SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
København d. 2. januar 2024
SOS Racismes høringssvar vedr. j.nr. 2023-11069 med høringsfrist 3. januar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att. uim@uim.dk; bd@uim.dk; mlm@uim.dk;
SOS Racisme skal indledningsvis bemærke, at UIM har glemt at sende lovforslaget til høring hos os, derfor har vi først set det i dag, og kan ikke nå at sætte os ind i alle detaljerne. Og derfor bliver høringssvaret mere generelt, vi synes principielt det er godt, at flygtninge kommer hurtigt ud i kommunerne; men ved ikke, hvor hurtigt kommunerne kan finde bolig til dem.
SOS synes, at Danmark skal tage godt imod flygtninge, også imod de krigsflygtninge fra Ukraine, der ikke kan rejse sammen ind i Danmark som kernefamilie, og behandle de mange ukrainske mødre, der er alene om at forsørge deres børn, og andre, der forsørger børnene, godt, så de ligestilles med ugifte mødre med mindreårige børn.
Vi synes imidlertid, at man skal bruge alle de gode forbedringer, man i Folketinget har lavet for ukrainske flygtninge, til også at give alle andre flygtninge, som reelt står i en lignende, måske endnu farligere situation, end ukrainerne gør, så ingen bliver diskrimineret. De fleste flygtninge kommer fra krigsramte lande. Det gælder både dem efter særlovene for ukrainere og afghanere, dem, der får beskyttelsesasyl eller midlertidigt beskyttelsesasyl, og dem, der får en status efter Flygtningekonventionen og familiesammenførte. De bør have lige så rimelig støtte, som den, de ukrainske fordrevne, som reelt er krigsflygtninge, får.
Vi mener faktisk også, at andre flygtninge vil være tjent med at kunne komme ud i kommunerne hurtigst muligt og få lov til at arbejde og begynde at tjene penge selv, så snart de har indsendt en ansøgning om asyl – ligesom ukrainerne kun skulle have udfyldt en ansøgning om opholdsstatus efter særloven. Selv om det kun ville være en mindre del af flygtningene der kom i arbejde straks, ville de jo være gode rollemodeller for andre, og for mange kunne det være en hjælp til at bevare selvrespekten og den professionelle kunnen og en vis autonomi.
Ingen ved endnu, hvornår krigen i Ukraine stopper og hvor længe de ukrainske krigsflygtninge skal bo i Danmark, men som det har vist sig i Ukraine viser, kan krigslykken være skiftende, og krigen kan brede sig alle vegne rundt i og uden for landet – selv om den især har raset mod syd og øst. Danmark ved jo heller ikke, om de kan rejse tilbage, hvis der bliver fred.
Så vi ser positivt på den del af forslaget, der handler om at give de ukrainske børnefamilier, der ikke er almindelige kernefamilier med far, mor og børn, en lidt bedre økonomi. Men det sker i forventning om:
- At der kommer til at gælde noget tilsvarende for andre flygtninge end ukrainere,
- At man hæver satserne for personer på SHO-ydelser,
- At man erstatter paradigmeskiftelovene med deres midlertidighed, som gør tilværelsen uoverskuelig, meningsløs og usikker for flygtningene, med den lovgivning, der fandtes inden da, så færre skal igennem opholdssager i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet – endda ofte i to omgange med et ophold i udrejsecentre i mellemtiden! Det kan fastholde unge i uddannelse eller arbejde.
- Og at nye flygtninge – også andre end ukrainere – kan komme ud i kommunerne hurtigst muligt og få lov at arbejde og uddanne sig og fx begynde på danskuddannelse eller jobtræning, før de får asyl/beskyttelsesasyl.
- At man dropper den planlagte: ”Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af kommende aftale om nyt kontanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt)”, og i stedet styrker kommunernes arbejde med at få såvel majoritetsdanskere som minoritetsdanskere på kontanthjælp i reelt arbejde, med det timetal, de kan klare. Det er fordi, det virker for dumt at bruge kommunernes arbejdsindsats på ”nyttejobs”, der ikke giver reel arbejdserfaring, og hverken udfylder eller skaber jobs, og som tværtimod skyldes
fordomme og nedvurderinger af kvinder fra bestemte lande. Det minder om et filmklip i ”Schindlers’ liste” af jøder, der skovler sne på en plads i Warszawa for at ikke-jøderne kan se dem arbejde hårdt. Det handler om arbejdspligt på fuld tid, som mange ikke kan klare – ikke andet. Nogle kommuner har selv fundet på mulige løsninger for at dække behovet for manglende varme hænder og få en ukrainer i job – fx ved at sende SOSU-hjælpere ud sammen to og to, hvor den ene taler godt dansk og er inde i faget, og de hjælpes ad; det kan være forberedelse til en egentlig SOSU-hjælperuddannelse hos kvinder eller mænd, der har de fysiske, psykiske og sociale kompetencer og lysten hertil. Modersmålsdagpleje kunne være en anden mulighed. Og der vil stadig være ufaglært arbejde ledigt inden for både tjenesteydelser og transport- og handel og distribution og byggesektoren. Når det gælder arbejdsløse med uddannelse på kontanthjælp, har dedikerede mentorordninger også kunnet hjælpe folk i job og støttet dem den første tid.
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark
Anne Nielsen