7.  De lange straffe for overtrædelser af meningsløse pligter presser fængselsvæsen, politi og domstole

Kaare Djuraas: “Kravler på knæ op ad El Calvare-trappen”. Alle indsatte har gennemgået store forhindringer og rædsler på vej til Danmark. Når de ankommer, opdager de, at det værste endnu mangler.

Pligterne

Man kan blive helt stresset af at læse alle de trusler, og man taber pusten, hvis man ser på skemaerne med forslag til de straffe, man risikerer, for ganske få overtrædelser af pligterne. Hver enkelt overtrådt pligt tæller hver dag, er man væk en hel dag, tæller det for tre overtrædelser. De lange straffe i tabellen er det anklageren går ud fra at kræve som straf, hvis en beboer på et udrejsecenter overtræder pligter. Set i forhold til den lovovertrædelse, det ville være, hvis man fx en dag glemmer at melde sig, eller kommer ti minutter for sent, eller sover hjemme hos familien en dag, fordi al kørsel frarådes på grund af storm og et væltet vejtræ blokerer vejen, opfatter man det måske ikke selv som en fejl eller som en kriminel handling. Men det gør Hjemrejsestyrelsen – og det Folketingsflertal, der vedtog lovene. Det brutale strafregime kan nærmest sammenlignes med dummebøder fra en rockerbande, straffene stiger hver gang, man ikke kan betale sin gæld. Systemet indskrænker ens frihed og muligheder, når man – af frygten for en fængselsstraf – må undlade de fleste adspredelser, der kan tilføre lidt mening i tilværelsen. Selv glæden ved at være hjemme hos familien en weekend kan nogle gange forsvinde det meste af søndagen, fordi man ikke ved, om bilen punkterer eller togene ikke går, og man risikerer at komme for sent tilbage på Kærshovedgård i forhold til tidspunktet på besøgstilladelsen.

Opholdspligt: Man skal som udgangspunkt sove i centret hver nat, man kan dog – efter ansøgning, som skal indgives på en dansk blanket senest 10 hverdage inden – få besøgsorlov til at overnatte hos familie eller venner to gange om måneden, eller fx orlov til planlagt sundhedsbehandling.
Kontrol af opholdspligt sker ved, at man dels skal gennem en sluse for at komme ind og ud fra Kærshovedgård og Sjælsmark, og dels line op ved portvagten med Hjemrejsestyrelsen personale for at lade sig registrere. Hvis man kommer sent hjem, må man planlægge at være der 15 – 30 minutter før lukketid for at nå gennem registreringskøen før kl. 23.00. 
På Avnstrup, der ikke er indhegnet, skal man i stedet melde sig til Hjemrejsestyrelsens personale i bestemte tidsrum morgen og aften hver dag, gældende for både melde- og opholdspligt.
Underretningspligt: Man skal sende en underretning til Hjemrejsestyrelsen, hvis man ikke er på centret mellem kl. 23.00 og kl. 06.00 – inden man forlader centret. Hvis man er ude, men ikke kan nå tilbage før kl. 23.00, skal man underrette inden da. Man skal overnatte på centret hver nat, undtagen ved orlov. Udviste flygtninge og asylansøgere får først pålagt underretningspligt efter 3. dom for pligtovertrædelser, mens personer på “skærpet regis” normalt får pålagt underretningspligt fra de kommer på udrejsecenter.
Meldepligt: For udviste asylansøgere og flygtninge typisk 3 gange om ugen, for personer på tålt ophold dagligt – imellem kl. 9 og 15, for de øvrige grupper kan der være forskelle. I Sjælsmark/Kærshovedgård skal man melde sig ved at scanne et personligt kort i en meldestander. På Avnstrup skal man melde sig på Hjemrejsestyrelsens kontor på et bestemt tidspunkt.
Når det strider mod menneskerettighederne efter 4 år for dem på tålt ophold:
Er man på tålt ophold kan man – i analogi med en dom fra Højesteret, kan nogle på tålt ophold efter knap 4 år få ophævet opholdspligt og underretningspligt og få lov at bo hos familie eller venner, hvis der ikke er udsigt til udsendelse. Udlændingemyndighederne og politiet skal hvert halve år revurdere behovet for, om der fortsat skal være meldepligt hhv. opholdspligt og underretningspligt eller ej for personer på tålt ophold. Men det har knebet for såvel Udlændingestyrelsen som politiet, politiet er dog blevet bedre til det, ifølge Ombudsmanden. Tidligere i forhold til 4. tillægsprotokol til EMRK, artikel 2, nu er denne paragraf uden indflydelse, fordi politikerne har lovgivet om, at dem på tålt ophold lever ulovligt i Danmark, og så har de ikke ret til fri bevægelighed – det gælder alle udviste efter en udrejsefrist. Men: artikel 8 i EMRK: privatliv og familieliv gælder for alle, også udviste. Så der skal overvejes om det er rimeligt at myndighederne overtræder denne artikel, og hvor længe de fortsat kan gøre det i forhold til: den eventuelt begåede kriminalitet eller udelukkelsesgrund, om der er risiko for, at udlændingen går under jorden, om hans/hendes familieforhold, og om udsigten til en udsendelse.
Hvis det ikke længere er proportionalt at pålægge folk pligter, som de skal overholde, for at vide, hvor man har dem og motivere dem til at rejse hjem- dvs. rimeligt og lovligt ifølge menneskerettighederne og personen selv og i forhold til, om han har familie i Danmark, skal den ophæves. Man benytter sig dog ofte af meldepligten som kattelem for fortsat at have en mulighed for at straffe. Når de knapt 4 år ikke gælder andre grupper, som pligterne og fængselsopholdene jo også går ud over, skyldes det folketingspolitikernes formodning om, at resten af de udviste jo også bare kan rejse hjem, hvilket bestemt ikke gælder alle. Og at Flygtningenævnets afgørelse altid er korrekt og rimelig, hvad den ikke altid er. Den kan ikke ankes til en domstol og genoptagelser af sagerne er sjældne. Almindelig fornuft siger jo, at hvis de havde kunnet – var de rejst for længst fremfor at sidde i limbo i et udrejsecenter – på skift med fængselsophold!

