7.  De lange straffe for overtrædelser af meningsløse pligter presser fængselsvæsen, politi og domstole

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Download som pdf

Kaare Djuraas: “Kravler på knæ op ad El Calvare-trappen”. Alle indsatte har gennemgået store forhindringer og rædsler på vej til Danmark. Når de ankommer, opdager de, at det værste endnu mangler.

Pligterne

Fra Hjemrejsestyrelsens hjemmeside:
Du er pålagt pligter
Det er Hjemrejsestyrelsen, der træffer afgørelser om opholds-, melde- og underretnings-pligt samt fratagelse af kontante ydelser for udlændinge, der skal udrejse af Danmark. Fælles for de udlændinge, som kan få en eller flere af disse pligter, eller kan få frataget deres kontante ydelser er, at de ikke (længere) har ret til at opholde sig i Danmark.

Meldepligten: “Formålet er, at Hjemrejsestyrelsen løbende ved, hvor du opholder dig. Meldepligten skal også bidrage til, at du udrejser af Danmark snarest muligt”.

“Opholdspligten har to formål. Det ene formål er at sikre, at myndighederne kender til dit opholdssted, således at du kan blive udsendt, så snart det er muligt. Det andet formål er at gøre det tydeligt for dig, at du har pligt til at udrejse af landet”.

“Underretningspligten har til formål at minde dig om din opholdspligt”.

Og efter hver pligt: “Hjemrejsestyrelsen kontrollerer løbende, om du overholder din (meldepligt, opholdspligt, underretningspligt). Hvis du overtræder din (meldepligt, opholdspligt, underretningspligt), kan du blive straffet for det”.

Man kan blive helt stresset af at læse alle de trusler, og man taber pusten, hvis man ser på skemaerne med forslag til de straffe, man risikerer, for ganske få overtrædelser af pligterne. Hver enkelt overtrådt pligt tæller hver dag, er man væk en hel dag, tæller det for tre overtrædelser. De lange straffe i tabellen er det anklageren går ud fra at kræve som straf, hvis en beboer på et udrejsecenter overtræder pligter. Set i forhold til den lovovertrædelse, det ville være, hvis man fx en dag glemmer at melde sig, eller kommer ti minutter for sent, eller sover hjemme hos familien en dag, fordi al kørsel frarådes på grund af storm og et væltet vejtræ blokerer vejen, opfatter man det måske ikke selv som en fejl eller som en kriminel handling. Men det gør Hjemrejsestyrelsen – og det folketingsflertal, der vedtog lovene. Det brutale strafregime kan nærmest sammenlignes med dummebøder fra en rockerbande, straffene stiger hver gang, man ikke kan betale sin gæld. Systemet indskrænker ens frihed og muligheder, når man – af frygten for en fængselsstraf – må undlade de fleste adspredelser, der kan tilføre lidt mening i tilværelsen. Selv glæden ved at være hjemme hos familien en weekend kan nogle gange forsvinde det meste af søndagen, fordi man ikke ved, om bilen punkterer eller togene ikke går, og man risikerer at komme for sent tilbage på Kærshovedgård i forhold til tidspunktet på besøgstilladelsen.

