Danmark dumper i udlændinges menneskerettigheder ved UPR-eksamen

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Af Anne Nielsen, SOS Racisme

UPR står for Universal Periodical ReviewSe UPR-anbefalingerne
UPR betyder i realiteten, at FN’s medlemslande kan få deres status på menneskerettighedsområdet vurderet af – dels de menneskerettighedskomiteer, der findes under FN, dels af andre lande, som vil være med til det. Bedømmelsen omhandler alle menneskerettigheder, altså ikke kun, hvorvidt Danmark overholder en bestemt konvention. Alle FN’s medlemslande kan blive bedømt på deres overholdelse af alle menneskerettighederne ca. hvert 5. år i FN’s Menneskerettighedsråd, normalt deltager ca. 14 lande per session, og et udkast til en rapport vedtages med anbefalingerne. Hvert enkelt land, der deltager i bedømmelsen af Danmark, kan komme med positiv og negativ kritik og anbefalinger, der hvor de synes at Danmark skal forbedre sig. Danmark kan tage imod en anbefaling og bruge den for at forbedre menneskeretten, eller Danmark kan sige nej og blot notere at den anbefaling vil man ikke følge. Forinden har FNs Menneskerettighedsråd modtaget rapporter fra Danmark og fra komiteer omkring konventionerne og fra NGO’er og Institut for Menneskerettigheder, og der har været et møde – denne gang på internettet med andre landes ambassader, NGO’er og FN-systemet. Læs SOS og andre ngo’ers indlæg

Danmark var til eksamen i menneskerettigheder d. 6. maj 2021
Det var 3. gang, vi var oppe, og det var forventeligt, at vi dumpede på dette område. For udlændinges menneskerettigheder i Danmark er mindsket betragteligt siden sidst, vi var til eksamen – i 2016. Også den gang anbefalede mange lande, at Danmark fik en national handleplan mod racisme, diskrimination og islamofobi. Det har Folketinget indtil nu dog ikke villet, kun en handleplan mod antisemitisme er besluttet. Flere lande anbefaler ligesom sidst Danmark at tiltræde konventionen om migranters og deres familiers rettigheder, og konventionen mod tvungne forsvindinger. Desuden anbefales det at inkorporere anti-torturkonventionen, børnekonventionen og konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i dansk lovgivning. Og en styrket indsats imod handlede børn. Normalt er landenes anbefalinger forsigtige, men nu er mange anbefalinger blevet mere direkte, fx anbefales Danmark at:

Bekæmpe diskrimination, racisme, fremmedhad og religiøst had og islamofobi:
6.39. Udarbejde en omfattende rammelovgivning som forbyder diskrimination af enhver grund, og afskaf love og tiltag, som tilskynder til stigmatisering eller segregation, inklusive kriminalisering af tiggeri. (Mexico)
6.62. Udarbejde en national handleplan om bekæmpelse af racisme og fremmedhad i betragtning af stigningen i hadforbrydelser pga. religion og race. (Rusland)
6.66. Udarbejde en handleplan om menneskerettigheder; indføre en omfattende lovgivning om bekæmpelse af diskrimination, især mod medlemmer af religiøse og etniske minoritetsgrupper, kvinder og piger og LGBTQI+ personer;
samt holde op med at bruge ordet “ghetto” officielt om immigrantsamfund. (USA)
6.73. Forbyde politikere at bruge racisme, fremmedhad og hadetale som midler til at opnå et politisk mandat, og fremme inklusion og solidaritet. (Jordan).

Respektere flygtninges og asylansøgeres og migranters rettigheder:
6.246. Sikre at migrations- og flygtningepolitik princippet om non-refoulement og inkorporere et menneskerettighedsaspekt i Udlændingeloven. (Mexico)
6.247. Bringe reglerne for at tilbagekalde opholdstilladelser givet af humanitære grunde i overensstemmelse med internationale normer og forpligtelser. (Portugal)
6.251. Sørge for kun at undersøge muligheden for at ophæve international beskyttelse i de tilfælde, hvor Flygtningekonventionens standarder for ophævelse er klar: at de omstændigheder, der førte til tildeling af beskyttelse, er ophørt med at eksistere, eller at der er sket væsentlige ændringer, der sikrer, at personen ikke længere står over for en reel risiko for alvorlig skade. (Uruguay)
6.253. Sikre at politikken, hvad angår migranter og asylansøgere, respekterer princippet om non-refoulement og at indespærring er det absolut sidste middel, der tages i brug. (Brasilien)
6.262. Gennemgå betingelserne og behandlingen af udlændinge uden opholdstilladelse i Ellebæk Udlændingecenter. (Tyskland)
6.268. Afstå fra at overlade sine forpligtelser vedrørende asyl og beskyttelse til tredjelande og sørge for adækvat beskyttelse af asylansøgere i lovgivningen og i praksis. (Canada)

Andre områder
Udover udlændingeområdet var der anbefalinger om: mindre isolationsfængsling og mindre brug af tvang i psykiatrien. Desuden bekæmpelse af vold mod kvinder, og af gabet mellem kvinders og mænds løn.
Anbefalingerne er fremsat af de enkelte lande.

Skepsis
For 5 år siden oversatte SOS Racisme de anbefalinger, som især vedrørte udlændinge og sendte dem til samtlige partier undtagen DF. Når man tæller anbefalingerne om konventionerne med, var det ca. 135 ud af 199. Vi forsøgte også at få politikere i tale med et udkast til en antiracistisk handlingsplan, men de fleste opgave på forhånd, Alternativet udformede dog en grundig handlingsplan, men den er ikke kommet videre endnu.

Det kom der desværre ikke nogen politiske forbedringer ud af sidste UPR: tværtimod indførte V og VLAK-regeringen 118 udlændingestramninger fra 2015-19. Man indførte forskellige former for direkte og indirekte diskrimination på flere områder, bl.a. optjeningsår i Danmark til pension hos flygtningene og til mange sociale ydelser, inkl. dagpenge. Siden har endnu flere partier konkurreret om at indskrænke udlændinges rettigheder og om at få flest muligt i fængsel eller ud af Danmark. Selv om RV, Ø, Å og Frie Grønne har en anden holdning, har de ikke opnået meget.

Håb
Vi må håbe, at denne UPR-vurdering kan få Folketinget til at indse, at menneskerettighederne skal respekteres, – også når de skal beskytte liv og muligheder for udlændinge, flygtninge, etniske og religiøse mindretal.
Respekten for Danmark mindskes, når politikere misbruger deres mandater til at øge racisme, fremmedhad og diskrimination i kampen om fremmedfjendtlige vælgerstemmer. Samtidig er det blevet markant sværere for minoriteterne at opnå stemmeret til Folketingsvalg.

Vi må have både menneskerettighedsorganisationer, antiracistiske foreninger og netværk, minoritetsforeninger, foreninger for flygtninges rettigheder og foreninger for demokrati og for retssikkerhed – samt de menige medlemmer af partierne til at råbe politikerne op! Det er på høje tid – det er nu – vi skal gå den anden vej!