Straffene
Strafskemaerne i artiklen her er de nugældende pr. 1. juni 2021, og stammer fra Rigsadvokatens vejledning til anklagemyndigheden efter mange ganges stramninger : Behandling af sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt (oktober 2022).

Beboerne på udrejsecentre straffes efter to strafskemaer:
1. Det mildere strafskema for afviste asylansøgere m. fl.
Anklagemyndighedens strafpåstande om afviste asylansøgeres overtrædelser af kontrolforpligtelserne i 1. – 2. gangstilfælde

Skemaet gælder kun ved de første domme, så de nederste straffe bruges reelt ikke! Hjemrejsestyrelsen bestræber sig efter at opgøre, behandle og anmelde mindst 95% af pligtforsømmelserne hver 14. dag. Politiet skal derefter efterforske sagerne for evt. at sigte beboerne for forsømmelser. Det er som regel kun de øverste straffe i skemaet, der gives efter dette skema, selv om straffene går op til 40 dage for 1200 – 1400 overtrædelser – dvs. cirka 2 – 2 ½ års fravær fra et udrejsecenter, hvis man højst er straffet efter skemaet 1 gang før. Straframmen var før 4 måneder, nu er den forhøjet til 1 år. Det var åbenbart en fejl, da den blev det i loven for 2019, for det var ikke på tale at strafskærpelserne skulle gælde asylansøgerne. For at få loven til at passe med den hårdere praksis, er det nu ændret. Reelt er den nederste del af skemaet sat ud af kraft! Man får ikke kun 40 dages fængsel ved 1200 – 1400 overtrædelser, som afvist asylansøger, men går formentlig ud over straframmen.

2. Det skærpede strafskema for personer på udrejsecentrene på tålt ophold, “kriminelle udvisningsdømte” m. fl. – herunder “fremmedkrigere” og personer “til fare for Danmark”
Desuden andre udlændinge, der er dømt til udvisning, fx asylansøgere, der typisk dømmes til udvisning efter en fængselsstraf, 3. gang de dømmes for en pligtovertrædelse. Straffastsættelse for overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og underretningspligt efter det skærpede regi.

Straffastsættelse for overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og underretningspligt efter det skærpede regi begået efter 1. juni 2021

Andre former for frihedsberøvelser af udviste udlændinge
Hjemrejsestyrelsen kan – udover gennem straffene for pligtovertrædelser – også benytte sig af en stramning i Hjemrejseloven om op til 4 måneders administrativ frihedsberøvelse for ikke at samarbejde om hjemsendelse, overholde opholdspligt eller overholde et flyttepåbud.

