Kronik af Anne Nielsen 18. august 2022 i Jyllands-Posten
Artiklen med tegning kan ses på Jyllands-Postens hjemmeside her.
Ikke-abonnenter kan dog kun se overskrifter og en tegning, der passer fuldstændig til beskrivelsen af tilværelsen på Kærshovedgård. Teksten bringes her med tilladelse af Jyllands-Posten.
Udrejsecentre skal lukkes: Det har intet reelt formål når vi bliver ved med at straffe asylsøgere
Det er mere forfølgelse end forståelse, der hersker fra de danske politikere og myndigheders side over for afviste asylsøgere. Vi bør lukke udrejsecentre og give dem fred i stedet for at jagte mennesker, der er hårdt ramt i forvejen.
Billedtekst: Politikerne spilder skattekroner på udrejsecentre og lange fængselsstraffe, der skader alle. Selv om de i årtier har vidst, at pligter og straffe ikke får folk til at rejse frivilligt hjem, skriver Anne Nielsen. Tegning: Rasmus Sand Høyer
ANNE NIELSEN
speciallæge, Valby
I juni deltog jeg i et arrangement på Kærshovedgård. Flere beboere fortalte, at mange, som de var kommet sammen med for fire-fem år siden, var blevet psykisk syge eller på stoffer og alkohol. De græd og kunne ikke forstå, hvorfor de skulle bo der. Der er heller ingen mening med det.
Beboerne får kun den mad, de kan spise i kantinen på fastsatte tider. Beboerne har opholdspligt på Kærshovedgård, de kan godt komme ind efter kl. 23, men risikerer, at en telefonisk underretning om forsinkelse ikke er videregivet. Mange småbørnsforældre har familier langt væk fra Kærshovedgård og ser dem kun hver anden weekend, tre mødre er taget fra deres yngste barn, mens det stadig blev ammet.
De indkvarterede er underlagt strenge og formålsløse pligter: melde-, opholds- og underretningspligt, den sidste slipper asylsøgerne for, indtil de har fået en fængselsdom med tillæg af udvisningsdom, der forvandler dem til ”kriminelle udvisningsdømte”. En beboer var nylig sigtet for overtrædelse af meldepligten, men ikke opholdspligten, én bestemt dag for knap et år siden, han risikerede op til et års fængsel. Med en fængselsdom ville han sandsynligvis få dom til udvisning med op til seks års indrejseforbud og siden varetægtsfængsel i ventetiden fra en pligtovertrædelse til en dom efter den skærpede straftabel for ”kriminelle udvisningsdømte”.
“Folketingsflertallets skærpede strafsystem er værre end mobbesystemet på Herlufsholm, som mange politikere var så forargede over”.
Folketingsflertallet fra Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre har skærpet straffene for at overtræde de tre pligter flere gange: i 2016 og 2017 og to gange i 2019 og i 2021. Straframmen er nu øget til to år i udlændingelovgivningen, i særlige tilfælde til fire år i straffeloven. For afviste asylsøgere, som udgør de fleste på Kærshovedgård, går straffen op til fire måneder, men kun, til der falder en fængselsstraf ved den tredje dom, så er de kriminelle – eller rettere – kriminaliserede udvisningsdømte.
De voldsomme strafskærpelser i 2019 var en betaling til Dansk Folkeparti for at stemme ja til finansloven for 2019. Jeg har hørt det fra Peter Skaarups egen mund på et møde, som DF København holdt i foråret 2019: »Vi fik straffe, der sagde spar to til alt!« – fængselsstraffe, der var 10-15 gange længere end før – hvis de, ”de kriminelle”, i udrejsecentrene overtrådte pligterne; DF havde krævet et udrejsecenter i »nærområderne«, men Inger Støjberg afslog det, da det ville overtræde Danmarks internationale forpligtelser, og det endte med Lindholm.
Til erstatning fik DF i stedet for lange fængselsstraffe til de ”kriminelle udlændinge”, når de overtrådte pligterne. Så trods faldende kriminalitet og flere fængselspladser mangler Danmark nu fængselspladser og vil sende udlændinge til afsoning i Kosovo, mens de allermest psykisk syge får en surrogatdom til en psykiatrisk afdeling.
