Dynejakker er blevet stigmatiserende

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Ungdomskriminaliteten har aldrig været lavere, og trygheden har aldrig været højere, men statsministerens tale om unge indvandrerdrenge – der ikke er indvandret, men født og opvokset her, måske endda ligesom deres forældre – i dynejakker, trækker dybe spor. 
For Ibrahim er det ikke for sjov. 

…»Det, som har ramt mig mest, er, at mine etniske danske venner fortæller, at de aldrig har tænkt over utryghed, når de står på en togstation eller ser en dynejakke før Mette Frederiksens tale. Men det er de så begyndt på nu«, fortæller han.

Før dette, i august, talte Mette Frederiksen om utryghedsskabende »15-17 årige indvandrerdrenge«, som skaber frygt, når man går i sin vaskekælder eller til indkøbscenteret.

»Når en statsleder siger sådan, sætter det sig. Man kommer til at tænke det. Når jeg ser dem med dynejakkerne, så tænker jeg på Mette Frederiksens åbningstale. Det er vildt. Men hun skal ikke have ret til at definere, hvad der er utrygt«.

19-årige Ibrahim El-Hassan har aldrig foretaget sig noget kriminelt i sit liv. Han er dansk statsborger, blev student i sommer og bor sammen med sin familie i en såkaldt ’hård ghetto’ i Vollsmose. Ibrahim El-Hassan arbejder frivilligt for Sprogklubben, et lokalt initiativ, som skal styrke børn sprogligt i samarbejde med Syddansk Universitet. Han er næstformand i afdelingsbestyrelsen i boligforeningen, han laver sociale arrangementer i den lokale moske, og han er bestyrelsesmedlem i boligbevægelsen Almen Modstand, dannet i protest mod ghettolovens hovedkriterie om overrepræsentation af beboere fra ’ikkevestlige’ lande.

Og så går han i dynejakke. Denne dag i familiens lejlighed i Birkeparken i Vollsmose er han klædt i gråt Fila-joggingtøj og har sort kasket på.

»Hvis jeg skulle ned og hente mine søskende fra skole eller på Vollsmose Torv og handle, så ville jeg højst sandsynligt tage min dynejakke på. Og kasketten. Når man har så krøllet hår, som jeg har, har man brug for den en gang imellem. Nogle gange vil jeg måske også trække hætten op over kasketten. Men efter åbningstalen er det eneste, der falder mig ind, ’hvad vil folk tænke?’«

Rebelsk signal

Det er, forklarer han, blevet et dagligt problem, som han må gennemtænke, før han bevæger sig ud. Sådan var det ikke før.

»Der har været en række udtalelser om indvandrerdrenge, og det kan man ikke tage ud af ligningen. Samtidig kalder man de udsatte boligområder, som jeg selv bor i, for ghettoer. Så når hun taler om dynejakker, så taler hun også om mig, for jeg ligner dem. Men jeg er en rebelsk type, og efter Mette Frederiksens tale bruger jeg min dynejakke meget mere end før, for at sende et signal om, at, ja, jeg går i dynejakke, og jeg er helt o.k.«.

I en Kronik i dagens Politiken påpeger 21 forskere inden for områder som kriminalitet, politi, retspolitik, forebyggelse og minoritetsunge i en advarsel til regeringen, at fortællinger og politisk debat om kriminalitet og utryghed på basis af enkeltsager kan virke stik imod hensigten og øge stigmatisering. De henviser til, at Danmark i international sammenhæng ligger i bund på målt kriminalitet og i top målt på tryghed.

Ibrahim El-Hassan er godt klar over, at statsministeren forsøger at skelne mellem unge, når hun taler om problemerne. Alligevel føler han sig ramt.

»Hun siger, at hun ikke taler til dem, der er de gode. Kun til dem, der skaber utryghed. Så vil jeg sige til hende: Beslut dig. For det er en falsk præmis, når hun siger, at åbningstalen ikke er rettet mod den gode Ibrahim. Når det handler om for eksempel ghettopakken, så er Ibrahim en del af problemet, fordi han er ’ikkevestlig’ efterkommer. Når hun har lyst, så er jeg en del af problemet, og når hun ikke har, så er jeg ikke. Det er sådan en buffet-politik, hvor man bare tilvælger og fravælger hele tiden. Det er på ingen måde klædeligt. Overhovedet«, siger han.

Han kender problemstillingen fra gymnasiet, da han var formand for elevrådet og skulle ned på kontoret og rede trådene ud med ledelsen, når nogle af kammeraterne blev mistænkt for eksempelvis at være pushere.

»Der var elever, som man mistænkte for at være pushere på baggrund af deres tøj. På grund af deres outfit og den måde, de agerede på, blev de mistænkt. Der var også et tilfælde med en elev, som havde langt hageskæg og trimmet overskæg, så blev han konfronteret med, om han var ude i noget ekstremisme. Det er bare vildt, at vores dresscode kan definere os så voldsomt«, siger han.

Tale højt i bussen

Statsministerens udsagn har også haft afsmittende effekt på den måde, han færdes i byen med sine venner på, forklarer han.

»Vi kan godt komme til at tale lidt højt, når vi sidder i bussen, vi er jo unge, for guds skyld. Nogle gange taler vi arabisk, og så bliver det bare endnu værre. Nogle gange siger jeg, lad os kun tale dansk, lad os dæmpe os, fordi jeg hele tiden bekymrer mig om, hvad ham, der sidder på sædet foran, tænker. Det er problematisk, for jeg vil ikke have det sådan. Jeg vil være ung. Men nu er jeg blevet rebelsk, nu gør jeg det bare, og nu taler jeg højt. Men sådan var ikke for et par måneder siden…”

Læs artiklen i Politiken: 

19-årige Ibrahim: »Efter Mette Frederiksens tale bruger jeg min dynejakke meget mere end før« (for abonnenter)

Læs også
Jette Møller
januar 13, 2021
Jette Møller
september 19, 2020
Jette Møller
september 23, 2020

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018