FN kritiserer danske myndigheders diskrimination af dansk-grønlandske borgere

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

FNs rapportør er kommet med kritikpunkter af Danmark ifht inuit (koloniseret kaldet grønlændere) i Rigsfællesskabet herunder påpeget at inuit kan føle sig som usynlige/spøgelser i kongeriget.

af Klaudia Petersen, sygeplejerske, debattør, Inuk, underviser i inuit-sprog, inuit-sproginteresseret, forsanger i bandet Qivittoq

Hvad er baggrunden for FN’s kritik?

I 1953 førte Danmark Nunarput (koloniseret kaldet Grønland) bag lyset for at beholde kolonien, hermed også magten. Dette kan læses i bogen ”imperiets børn”, og fra det år blev inuit ”ligestillet” på danske præmisser. Og dér startede den reelle kolonisering af identitet, sprog og kultur, og fra dansk side blev inuit tvunget til at blive danske på papir, hvilket vi så kan sætte spørgsmålstegn ved når FNs rapport fortæller en anden historie om diskrimination.

Selvmordsraterne eskalerer, samtidig med den tydelige mangel på interesse og respekt for inuit

Der er forskellige udsagn, hvorfra man kan se hvordan inuit blev assimileret samtidig med at selvmordsraterne eskalerede. Vi, inuit blev opdraget til at se op til danske værdier og se ned på vores egen identitet og kultur Og stadigvæk til den dag i dag behandles inuit som andenrangsborgere i hele rigsfællesskabet, hvis ikke de er velassimilerede til det danske. Man kan også læse endnu den dag i dag, hvordan inuit beskriver inuit-kulturen som værende skyld i sociale problemer uden at tænke på at det er velkendte postkolonialistiske problemstillinger. I skolen undervises der ikke om fortællingen fra inuits version om kolonialismen, og alle dem som sætter spørgsmålstegn ved den fortælling, som er perspektiveret fra udefrakommendes øjne, så bliver der råbt ”offerrolle” og ”kom nu videre” og udskammes på alle tænkelige måder. Og blacklisting er også et velkendt fænomen i Nunarput og I Danmark, for hvem sidder som arbejdsgiver? Mange har været nødt til at flytte til Danmark efter at have ”trådt forkert” iblandt danske chefer i Nunarput. Og mange højere stillinger bliver ikke engang slået op i Nunarput, så de kan ses af inuit, mange jobopslag bliver lavet på dansk og slået op på danske hjemmesider, som inuit ikke har adgang til.

Risici ved at protestere i Nunarput

Hvis man opholder sig i Nunarput, så risikerer man job og livsgrundlag for at råbe op på inuits vilkår, og man fryses ud af sit sociale netværk når man gør det. Journalistiske medier i Nunarput som KNR og Sermitsiaq, er kendt for at blokere danskkritiske røster, og mange er forhindret i at kunne få deres mening frem. Inuit med kritiske stemmer beskyldes for at være nationalistiske, ekstremistiske, racistiske og endda nævnes nazismen. Uden at have forståelse for begreberne eller historiens perspektiver af fortællingen. Racismen indeholder magt i selve diskrimineringen, og eftersom Nunarput og inuit er koloniseret og er underlagt den danske stat, så kan inuit ikke være racister. Diskrimination af inuitbørn Inuit børn i 1960érne er blevet straffet fysisk i skolen, hver gang de sagde noget på deres modersmål, og de mest rebelske blev tæsket til stilhed. De børn lever stadig i dag og viderefører intergenerationelle traumer. Inuit kender til fortællinger, hvor man er flygtet op til fjeldet, når danske inspektionsskibe kom på uanmeldt besøg for at hente udøbte børn eller hente børn af ugifte forældre til trods for, at familien holder sammen. Og stadig nu til dags hører vi om tvangsanbringelser af inuit børn på statslige præmisser med vurderinger af inuit med danske øjne og undersøgelsesmetoder, herunder FKU (forældrekompetence undersøgelse). Og inuit i alle institutionelle rammer oplever at blive testet på europæiske metoder og behandlinger, som påvirker udfaldet uden hensyn til den kulturelle forskel og forståelse.

