SOS Racisme er gået med i en kampagne mod hadforbrydelser sammen med 12 andre organisationer indtil videre, der støtter borgerforslaget:
Der vil være et stormøde 1. februar på Arbejdermuseet, Rømersgade i København, kl. 17-19, Institut for menneskerettigheder holder oplæg om hadforbrydelser og der vil også være inspirerende taler fra ofre for hadforbrydelser. Mødet er gratis og åbent for alle minoritetsforeninger.
SOS Racisme er gået med i en kampagne mod hadforbrydelser sammen med 12 andre organisationer indtil videre, der støtter borgerforslaget, se link.
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-15594
Der vil være et stormøde 1. februar på Arbejdermuseet i København, kl. 17-19, Institut for menneskerettigheder holder oplæg om hadforbrydelser og der vil også være inspirerende taler fra ofre for hadforbrydelser. Mødet er gratis og åbent for alle minoritetsforeninger. Tilmelding til: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLScqoOmxcrMnhkjljRhikp9g0HKfGgorHIFazxWDIIWx75DNKw/viewform
Fakta om hadforbrydelser i Danmark
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, Offerundersøgelse, Justitsministeret, 2023
En femtedel af ofrene for vold oplyste, at voldsepisoden – efter offerets egen opfattelse – helt sikkert skyldtes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for had motiveret vold af en eller flere af de nævnte årsager.
Offerundersøgelsen viser også, at 18.200-25.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadefulde ytringer på internettet.
Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser 2021
I 2021 registrerede politiet 521 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2021 (254 sager). Herefter fulgte religiøst orienterede hadforbrydelser (164 sager) og hadforbrydelser rettet mod LGBTI+ (102 sager). Der er registreret en hadforbrydelsessag vedrørende handicap i 2021.
Ud af de 521 hadforbrydelsessager er der på tidspunktet for rapportens udarbejdelse rejst 159 sigtelser i 146 sager mod i alt 110 personer. Der er rejst flest sigtelser for hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) (73) og vold (36).
Hadforbrydelserne i 2021 fandt særligt sted inden for kriminalitetstyperne hadefulde ytringer/straffelovens § 266 b (112 sager), vold (70 sager), hærværk og graffiti (43 sager) samt trusler (41 sager).
Registrering af hadforbrydelser skal styrkes, Institut for Menneskerettigheder, 2023
Det lave antal registrerede hadforbrydelser kan skyldes, at politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt ofret selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse. Der er derfor risiko for, at adskillige sager registreres som almindelige forbrydelser uden hadmotiv.
I England registreres en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis ofret eller enhver anden [”any other person”] oplever, at de selv eller en anden er blevet udsat for en forbrydelse på grund af had eller fjendtlighed, som skyldes ofrets race, religion, seksuelle orientering, handicap eller transkønnethed.
I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse, og efterfølgende blev der i 54 % af sagerne identificeret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes størrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark.Find mere viden i baggrundsteksten for borgerforslaget –https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-15594