Rigsadvokaten bidrog til at sætte strafskemaet for asylansøgere ud af kraft
Hver gang en person dømmes for brud på pligterne stiger straffen drastisk, undtagen for det viste skema for afviste asylansøgere. Men reelt er det sat ud af kraft efter de første domme! Hvis en asylansøger er gået under jorden eller flygtet fra Danmark i stedet for at lade sig indkvartere på det udrejsecenter, han har fået opholdspligt på, og senere opdages eller sendes tilbage til Danmark efter Dublin-reglerne, bliver han ikke nødvendigvis blot straffet med 40 dages fængsel, men risikerer at blive straffet for – enten den tid, han har opholdt sig uden for udrejsecentret i Danmark, eller den tid, han i det hele taget har været væk fra udrejsecentret – selv om han i princippet registreres som udrejst, hvis han ikke har haft kontakt med myndighederne eller Kriminalforsorgen i 6 måneder.

Det var ikke politikernes erklærede hensigt, dengang man vedtog de to lovforslag, der satte fængselsstraffene for pligtovertrædelser 10-15 gange i vejret, at de skærpede straffe skulle gælde asylansøgere, og det indgik heller ikke i Folketingsdebatten. Da SOS Racisme spurgte Rigsadvokaten, hvor i lovforslagene om pligterne og straffene – L140-2018 og L165-2018 – der var hjemmel til det, var svaret, at det ikke fremgik af lovforslagene men fulgte almindelige strafudmålingsprincipper, hvor der – på baggrund af en konkret vurdering af omstændighederne i sagen – skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed, og oplysninger om, hvorvidt gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. De aktuelle straffe i det skærpede regime er siden steget igen pr. 1. juni 2021, man ventede med de sidste strafforlængelser, til man havde bygget flere fængselsceller. Der er dog fortsat ikke nok, hvorfor Danmark vil leje fængselsceller i Kosovo til udlændinge, så vidt vides har Kosovo endnu ikke godkendt dette.

Udvisninger
Tidligere forekom udvisninger på grund af kriminalitet i Danmark, når det drejede sig om udlændinge, der havde boet her mange år næsten kun i sager om grov vold, voldtægt, terror og spionage. I dag skal folk uden dansk statsborgerskab som får en fængselsdom eller en betinget dom, udvises, hvis det ikke strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at de kan blive udvist for ganske lidt. Der er mange muligheder for at udenlandske statsborgere kan blive straffet, for reglerne i udlændingelovgivningen er omfattende. Myndighederne fokuserer på at finde udlændinge, der overtræder loven – bl.a. ved registersammenkørsler, og få dem straffet og udvist. Rigsadvokaten har i 2022 lavet en ny udvisningspakke, der bl.a. går ud på at anke domme, hvis en anklager har krævet udvisningsdom, som ikke er blevet fulgt af retten. Rigsadvokaten kalder sin “udvisningspakke” for et “kvalitetsløft” til statsadvokaternes behandling af sagerne; – det er nærmere en ekstra udlændingestramning! Selvfølgelig skal hverken udenlandske eller danske statsborgere begå kriminalitet, men der er ingen mening i urimelige udvisninger!

De seneste år har Danmark fået flere domme imod sig ved Menneskerettighedsdomstolen (EMD) for overtrædelser af artikel 8 om retten til privatliv og familieliv i forbindelse med en udvisning, og fordi vedkommende ikke havde fået en advarsel før en så hård dom, og da udvisningen var ledsaget af et livslangt indrejseforbud.

Hvad betyder de lange straffe for pligtovertrædelser for fængselsvæsenets kapacitet?
Som svar på et ministerspørgsmål sendte Rigsadvokaten en skrivelse med antal fængselsdømte i 2022 for pligtforsømmelser, inddelt i intervaller efter straffens længde. Siden har SOS Racisme omregnet midtertallet i intervallet til antal måneder, og herefter skønnet den samlede mængde fængselsdomme i måneder ved at gange midtertallet med antallet af straffede for hvert interval og lagt det hele sammen. Fra venstre til højre er kolonnerne: Strafinterval, Midterste straflængde i måneder, Antal fængselsdomme afsagt i 2022, og det samlede antal fængselsmåneder for straffene for hvert interval, nederst: i alt.

