ikke-vestlige” beboere (1.088) – hver for sig havde de under 1.000 beboere. Vores gæt er, at det har været et taktisk spil fra kommunens og boligselskabets side for at nå op over de 1.000 beboere, der skulle til, for at få midler til en ”helhedsplan” med en stor renovering med beboerudskiftning og omdannelse af familieboliger til ”tilgængelighedsboliger”, der siden blev til ”seniorboliger”.
Det kan dog økonomisk have været en bet for beboere, boligselskab og kommunen, da lejlighederne nu været svære at udleje, og målgruppen har måttet udvides. For ikke at skulle nedrive, frasælge eller omdanne 60% af boligerne i det nye Nøjsomhed/Sydvej-område, iværksatte boligforeningen en stor ”Helhedsplan” med det officielle formål at få beboerantallet ned under 1.000. Fra 2018-2021 faldt andelen af ”ikke-vestlige” fra 56,2% – 52,2%, mens andelen af dømte steg fra 2,40% – 3,56%.
I 2010-2015 og i 2017 stod hverken Helsingør Syd eller Nøjsomhed/Sydvej på en liste over udsatte boligområder el. infrastrukturlisten:
Kriterieværdier for Helsingør Syd, Nøjsomhed/Sydvej, og Vapnagård på listerne
| Kriterier for at komme på ”ghettolisten”/ ”parallelsamfundslisten” Årstal | Navn på de almene boligområder i Helsingør Syd | Antal beboere > 1.000 | Ej i arbejde eller under uddannelse > 40% | ”Ikke-vestlige” >50% | Dømte> 2,70% * Fra 2018: > 3x gns. | Alene grundskole >50% Fra 2018: >60% | Gennemsnits indkomst < 55 % af regionens gennemsnit |
| 2016 Infrastrukturlisten** | Helsingør Syd inkl. Nøjsomhed og Sydvej) | 5.867 | 37,3% | 35,1% | 2,98% | 50,5% | 61,7% |
| 2018 ”Ghettolisten” | ”Nøjsomhed +Sydvej” | 1.088 | 43,0% | 56,2% | 2,40% | 72,4% | 50,7% |
| 2019 ”Ghettolisten” | ”Nøjsomhed +Sydvej” | 1.084 | 41,1% | 54,6% | 2,27% | 72,7% | 51,7% |
| 2020 ”Ghetto” | ”Nøjsomhed +Sydvej” | 1.093 | 38,5% | 53,7% | 3,00% | 75,1% | 50,8% |
| 2021 Taget ud af ”paral-lelsamfundslisten”*** | ”Nøjsomhed +Sydvej” | 765 | 38,1% | 52,2% | 3,56% | 72,9% | 51,5% |
| 2021 Forebyggelseslisten**** | Vapnagård | 3.732 | 31,9% | 37,3% | 2,32% | 57,2% | 59,8% |
| 2022 Forebyggelseslisten**** | Vapnagård | 3.703 | 31,2% | 37,5% | 2,34% | 55,6% | 59,6% |
* Grundet faldende kriminalitet havde kun få boligområder > 2,70 % dømte beboere, hvilket forårsagede nyt kriterie fra 2018: > 3 x landsgennemsnittet for dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer de sidste to år.
** Infrastrukturlisten: Boligområderne på listen kunne søge om penge til en Helhedsplan, delvist finansieret af Landsbyggefonden
*** Ved helhedsplanen ombyggedes 96 familieboliger til seniorboliger; så tvungne flytninger fik beboertallet ned under 1.000. Hvis udlejningen fører til > 1.000 beboere og boligområdet kommer på ”parallelsamfundslisten” igen, skal 60% familieboliger nedrives/sælges el. omdannes, eller området opdeles i de to oprindelige boligområder.
**** Forebyggelseslisten blev vedtaget 23. november 2021, få timer før Danmark blev eksamineret af FN’s Racediskriminationskomité. Den medfører bl.a. obligatorisk fleksibel udlejning, samt risiko for en omdannelsesplan, hvis der fortsat er > 30% beboere fra ”ikke-vestlige” lande, og mindst to af parallelsamfundskriterierne på et lavere niveau, end som ved parallelsamfund til stede.
