“Indvandrerdrenge” er født her og ikke indvandret

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Når man er født i Danmark, er man ikke “indvandrer”, og udtrykket “indvandrerdreng” er simpelhen ikke ok.

Disse to drenge, som Støjberg i sin tid kaldte “indvandrerdrenge”, vil gerne give Inger Støjberg en undskyldning for deres opførsel dengang for seks år siden.

I dag er de begge under uddannelse og virkelig trætte af at blive kaldt “indvandrere”.

Man bør ikke skille dem ud, men skulle det af en eller anden grund være nødvendigt at nævne deres baggrund, så er “minoritetsdrenge” et bedre bud eller “minoritetsdanske drenge”.

Men er det nu også nødvendigt? Hvis man antyder, at minoritetsdrenge har andet tilfælles end netop det, at de har en anden baggrund end majoritetsdanskerne, så er det ekskluderende og formentlig endnu et eksempel på den såkaldte hverdagsracisme.

To af drengene fra Støjbergs biograftur:

“… Os og dem

Inger Støjbergs opslag fik kritik fra flere fronter, der netop ikke mente, at hun ville have lavet opdateringen, hvis det havde været drenge med danske rødder, der havde lavet ballade i biografen.

Det tror Blerim og Dhia heller ikke på. Men hvorfor betyder det så meget for Blerim og Dhia, at de blev kaldt invandrerdrenge?

Ifølge dem er det største problem, at det er med til at skabe et os og dem.

– Det er et problem, at nogle af os bliver kaldt indvandrere, fordi det bliver os og dem, selvom vi bor sammen og gør de samme ting. Det er meget splittende. Derfor synes jeg, at vi skal ændre måden, vi bruger de her begreber, siger Blerim.

Når selv statsministeren siger det, så bliver det svært. Vi bliver nødt til at se alle som lige. Og det føler jeg ikke, at man gør lige nu.

BLERIM AMETI

Selvom Inger Støjberg var den første, der for alvor fik gang i debatten om indvandrerdrenge, er hun langt fra den eneste politiker, der har brugt betegnelsen de seneste år.

Da regeringen i sommers varmede op til det kommende politiforlig, brugte både justitsminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykket.

– Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, sagde statsministeren.

Og det gør langt fra integrationen nemmere, mener Blerim.

– Når selv statsministeren siger det, bliver det svært. Vi bliver nødt til at se alle som lige. Og det føler jeg ikke, at man gør lige nu.

Han er lærervikar for børn ned til fjerde og femte klasse, og selv så unge børn med anden etnisk herkomst lægger mærke til retorikken, siger han.

– Mange spiller jo indvandrerne mod danskerne i skolegården. Allerede der har vi et problem, der skaber det her os og dem.

Ifølge Dhia sætter retorikken sine spor.

– Hvis du bliver ved med at høre, at du er en eller anden indvandrerdreng, der ikke kan opføre sig ordentligt, så bliver du set på den måde, og til sidst ser du dig selv på den måde…”

Læs artiklen i Ekstrabladet

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018