Meldepligt: For udviste asylansøgere og flygtninge typisk 3 gange om ugen, for personer på tålt ophold dagligt – imellem kl. 9 og 15, for de øvrige grupper er der forskelle. På Kærshovedgård skal man melde sig ved at scanne et personligt kort i en meldestander. Mange melder sig på alle standerne i håbet om, at det bliver registreret på mindst én af standerne, jvf. PwC-rapporten.
På Avnstrup er der et særligt system med registrering hos Hjemrejsestyrelsen: ” En udlænding på Udrejsecenter Avnstrup kan i forhold til sin opholds- og meldepligt lade sig registrere ved personlig henvendelse til Hjemrejsestyrelsens personale i tidsrummet kl. 07.00-10.00 og igen fra kl. 17.00-22.00 eller i forbindelse med, at Hjemrejsestyrelsens personale foretager værelsesbesøg (tilstedeværelseskontrol) efter disse to tidsrum”.
” Den opsøgende tilstedeværelseskontrol udføres således efter henholdsvis kl. 10.00 og kl. 22.00, hvis udlændingen ikke selv har henvendt sig til personalet tidligere. Tilstedeværelseskontrollen foregår ved, at personalet kommer forbi udlændingens værelse og banker på døren for at konstatere, om den pågældende er tilstede. Denne kontrol er bl.a. etableret af hensyn til, at der bor børnefamilier på centret. Hjemrejsestyrelsens personale består i ydertimerne af to ansatte. Det forhold, at personalet må forlade kontoret f.eks. kl. 22.00 for at kunne udføre tilstedeværelseskontrol ved værelserne, forhindrer således ikke beboerne i at melde deres tilstedeværelse. Den manuelle registrering foretages ved, at udlændingen ved registreringen identificerer sig med sit identifikationskort, hvorefter Hjemrejsestyrelsens personale kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem personen, som anvender kortet, og fotoet på kortet. Styrelsen registrerer herefter dato og tidspunkt. De foretagne registreringer kontrolleres altid, ligesom den ansatte, som har foretaget registreringen, attesterer registreringen med sine initialer.”

Opholdspligt: Man skal som udgangspunkt sove i centret hver nat, man kan dog – efter ansøgning, som skal indgives på en blanket med dansk tekst senest 10 hverdage inden orloven – få besøgsorlov til at overnatte hos familie eller venner to gange om måneden, eller fx orlov til planlagt sundhedsbehandling.
Kontrol af opholdspligt sker ved, at man dels skal gennem en sluse for at komme ind og ud fra Kærshovedgård, og dels line op ved portvagten med Hjemrejsestyrelsens personale for at lade sig registrere i alt fald i de perioder, hvor SALTO-systemet ikke virker. Hvis man kommer sent hjem, må man planlægge at være der 15 – 30 minutter før lukketid for at nå gennem registreringskøen før kl. 23.00. 

Underretningspligt: Man skal sende en underretning til Hjemrejsestyrelsen, hvis man ikke er på centret mellem kl. 23.00 og kl. 06.00 – inden man forlader centret. Hvis man er ude, men ikke kan nå tilbage før kl. 23.00, skal man underrette inden da. Det er ikke altid der er internetforbindelse udendørs foran sluserne ved ind- og udgangen fra Kærshovedgård. Man skal overnatte på centret hver nat, undtagen ved orlov. Udviste flygtninge og asylansøgere får først pålagt underretningspligt efter 3. dom for pligtovertrædelser, mens personer, der skal dømmes efter det skærpede strafskema normalt får pålagt underretningspligt fra de kommer på udrejsecenter.

Når det strider mod menneskerettighederne efter 4 år for dem på tålt ophold:
Er man på tålt ophold kan man – i analogi med en dom fra Højesteret, kan nogle på tålt ophold efter knap 4 år få ophævet opholdspligt og underretningspligt og få lov at bo hos familie eller venner, hvis der ikke er udsigt til udsendelse. Udlændingemyndighederne og politiet skal hvert halve år revurdere behovet for, om der fortsat skal være meldepligt hhv. opholdspligt og underretningspligt eller ej for personer på tålt ophold. Men det har knebet for såvel Udlændingestyrelsen som politiet, politiet er dog blevet bedre til det, ifølge Ombudsmanden . Tidligere i forhold til 4. tillægsprotokol til EMRK, artikel 2, stk. 1; nu er denne paragraf uden indflydelse, fordi det udlændingepolitiske folketingsflertal har med paradigmeskifte-lovpakken lovgivet om, at alle udviste udlændinge efter overskridelsen af den pålagte udrejsefrist opholder sig ulovligt i Danmark!
Men: artikel 8 i EMRK: privatliv og familieliv gælder for alle, også for udviste udlændinge, når udrejsefristen er overskredet. Lovjuristerne mente at hensynet til denne ret ville erstatte hensynet til den nævnte paragraf i 4. Tillægsprotokol i L 165 2018/19 pkt. 3.1, side 22. Så myndighederne skal grundigt overveje, om det er rimeligt at de overtræder denne artikel for dem på “Tålt ophold”, og hvor længe de fortsat kan gøre det i forhold til: den eventuelt begåede kriminalitet eller udelukkelsesgrund, om der er risiko for, at udlændingen går under jorden, om hans/hendes familieforhold, og om udsigten til en udsendelse.
Samtidig kan forholdene i hjemlandet være forværret siden opholdspligten blev pålagt personen. Ved en § 3-situation i landet må opholdspligten også ophæves, da vedkommende ikke må udsendes.

