Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email


Enhver racisme er et spørgsmål om magt og om magtmisbrug. Derfor er løsningen også at opbygge magt, ikke at angle efter medlidenhed. Medlidenhed nedbryder ikke racisme. Og de gentagne fortællinger gør heller ikke. De normaliserer bare lidelsen og ændrer intet. Det gør kun mobilisering af magt.

Mikas Lang, Information:“… Det er utvivlsomt positivt, at mange nye stemmer bliver hørt. Det er utvivlsomt positivt, at flere oplever den befriende følelse af at kalde tingene ved rette navn: Vi er udsat for racisme.Men det føles også som en narresut. Al den energi, sommerens forfærdelige mord har frigjort og sat i bevægelse, bliver kanaliseret ind i en samtale, der kører i ring…”“… Et spørgsmål om magt. Grundlæggende mener jeg ikke, at appeller til empati er en god politisk strategi.Jeg ved godt, at det skurrer i ørerne, fordi det er sådan, vi er opdraget. Hvis vi oplever uretfærdighed, må vi råbe op, og så lytter empatien og fornuften. Sådan er fortællingen. Men et par historiske eksempler kan underbygge min påstand. Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Den er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp. En kamp, hvor arbejderne opbyggede egen magt. Tilsvarende blev de tidligere kolonier ikke selvstændige, fordi europæerne pludselig fandt ud af, at det, de havde haft gang i gennem århundreder, var modbydeligt – men fordi man organiserede sig og gik til kamp mod kolonimagten. Man skal ikke tage fejl af, at et ikon som Martin Luther King kan takke folk, der forsvarede sig selv og andre med våben, for sin succes. Borgerrettighedsbevægelsen var blevet udryddet af Ku Klux Klan og sydstatsmyndighederne, hvis ikke det havde været for almindelige mennesker, som sov med en riffel under sengen.Dette er ikke for at sige, at der må gribes til våben – men for at sige, at en appel til empati aldrig vil være tilstrækkelig. Fremskridt kommer gennem kamp. Og racisme er ikke et spørgsmål om forståelse – den er et spørgsmål om magt. Ofrene ofrer sig. Offerhistorier positionerer, som det ligger i ordet, hovedpersonen i historien som offer. Den danske ordbog definerer et offer som en »person der (uforskyldt) udsættes for død, smerte eller anden lidelse«. Det ligger i grammatikken, at et offer er passivt. Et offer må hjælpes. Det er rart at få sin smerte anerkendt – jeg er selv en sucker for det skidt – men det kommer til at virke mod hensigten. For dem, vi håber, vil hjælpe, har i virkeligheden en interesse i ikke at gøre det. Det lyder hårdt, sådan sort på hvidt, men lidelsen og privilegierne er intimt forbundet. Lokalt og globalt.Ofrene taler. Majoriteten lytter, men kun med et halvt øre. Samtalen ebber ud og dør. For fem år siden skrev kunsthistoriker Emil Elg i sin bog Om racisme om oprettelsen af separate klasser for de stadig færre tilbageværende etnisk danske elever (altså apartheid) på Langkær Gymnasium uden for Aarhus, at »ifølge den kummerlige danske racismeopfattelse kommer racisme udelukkende i stand på subjektets niveau; det vil sige: Ønsker rektor med sin vågne hjerne ikke at praktisere racisme, da er det ikke muligt at praktisere racisme«. Og samtalen kører fortsat i den rille. Eftersom ingen vedgår sig racistisk motivation, skal vi påvise racismen. Vi skal vise, hvor det gør ondt, hvor ondt det gør. Udgangspunktet er, at racisme ikke findes, og resultatet er, at vi ikke kommer nogen vegne. Om fem år endnu et mord, endnu en serie vidnesbyrd, og velmenende journalister på Information og de øvrige klinisk hvide medieredaktioner kan igen naivt undre sig over, hvorfor al den viden dog ikke fører til forandring. I mellemtiden udvises der samfundssind ved at hetze mod folk med somalisk baggrund, familier bliver tvunget ud af deres hjem – i sidste ende formentlig deres by – som følge af den racistiske ghettolov, mennesker rådner op i udrejse-, hjemrejse- og udlændingecentre. Og så videre.Vi bliver immuneDer er en anden fare ved disse offerhistorier, som nok er mere subtil. Saidiya Hartman, kulturhistoriker og professor ved Columbia University, nævner i forordet til sin bog Scenes of Subjection en berømt passage fra den tidligere slave og abolitionist Frederick Douglass’ selvbiografi, hvor tante Hester på bestialsk vis bliver tortureret af slaveejeren. Hartman nævner scenen, men hun undlader at gengive den – med den begrundelse, at den uendelige gentagelse af sådanne scener i stedet for at gøre os oprevne, hvilket jo er hensigten, ender med at gøre os tolerante over for dem. De bliver lige så stille normale. Således er de til sidst triviel information og kan for eksempel umærkeligt indgå i en artikel, der i bedste fald indirekte handler om denne vold. Det er det, vi har set med udbredelsen af George Floyd-videoen. Det er det samme, vi har set med beskrivelsen af mordet på Bornholm. De er blevet vist og gentaget i tide og utide, og på et tidspunkt bliver vi så godt som immune. Det samme er på spil, når vi tusinde gange hører om en sort eller brun mand, der ikke må komme ind på diskoteket. Der har sværere ved at finde arbejde. Det var synd – er det overhovedet lovligt? Nej, det er det ikke. Men ja, sådan er det. Og vi har allesammen prøvet det. Chokerer det nogen? Tusinde sorte og brune kvinder er blevet mødt af aggressive, racistiske tilråb. Chokerer det nogen? Trusler om vold eller faktisk vold. Findes der stadig folk, som ikke har hørt de historier? Nej. De, der ikke ved, det findes, vil ikke vide, at det findes. Og de andre glemmer det igen. Glem appellerne. Lad os opbygge magt, så vi selv kan sætte dagsordenen…”

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018