— What’s your race? — Race?
Jeg stirrede overrasket på ham……..
— Yes, which racial origin can I note as yours?
Denne lille ordveksling deltog jeg i for et par måneder siden. Lettere forbløffet.
Jeg havde indvilliget i at lade en yngre, velanskrevet international forsker udspørge mig om Retspolitisk Forenings aktive pres lige siden midten af 1980’erne for at få lempet reglerne her i Danmark for isolation af varetægtsfængslede – et uhyggeligt og barsk tiltag med voldsomme og psykisk invaliderende virkninger på langt de fleste mennesker. Det er den dag i dag stadig et ret udbredt fænomen i masser af lande.
Forskeren var kineser fra Taiwan og nu tilknyttet et anset amerikansk universitet. Han var i færd med at lave en doktorafhandling om retstilstanden på dette område med udgangspunkt i 3 udvalgte lande: Taiwan, Canada og Danmark.
I efteråret have han mailet til mig om sit ønske om at udspørge mig, og hans oplæg og hele forehavendet var seriøst og overmåde relevant med masser af påvirkningspotentiale så at sige overalt i verden. Så jeg var overhovedet ikke i tvivl om at svare imødekommende.
Hans fremtræden og spørgsmål på det timelange møde her i København nogle måneder senere bekræftede min opfattelse af seriøsiteten og relevansen i forehavendet.
Desto større var min forbløffelse over hans uventede spørgsmål til sidst om min race. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg simpelthen skulle sige, at det ville jeg ikke svare på, men endte med at sige, jeg gik ud fra, at jeg måtte betegnes som arier. Og tilføjede så ganske kort, at det på baggrund af nazismens historie og ideologi gav mig ubehagelige associationer at bruge den betegnelse.
Jeg fik faktisk ikke opklaret, hvorfor race-aspektet skulle indgå i hans materiale om samtalen med mig, men bagefter har jeg raisonneret mig frem til, at det måske kunne relatere sig til amerikanske regler mod gender and race bias, der kan forekomme rundt om i den akademiske verden i USA? Men kan der også være andre, mindre ”behagelige” forklaringer?
At det svar muligvis ”blæser i vinden”, skal dog ikke påvirke det positive potentiale i forskerens ambitiøse projekt.