Hvis det ikke længere er proportionalt at pålægge folk pligter, som de skal overholde, for at vide, hvor man har dem og motivere dem til at rejse hjem- dvs. rimeligt og lovligt ifølge menneskerettighederne og personen selv og i forhold til, om han har familie i Danmark, skal den ophæves. Myndighederne ophæver ofte kun opholds- og underretningspligt, så vedkommende fortsat har meldepligt, med risiko for nye straffe og fængselsophold og for at vedkommende igen skal bo på udrejsecenter efter en ny dom. I stedet kunne de have nøjedes med at forlange oplysningspligt: dvs. oplysning om, hvor vedkommende aktuelt er bosat.

Når et maximumsophold på knap 4 år ikke gælder andre grupper, som pligterne og fængselsophold ved pligtforsømmelser også går ud over, skyldes det folketingsflertallets formodning om, at resten af de udviste jo også bare kan rejse hjem, hvilket bestemt ikke gælder alle, fx ikke de udsendelseshindrede. Og de mener, at Flygtningenævnets afgørelse altid er korrekt og rimelig, hvad den ikke altid er. Den kan ikke ankes til en domstol og genoptagelser af sagerne er sjældne. Almindelig fornuft siger jo, at hvis disse mennesker havde kunnet – var de rejst for længst, fremfor at sidde i et limbo i et udrejsecenter – på skift med fængselsophold eller ophold i Ellebæk!

I Blog 1.h argumenteres for, at for personer fra børnefamilier må der være en kortere grænse. Børn har ret til begge forældre ifølge Børnekonventionen, og et familieliv med små børn har derfor krav på at blive beskyttet – i stedet for at blive ødelagt. Og her er 4 års adskillelse meget, meget længe ud af en barndom på 18 år. Skal man følge EMD-dommen mod Danmark var 3 års ventetid på familiesammenføring for længe, og skulle ned på 2 år. Hvordan kan Danmark så i lignende situationer tillade sig at holde familier adskilt af administrative grunde i mange år, for at presse dem til at flytte ud af Danmark frivilligt til hjemlandet, som de flygtede fra, eller et andet land?

Der er intet som helst til hinder for at tilbageføre forholdene for alle afviste flygtninge, alle flygtninge og andre udlændinge med ophævet opholdsstatus, tidligere kriminelle, der har afsonet deres dom og er dømt til udvisning, og dem på tålt ophold til en ordning, hvor de kunne bo i eget hjem eller hver for sig, arbejde, studere, bruge det almindelige sundhedsvæsen, have familie, og blot melde sig til nærmeste politi fx hver 14. dag.

Og hellere fra lige efter en udrejsefrist er sat, end fra at de først har nået at få svær PTSD på udrejsecentret, og deres evt. børn har mistet størstedelen af et reelt grundskoleforløb. Dette ville være et kæmpestort retligt, menneskeretligt og logisk fremskridt! At det udlændingepolitiske folketingsflertal ved paradigmeskifte-lovpakken vedtog denne retlige forringelse, skal udlændingene ikke fortsat lide under!

Straffene
Strafskemaerne i artiklen her er de nugældende pr. 1. juni 2021, og stammer fra Rigsadvokatens vejledning til anklagemyndigheden efter mange ganges stramninger: Behandling af sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt (4. oktober 2024). Beboerne på udrejsecentre straffes efter to strafskemaer:

1. Det mildere strafskema for afviste asylansøgere de første to gange
Anklagemyndighedens strafpåstande om afviste asylansøgeres overtrædelser af kontrolforpligtelserne i 1. – 2. gangstilfælde