Medier og politikere omtaler beboerne på Kærshovedgård som »krigsforbrydere og kriminelle« og nævner ofte »øksemanden«. Men de fleste er ikke kriminelle, men afviste asylsøgere og flygtninge, der har fået ophævet deres asyl.
De tør ikke rejse hjem, fordi der ikke er sikkert, eller fordi de ikke vil forlade deres børn og ægtefælle i Danmark.
Nogle flygtninge har ikke overholdt en pligt én eller flere gange og er tidligere dømt for det – f.eks. hvis et væltet vejtræ i en vinterstorm umuliggjorde deres tilbagevenden fra hjemmeweekend, eller hvis aflyste tog forsinkede hjemtransporten. Andre for at passe et sygt barn eller en dement ægtefælle.
Nogle gange har beboeren ikke overtrådt nogen pligt, men det elektroniske registreringssystem har været afkoblet. En stikprøve i styrelsernes egen undersøgelse viste fejl i 2 af 15 stikprøver. Bevisvurderingerne er dog ikke gået om, beboernes retssikkerhed synes ligegyldig for politikerne. Datatilsynet har anmeldt Udlændingestyrelsen til politiet med bødekrav.
Pligt- og strafregimet har intet reelt formål. Straffene for forsømmelser er helt ude af proportioner med andre straffe i Danmark. Lange straffe for at komme et kvarter for sent – hvorfor? Eller pligtforsømmelser, der skyldes depression?
Folketingsflertallets skærpede strafsystem er værre end mobbesystemet på Herlufsholm, som mange politikere var så forargede over. Formålet for partierne er at vise sig barske i konkurrencen om fremmedfjendtlige stemmer! Hele regimet med længere fængselsophold, hver gang man dømmes for pligtovertrædelse, minder om kriminelle banders dummebøder, som hele tiden vokser.
Politikerne spilder skattekroner på udrejsecentre og lange fængselsstraffe, der skader alle. Selv om de i årtier har vidst, at pligter og straffe ikke får folk til at rejse frivilligt hjem. Flere flygter fra udrejsecentrene og går under jorden end antallet, der tvangsudsendes.
Inger Støjbergs replik: »Tålt ophold skal være så utåleligt som muligt!« siger, at udrejsecentre, pligter og straffe skal påføre de udviste utålelige lidelser. Mange beboere er da også blevet psykisk syge, har forsøgt selvmord eller fået et misbrug. Mindst to forældre har forsøgt selvmord i forbindelse med lange straffe, én er fortsat psykotisk.
Pligterne begrundes med: »Vi skal vide, hvor vi har dem, hvis de pludselig kan sendes hjem.« Men det holder ikke, man kan i forvejen frihedsberøve beboerne før en tvangsudsendelse. Straffene, der sagde spar to, var oprindelig kun tænkt til personer på ”tålt ophold” og ”kriminelle udvisningsdømte”. Loven skulle ikke have ramt afviste asylsøgere, som oprindeligt var underlagt en straftabel med domme op til 40 dages fængsel efter 1.200-1.400 overtrædelser og en straframme på fire måneder.
Men i Rigsadvokatens vejledning fra 23/3 2020 står der: »I tredjegangstilfælde og derover skal anklagemyndigheden overveje, om der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf.« Efter en fængselsstraf er asylsøgeren forvandlet til ”kriminel udvisningsdømt” med indrejseforbud fra to til seks år, hvilket umuliggør familiesammenføring med egne børn.
I bogen ”En fast hånd i ryggen” fra 2021 har Michala Clante Bendixen vist, hvordan man i konkrete sager kunne have fundet en pragmatisk løsning inden for den eksisterende lovgivning. Jeg ville ønske, vi havde en maskine, der kunne indlæse bogen i politikernes hoveder. Så de kan løse sagerne og indse, at udlændinge også er mennesker, og at mobning af udlændinge skader os allesammen.
Derfor opfordrer jeg til, at man lukker udrejsecentrene og dropper pligterne og straffene. I stedet skal vi give de udviste ret til at bo, arbejde og uddanne sig og få sundhedsbehandling, mens de er her i Danmark.