
Nu hænger billedet på sin plads i frivilligcafeen på Kærshovedgård, hvor flest frivillige aktiviteter foregår. Foto: Lena Hagelskjær
Uddeling af SOS Racismes Venskabspris ved konferencen:
Et kritisk syn på Kærshovedgård og udrejsecentre
Fællessalen, Christiansborg, 13. maj 2025 kl. 13:00 -17:45
Anne Nielsen, ved overrækkelsen af Venskabsprisen:
Så vil jeg bede alle folk fra Kærshovedgård komme herop. Nu skal vi i gang med den positive ting, der sker i dag: Det er, at I får overrakt SOS Racismes Venskabspris.
…Og, hvis I kommer herop, jer fra Kærshovedgård:
Det er det samme billede, som I kan se på skærmene. Det er et billede af tekstil, som er syet; det er lavet af Karen Margrethe Høskuldsson. Hun er den billedkunstner, som har lavet billeder til vores blad SOS Racisme igennem mange, mange år. Jeg vil bede jer om, at det bliver hængt op et sted, hvor beboerne kan se det i hvert fald.
Man kan jo lægge i et billede, hvad man vil, men jeg tænker på, at det skal betyde, at I ikke er glemt!
Venskabsprisen gives normalt for et godt initiativ, der modvirker diskrimination. I dag vil vi særligt anerkende beboerne. Især de otte beboere, der har fortalt deres historier i ”Fortællinger fra Kærshovedgård”, og jer, som er kommet fra Kærshovedgård og fra Avnstrup for at deltage og tale om forholdene på konferencen og drøfte fremtiden.
Vi ønsker, at I og de øvrige beboere på tvungent ophold på Kærshovedgård eller de øvrige centre i udrejsesystemet skal vide, at I ikke er blevet glemt! Der er flere i Danmark, der kæmper for at lukke udrejsecentrene og Ellebæk!
Konferencen fra Kærshovedgård blev live-streamet. Der var mødt ca. 90 mennesker op.
Tre videoer, som følger konferencens program, vil blive lagt på SOS Racismes hjemmeside, og når det er sket med links herfra.
del 1
del 2
del 3
Læs blogs om: Otte grunde til at lukke Ellebæk og udrejsecentrene vælg blogs ved at scanne QR-koden med en smartphone og se overskrift og indhold for de enkelte blogs, eller gå direkte til linket nederst og gem det på telefon, tablet eller pc.