Data er fra Kriminalregistret. De 51 fængselsdomme vedrører 47 personer, idet én person kan være dømt flere gange. Ved ankedomme, der ændrer straflængden, tages data for den første dom normalt ud af Kriminalregistret; men dette kan evt. først være sket efter opgørelsen 6. januar 2023. De anslåede 631 måneders fængsel, – svarende til 52,6 fængselsår eller belæg. Dommene omfatter ikke alle fængselsstraffe idømt på landsplan for overtrædelser af pligterne, da straffe for pligtovertrædelser også kan indgå som en mindre del i domme for rigtig kriminalitet, som er rubriceret under en anden overtrædelse, og ikke være medtaget her. Normalt er det det forhold, der giver længst straf, som en dom efter flere overtrædelser rubriceres efter, så reelt kan der være idømt flere fængselsstraffe for pligtovertrædelser, som ikke indgår i tabellen. Omvendt kan andre lovovertrædelser efter Kriminalforsorgens disciplinærregler eller straffeloven eller udlændingeloven indgå i straflængderne for pligtovertrædelser. Endelig er data opgjort pr. 6. januar 2023, hvorfor rettelser efter fx en ankedom måske ikke er medtaget endnu.
Når det gælder selve anvendelsen af fængsels- og arrestpladser for afsoning af pligterne i 2022, kan mange stamme fra domme herfor fra 2021 og tidligere. Da de 24 længste fængselsstraffe er på over 1 år, vil en stor del af de idømte fængselsår i 2022 først blive afsonet i 2023 – 2025, selv om de dømte har været varetægtsfængslet siden 2022. Hertil kommer løbende nye straffedomme for overtrædelser af pligterne. I de kommende år må man påregne, at antal fængselsår for pligtovertrædelser stige, da straffene bliver længere for hver gang man straffes, og da mange afviste asylansøgere efter en udvisningsdom straffes efter det hårde skema. Nogle straffes endda efter at have fået asyl – selv om det jo reelt betyder, at de aldrig skulle have været placeret på et udrejsecenter og aldrig være blevet straffet, for selve asylafgørelsen i Flygtningenævnet var forkert.
I alle årene fra 2018 og fremefter har upålidelighed og nedbrud af SALTO-systemet, nye strafskemaer, overflytning af området fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen, Corona-nedlukninger af meldepligten, af domstolene og af fængslerne, samt for få ressourcer til hele det omfattende kontrolsystem gjort, at man nok ikke kan sige at der har været tale om “normale år”.

