Den uafsluttelige dialog: Samfundets grundlag

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Interview med Knud Lindholm Lau, talelærer, facilitator, kommunikationsrådgiver, formidler, forfatter, ekstern lektor ved SDU

Definitionen

SOS Racisme: Hvad er racisme?
KLL: Det tænkte jeg nok, du ville spørge om. Det er faktisk en meget kompleks sag at tage fat på: vi synes at vi ved det, straks vi ser udslag af det: tilråb, hadforbrydelser, udtryk for krænkethed hos både dem, der
fornærmer og hos modparten, men skal vi definere fænomenet, kræver det tænksomhed: Jeg vil dele ’racisme ’ op i struktur og holdning. Og lad mig give dig nogle eksempler fra USA: Hvide mennesker ser sorte mennesker samle deres mad op i skraldespande. De ser at alle der finder
deres mad dér er sorte og så danner de en generaliserende struktur.
I stedet for at tænke på den medleven, de hvide og dermed privilegerede kunne have med dem, der får deres mad på den måde, væmmes de og skaber en struktur, der påstår at den måde at leve på er en egenskab ved
de sorte. Det er en racistisk begrundelse. Filosofisk kan man føre det tilbage til Platon og kalde det essentialisme, og det er faktisk meget interessant, for det indebærer at den sortes væsen egentlig ikke kun er noget, man kan se, men det er sandheden om den sorte.

Det er naturligvis bare et eksempel. Vi kender det i forhold til majoriteternes holdning til minoriteter i det hele taget. Det giver sig sprogligt udtryk, når nogen for eksempel taler om muslimen, ligesom nazisterne talte om jøden, det er den essentialisme der er racismens væsen. For racisme handler ikke bare om farve, men også om religion, alt, hvad der kan opfattes som anderledes end én selv Det er ikke det samme som generalisering, det er en grad mere og det er deri det farlige, det afskyelige afslører sig.

Begyndelsen

Siden SOS Racisme blev opmærksom på Victor Klemperers bog ‘LTI, Lingua Tertii imperii, det tredje riges sprog’1 og bogens danske udgiver, Knud Lindholm Lau, blev det en nødvendighed for vores NGO at følges med ham og hans arbejde. Knud Lindholm Lau samler hver dag eksempler fra vores eget sprog og de reaktioner dansk sprogbrug afføder på godt og ondt. Det har han senest gjort i bogen ‘BARE FORDI AT’ fra 2018. Bogen er anmeldt og grundigt gennemgået i Tidsskriftets nr. 119 side 39-42.

Knud Lindholm Lau påviser at sprog skaber, hvad det siger. Han er en akademiker på jagt hele tiden.
Hans egne formuleringer er derfor også stadig nye. De kan hele tiden være i overensstemmelse med tankegangen eller tankeløbet, når meget er på færde.

Det er på den baggrund naturligt at SOS Racisme har bedt om en samtale netop til dette nummer. Efter en hjertelig modtagelse har vi sat te og ostemadder til livs i en stue, der er præget af forskningen: bøger, optagemaskiner af forskellige arter og to gode stole.

Det moralske ubehag

SOS Racisme: Men når vi ser et menneske rode i en skraldespand for at få noget at spise, ville den umiddelbare reaktion vel være skam, fordi vi selv har fået et godt måltid. Det moralske ubehag ville kalde på en trang til at forbedre det samfund, der tillader nogle mennesker at leve på så elendig en måde?

KLL: ja, her kan man tale om kognitiv dissonans. Den består af 1) observation: vi ser hvad der sker 2) vi har en opfattelse af hvad der er rigtigt og 3) vi ved at vi bør handle.

Hvis der er to af disse tre punkter, der ikke passer sammen i vores moralopfattelse, taler vi om kognitiv dissonans. Kognitiv betyder her erkendt. Altså vi erkender at der er noget der er ubehageligt, men i stedet for at gøre noget for at ændre det, skyder vi skylden og skammen fra os, og det er den farlige cocktail racisme er rørt sammen af.

Den politiske skævhed

Politikerne søger – eller nogle politikere – søger – harmoni, ligesom vi vælgere, og af angst for at miste stemmer, finder de en syndebuk. Syndebukken er altid den svageste part. Derfor finder vi det arme væsen hos minoriteterne, når vi taler om vores eget samfund.

Disse fænomener er så indgroede i historiens løb, at man, hvis man ikke tænker sig om, kan overtage tidligere generationers fordomme.

Inden vi skilles minder værten om at der faktisk findes folk her i landet, der har udtalt at det var en lykke, der hvor vestens kultur blev udbredt i verden.

Et udslag af Vestlig kultur

Dokumentationer viser påstandens absurditet: I Knud Lindholm Laus egen eksempelsamling står på side 173 et uddrag af guvernør Philip Gardelius Slaveforordning fra 1733:

1. Hovedmænd for bortløbne eller bortløbende slaver. Negre skulle knibes 3 Gange med glødende Jern og derefter hænges.

2. Medskyldige i et Complot skulle miste et Been, med mindre Ejerne ville pardonnere med at miste et Øre og få en lussing af 150 Slag.

14. … Den Neger som kan overbevises om at have været til Sinds at forgive nogen, skal 3 gange knibes med gloende Jern, derefter radbrækkes og lægges levende på Stejle.

Dokumentationen ovenfor kan også være grundlag for informeret holdning.

SOS Racisme og den utrættelige samler må fortsætte erkendelsens dialog, der, når det kommer til stykket, er forudsætningen for det demokratiske grundlag for vores samfund.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018