Når man er født i Danmark, er man ikke “indvandrer”, og udtrykket “indvandrerdreng” er simpelhen ikke ok.
Disse to drenge, som Støjberg i sin tid kaldte “indvandrerdrenge”, vil gerne give Inger Støjberg en undskyldning for deres opførsel dengang for seks år siden.
I dag er de begge under uddannelse og virkelig trætte af at blive kaldt “indvandrere”.
Man bør ikke skille dem ud, men skulle det af en eller anden grund være nødvendigt at nævne deres baggrund, så er “minoritetsdrenge” et bedre bud eller “minoritetsdanske drenge”.
Men er det nu også nødvendigt? Hvis man antyder, at minoritetsdrenge har andet tilfælles end netop det, at de har en anden baggrund end majoritetsdanskerne, så er det ekskluderende og formentlig endnu et eksempel på den såkaldte hverdagsracisme.
To af drengene fra Støjbergs biograftur:
“… Os og dem
Inger Støjbergs opslag fik kritik fra flere fronter, der netop ikke mente, at hun ville have lavet opdateringen, hvis det havde været drenge med danske rødder, der havde lavet ballade i biografen.
Det tror Blerim og Dhia heller ikke på. Men hvorfor betyder det så meget for Blerim og Dhia, at de blev kaldt invandrerdrenge?
Ifølge dem er det største problem, at det er med til at skabe et os og dem.
– Det er et problem, at nogle af os bliver kaldt indvandrere, fordi det bliver os og dem, selvom vi bor sammen og gør de samme ting. Det er meget splittende. Derfor synes jeg, at vi skal ændre måden, vi bruger de her begreber, siger Blerim.
Når selv statsministeren siger det, så bliver det svært. Vi bliver nødt til at se alle som lige. Og det føler jeg ikke, at man gør lige nu.
BLERIM AMETI
Selvom Inger Støjberg var den første, der for alvor fik gang i debatten om indvandrerdrenge, er hun langt fra den eneste politiker, der har brugt betegnelsen de seneste år.
Da regeringen i sommers varmede op til det kommende politiforlig, brugte både justitsminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykket.
– Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, sagde statsministeren.
Og det gør langt fra integrationen nemmere, mener Blerim.
– Når selv statsministeren siger det, bliver det svært. Vi bliver nødt til at se alle som lige. Og det føler jeg ikke, at man gør lige nu.
Han er lærervikar for børn ned til fjerde og femte klasse, og selv så unge børn med anden etnisk herkomst lægger mærke til retorikken, siger han.
– Mange spiller jo indvandrerne mod danskerne i skolegården. Allerede der har vi et problem, der skaber det her os og dem.
Ifølge Dhia sætter retorikken sine spor.
– Hvis du bliver ved med at høre, at du er en eller anden indvandrerdreng, der ikke kan opføre sig ordentligt, så bliver du set på den måde, og til sidst ser du dig selv på den måde…”