Antal overtrædelser
Ca. 1 – 10 overtrædelserAdvarsel
ca. 10 – 25 overtrædelserBøde 1.000 kr.
ca. 25 – 100 overtrædelserBøde 1.500 kr.
ca. 100 – 400 overtrædelserFængsel i 7-10 dage
ca. 500 overtrædelserFængsel i 14 dage
ca. 1.000 overtrædelserFængsel i 30 dage
ca. 1.200 – 1.400 overtrædelserFængsel i 40 dage
I 3. gangstilfælde og derover, skal anklagemyndigheden fortsat overveje, om der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf

Skemaet gælder kun ved de første domme, så de nederste straffe bruges reelt ikke! Hjemrejsestyrelsen bestræber sig efter at opgøre, behandle og anmelde mindst 95% af pligtforsømmelserne for de udviste der er underlagt pligterne hver måned. Politiet skal derefter efterforske sagerne for evt. at sigte beboerne for forsømmelser. Det er som regel kun de øverste straffe i skemaet, der gives efter dette skema, selv om straffene går op til 40 dage for 1200 – 1400 overtrædelser – dvs. cirka 2 – 2 ½ års fravær fra et udrejsecenter, hvis man højst er straffet efter skemaet 1 gang før.

Straframmen er aktuelt og også før 2019 4 måneder, men den var ulovligt forhøjet til 1 år en periode – dette er nu rettet tilbage til 4 måneder. Det var åbenbart en fejl, der blev lavet for at få den til at passe med den hårdere praksis, da den blev ændret til 1 år i loven for 2019, for det var ikke på tale, at strafskærpelserne skulle gælde asylansøgerne, da de blev indført. Det hjælper dog ikke så meget, for da pligtforsømmelser opgøres for hver måned, bliver personer med opholdspligt på udrejsecentre ikke kun dømt efter fx 2 år, men kan fx dømmes efter hver måned, med stigende fængselsstraffe efter hver dom, da Hjemrejsestyrelsen nu gennemfører anmeldelser månedsvis.

Fra 3. dom for pligtovertrædelser går anklagemyndigheden i reglen efter en fængselsdom, der som regel ledsages af en udvisningsdom. Som udvisningsdømt bliver en afvist asylansøger straffet efter det skærpede strafskema. Dette problem er ikke diskuteret i diverse Vejledninger fra Anklagemyndigheden! Som afvist asylansøger får man ikke kun 40 dages fængsel ved 1200 – 1400 overtrædelser, svarende til cirka 2 års ophold under jorden i Danmark uden tilladelse som afvist asylansøger, men går formentlig ud over straframmen – eller bliver måske straffet efter § 143 i straffeloven med op til 4 års fængsel. Hvem er denne råhed til glæde for? 

2. Det skærpede strafskema for personer på udrejsecentrene på tålt ophold, “kriminelle udvisningsdømte” m. fl.herunder “fremmedkrigere” og personer “til fare for Danmark”
Desuden andre udlændinge, der er dømt til udvisning, fx asylansøgere, der typisk dømmes til udvisning efter en fængselsstraf, 3. gang de dømmes for en pligtovertrædelse. Straffastsættelse for overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og underretningspligt efter det skærpede regi.

Straffastsættelse for overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og underretningspligt efter det skærpede strafskema begået efter 1. juni 2021

Antal overtrædelser
pr. kalendermåned
1. gangs-tilfælde2. gangs-tilfælde3. gangs-tilfælde4. gangs-tilfælde
1-2Fængsel i 7 dageFængsel i 14 dageFængsel i 40 dageFængsel i 60 dage
3-5Fængsel i 30 dageFængsel i 40 dageFængsel i 60 dageFængsel i 6 mdr.
6-9Fængsel i 60 dageFængsel i 3 mdr. Fængsel i 6 mdr. Fængsel i 9 mdr.
10+Fængsel i 4 mdr. Fængsel i 6 mdr. Fængsel i 9 mdr. Fængsel i 1 år
Hvis alle tre pligter er forsømt en dag, tæller det for tre overtrædelser. Ved lange eller gentagne fraværsperioder kan straffes efter straffeloven § 143.

