Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Psykolog: ’Vi glemmer flygtninges kompetencer’

Naderah Parwani, stifter af Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination,  bruger sin egen erfaring som flygtning til at bygge bro mellem arbejdsmarkedet og kvindelige flygtninge. Hun mener, vi fokuserer for lidt på flygtninges kompetencer. 

Hun siger i Sameksistens:

“…i psykiatrien har vi fokus på traumer, på diagnoser som PTSD og depression. Lægerne henviste flygtningene til os og sagde, de har traumer. Jobcentrene kunne ikke sende dem i job på grund af traumerne. Når de så kom til os psykologer, har vores hovedfokus så også været på traumerne, mens vi alle har svigtet den opgave at spørge ind til hvilke kompetencer de mangler for at løse deres problemer i hverdagen. Jeg taler ikke om arbejdskompetencer, men sociale kompetencer. Hvorfor underviser vi dem ikke i fx konflikthåndtering, kommunikation og sociale kompetencer? Og lærer dem, hvorfor demokratisk kommunikation er vigtig i Danmark? Det er helt basale ting, som jeg selv godt ville have lært for mange år tilbage. Det fik jeg ikke fra mine forældre, men nu hvor jeg er ude på arbejdsmarkedet, er det så vigtigt at kunne, når jeg skal socialisere med andre mennesker. Derfor begravede jeg mig i kommunikationsstoffet for at udvikle socialpsykologiske programmer, der kan hjælpe minoriteter med at få et bedre liv i Danmark. 

– Når flygtninge ikke lærer de sociale kompetencer, der kan fastholde dem i de danske fællesskaber, får tilbagefald, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, konkluderer Naderah Parwani. 

Overvinder kulturelle barrierer

Naderah har nu selv brugt flere år på at udvikle det arbejde og udviklet ”Life-Work Academy”, hvor hun i et forløb over tre måneder ”motiverer og klæder de borgere på, der ellers har svært ved at rykke sig det sidste afgørende skridt mod ordinær beskæftigelse.” 

– På kun tre måneder styrker vi borgerne og forandrer deres indstilling til både samfundet, fællesskabet og jobmarkedet. Og rykker dem forbi de sidste barrierer – kulturelle, værdimæssige, religiøse, psykologiske eller sociale, skriver Naderah på sin hjemmeside. 

De fleste af hendes klienter er kvinder med flygtningebaggrund. 

– De mennesker, jeg arbejder med, vil gerne have et arbejde, men de får kun lov til at arbejde gratis i praktik. På jobcentrene er der et stort tabu omkring diskrimination på arbejdsmarkedet. Flygtningene kunne blive sendt til praktikplads efter praktikplads og køre i cirkel med det resultat, at de mistede tiltroen til jobcentret og følte, at de var arbejdsslaver. Vi skal have flere jobcentermedarbejdere, der fortæller ærligt om hvad der forgår i jobcentrene.   

Diskrimination på arbejdsmarkedet

Tabuet er både blandt flygtninge og jobkonsulenterne, fortæller Naderah:

– Flygtningene snakker indbyrdes om det, men siger det ikke til jobkonsulenterne. Jobkonsulenterne ved, det eksisterer, men de taler slet ikke åbent om det. De er udbrændte medarbejdere, der kæmper indenfor et meget belastet område. Jeg har fået respekt for deres arbejde.   

Naderah besluttede at undersøge flygtninges proces på egen hånd og gå ud med borgerne og søge job. De får ikke hjælp til meget. Jeg skulle hjælpe dem med jobansøgninger, lære dem at introducere sig osv. Det får de ikke hjælp til i jobcentret.   

– Det var en forfærdelig oplevelse at komme ud med dem. I flere tilfælde kom lederen ud og så at ansøgeren havde tørklæde på, hvorefter han løb ind i butikken eller kontoret igen. Uden at hilse eller sige noget. Man kunne mærke deres afvisende adfærd med det samme, og det var trist at opleve. Jeg skulle bagefter trøste kvinderne. 

Naderah Parwani konkluderer:

– På den ene side kæmper vi i psykiatrien med at opløse indlært hjælpeløshed, og på den anden side er der rigtig mange forhindringer og direkte diskrimination på arbejdsmarkedet. Vi skal have en sober debat om problemerne, og hver part skal tage sin del af ansvaret. Jeg er stolt af Danmarks engagement og et ønske om at hjælpe flygtninge videre, så de kan blive selvforsørgende. Men vores fokus skal flytte sig, hvis vi skal fremad med integrationen, og vi skal derfor også være åbne overfor nytænkning. 

Fortæl om værdierne med kærlighed

En vej til at bygge bro over afstanden er at både hjælpe dem med at blive tydelige på deres egne værdier og lære noget om de danske værdier. 

– Vi tror, at vi lærer flygtninge de danske værdier, men det gør vi ikke. Ikke på den måde, hvor vi fortæller om dem med kærlighed. Når jeg fortæller flygtninge på jobcentrene, hvor meget Danmark og danskerne gør for at hjælpe dem til at blive en del af det danske samfund, bliver de helt rørt. Nogle fælder en tåre. Så forstår de pludselig, at der også er kærlighed fra den anden side…”

Læs hele artiklen i Sameksistens