For at komme af ”ghetto”-listen og undgå nedrivning eller frasalg af de 60 % familieboliger, efter ”ghetto”-pakken og efter at have været 3 år på ”ghetto”-listen/”parallelsamfunds”-listen, ophævede Boliggården permanent lejemålene for 96 lejligheder – især 4-værelsesboliger, i Nøjsomhed og tvang beboerne til at flytte permanent, mens de omdannede boligerne til seniorboliger. Under ombygningen var beboertallet midlertidigt nede på 765 i 2021, vi kan ikke se, hvad det er på aktuelt, men formentlig lidt højere, da boligerne nu er færdige. Det gik ud over ende-opgangene, hvor der boede særlig mange såkaldt ”ikke-vestlige” borgere, over 60% var af såkaldt ”ikke-vestlig” herkomst og ofte havde flere børn; begge dele har formentlig medvirket til, at man netop valgte at bruge disse beboeres lejligheder til ombygning. Der blev betalt flytteomkostninger og ekstra penge, hvis man flyttede hurtigt fra opgangene.
Institut for Menneskerettigheder, som har støttet lejerne i sagen, mener, der er tale om en overtrædelse af ligebehandlingsloven, SOS Racisme er enig. Nu er boligerne efter ombygning ved at blive udlejet som seniorboliger, med fortrinsret for personer over 50 år, som er i arbejde eller uddannelse, og som ikke har hjemmeboende børn, andre til personer over 65 år uden hjemmeboende børn, og uden uddannelses- eller arbejdskrav. Da det er svært at udleje lejlighederne, har boligselskabet måttet slække på kravene, så andre grupper også vil kunne komme ind i nogle af boligerne. Ifølge Social- og Boligministeriet vil boligområdet komme på ”parallelsamfundslisten” igen, hvis antallet af beboere kommer op over de 1.000!
Hele tvangsflytnings- og opsigelsesprocessen og ombygningen fortsatte under retssagerne i Byretten og Landsretten, hvor lejerne tabte sagen; men sagen er nu for Højesteret. SOS Racisme håber, at lejerne vinder sagen, ligesom vi håber, at den ulovlige og diskriminerende boliglovgivning ophæves. Hvis lejerne ikke vinder sagen, håber vi, den når til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – eller måske EU-Domstolen, så diskriminationen bringes til ophør.
FN’s Racediskriminationskomité udtaler at parallelsamfundsloven overtræder Racediskriminationskonventionen
Fordi det er definerende for et ”parallelsamfundsområde” at have mindst 50% af beboerne af ”ikke-vestlig” herkomst, finder CERD parallelsamfundslovgivningen diskriminerende på baggrund af etnicitet. Det er helt i modstrid med FN’s Racediskriminations-konvention, ICERD, som Danmark har ratificeret og er medlem af.
Beboerne risikerer bl.a:
-pålæg om tvungen undervisning af børn fra 1-års-alderen i dansk sprog og kultur,
-dobbelt strafudmåling ved forbrydelser i eller tæt på bebyggelsen,
-trussel om omdannelse eller nedrivning af op til 60% af familieboligerne og tvungen fraflytning.
Det var uden tvivl et af de punkter, der vakte mest opsigt under CERD’s eksamination af Danmark i 2021. Måske fordi flertallet i komiteen var af ”ikke-vestlig” oprindelse og selv ville blive diskrimineret og måske få frataget deres bolig, hvis de havde boet i et ”omdannelsesområde”, uanset om de var i arbejde, tjente godt med penge, havde uddannelse ud over grundskoleniveau, og ikke var dømt efter straffeloven.
Ved CERD’s – FN’s Racediskriminationskomités – eksamination af Danmark 3. december 2021 blev flere love i ”parallelsamfunds”-lovpakken drøftet. CERD betragtede diskrimination af ”ikke-vestlige” som værende omfattet af Racediskriminationskonventionen. Se videoen for 23/11 2021 her[1]– ca. 2.00 timer inde er definitionen af ”ikke-vestlige” og enkelte reaktioner herpå gengivet, og CERD’s konklusion d. 24/11 2021 findes her[2] ca. 15 min. før slutningen.
