Stop Rwanda: Kritikerne har mange alternativer til overførsel af asylansøgere til Rwanda

Det er lodret løgn, når Udlændinge- og Udviklingsministeren skriver, at kritikerne af asylcentre i Rwanda ikke har alternativer (Kronik i Politiken, 12. september 2022). Se fx Michala Bendixen: Hvidbog om alternativer til asylmodtagelse i tredjeland , den kan downloades fra Refugees.dk. Her anbefales: lovlig migration til EU, fælles asylpolitik i EU, sikre korridorer, modtagelse af flere kvoteflygtninge, muliggør asylansøgninger fra EU’s ambassader, reformér Dublinaftalen og lav en retfærdig fordelingsnøgle og harmonisér asylafgørelser mellem europæiske lande.

I høringssvar, jeg har skrevet om Rwanda og om asylsystemet for SOS Racisme, har jeg peget på alternative løsninger som: asylansøgninger fra danske ambassader og konsulater, som vi jo havde før 2002, om at afskaffe Dublin-aftalen, som forlænger asylprocessen med ca. 3 måneder, og om at droppe flyselskabers og andres transportselskabers transportøransvar, hvor selskaberne idømmes store bøder, hvis de har transporteret nogen uden gyldigt pas og visum til EU og afmontere hegn om EU’s ydre grænser, og give visumfrihed fra alle lande. Hertil kan føjes sikre korridorer og gode muligheder for lovlig migration til Danmark, der med sin aldrende befolkning har brug for arbejdskraft. Det menneskesmuglerne lever af, er jo, at asylansøgerne ikke kan komme ind i Europa på legal vis, fordi Europa – og især Danmark, de baltiske lande, Polen, Ungarn og Østrig lukker sig om sig selv og forsøger at undgå at modtage folk fra muslimske lande og folk med mørk hud. Hvis folk kunne rejse lovligt, behøvede de jo ikke menneskesmuglere. Jo mere bevogtning ved grænserne og undervejs på flygtningeruterne, jo flere barberbladshegn, jo mere politi og bevæbnede anti-flygtninge korps, der øver vold på flygtninge og skubber dem tilbage over grænsen, jo flere skibe, der ledsages tilbage fra internationalt farvand til Libyens kyst: desto farligere bliver ruterne, og jo flere penge kræver menneskesmuglerne.

Eksport af asylprocessen og værtsskabet for flygtninge til et fattigt land – mod betaling – er ikke en dansk nyopfindelse. Danmark er bagstræberisk: motivet er ikke først og fremmest det angivne: at ødelægge menneskesmuglernes forretning, – det kan jo ske efter ansøgninger fra udlandet, hvorefter Danmark kan stå for sikker transport. Målet er at afskrække flygtninge fra at søge asyl i Danmark, idet regeringen ønsker NUL spontane asylansøgere i Danmark, og kun vil modtage FN-flygtninge og ikke engang give dem varig bosættelse, men tilbagesende dem, når de synes, der er fredeligt nok i landet, uanset det ikke opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen. Siden vi modtog 500 kvoteflygtninge om året til og med 2015 – har vi kun modtaget eller lovet penge til at modtage ca. 630 kvoteflygtninge, heraf 600 fra Rwanda, de seneste er ikke kommet endnu.

Udlicitering af flygtningelejre har Australien gennemført i årevis. Folk der er flygtet i skibe mod Australien er blevet tvangsflyttet til lejre i Stillehavsnationerne Nauro og Papua New Guinea i årevis, uden asylsag eller nogen fremtid. Det har resulteret i overgreb på børn, mange syge flygtninge uden tilstrækkelig sundhedshjælp, selvmord og dødsfald. Det har ført til voldsom kritik i Australien såvel som resten af verden, siden er børn og de allermest syge voksne blevet overført til Australien for at få skolegang og sundhedshjælp.

Der er ikke kun i Danmark kritikken af Rwandatilbageslaget findes: FN har i mindst 5 år, mens Danmark har luftet sit forslag, kritiseret det og sagt, at det underminerer hele Flygtningekonventionen og den menneskerettighed, det er, at søge asyl i et andet land. Og at det er moralsk forkert: når de udviklede lande ikke vil modtage flygtninge, hvorfor skulle så de fattige lande, som i forvejen huser 85% af verdens flygtninge fortsætte med det?

AU vedtog denne pressemeddelelse 2. august 2021 om Danmark: (egen oversættelse, engelsk her)

“Den Afrikanske Union fordømmer på det kraftigste Danmarks udlændingelov, som blev vedtaget for nylig, og som giver Danmark mulighed for at flytte asylansøgere til lande uden for EU, mens deres sager behandles. Denne lov eksternaliserer og eksporterer effektivt asylprocessen ud over Danmarks grænser. Danmark har besluttet at sende ansøgninger om international beskyttelse uden for sine grænser; hvilket svarer til ansvar og byrdeflytning. Den Afrikanske Union ønsker at minde Danmark om dets ansvar over for international beskyttelse af personer, der har behov for denne beskyttelse, som fastsat i FN’s flygtningekonvention af 1951, som Danmark er part i.

Afrika har meget at vise verden, da det fortsat generøst bærer byrden for 85% af verdens flygtninge, ofte i langvarige situationer, hvorimod de udviklede lande kun er vært for 15 %.

Derudover noterer Den Afrikanske Union sig med stor bekymring forsøg og forslag om at etablere lignende ordninger i Afrika gennem bilaterale ordninger, hvilket er bekymrende og uacceptabelt. Den Afrikanske Union opfatter sådanne forsøg som en udvidelse af sådanne landes grænser og en udvidelse af deres kontrol til de afrikanske kyster. Sådanne forsøg på at standse migration fra Afrika til Europa er fremmedhadske og fuldstændig uacceptabelt.

Danmarks udlændingelov vil succesfyldt give Danmark mulighed for at frasige sig sit internationale ansvar for at give asyl og beskyttelse til dem, der kommer ind på dets territorium, og vil medvirke til at fordreje det internationale asylsystem samt bane vejen for mere velhavende og udviklede lande, der kun er vært for 15 % af verdens flygtninge, til at flytte deres ansvar for flygtningene til udviklingslandene, som allerede har en byrde som værtslande for 85 % af de globale flygtninge, samtidig med at de kæmper med andre udfordringer. En sådan praksis understøtter ikke princippet om en retfærdig byrde- og ansvarsdeling som forudset i Global Compact on Refugees, og er også uholdbar.

Vi opfordrer alle stater, der er parter i FN-konventionen af 1951 til at forblive loyale og trofaste over for deres engagement og forpligtelser over for det internationale asylsystem og tilskynder dem til at beskytte asylområdet og stoppe intolerance og ansvarsfraskrivelse, især over for migranter og asylansøgere fra lande uden for Europa”.

Så: Drop Rwanda! Tro ikke på regeringens løgne!