Pressemeddelelse: Ellebæk og udrejsecentrene må lukkes nu! Læs hvorfor!

Close the camps

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Ellebæk og udrejsecentrene må lukkes nu! Læs hvorfor!

Pressemeddelelse fra SOS Racisme Danmark – 16. april 2024

SOS Racisme, Danmark, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
www.sosracisme.dk
Kontakt Tlf. 42331969 – sos@sosracisme.dk

Ellebæk og udrejsecentrene må lukkes nu!
Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup skader beboerne og gavner ingen! Se SOS Racismes detaljerede dokumentation her:
https://sosracisme.dk/blog/detaljeret-indholdsfortegnelse-otte-grunde-til-at-lukke-ellebaek-og-udrejsecentrene/ – bloggene må gerne deles, kopieres og spredes.

Bryder menneskerettighederne og retssikkerheden
Centrene nedbryder beboerne. Der er intet privatliv eller familieliv, uddannelse eller arbejde, ingen lommepenge og selvbestemmelse om, hvad og hvornår man vil spise, med undtagelse af børnefamilierne på Avnstrup. Forældre på udrejsecentret kan blive adskilt fra spædbørn og småbørn, hvis den anden forælder har opholdstilladelse. Pligterne binder folk til centrene, og lange straffe for pligtforsømmelser, der stiger for hver dom, kriminaliserer og frihedsberøver mange udlændinge. Straffene er helt ude af proportioner med overtrædelsen, som ikke skader nogen som helst: op til 4 års fængsel. Nogle domme vil være justitsmord, fx fordi beboeren havde besøgsorlov i den weekend, han var dømt for pligtforsømmelser. I 2023 blev 35% af beboerne på Kærshovedgård dømt, cirka 90% af dommene var for overtrædelse af meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt.

Øger risiko for vold, narko og kriminalitet
De utålelige vilkår, som de udviste udlændinge tvinges til at leve under på centrene, er siden blevet endnu mere rå, især på Kærshovedgård, hvor der både er afviste asylansøgere og udviste efter afsonet kriminalitet – nogle gange voldsofre og voldsmænd i samme sag. Nogle bliver afhængige af narkotika på Kærshovedgård og får gæld til narkobander.

Centrene er sygdomsfabrikker- det konstante alarmberedskab fører til psykisk sygdom
Mange lider af søvnløshed: de frygter at blive vækket om natten af maskeret politi og kørt til Ellebæk. Beboerne stresses af samtaler med Hjemrejsestyrelsen, hvor de trues med tvangsudsendelse. Mange ender på omsorgsafdelingen på et udrejsecenter grundet alvorlig psykisk sygdom. Tidligere ville de have fået humanitært ophold, da hjemsendelse ofte overtræder menneskerettighederne. Fra 2018-2022 var selvmordsforsøg i Sjælsmark og Kærshovedgård 28 gange så hyppige som i hele Danmark. Mange er torturoverlevere, som slet ikke bør bo i centrene, hvor deres tilstand forværres så voldsomt! Beboerne opfatter centrene som torturinstitutioner, alligevel tør eller kan de ikke rejse hjem eller vil ikke rejse fra deres børn.

Lad dem blive i Danmark med ret til arbejde og til sundhedsbehandling og til at bo i samfundet! Giv de psykisk syge humanitært ophold.

På vegne af SOS Racisme Danmark, Talsperson Anne Nielsen

*) https://sosracisme.dk/blog/detaljeret-indholdsfortegnelse-otte-grunde-til-at-lukke-ellebaek-og-udrejsecentrene/

Kontaktperson:
Anne Nielsen, Telefon: 42331969