I sin konklusion sagde Keiko Ko – landerapportør for Danmark[3]:
“New topics reflected changes in the situation of the State party, she said, such as problems surrounding so-called “ghetto areas” and the concept of “non-Western”, among others. The concept of “non-Western” went far beyond a tool to designate certain areas, and its implication was relevant to the Convention. Upon hearing about the concept, another problematic concept had come to mind, that of “civilized nations”. The concept of civilization was used in the Covenant of the League of Nations, which had distinguished between civilized nations and not civilized nations. Since that Covenant had been signed in 1919, an incredible development had taken place in the protection of human rights, and in recognising the equality of all people. The concept of “non-Western” sounded so discriminatory, and the dialogue had not persuaded the Committee about why the concept was absolutely necessary for the State party’s policies to achieve their goals”.
Emnet blev også understreget i CERD’s ”Concluding remarks”[4]:
The “parallel society” plan
12. The Committee is concerned that the package of laws previously known as “Ghetto package” has a discriminatory impact on ethnic minorities. The Committee is also concerned that, under these laws, although areas classified as “vulnerable” have already met at least two of four detailed socio-economic criteria, the additional criterion of having at least 50 percent of “non-Western” residents leads to such vulnerable areas being classified as “parallel
societies” and to the application of more restrictive rules, thus adding a discriminatory ethnic and racial element to these laws, which can result in stigmatization in various areas of life, such as employment, housing and access to services (art. 3, 5).
13. The Committee recommends that the State party:
(a) Refrain from using the percentage of immigrants and their descendants from “non-Western” countries in a certain area as a basis for applying stricter laws and measures;
(b) Undertake a comprehensive review of the impact of the laws and regulations under its programmes to address “parallel societies” and amend or repeal any provisions that directly or indirectly discriminate against any groups under article 1 (1) of the Convention, including with respect to their right to housing, employment, education, or equality before the law.
44. The Committee wishes to draw the attention of the State party to the particular importance of the recommendations contained in paragraphs 11 (use of terms “Western” and “non-Western”), 13 (c) (the “Parallel society” plan) 19 (c) (hate crime and hate speech) and 21 (a) (racial profiling) above and requests the State party to
provide detailed information in its next periodic report on the concrete measures taken to implement those recommendations.
”Parallelsamfunds”-lovgivningen har desuden været taget op i FN’s Komite for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder, ECOSOC, og af Boligrapportøren under FN’s Menneskerettighedsråd, ligesom FN’s Menneskerettighedsråds rapportør om racediskrimination har deltaget i retssagen om Mjølnerparken.
SOS Racisme håber på, at boligministeren – vil tage FN’s svar ved CERD-eksaminationen i 2021 til efterretning og afvikle ”parallelsamfundslovgivningen”!
Diskrimination på boligområdet overtræder også: Lov om etnisk ligebehandling
§ 1. Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset
race eller etnisk oprindelse.
§ 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden(…)
Danmark er fra 2021 ophørt med at bruge betegnelsen ”ghetto”, da den er nedladende og vanskeliggør salg og udlejning af boliger i udsatte områder, og efter voldsom kritik af boligforeninger, lejerbevægelser og antiracistiske bevægelser, samt efter den internationale kritik.
I SOS Racisme håber vi også på, at Danmark også vil ophøre med at bruge ord som ”parallelsamfund” og ”ikke-vestlige” og ”MENAPT-lande”. Disse ord bliver nemlig anvendt af politikere til at diskriminere efter, ud fra fordomme om, at disse mennesker kan ”majoritetsdanskerne” ikke have for mange af, især ikke på boligområdet, beskæftigelsesområdet og hvis de søger dansk indfødsret.
Vi håber ligeledes, at Danmark vil afholde sig fra at indføre ny diskriminerende lovgivning og diskriminerende praksisser, og hurtigst muligt vil ophæve lovgivningen i ”parallelsamfunds”-lovpakken; og de særlige love, der knytter sig til omdannelsesområderne.