Andre former for frihedsberøvelser af udviste udlændinge
Hjemrejsestyrelsen kan – udover gennem straffene for pligtovertrædelser – også benytte sig af en stramning i Hjemrejseloven om op til 4 måneders administrativ frihedsberøvelse for ikke at samarbejde om hjemsendelse, ikke overholde opholdspligt, eller ikke overholde et flyttepåbud.

Rigsadvokaten bidrog til at sætte strafskemaet for asylansøgere ud af kraft
Hver gang en person dømmes for brud på pligterne stiger straffen drastisk, undtagen for det viste skema for afviste asylansøgere. Men reelt er det sat ud af kraft efter de første domme! Hvis en asylansøger er gået under jorden eller flygtet fra Danmark i stedet for at lade sig indkvartere på det udrejsecenter, han har fået opholdspligt på, og senere opdages eller sendes tilbage til Danmark efter Dublin-reglerne, bliver han ikke nødvendigvis blot straffet med 40 dages fængsel, men risikerer at blive straffet for – enten den tid, han har opholdt sig uden for udrejsecentret i Danmark, eller den tid, han i det hele taget har været væk fra udrejsecentret – selv om han i princippet registreres som udrejst, hvis han ikke har haft kontakt med myndighederne eller Kriminalforsorgen i 6 måneder.

Det var ikke politikernes erklærede hensigt, dengang man vedtog de to lovforslag, der satte fængselsstraffene for pligtovertrædelser 10-15 gange i vejret, at de skærpede straffe skulle gælde asylansøgere, og det indgik heller ikke i folketingsdebatten. Da SOS Racisme spurgte Rigsadvokaten, hvor i lovforslagene om pligterne og straffene – L140-2018 og L165-2018 – der var hjemmel til det, var svaret, at det ikke fremgik af lovforslagene men fulgte almindelige strafudmålingsprincipper, hvor der – på baggrund af en konkret vurdering af omstændighederne i sagen – skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed, og oplysninger om, hvorvidt gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. De aktuelle straffe i det skærpede regime er siden steget igen pr. 1. juni 2021, man ventede med de sidste strafforlængelser, til man havde bygget flere fængselsceller. Der er dog fortsat ikke nok, hvorfor Danmark vil leje fængselsceller i Kosovo til udlændinge; benyttes de vil det muligvis overtræde internationale konventioner.

Udvisninger
Tidligere forekom udvisninger på grund af kriminalitet i Danmark, når det drejede sig om udlændinge, der havde boet her mange år næsten kun i sager om grov vold, voldtægt, terror og spionage. I dag skal folk uden dansk statsborgerskab som får en fængselsdom eller en betinget dom, udvises, hvis det ikke strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at de kan blive udvist for ganske lidt. Der er mange muligheder for at udenlandske statsborgere kan blive straffet, for reglerne i udlændingelovgivningen er omfattende. Myndighederne fokuserer på at finde udlændinge, der overtræder loven – bl.a. ved registersammenkørsler, og få dem straffet og udvist. Rigsadvokaten har i 2022 lavet en ny udvisningspakke, der bl.a. går ud på at anke domme, hvis en anklager har krævet udvisningsdom, som ikke er blevet fulgt af retten. Rigsadvokaten kalder sin “udvisningspakke” for et “kvalitetsløft” til statsadvokaternes behandling af sagerne; – det er nærmere en ekstra udlændingestramning! Selvfølgelig skal hverken udenlandske eller danske statsborgere begå kriminalitet, men der er ingen mening i urimelige udvisninger!

De seneste år har Danmark fået flere domme imod sig ved Menneskerettighedsdomstolen (EMD) for overtrædelser af artikel 8 om retten til privatliv og familieliv i forbindelse med en udvisning, og fordi vedkommende ikke havde fået en advarsel før en så hård dom, og da udvisningen var ledsaget af et livslangt indrejseforbud. Men i stedet for grundige overvejelser om, om de hårde straffe og nul-tolerance overfor kriminalitet var rimeligt, også når det gjaldt mennesker, der havde boet i Danmark i mange år, har regeringen med hyppige lovændringer forsøgt at få flest muligt udvist – men så til gengæld mindske længden af indrejseforbuddene – for at en udvisning ikke direkte går imod en menneskerettighedsdom ved EMD mod Danmark.

