Underskriftindsamling for syriske flygtninge i Danmark

Pixabay

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

SOS Racisme opfordrer alle til at underskrive nedenstående appel til Danmark.

Danmark tager som det eneste land i Europa opholdstilladelsen fra syriske flygtninge og anbringer dem i deportationscentre eller indespærrer dem i Ellebæk under forhold, der er gjort “så utålelige som muligt” (citat Støjberg). Sidste år mistede 170 syriske flygtninge deres opholdstilladelse.

Du underskriver ved at tage en kopi af teksten og skrive den under med dit navn og også gerne stilling og email-adresse. Send den derefter i en mail til:

anemonesamy@gmail.com

SOS Racisme støtter naturligvis sagen, og vi er medunderskrivere på appellen:

Underskriftindsamling for syriske flygtninge i Danmark

“Vi har med undren været vidner til, at regeringens politik er, at fratage syrere deres opholdsgrundlag.

På den ene side forsikrer Mette Frederiksen om, at Danmark ikke samarbejder med Assad, og derfor ikke tvangsdeporterer de syrere, der mister opholdsgrundlaget,

på den anden side, kan de så vælge mellem frivilligt at rejse tilbage til borgerkrigen og Assad, eller at nægte, og derfor bo på ubestemt tid i et udrejsecenter uden ret til uddannelse, danskundervisning eller arbejde. Uden indtægt og uden retten til at vælge noget så simpelt som hvad og hvornår de spiser.

Danmark har indført denne politik i strid med anbefalingerne fra bl.a. UHNCR, Amnesty, Dansk Flygtningehjælp, Læger Uden Grænser, Human Rights Watch, og vi går enegang med den politik.

Undertegnede tager på det kraftigste afstand fra dette, og opfordrer til et øjeblikkeligt stop for opholdsinddragelser for syriske flygtninge, ligesom vi opfordrer til, at dé der allerede har mistet deres asyl, får det tilbage.”