Der diskrimineres for tiden mod ”ikke-vestlige” og mod flygtninge og familiesammenførte i form af lovgivning om forbud mod kommunal anvisning af lejligheder til personer uden for Danmark, EU og EØS.
Ukrainske fordrevne krigsflygtninge med ophold efter ukrainerloven, må dog godt tildeles en bolig af kommunen i et udsat boligområde, modsat andre flygtninge. SOS Racisme finder, at når det har kunnet lade sig gøre at dispensere fra parallelsamfundslovgivningen vedrørende ”ikke-vestlige” ukrainske fordrevne krigsflygtninge, må det også kunne lade sig gøre at dispensere fra lovgivningen for andre flygtninge, som der trods alt ikke er kommet ret mange af de senere år, uanset hvorfra!
Indførslen af obligatorisk krav om fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne, forhindrer adgangen til mange almennyttige boliger for etniske mindretal i Danmark. Det er samtidig dem, der bor dårligst, målt på antal beboere pr. værelse eller antal beboere pr. kvadratmeter boligareal eller pr. husstand, og som sjældnest ejer deres bolig. Samtidig vil især de, der er kommet til Danmark i de seneste år, have sværere ved at finde og betale en egnet familiebolig, end personer med et stort dansk netværk, ligesom flygtninge på SHO-ydelse vil have få penge til rådighed til en bolig. Med den igangværende nedrivning og salg af gode, moderne familieboliger i omdannelsesområderne, vil der blive længere imellem billige familieboliger, familier med flere børn må klumpe sig sammen i mindre boliger.
Hjemløshed
Der har også været stigning i antallet af hjemløse det senest opgjorte år, trods store indsatser for hjemløse i kommunerne. Her er udlændinge særlig hårdt ramt, da de ikke må bruge herbergerne, og da de kan straffes for gadesovning med fængsel og bøder: Lovgivningen siger ikke, at det kun skal gælde udlændinge, men i realiteten er det næsten kun udlændinge, der straffes for det.
FN’s Racediskriminationskomité, CERD, skrev i sine konklusioner om Danmark under pkt. 28:
”Komiteen anerkender, at den lovgivning, der kriminaliserer personer der sover sammen i en ”lejr”, der forstyrrer den offentlige orden, ikke referer til nationalitet eller etnicitet. Men samtidig noterer Komiteen, at 453 ud af de 459 personer, der blev anklaget for ophold i de “ulovlige lejre”, var udenlandske statsborgere (art.2 og 5)”4. Danmark er p.t. indklaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dansk sag om tiggeri, af en mand, der blev idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have tigget i Danmark.
Konklusion:
”Parallelsamfundspakken” fører til nedrivninger/ombygninger af familieboliger og gør det markant vanskeligere for ”ikke-vestlige”, tidligere dømte, personer på kontanthjælp eller SHO-ydelse, flygtninge og lavtlønnede og førtidspensionerede borgere at få en familiebolig. Efter frasalg til private, eller opførelse af nye bygninger eller fortætning af boligområder, vil det nybyggede typisk være dyrere end hidtil; beboerne har således store ulemper af det. Midlerne er uproportionale, dyre, og spild af ressourcer, og mange gode familieboliger ødelægges. De ofte markante krav ved fleksibel udlejning gør det i forvejen vanskeligt at få en god, billig lejlighed i forebyggelsesområder.
Det betyder også stort ressourcespild og at den almene boligsektor presses.
Siden 2010 er der blevet manipuleret meget med afgrænsningen af boligområder, og mange kriterier har man ændret grænserne for. Uddannelseskriterie defineres så det kommer udlændinge til skade. Indkomstkriteriet afhænger af gennemsnitsindkomsten i regionen, og kriteriet for kriminalitet afhænger af, andelen, der har været dømt på landsplan. Og selvom der ikke er ændret ved definitionen af ”ikke-vestlig”, har man valgt at give kommunerne ret til at anvise ukrainske flygtninge, som ifølge definitionen er ”ikke-vestlige” flygtninge bolig i udsatte områder, hvis kommunen ikke har kunnet finde anden bolig til dem.