Hvad betyder de lange straffe for pligtovertrædelser for fængselsvæsenets kapacitet?
Som svar på et ministerspørgsmål sendte Rigsadvokaten en skrivelse med antal fængselsdømte i 2022 for pligtforsømmelser, inddelt i intervaller efter straffens længde. Siden har SOS Racisme omregnet midtertallet i intervallet til antal måneder, og herefter skønnet den samlede mængde fængselsdomme i måneder ved at gange midtertallet med antallet af straffede for hvert interval og lagt det hele sammen. Fra venstre til højre er kolonnerne: Strafinterval, Midterste straflængde i måneder, Antal fængselsdomme afsagt i 2022, og det samlede antal fængselsmåneder for straffene for hvert interval, nederst: i alt.

Kaare Djuraas: Manglende registrering medfører lange varetægtsfængslinger og fængselsdomme, helt op til 4 år. I “Is Dronningens Rige” Kærshovedgaard er dømte for personfarlig kriminalitet tvangsanbragt sammen med ikke kriminelle asyl-afviste flygtninge, der er blevet fjernet fra familie, kæreste, kone, mand, barn, uddannelse, job, venner. For kvindelige beboere i Kærshovedgaard betyder angst for overfald og vold yderligere social stigmatisering og isolation.

Belastning af Hjemrejsestyrelsen
Da Hjemrejsestyrelsen blev dannet i 2020 var målet at den skulle have ansættelser svarende til cirka 200 årsværk. Styrelsen har i 2025 ca. 300 ansatte, heraf er en stor del udstationeret på Kærshovedgård og Avnstrup.

Belastning af Kriminalforsorgen og stigende varetægtsfængsling
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af fængselspladser i brug – belæg-, steget en del. Fra 2017 til 2022, er det steget fra 3.450 til 4.212, og heraf er antallet der sidder i arresten som anholdt eller varetægtsfængslet steget fra 1.140 i 2017 til 1.548 i 2022; og en større andel af alle sidder nu varetægtsfængslet før en endelig dom. Bl.a. var Herning Arrest overbelagt alle måneder i 2021-2022 – undtagen december 2021 – især med beboere fra Kærshovedgård.
Kriminalforsorgens forventede kapacitet i 2023 var på i gennemsnit 4.352 indsatte om året, med en kapacitetsudnyttelsen på 101,7 pct. for hele året, fremgår det af et svar til Retsudvalget. De knap 52,6 skønnede belæg for domme for pligtovertrædelser i 2022, udgør ca. 1,2% af fængselpladserne i 2023. En stor del er afsonet i arrester, da mange sidder varetægtsfængslet, fra de bliver tiltalt og stort set indtil retssagen med dommen.  Det er dog ikke muligt at se noget om andelen heraf, der skyldes overtrædelser af pligterne i Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslinger, 2024, som viser, at der er færre forløb med varetægtsfængslinger i alt i Danmark, men flere længere forløb.

Af Kriminalforsorgens årsrapport 2023 fremgår, at fængsler og arrester havde en samlet gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 101,2 pct. for hele 2023, fordelt på 103,1 pct. på arrestpladser, 102,4 pct. på lukkede pladser og 96,7 pct. på åbne pladser.

Belastning af politi og anklagemyndighed
Lige efter de voldsomme strafskærpelser i 2019, blev en masse beboere på Kærshovedgård anmeldt til politiet for overtrædelser af pligterne. Frem til midt i november 2019 havde man ved hjælp af SALTO-systemet optalt, at pligterne var overtrådt 40.228 gange i alt, for de lidt under 200 beboere, der var indskrevet på Kærshovedgård. I 2019 brugte Anklagemyndigheden og politiet 53 årsværk på Kærshovedgård, især på pligtovertrædelser, på efterforskning, sigtelser, tiltaler, retsmøder og transport, men også noget på andet politiarbejde på stedet; der blev uddelt 234 straffe for overtrædelser af pligterne frem til midten af november 2019. Flere politibetjente og anklagere blev sygemeldt med stress. Politiet blev efter oktober tilført flere årsværk til Kærshovedgård, men der kom længere ventetid både på politisager og på retssager. Arresten i Herning husede i efteråret 2019 først og fremmest varetægtsfængslede fra Kærshovedgård.