Afvisning af inuit identitet

Afvisning af inuit identitetIdentitet er et stort emne i Nunarput, og den debat er bundet af de beslutninger, der er foretaget siden 1953, og stadigvæk står inuit som danske herunder i Passet, hvorimod færøske har ”fået lov” at have deres identitet i deres pas som dansk-færøske. Inuit der kæmper for rettighederne, arbejder på frivillig basis og dem der ansættes med løn er ofte ansat med dansk velsignelse på danske værdier. Selv ”De grønlandske huse” er der mange inuit der holder sig fra, fordi de ikke føler sig velkomne.

Danske mediers demonstrative fordomme

Danske medier spiller en stor rolle i fastholdelse om fordomme af inuit, vi husker den dag Julie Berthelsen blev udnævnt som dansk sangerinde, men når der skal fremlægges andre emner, så er inuit pludselig ”grønlændere”. For at kigge på strukturen så kan man kigge på hvem der sidder i bestyrelserne, herunder de såkaldte ”Grønlandske” institutioner og virksomheder, og man skal så tænke på at man kan have reduceret indflydelse medmindre man er flydende til dansk, og de emner der tilgodeser pro-inuit bliver nemt nedstemt. Og man begrænses til at skulle have ”gode” samarbejdsevner som ofte indbefatter at man skal værne om den danske romantiserede fortælling om tilstandene. Inuit er spøgelser i de danske medier, f.eks. når der undlades gode og positive nyheder, såsom da Ujarak Lorentzen vandt konkurrencer i vægtløftning, blev han inviteret til aftenshowet? Og når der skal forsøges at udskamme inuit f.eks. af Jim Lyngvild, så er nyhedsbureauerne pludselig åben for at have inuit på live-tv.

Kunst og kamp

Great Greenland vælger stadig at blive repræsenteret af en udefrakommende selvudnævnt kunstner på deres hjemmeside. Imens inuit-kunstnere (ikke de vestlig akademiske kunstnere) kæmper for at have et nogenlunde livsgrundlag og arbejder i værksteder der er sundhedsskadelige, bare se værkstedet i Ilulissat. GG underbetaler fangerne samt dem der sørger for at samle skind og få dem sendt, som ingen kan leve af. 250kr-350 kr for et skind, efter at have sat livet på spil for at skaffe det. Og 80 kr/skind til dem som bruger timevis på at få skindene samlet og sendt til garveriet. ”Grønlandske selvstyre” underminerer inuit der arbejder med materiel kulturarv såsom nationaldragtsyersker får heller ikke den pris der er lagt i de timer som arbejdet kræver.

Den immaterielle arv og den spirituelle gaslighting er oversete, negligerede undervurderede emner.

Den immaterielle arv og den spirituelle gaslighting er oversete, negligerede undervurderede emner. For inuit har mistet livet og æren, ved at prøve at holde fast på egen identitet som et helt åndeligt menneske der værner om naturen.

Dansk brug og misbrug af inuit kulturarv

Og derefter skal danske pludselig benytte sig af vores arv, som om intet er hændt, når vi inuit knap nok tør tage vores spiritualitet tilbage, og udskammer folk der tør at stå frem med forfædres ære. Hans Egede har krævet død over inuit som holdt fast i deres åndelighed, herunder forsvandt hele vestkystens trommesange, og mange inuit har stadig den opfattelse af at trommen er hedensk, dæmonisk og ond. Imens danske shamaner i Danmark i fred og ro dyrker deres åndelighed og ærer naturen i et samfund hvor der er ”religionsfrihed” i det danske land. Rådet for menneskerettigheder har ikke repræsentanter fra inuit.

  • Hvem kaldte landet Grønland? Ikke inuit.
  • Hvem kaldte inuit for grønlændere? Ikke inuit.
  • Hvem kaldte inuit for skrællinger/kalaallit? Ikke inuit.