Særlige unormale begivenheder, der gør det vanskeligt at måle antal overtrædelser og straffe hvert år:
2018: Der har indimellem været nedbrud af SALTO-systemet. Udlændingestyrelsen har hævdet, at der ikke har været personer, der er dømt i perioderne med nedbrud.
2019: Der har indimellem været nedbrud af SALTO-systemet. Udlændingestyrelsen har hævdet, at der ikke har været personer, der er dømt i perioderne med nedbrud. Et sæt nye strafskemaer, er hurtigt blev fulgt op af endnu nyere strafskemaer med voldsomme strafskærpelser i juni 2019, og med overvågning af alle pligter, efterfulgt af anmeldelser, når sagerne er behandlet.
2020: Corona-nedlukning, hvor meldepligten var ophævet på grund af smittefare på udrejsecentrene; desuden var mange fængsler lukket ned for tilgang af nye fanger og domstolene lukket ned i lange perioder. Hjemrejsestyrelsen overtager udsendelsesområdet fra Udlændingestyrelsen 1. august 2020 – med lidt senere indfasning af nogle områder. I sommeren 2020 fandt Udlændingestyrelsen ud af, at SALTO-systemet havde store fejl, da det mistede data, hvis det ikke kunne overføre dem til Udlændingestyrelsens/-siden Hjemrejsestyrelsens server. Også i en række andre sager var der uregelmæssigheder. Det gjorde at man aflyste alle restmøder om pligterne fra august til ca. 1. november 2020, hvor man mente, der var styr på systemet, men det viste sig ikke at passe.
Rigsadvokaten meddelte 1. december, at man på grund af usikkerheden vil det ikke kunne bruge udelukkende elektroniske data fra SALTO-systemet som beviser i straffesager. Herefter indførtes manuel kontrol ved ind- og udgang i Kærshovedgård og Sjælsmark, hvilket krævede ekstra personale døgnet rundt. En ekstern undersøgelse blev sat i gang, resultatet er endnu ikke offentliggjort, og dem, der skulle undersøge SALTO-systemet kunne ikke få adgang til koderne for at tjekke en meget væsentlig del af det.
2021: Hjemrejseloven vedtages. Hjemrejsestyrelsen kom langt bagud med anmeldelser af overtrædelser af pligterne i marts 2021. De var blevet mere usikre, da data ud fra SALTO-systemet alene ikke kunne bruges som bevismateriale. 1. juni 2021 blev straffene skærpet igen til niveauet i de to viste straftabeller i denne artikel. Ved udgangen af 2021 havde styrelsen en kæmpe sagsbunke liggende, fordi de ikke havde nået at behandle alle sagerne, men havde prioriteret at anmelde løbende sager for brud på opholds- og underretningspligt først.
2022: Da Hjemrejsestyrelsen oplyste at den kun havde anmeldt ca. 1/3 af overtrædelserne i de tre centre ved udgangen af 2021, udløste det stor kritik, og der blev ansat ekstra personer og der var meget overarbejde. Ministeren krævede en redegørelse fra Hjemrejsestyrelsen, som blev fulgt op af udskamning fra udlændingeministeren, og styrelsen satte fart på anmeldelser af både gamle og nye sager. Men det er måske alligevel gået for hurtigt, for Hjemrejsestyrelsen har ofte ikke nået at tjekke efter, om dem, der blev politianmeldt for overtrædelser, reelt havde en besøgstilladelse på den eller de dage, de blev anmeldt for, – eller om de sad i fængsel til afsoning af tidligere pligtovertrædelser, eller havde anden lovlig grund til ikke at overholde en pligt. Politiet har ligeledes forsømt efterforskning i mange af sagerne. Da de sigtede varetægtsfængsles fra de bliver sigtet, kan det have ført til mange justitsmord.
Som følge af modtagelse af ukrainske fordrevne, blev beboere på Sjælsmark overflyttet til Kærshovedgård og Avnstrup, og Sjælsmark var fra marts 2022 – marts 2023 efter hurtig renovering udelukkende modtagecenter.
2023: Fra marts 2023 begyndte Sjælsmark at modtage udviste, som ikke havde meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt, hvorfor der ikke genindførtes adgangskontrol. I mellemtiden blev der åbnet et mindre center for omsorgskrævende udviste personer drevet af Røde Kors: Omsorgscenter Øst; oprindelig for ca. 15 udviste personer med omsorgsbehov fra Kærshovedgård, der siden var overført til Center Sandvad, og nu til Sjælsmark i en bygning for sig og med særlig indgang.
Sjælsmark huser op til 18 udviste med behov for omsorg pga. psykisk sygdom på Omsorgscenter Øst under Røde Kors; desuden under Kriminalforsorgen: 69 udviste – som ikke er underlagt pligter, og 57 ukrainske fordrevne, som heller ikke har pligter. En rapport om retssikkerhedsmæssige udfordringer på Kærshovedgård fra Advokat Jakob Fastrup og med en rapport i om vold og trusler på asyl- og udrejsecentre af Saba Khalaj er indtil nu hverken kommenteret eller behandlet af justitsministeren eller af udlændingeministeren, skønt UUI havde bedt udlændingeministeren kommentere den.
Der er nu tyndet noget ud på udrejsecentrene, de fleste udviste bor på Avnstrup og Kærshovedgård. I de sidste 3 år: 2020 – 2022, er 705 afviste asylansøgere udrejst, heraf 204 ledsaget, hvilket normalt vil sige med tvang, 479 påset af Hjemrejsestyrelsen og 22 selv rejst. Aktuelt er der nu ca. 550 afviste asylansøgere tilbage på centrene, en del af dem er dog overgået til at være såkaldt: “Kriminelle udvisningsdømte”. Dels er der ikke kommet mange nye til udover ukrainske flygtninge, som slipper for udrejsecentre og kommer hurtigt ud til kommunerne. I centrene har nogle fået asyl efter genoptagelse af deres sag, og en del fra Syrien har fået deres opholdsstatus forlænget, og en del er gået under jorden eller evt. rejst før de har fået behandlet deres sag.