I 2020 blev der truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor Udrejsecenter Kærshovedgård med nu godt 250 beboere ligger. For beboerne var meldepligten ophævet i ca. 3 mdr., da gennemførelse af den fandt sted i et lille lokale hvor man ikke kunne holde afstand, grundet Covid-19-epidemien. Men der blev også straffet for den, hvis man ikke opholdt sig på Kærshovedgård uden at have fået tilladelse. Anmeldelser der afhang af det elektroniske datasystem blev undladt fra 4. juli – 29. september 2020, og igen fra 1. december – 25. december, fordi Rigspolitiet havde suspenderet brugen af oplysninger fra det elektroniske overvågningssystem. Data herfra kunne ikke bruges som som teknisk bevis i straffesager, da data ved flere lejligheder viste sig at være upålidelige. I stedet blev der indført manuel personkontrol i december ved indgangen til Kærshovedgård og til Sjælsmark, og påbegyndt sagsbehandling af overtrædelser af opholdspligten efter d. 24. december.

Når det gælder bevillinger til politi og anklagemyndighed på landsplan de seneste ti år, er bevillingerne steget fra 10,3 milliarder kroner i 2012 – 12,5 milliarder kr. i 2022 – altså med 2,2 milliarder kr. fra 2012 – 2022, og især fra 2019.


Retsvæsenet
Hvad angår retsvæsenet er sagsbehandlingstiden på landsplan steget for samtlige typer af processer ved domstolene fra 2012 – 2021. For straffesager er tiden næsten fordoblet: fra 4,5 mdr. til 8,6 mdr. i nævningesager; fra 4,1 mdr. til 8,7 mdr. i domsmandssager; og fra 4,9 mdr. til 7,1 mdr. i sager uden domsmænd. I civile sager: fra 18,9 mdr. til 20,6 mdr. for almindelige civile sager; og fra 9,8 mdr. til 14,6 mdr. i civile småsager.
For at nå tilbage til ca. samme sagsbehandlingstid for straffesager som i 2012 dog 4,6 mdr. i domsmandssager; og for at få sagsbehandlingstiden for almindelige civile sager ned på 12 mdr. og for civile småsager på 6 mdr., anbefaler Copenhagen Economics og Advokatrådet, at retsvæsenet tilføres ca. 1,4 milliarder kr. fra 2023 – 2030, – ca. 200 millioner kroner hvert år, først og fremmest til uddannelse og ansættelse af flere dommere.

Folketinget vedtog en flerårsaftale for 2024-2027 om øgede bevillinger til domstolene for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. På grund af sagsbunker fra tidligere for nævningesager og domsmandssager i byretterne , steg sagsbehandlingstiderne kraftigt fra 2023 – 2024.

Konklusion
I øjeblikket ser det ud til, at hvis man afskaffer de meningsløse og urimelige straffe og pligter, kan man spare en del arbejde i alle dele af straffekæden – fra overvågning og anmeldelser fra Hjemrejsestyrelsen, til varetægtsfængsling, anklageskrifter, urimelige og forkerte domme og afsoninger af reststraffene – og senere anker og nye domme. Man kunne måske spare 1,2 % af alle fængselspladser – svarende til at overbelægningen af fængslerne gik ned fra 101,7% i 2023 til 100,5%. Og man ville spare udgifter til SALTO-systemet og til de mange medarbejdere i Hjemrejsestyrelsen, der kontrollerede pligterne. Alene selve strafafsoningen i 2022 vil koste ca. 53 millioner kroner om året i fængselspladser. Desuden vil man spare udgifter til surrogatfængselspladser på psykiatriske afdelinger, mange er nemlig blevet psykisk syge af at være i udrejsecentrene, Ellebæk eller diverse danske arrester og fængsler. Nogle er blevet psykotiske, mange har PTSD, mange har depression, søvnløshed og angst, nogle er apatiske. Selve det umenneskelige pligtregime, der ødelægger næsten alle muligheder for almindelig livsudfoldelse, og urimeligheden og meningsløsheden i udrejsecentrene og den konstante stress det er, at man ikke ved, hvornår der dukker to politibetjente op om morgenen for at føre én til varetægtsfængsling, til Ellebæk eller til deportation. Selve kriminaliseringen af pligtforsømmelser med urimelige og lange fængselsstraffe, kan ses som en brutal form for mobning, for at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark og forsøge at få dem til at flygte, før eller når de udvises. Og for at få magt ved at vise barskhed og tiltrække stemmer fra ligesindede.