For SOS Racisme er det helt fundamentalt, at Danmark overholder diskriminationsforbuddet i FN’s racediskriminationskonvention og vores egen Lov om etnisk ligebehandling, som specifikt nævner forbuddet mod diskrimination i adgangen til bolig. Vi er imod hele denne lovgivning, da den er diskriminerende. Desuden smitter politikernes diskriminerende holdninger til – såkaldt ”ikke-vestlige” – af på befolkningen i Danmark.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen
Bilag.
Kriterier fra 2010 til nu for – tidligere ”ghettoer”, nu ”parallelsamfund”
Nogle kriterier har været forholdsmæssige:
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen, som et af de fire kriterier for ”parallelsamfund”/udsatte områder. Det betyder, at en lejer i Region Hovedstaden nemmere ikke vil opfylde kriteriet, end en lejer andre steder i landet.
Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. Men hvad skal det til for – udover et ønske om at kunne manipulere med områderne? Man var så bange for at der næsten ikke ville være nogen ”parallelsamfundsområder” tilbage grundet dalende kriminalitet på landsplan – på et tidspunkt var der kun 2 almene boligområder tilbage på listen, hvor dette kriterium var opfyldt. Så sænkede man grænsen fra 2,7% til 2,2% og i 2018 til 3 gange kriminalitetsraten på landsplan. Der har i perioden på landsplan været dalende kriminalitet – også i de almene boligområder og i de såkaldte ”parallelsamfundsområder”. Nu synes raten stabiliseret på et lavt niveau omkring 2,0% – 2,2%. Ofte vil marginaler, svarende til at en eller to flere er dømte kunne gøre, at kriteriet er opfyldt.
Listerne gælder for boligområder med mindst 1.000 beboere; men det er en fleksibel størrelse, når man kan lægge områder sammen eller dele dem ad. Hvis man reelt er bange for uro eller manglende sammenhold, og at mange uden for arbejdsmarkedet skal bo i de store moderne lejlighedsbyggerier – hvorfor så ikke holde op med at bygge nye, meget store boligområder som det aktuelt sker i København og Århus? De bygges tilmed ofte så tæt, at de mere velhavende hurtigt flytter fra og køber eget hus i stedet! Måske skulle man forsøge at bygge flere mindre almene boligområder i mindre byer, så flere fik mulighed for en lejebolig i provinsen?
Andre ændringer baseres på, at nogle oplysninger medtages, så det kommer personer, der i Danmarks Statistik kaldes ”af dansk oprindelse” til gode, og personer af ”ikke-vestlig oprindelse” til skade. Efter 2017 indgår udenlandske uddannelser ikke i kriteriet for uddannelse, medmindre de er godkendt eller registreret i Danmark. Det er nogenlunde nemt at få uddannelser fra EU- og EØS-lande godkendt, men sværere for uddannelser fra andre lande.
Så selv de, der har en langvarig uddannelse fra et andet land, som ikke er blevet godkendt i Danmark – hvilket i øvrigt kan tage mange år at få godkendt, tæller med i de mindst 60%, som ikke har en uddannelse udover grundskolen. Andelen for, hvornår det gjorde bebyggelsen til en ”ghetto” blev hævet fra 50% – 60% i 2017, så det ikke gjorde det helt umuligt for en boligforening at have en stor andel beboere af dansk oprindelse uden uddannelse over grundskolen. Mange unge kvinder med minoritetsbaggrund tager i dag videregående uddannelser, og vil typisk være færdig før de fylder 25 år. Derfor skævvrides tallene igen her, så det ikke tæller til minoriteternes fordel.
Når det gælder opgørelsen af kriminalitet, vil den typisk være skævt fordelt efter køn og alder, så kriminaliteten hos unge mænd fra 15-24 år typisk er mange gange højere end landsgennemsnittet, mens kvinders og ældre personers kriminalitet typisk er lavere end landsgennemsnittet.
