Udskamning af ikke-“vestlige” (=ikke-hvide)

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Nu vil regeringen sætte grænsen for, hvor mange ikke-“vestlige” beboere der skal til for, at det bliver et alvorligt problem, ned fra 50% til 30%. Til gengæld afskaffer man betegnelsen “ghetto”.

Ikke-“vestlig” er oprindeligt Danmarks Statistiks påhit, og det betyder hverken mellemøstlig eller muslimsk. Muslimer udgør nemlig under halvdelen af ikke-“vestlige” borgere i dette land. Det betyder nærmere ikke-”hvid”, for Australien og New Zealand tæller med som “vestlige”, ikke fordi de ligger mod vest, men fordi deres majoritetsbefolkninger er hvide med rødder tilbage i Vesteuropa.

Ikke-“vestlig” omfatter 157 forskellige lande, og at antyde, at mennesker derfra skulle være af samme slags, er ikke kun noget sludder. Det er også racistisk. Grundtanken er, at alle andre kulturer end Vestens (vores) er et problem, er dybt problematisk, etnocentrisk – og racistisk. Vi er tilbage til 2. Oktober 2001, hvor Pia Kjærsgård proklamerede sin racistiske grundholdning: “Der er kun én civilisation – og det er vores!” Nu vil regeringen så indføre det i dansk lovgivning.

Og læg mærke til, at de er holdt op med at tale om kriminalitet. Kriminaliteten en er nemlig støt faldende – både i “ghettoerne” og i landet som helhed – så det argument kan ikke bruges mere.

Informations leder, 20. marts 2021:

“…Målet er, at der om ti år ikke er boligområder i Danmark, hvor der bor mere end 30 procent borgere med ikkevestlig baggrund. For at nå dertil foreslår ministeren blandt andet, at personer, »som ikke har statsborgerskab i europæiske lande«, ikke kan få anvist en almen bolig i udpegede områder.

Det skal ifølge Kaare Dybvad til for at undgå, at folk med en bestemt kultur samler sig i områder, hvor de lever uden for danske normer og værdier. »Jeg tror, at et område med for eksempel 50 procent med ikkevestlig baggrund risikerer at udvikle parallelle værdier, som vi for eksempel har set i Mjølnerparken,« skriver han på Twitter.

Der er flere problemer ved udspillet.

Først og fremmest må man stille spørgsmålet, om det er fair. Skal vores regering virkelig have lov til at forhindre ikkevestlige indvandrere at bo i områder, hvor der bor mange andre, som kommer fra samme himmelstrøg som dem selv?

At man selv kan bestemme, hvor man vil bo, uanset kulturel baggrund og levevis, er en central frihedsrettighed i et demokrati. Der skal være ekstremt tungtvejende grunde til at afvige fra denne rettighed, og det er der ikke.

Som man bare kan se på Kaare Dybvads tweet, så bygger det på en frygt eller en antagelse – han »tror«, at et område, hvor over halvdelen af beboerne har ikkevestlig baggrund, »risikerer at udvikle parallelle værdier«.

Det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal se de problemer, der er i udsatte boligområder, i øjnene. Det er korrekt, at der er særlige områder, hvor der bor mennesker med flere udfordringer end befolkningsgennemsnittet.

Men faktisk vender vi ikke det blinde øje til i Danmark.

I et årti har vi haft særligt fokus på udsatte boligområder. Der er iværksat boligsociale indsatser, og kommunerne har haft beskæftigelsesrettede tiltag i almene boligområder. Og selv om der fortsat er udfordringer, så er det en udbredt misforståelse, at der ikke er sket fremskridt.

For eksempel er der flere og flere unge med ufaglærte forældre, som får en uddannelse i de almene boligområder.

Almene Boliger (BL) har regnet ud, at andelen af mønsterbrydere er steget fra 44,9 procent i 2013 til 59 procent i 2019. Dermed nærmer andelen af mønsterbrydere sig landsgennemsnittet på 60,1 procent.

Ulovlig diskrimination

Der skal fortsat være fokus på udsatte områder, men de bør udpeges udelukkende ud fra socioøkonomiske kriterier.

I regeringens forsøg på at løse problemerne bliver den nødt til at skille kultur og etnicitet fra socioøkonomiske faktorer. Mens det er legitimt at se på udsathed, er det ikke i orden at agere et slags tankepoliti ved at se på folks kulturelle baggrund.

Her vil den socialdemokratiske regering nok indvende, at der i nogle familier med mellemøstlig baggrund hersker usunde og kvindeundertrykkende værdier. At der er et problem med social kontrol. Det er korrekt, og det problem skal tages alvorligt. Men der er ikke belæg for, at det løses ved at sprede en gruppe mennesker med en bestemt kultur lidt mere ud over landkortet.

Og det er absolut ikke i orden at skære alle med ikkevestlig baggrund over én kam i så vidtgående en politik. Det taler ind i en allerede eksisterende kritik om, at det er ulovlig diskrimination.

…”

Læs resten af lederen i Information 20. marts 2021 I Danmark skal vi ikke flytte mennesker rundt baseret på kulturel og etnisk baggrund

Læs også
Jette Møller
februar 12, 2021
Jette Møller
august 31, 2020
Jette Møller
januar 26, 2021
Jette Møller
august 31, 2020

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018