Opdatering, marts 2024: På et Åbent samråd i Udvalget for Udlændinge og Integration d. 14. december 2023 om mulig skærpelse af sanktioner for pligtovertrædelser, oplyste Udlændingeministeren, at omkring 35% af beboerne på Kærshovedgård var blevet dømt i 2023 indtil slutningen af november 2023, og at pligtovertrædelser formentlig udgjorde mindst 90% af overtrædelserne.

Kaare Djuraas KHG Grafik: Manglende registrering medfører lange varetægtsfængslinger og fængselsdomme, helt op til 4 år. I “Is Dronningens Rige” Kærshovedgaard er dømte for personfarlig kriminalitet tvangsanbragt sammen med ikke kriminelle asyl-afviste flygtninge, der er blevet fjernet fra familie, kæreste, kone, mand, barn, uddannelse, job, venner. For kvindelige beboere i Kærshovedgaard betyder angst for overfald og vold yderligere social stigmatisering og isolation.

Belastning af Hjemrejsestyrelsen
Styrelsen har ca. 250 ansatte i alt, heraf er en stor del udstationeret på Kærshovedgård og Avnstrup, kun få har nu med Sjælsmark at gøre, og der er ikke mere adgangskontrol.

Belastning af Kriminalforsorgen og stigende varetægtsfængsling
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af fængselspladser i brug – belæg-, steget en del. Fra 2017 til 2022, er det steget fra 3.450 til 4.212, og heraf er antallet der sidder i arresten som anholdt eller varetægtsfængslet steget fra 1.140 til 1.548, og en større andel af alle sidder nu varetægtsfængslet før en endelig dom. Bl.a. var Herning arrest overbelagt alle måneder i 2021-2022 – undtagen december 2021 – især med beboere fra Kærshovedgård.
Kriminalforsorgens forventede kapacitet i 2023 er forventet på i gennemsnit 4.352 indsatte om året, med en kapacitetsudnyttelsen på 101,7 pct. for hele året, fremgår af et svar til Retsudvalget. De knap 52,6 skønnede fængselsår for domme for pligtovertrædelser i 2022, udgør 1,2% af fængselpladserne i 2023. Bevillingerne til Kriminalforsorgen er steget fra 3,3 milliarder kroner – 3,8 milliarder kroner, altså med 0,5 milliarder kr. fra 2012 – 2022, især siden 2018.

Belastning af politi og anklagemyndighed
Lige efter de voldsomme strafskærpelser i 2019, blev en masse beboere på Kærshovedgård anmeldt til politiet for overtrædelser af pligterne. Frem til midt i november 2019 havde man ved hjælp af SALTO-systemet optalt, at pligterne var overtrådt 40.228 gange i alt, for de lidt under 200 beboere, der var indskrevet på Kærshovedgård. I 2019 brugte Anklagemyndigheden og politiet 53 årsværk på Kærshovedgård, især på pligtovertrædelser, på efterforskning, sigtelser, tiltaler, retsmøder og transport, men også noget på andet politiarbejde på stedet; der blev uddelt 234 straffe for overtrædelser af pligterne frem til midten af november 2019. Flere politibetjente og anklagere blev sygemeldt med stress. Politiet blev efter oktober tilført flere årsværk til Kærshovedgård, men der kom længere ventetid både på politisager og på retssager. Arresten i Herning husede i efteråret 2019 først og fremmest varetægtsfængslede fra Kærshovedgård.

I 2020 blev der truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor Udrejsecenter Kærshovedgård med n u godt 250 beboere ligger. For beboerne var meldepligten ophævet i ca. 3 mdr., da gennemførelse af den fandt sted i et lille lokale hvor man ikke kunne holde afstand, grundet Covid-19-epidemien. Men der blev også straffet for den, hvis man ikke opholdt sig på Kærshovedgård uden at have fået tilladelse. Anmeldelser der afhang af det elektroniske datasystem blev undladt fra 4. juli – 29. september 2020, og igen fra 1. december – 25. december, fordi Rigspolitiet havde suspenderet brugen af oplysninger fra det elektroniske overvågningssystem. Data herfra kunne ikke bruges som som teknisk bevis i straffesager, da data ved flere lejligheder viste sig at være upålidelige. I stedet blev der indført manuel personkontrol i december ved indgangen til Kærshovedgård og til Sjælsmark, og påbegyndt sagsbehandling af overtrædelser af opholdspligten efter d. 24. december.