Men disse politikere scorer også selvmål: udrejsecentrene og kriminaliseringen af afviste asylsøgere og flygtninge ødelægger i den grad mennesker. Det ved udlændingeministeren godt, for det er en tilståelsessag, når han selv skriver, at Hjemrejsestyrelsens opsøgende team har fokus på bl.a. den apatiske tilstand, udlændinge i udsendelsesposition kan være i, og på særligt sårbare personer og deres særlige behov i forbindelse med udsendelse og genetablering i hjemlandet.

Hvad får Danmark fx ud af at straffe en person, som i denne sag mest opholdt sig på sit værelse på Kærshovedgård, men som led – formentlig af PTSD med flashbacks, og måske også var deprimeret, begge dele kan give anledning til dårlig nattesøvn, megen søvn om dagen, og ringe hukommelse? På trods af, at han tidligere havde haft en behandlingsdom ifølge resumeet fra Retten i Herning, og på trods af den beskrivelse, han giver af sin psykiske tilstand, har han ikke fået en personundersøgelse, og der er ikke refereret til nogen erklæring fra en psykiater. Det vides ikke, om anklageren og domstolene har set på tidligere psykiatriske beskrivelser af hans tilstand.

Nogle gange har personalet på Kærshovedgård dog banket på hans dør og sagt, han skal huske at melde sig. Men: Burde han ikke – nærmere end at få to års fængsel – have fået ophævet sine pligter? Hvorfor har han ikke fået ophævet sin meldepligt, hvis han er psykisk syg og ikke kan huske? Hvorfor er der ikke engang foretaget en undersøgelse heraf? Advokat Jakob Fastrup og Saba Khalaj har i en henvendelse til Retsudvalget beskrevet en sag, hvor anklageren – trods påbud herom fra retten – nægtede at få foretaget en personundersøgelse af en mand, som formentlig var psykisk syg. I denne sag lyder det jo også som om manden er psykisk syg.

Hvorfor er der ikke på Kærshovedgård fulgt op på hans tidligere psykiatriske behandling – som måske/måske ikke, er standset efter overflytning til Kærshovedgård? Er det fordi Sundhedsklinikken på Kærshovedgård ikke rutinemæssigt undersøger nyankomne – heller ikke når de kommer fra psykiatriske behandlingsafdelinger? Man ved jo, at mange psykisk syge ikke altid magter selv at søger nødvendig behandling, som måske kan mildne sygdomssymptomerne.

Manden har ifølge de to domsresumeer nedenfor villet frifindes, fordi han ikke havde haft til hensigt at overtræde loven, men overtrådte den på grund af sin meget dårlige hukommelse.
Han blev idømt 2 års fængsel i 2023 og dømt til udvisning med indrejseforbud for bestandig i Retten i Herning.  Dommen blev stadfæstet af Vestre Landsret efter Straffeloven § 143.

Mange bliver apatiske og orker ikke at rejse eller leve selvstændigt efter så mange års stress og institutionalisering; og har ikke kræfter til at forlade Danmark, selv om det modsatte var politikernes intention. Og efterlysning og underretninger til Schengen-systemet kan – sammen med Danmarks medlemskab af Dublinforordningerne – gøre det umuligt for den udviste at få asyl i et andet land og derfor fastfryse de berørte til udvisningssystemet – eller i en del tilfælde resultere i, at de sendes tilbage til Danmark, hvis de flygter herfra, fordi de ikke kan udholde udlændingecentrene, fængslerne og pligterne.

Mere meningsløst kan det ikke blive!

Opdateret 5. april 2025

Anne Nielsen