Kriterier gennem årene:
2010: Identifikation af særligt udsatte boligområder
Særligt udsatte boligområder identificeres som ghettoer, hvis de har 1.000 eller flere beboere,
og hvis mindst to af de tre nedenstående kriterier er opfyldt:
Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger
40 pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år)
Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 indbyggere overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år)
2011-2013: samme kriterier som ovenfor
2014-2016:
Særligt udsatte boligområder identificeres som ghettoer, hvis de har 1.000 eller flere beboere,
og hvis mindst tre ud af nedenstående fem kriterier er opfyldt:
Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger
40 pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år)
Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 indbyggere overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit over de seneste to år)
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
2017: Kriterier for ”ghettoer”
Ved et ghettoområde forstås efter de gældende regler fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre ud af de fem følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ”ikke-vestlige” lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Fra 2018 – efter lovændring i november 2017:
Nye kriterier
De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og
kriminalitet justeres.
Det betyder, at uddannelsesdata ”renses” for alle selvrapporterede og skønnede data,
så der kun medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og
som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund.
Samtidig ændres kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct., idet uddannelseskriteriet bliver mere snævert med de rensede data.
Derudover gøres kriteriet for andelen af dømte dynamisk, så det tager højde for
udviklingen i kriminaliteten på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange
landsgennemsnittet.
I 2018 blev kravet om mindst 50% indvandrere og efterkommere af ”ikke-vestlig” herkomst obligatorisk for at et udsat boligområde kunne ende på ”ghettolisten” eller ”den hårde ghettoliste”.
Ved et ”ghettoområde” forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere,
hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger
50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
*Ifølge ”parallelsamfundslisterne” var grænseværdierne for kriminalitet i de enkelte år:
2010 – 2016: 2,70%
2017: 2,20%
2018: 1,98%
2019: 2,03%
2020: 2,27%
2021: 2,35%
2022: 2,18%
En enkelt eller meget få kriminalitetsdømte kan således få stor betydning for, om et udsat boligområde kommer på ”parallelsamfunds”-listen eller ej.
2021:
Selv om et boligområde kommer af ”den hårde ghettoliste”, skal det ned under 40% almene familieboliger i området inden 2030.
Indførelse af ”Forebyggelsesområder”
Kriterier for et forebyggelsesområde:
Alment boligområde med > 1.000 beboere
Andelen af indvandrere og efterkommere > 30%
Opfylder mindst to af fire af kriterier som til parallelsamfund på et ”mildere” niveau:
1. 18-64 årige uden for arbejdsmarked/uddannelse: > 30%
2. Andel dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer > 2 gange landsgennemsnittet
3. Andel beboere 30-59 år med alene grunduddannelse > 60%
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for 15-64-årige < 65% af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen
Konsekvenser af at et boligområde er på forebyggelseslisten:
– Der indføres obligatorisk fleksibel udlejning
– Boligforeningen kan fravige regler om fortrinsrettigheder, så alle – også folk der flytter internt, fremlejere, eller nye indflyttere ved boligbytte – skal opfylde bestemte kriterier besluttet af boligforeningen og kommunen
– Kommunen må kun anvise til personer med statsborgerskab i Danmark, EU, Island, Norge, Lichtenstein, Schweiz, undtagen når det gælder personer på Ukraine-særloven, Afghanistan-særloven og udvekslingsstuderende
– Kommunen må ikke anvise bolig til:
– dømte, der er løsladt inden for de seneste 6 måneder;
– udsmidte, der har fået lejemålet ophævet grundet brud på husordenen inden for de seneste 6 måneder;
– personer på SHO-ydelse seneste 6 måneder, eller på kontanthjælp de seneste to år;
– Kommunen kan have lavet særlige regler vedrørende førtidspensionister;
Boligområder i kommuner, hvor over 30% af boligerne ligger i boligområder på en af listerne over udsatte boliger eller forebyggelseslisten, kan fritages for begrænsninger i den kommunale anvisning.
[1] https://media.un.org/en/asset/k17/k17bsttnwy
[2] https://media.un.org/en/asset/k1o/k1opqtcgcr
[3] https://ww.ungeneva.org/en/news-media/meeting-summary/2021/11/experts-committee-elimination-racial-discrimination-ask-denmark
4https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CERD%2fC%2fDNK%2fCO%2f22-24&Lang=en