Af Leif Bork Hansen, pastor emeritus, bedstefar for asyl
Afgørelsen
Halvtredsåret for jødernes flugt over Øresund under 2.Verdenskrig blev markeret ved en højtidelighed i Gilleleje, hvor overrabbiner Bent Melchior talte. Her fortalte han om en jøde, der spurgte en rabbiner om han kunne fortælle ham om den fugleunge, han holdt inde i hænderne, var død eller levende. Det kunne rabbineren hurtigt regne ud: Hvis han svarede, at fugleungen var død, kunne den anden åbne hænderne og lade den flyve. Og hvis han svarede, at den var levende, kunne den anden klemme til. Rabbineren svarede: Om fugleungen er død eller levende – det afgør du! Skulle jøderne leve eller dø – skulle du sejle eller ikke sejle? Det afgør du. Fem danske børn i alderen 3 til 6 år og deres mødre har opholdt sig op til fire år i kurdiske fangelejre under de værst tænkelige forhold. Mødrene var som unge kvinder taget med deres danske mænd til Syrien og tilsluttet sig Islamisk stat.
Advokat Knud Foldschack og journalist Natascha Rée Mikkelsen har i flere år kæmpet for at få børnene og deres mødre tilbage til Danmark. Børnenes både fysiske og psykiske tilstand er meget dårlig og den forringes for hver dag, der går. De mindste børn beskrives som livstruet på grund af underernæring og almen svækkelse.
Hasteafgørelse: én uge
I 2019 blev der vedtaget et hasteforslag om administrativt — altså på udlændingeministerens skøn uden domstolsprøvelse — at fratage dansk indfødsret fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Det anføres, at vedkommende skal have “udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.” Høringsfristen var på kun én uge, så loven blev hastet gennem Folketinget – på trods af særdeles alvorlige protester fra Advokatsamfundet, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening. Og med denne lov er de danske børns mødre frataget deres danske statsborgerskab, og særligt børnene risikerer at dø i det Helvede, de befinder sig i i de kurdiske fangelejre. Vores fungerende statsminister har tilbudt at tage børnene hjem uden deres mødre, et kynisk tilbud at skille børnene fra de
Regeringen udsætter landet for alvorlig sikkerhedsrisiko
Nu er det siden kommet frem, at Forsvarets efterretningstjeneste var blevet anmodet om at foretage en sikkerhedsvurdering af mødrene og børnene. Tjenesten vurderede, at der var en sikkerhedsmæssig større risiko for Danmark ved at lade børnene blive i Syrien i stedet for at bringe dem hjem. Denne sikkerhedsvurdering blev afleveret i september 2020, men blev mod sædvane holdt hemmelig. Alligevel slap den ud med et halvt års forsinkelse. Statsministeren og regeringen og et flertal i Folketinget er åbenbart rede til at ofre børnenes liv for deres symbolpolitik.
Med lov nedbrydes Danmark
Det hedder i Jyske lov fra 1241: “Med lov skal land bygges”. Sådan har vi været vant til at tænke indtil begyndelsen af årtusindskiftet. Herefter har man lavet love, som min generation ikke havde kunnet forestille sig. Lovenes formål er at pålægge mennesker lidelse for at få dem til – mod deres ønske – at forlade Danmark. Det er blevet legitimt at sige, at et menneskes forhold skal gøres så utåleligt som muligt. Der er blevet indført såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger som er belastende foranstaltninger. Der er gennemført mere end 150 udlændingestramninger. Den sidste skændige lov, der er indført, er loven om, at en flygtning skal udvises – selv efter at have boet mange år i Danmark – til det land vedkommende flygtede fra, når der bliver fred i landet. Det gælder selvom flygtningen har stiftet familie og fået børn, som har gået i vuggestue, børnehave, skole og måske påbegyndt en uddannelse her i landet. De skal pludselig udvises til et land, de ikke kender. Denne lov er kendt under navnet paradigmeskiftet, og er én af de mest umenneskelige love, der er indført, for den forhindrer mennesker i at slå rod, flygtningene bliver rodløse, angste og opgivende. Det hed tidligere: ”Med lov skal land bygges.” I dag må vi konstatere at med lov kan et land nedbrydes. Vi har mistet vores menneskelighed og omsorg for de allersvageste. Krystalnatten skal advare os om, hvor hurtigt et land kan nedbrydes! Der er altid kun den enkeltes samvittighed til at sige fra. Derfor markerer vi også Krystalnatten i aften som en advarsel om at sige fra i tide. Tak!