Når det gælder bevillinger til politi og anklagemyndighed på landsplan de seneste ti år, er bevillingerne steget fra 10,3 milliarder kroner i 2012 – 12,5 milliarder kr. i 2022 – altså med 2,2 milliarder kr. fra 2012 – 2022, og især fra 2019.

Hvad angår retsvæsenet er sagsbehandlingstiden på landsplan steget for samtlige typer af processer ved domstolene fra 2012 – 2021. For straffesager er tiden næsten fordoblet: fra 4,5 mdr. til 8,6 mdr. i nævningesager; fra 4,1 mdr. til 8,7 mdr. i domsmandssager; og fra 4,9 mdr. til 7,1 mdr. i sager uden domsmænd. I civile sager: fra 18,9 mdr. til 20,6 mdr. for almindelige civile sager; og fra 9,8 mdr. til 14,6 mdr. i civile småsager.

For at nå tilbage til ca. samme sagsbehandlingstid for straffesager som i 2012 dog 4,6 mdr. i domsmandssager; og for at få sagsbehandlingstiden for almindelige civile sager ned på 12 mdr. og for civile småsager på 6 mdr., anbefaler Copenhagen Economics og Advokatrådet, at retsvæsenet tilføres ca. 1,4 milliarder kr. fra 2023 – 2030, – ca. 200 millioner kroner hvert år, først og fremmest til uddannelse og ansættelse af flere dommere.

Konklusion
I øjeblikket ser det ud til, at hvis man afskaffer de meningsløse og urimelige straffe og pligter, kan man spare en del arbejde i alle dele af straffekæden – fra overvågning og anmeldelser fra Hjemrejsestyrelsen, til varetægtsfængsling, anklageskrifter, urimelige og forkerte domme og afsoninger af reststraffene – og senere anker og nye domme. Man kunne måske spare 1,2 % af alle fængselspladser – svarende til at overbelægningen af fængslerne gik ned fra 101,7% i 2023 til 100,5%. Og man ville spare udgifter til SALTO-systemet og til de mange medarbejdere i Hjemrejsestyrelsen, der kontrollerede pligterne. Alene selve strafafsoningen i 2022 vil koste ca. 53 millioner kroner om året i fængselspladser. Desuden vil man spare udgifter til surrogatfængselspladser på psykiatriske afdelinger, mange er nemlig blevet psykisk syge af at være i udrejsecentrene, Ellebæk eller diverse danske arrester og fængsler. Nogle er blevet psykotiske, mange har PTSD, mange har depression, søvnløshed og angst, nogle er apatiske. Selve det umenneskelige pligtregime, der ødelægger næsten alle muligheder for almindelig livsudfoldelse, og urimeligheden og meningsløsheden i udrejsecentrene og den konstante stress det er, at man ikke ved, hvornår der dukker to politibetjente op om morgenen for at føre én til varetægtsfængsling, til Ellebæk eller til deportation. Selve kriminaliseringen af pligtforsømmelser med urimelige og lange fængselsstraffe, kan ses som en brutal form for mobning, for at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark og forsøge at få dem til at flygte, før eller når de udvises. Og for at få magt ved at vise barskhed og tiltrække stemmer fra ligesindede.

Men disse politikere scorer også selvmål: udrejsecentrene og kriminaliseringen af afviste asylsøgere og flygtninge ødelægger i den grad mennesker. Det ved udlændingeministeren godt, for det er en tilståelsessag, når han selv skriver, at Hjemrejsestyrelsens opsøgende team har fokus på bl.a. den apatiske tilstand, udlændinge i udsendelsesposition kan være i, og på særligt sårbare personer og deres særlige behov i forbindelse med udsendelse og genetablering i hjemlandet. Mange bliver apatiske og orker ikke at rejse eller leve selvstændigt efter så mange års stress og institutionalisering; og har ikke kræfter til at forlade Danmark, selv om det modsatte var politikernes intention. Og efterlysning og underretninger til Schengen-systemet kan – sammen med Danmarks medlemskab af Dublinforordningerne – gøre det umuligt for den udviste at få asyl i et andet land og derfor fastfryse de berørte til udvisningssystemet – eller i en del tilfælde desværre resultere i, at de sendes tilbage til Danmark, hvis de flygter herfra, fordi de ikke kan holde udlændingecentrene, fængslerne og pligterne ud. Mere meningsløst kan det ikke blive!